Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 8 el bliongel 67-75 el llel
  • Ongdibel a “Siliseb er a Taem er a Budech”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Ongdibel a “Siliseb er a Taem er a Budech”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • “Ngera Uchul Me Koldechelakl er Ngak?” (Rellir 9:1-5)
  • “Chodam el Saulus, a Rubak . . . a Ulderchak” (Rellir 9:6-17)
  • “[Ngolisechakl] el Kmo a Jesus a Ngelekel a Dios” (Rellir 9:18-30)
  • “Te Betok el Chad a Mlo [Oumerang]” (Rellir 9:31-43)
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 8 el bliongel 67-75 el llel

8 EL BLIONGEL

Ongdibel a “Siliseb er a Taem er a Budech”

Saulus el kmal mle meringel loldechelakl a mo blak a rengul lomerk er a klumech

Mengai er a Rellir 9:1-43

1, 2. Ngera mle soal a Saulus el meruul er ngii er a Damaskus?

TE RECHAD el merema er a Damaskus el moktek er tir a meruul er a kmal mekngit el blekeradel. Te mong el mo mengurs el loltobed er a redisaiplo er a Jesus er a keblirir e melechet er tir e omekrur er tir e ngoititerir el mora Jerusalem el bo lomals er tir a Sanhedrin.

2 Ngika el merredelir a Saulus, el chelsechusem a chimal er a rsechel a chad.a Ngika ulemes er a rechad el kmal blak a rengrir er a klechelid er a Rechijudea el metechii el mekodir a Stefanus, el blak a rengul mesiungel a Jesus. (Rel. 7:57–8:1) Ngika dimlak di lungil a rengul lomekcharm er a rultirakl er a Jesus el ngar er a Jerusalem me ngmlo oked er oldechelakl er a rultirakl er a Jesus el ngar er a bebil er a beluu. Ngmle soal lokngemedii tia el cheldebechel er a rechad lokedongall el “Rael.”​—Rel. 9:1, 2; momes er a baks el “Klisiich el Lulebang a Saulus er a Damaskus.”

3, 4. (a) Ngera dilubech el mora Saulus? (b) E ngera el ker a bo dosaod?

3 Engdi ngmlo er ngii a medidiich el llomes el iliueklii a Saulus. A rechad el lulebengkel a kmal mlo mechas a rengrir e teleu a ngerir. A Saulus a mlo ubuu er a chutem e mlo diak el sebechel lomes. Ngrirengesii a ngor er a eanged el kmo: “Saulus, Saulus! Ngera uchul me koldechelakl er ngak?” Me a Saulus oker el kmo: “Rubak, kau ke techang?” Nglocha kmal chilsir a rengul a Saulus er a ledu el kmo: “Ngak a Jesus el ngikel moldechelakl er ngii.”​—Rel. 9:3-5; 22:9.

4 Ngera sebeched el suub er aika el tekingel a Jesus el mora Saulus? E mekera mo uchul a klungioled sel dorriter a tekoi el dilubech er a lebo le disaiplo er a Jesus a Saulus? E ngera sebeched el suub er a rolel e a ongdibel uluusbech er a taem er a budech el mlo er ngii er uriul er a lobult a Saulus?

KLISIICH EL LULEBANG A SAULUS ER A DAMASKUS

Ngmilekera Saulus e nguu a klisiich el mo melai er a Rekristiano el kiei er a ngodech el beluu el mora blil a kelebus? A Sanhedrin me a ngarbab el prist a mla er ngii a klisichel el olterekokl a ungil me a mekngit el kirir a rokui el chad er a Chijudea er ker me ker. Me a ngarbab el prist a dirrek el mla er ngii a klisichel el melai er a redengerenger er a ngii di el ker el mora Jerusalem el bo loukerrekeriil er tir. Me a remechuodel er a blil ongdibel er a Damaskus a mo remuul a ngii di el tekoi el mlara babilengel a ngarbab el prist.​—Rel. 9:1, 2.

Me a lmuut kung, a renged er a Rom a milsa klisichir a Rechijudea el di tir el meruul a kerrekeriil er tir. Tia uchul me a Rechijudea mle sebechir el eim el taem lechelebedii a apostol Paulus er a “chelebed el ngesonges ra tang er chokouang.” (2 Ko. 11:24, BT) A babier er a 1 Maccabees a dirrek el mesaod a tekoi el ngar er a babier el lilechesii a ofiser er a Rom el mora Ptolemy VIII er a Ekipten er a 138 B.C.E. el kmo: “Ngii di el dengerenger el chad er a [Judea] el mla chemiis el mora belumiu a mngititerir el msang a Simon el ngarbab el prist, me lebelsii loltirakl a llecherir.” (1 Macc. 15:21) A 47 B.C.E., e a merreder er a Rom el Julius a mle confirm er a klisiich el lobang a ngarbab el prist me a llemeltel el oukerrekeriil a ngii di el tekoi el ngar cheungel a siukang er a Rechijudea.

“Ngera Uchul Me Koldechelakl er Ngak?” (Rellir 9:1-5)

5, 6. Ngera kede suub er a tekingel a Jesus el mora Saulus?

5 A Jesus er a lestob er a Saulus er a rael el mora Damaskus e ngdimlak ledu el kmo: “Ngera uchul me koldechelakl er a redisaiplo er ngak?” E ngbai dilu el kmo: “Ngera uchul me koldechelakl er ngak?” (Rel. 9:4) Nguaisei, a Jesus a melechesuar a ringel el lomelechesiu a rultirakl er ngii.​—Mt. 25:34-40, 45.

6 A lsekum te oldechelakl er kau le ngklaumerang er kau er a Kristus a uchul, e bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah me a Jesus a ungil medengelii a blekeradel el mngar ngii. (Mt. 10:22, 28-31) Nglocha diak lebo el lecheridii a ringel el mngar ngii er chelechang. Lak mobes el kmo a Jesus a ulemes er a Saulus el teloi er a okodellel a Stefanus e milsang er a Jerusalem el mengurs er a redisaiplo er ngii el loltobed er tir er a blirir. (Rel. 8:3) Engdi ngdimlak el stob er ngii loldechelakl er tir er aikakid el taem. Me nguaisei a Jehovah uleak a Kristus e ngmilsang a Stefanus me tirke el kuk bebil er a disaiplo a klisiich luluusbech er ngii el mo melemolem el loba blakerreng.

7. Ngera kirem el meruul me lsebechem el mtekengelii a odechelakl?

7 Kau me ngdirrek el sebechem el loutekangel odechelakl a lsekum ke meruul aikang: (1) Rullii er a rengum el mo melemolem el loba blakerreng er a chelsel a ngii di el blekeradel. (2) Olengit er a ngelsuil a Jehovah. (Fil. 4:6, 7) (3) Mecherei omelaitechei me ngngar chimal a Jehovah. (Rom 12:17-21) (4) Oumerang el kmo a Jehovah mo meskau a klisiich el mousbech er ngii el loutekangel el mo lmuut er sel lecheridii ngii el ringel.​—Fil. 4:12, 13, NW.

“Chodam el Saulus, a Rubak . . . a Ulderchak” (Rellir 9:6-17)

8, 9. Nglocha mlo uangerang a uldesuel a Ananias er a lenguu a ileakl el ngerachel?

8 Uriul er a longer er a keril a Saulus a Jesus el “Rubak, kau ke techang?” e ngdilu er ngii el kmo: “Bekiis e morael el mor a beluu, ele sei a bo le sbedau er ngii a ikel kirem el mo meruul.” (Rel. 9:6) A Saulus a dimlak el sebechel lomes me a rechad el lulebengkel a chilteklii el mora Damaskus. Ngar isei e ngulelsengerenger e milluluuch el edei el klebesei. A Jesus a uluuchais el kirel a Saulus el mora disaiplo er ngii er a Ananias el kiliei er tia el mats e mle “ungil a chisel ra rokuil chad ra Judea” el ngar er a Damaskus.​—Rel. 22:12, BT.

9 Molatk aike el kakerous el tekoi el mlo mediderurt er a bdelul a Ananias! A Bdelul a ongdibel el Jesus Kristus el mla mekiis er a kodall a mengedecheduch er ngii e mla ngiltii el kirel a kmal ileakl el ngerachel. Ngmera el chetengakl engdi kede medakt er ngii el tekoi! Sera ledu er ngii el kmo ngkirel mo mengedecheduch er a Saulus, e a Ananias a dilu el kmo: “Rubak, ak mla remenges rar betok el chad ra kmo nguangeral betok el mekngit el tekoi a lriruul ngiil chad el bedul ar mechedaol er kau ra Jerusalem; e dirrek el ngiluu a klisiich rar bderrir ar priist el merenged er tirikel omekedong ra ngklem er tiang.”​—Rel. 9:13, 14, BT.

10. Ngera kede suub er a omerellel a Jesus el mora Ananias?

10 Me a Ananias er a louchais er a uldesuel e a Jesus a dimlak losmechokl er ngii. Me nguaisei engdi ngmilsang a bleketakl el ulekrael. Ngdirrek el ulechotii el kmo ngmillatk er a uldesuel a Ananias le nguluuchais er ngii er a uchul me ngmle soal a bo loruul er tia el kora ngodech el tekoi. A Jesus a dilu el kirel a Saulus el kmo: “Ngikel chad a kngileltii el klekedall er chomerk ra ngklek el morar Chisentail, mar king, mar ngalek ra Israel; ma kmo olecholt er ngii a ikel ildisel a bo le charm er ngii el kirel a ngklek.” (Rel. 9:15, 16, BT) Ananias a kmal di mle mereched el mo oltirakl a tekingel a Jesus. Ngmiltik er a Saulus e dilu er ngii el kmo: “Chodam el Saulus, a Rubak el Jesus, el ngikel chilolt er kau ra melengel a rael a ulderchak el kirel el mluut el mo sebechem lomes e mo mui ra Chedaol Reng.”​—Rel. 9:17, BT.

11, 12. Ngera kede suub er tia el cheldecheduch el kirel a Jesus, Ananias, me a Saulus?

11 Ngbetok a desuub er tia el cheldecheduch el kirel a Jesus, Ananias, me a Saulus. El ua tiang, a Jesus a omekrael er a ureor er a berkel a klumech el di ua letilbir el mo meruul er ngii. (Mt. 28:20) Alta ngdiak di el melemalt el mengedecheduch er a rechad er chelecha el taem, engdi ngomekrael er a ureor er a berkel a klumech loeak a blak a rengul el mesiou, el bla letetkii el mo oungerachel a rokui el kloklel. (Mt. 24:45-47) Ngoeak a ulekrolel a Governing Body e a re publisher me a re pioneer a osiik er tirke el sorir el mesuub a betok el kirel a Kristus. Ngua losaod er ngii sel uleak uchei el suobel, a rebetok er tirkang a mla meluluuch lolengit a ulekrael er a Dios e a Resioning er a Jehovah metik er tir.​—Rel. 9:11.

12 Ananias a ullengesenges e kiltmeklii a ngerachel el lengiluu, e mlukngeltengat. Kau ke olengesenges er a ngerachel el bla denguu el mo ungil merkii a klumech, mo lmuut me a lsekum e ngsebechel mo uchul e ngmo ouedikel a rengum? A rebebil a kmal mo ouedikel a rengrir sel lolatk a mo oldingel obliil e mengedecheduch er a rechad el diak lodengelterir. A rekuk bebil a meringel er tir omerk el mora rechad el ngar er a siobai, merael er a rael, me a lechub e ngoeak a dengua me a letter. A Ananias a mlo mesisiich er a dektel e ngiluu a ileakl el techall el mo ngosuir a Saulus el nguu a chedaol reng.b A Ananias a mle sebechel meruul er tiang e le nguluumerang er a Jesus e ulemes er a Saulus el kmo ngsebechel mo ta er a odam er ngii. Ngsebeched el mo mesisiich er a dekted el ua Ananias a lsekum e kede oumerang el kmo a Jesus omekrael er a ureor er a berkel a klumech, e ngar ngii a klechubechub er kid el mora rechad, e ngar ngii omeltked el kmo mo lmuut me tirke el chad el dekora medakt er tir a sebechel mo ta er a odam er kid.​—Mt. 9:36.

“[Ngolisechakl] el Kmo a Jesus a Ngelekel a Dios” (Rellir 9:18-30)

13, 14. A lsekum ke mesuub a Biblia engdi ngdirkak metecholb, e ngngera sebechem el suub er a Saulus?

13 A Saulus a di mle mereched el mo oltaut aike el bla lesuub. Sera lluut el mo sebechel lomes e ngmiltecholb e mlo teloi er a redisaiplo el ngar er a Damaskus. Engdi ngmirruul a lmuut el betok. “Ng di mle mereched el mor a blil ongdibel e olisechakl el kmo a Jesus a Ngelekel a Dios.”​—Rel. 9:20.

14 A lsekum ke mesuub a Biblia engdi ngdirkak metecholb, e kau ke mo ua Saulus el di mereched el mo meruul omelodech e oltaut aike el bla msuub? Nguaisei el Saulus a milsang a Jesus el rullii a mengasireng, e tia ulterekokl el uldbechii el mo metecholb. Engdi te mla er ngii a dirrek el miles a mengasireng el tekoi el lurruul a Jesus. El uai tiang, te ngar ngii a rebebil Farisi el milsang lomekungil er a chad el chitechut a chimal e mle betok el chad er a Chijudea mle medengei el kmo ngulekisii a Lasarus er a kodall. Me nguaisei a rebetok er tir a dimlak bo loltirakl er a Jesus e mla er ngii er tir a bai ulemtok er ngii. (Mk. 3:1-6; Jn. 12:9, 10) Engdi a Saulus a mlengodech a uldesuel. Ngera uchul me a Saulus a mlo disaiplo alta rebetok a dimlak? Ngmilluu er a Dios el ngaruchei er a rechad e kmal uleba klou el omereng el saul kirel a klechubechub el Kristus ulechotii er ngii. (Fil. 3:8) A lsekum ke dirrek el meruul el uaisei e ngdiak bo becherei a ngii di el tekoi me lestob er kau el mo omerk er a klumech e nguu a techolb.

15, 16. Ngera ngmirruul er ngii a Saulus er a blil ongdibel er a Rechijudea, me te milekerang a Rechijudea er a Damaskus?

15 Ka di molatk er a uldesuel a seked er a lomuchel a Saulus el lomerk el kirel a Jesus er a blil ongdibel er a Rechijudea. A rebebil er tir a kmal mlo mechas a rengrir me a rebebil a dirrek el mlo kesib a rengrir. Te dilu el kmo: “Ngika ngkora ngikel chad el ulemekringel er tirikel ngara Jerusalem el ulemekedong er ngiil ngakl?” (Rel. 9:21, BT) A Saulus er a lesodii el mo er tir a uchul me ngildechii a uldesuel el kirel a Jesus, e ng “kmal mle bleketakl el olecholt el kmo a Jesus a Mesias [me a lechub e ng Kristus].” (Rel. 9:22) Engdi a bleketakl locholt a diak bo lerelleterir a rokui el chad el mo oumerang. Ngdiak el sebeched el ngmodech a uldesuir a rechad el melisiich er a mo oltirakl a siukang me a lechub te rechad el mekedidai a rengrir. Me nguaisei, a Saulus a dimlak el meterob el lomerk.

16 Edei el rak er uriul e a Rechijudea el ngar er a Damaskus a dirk ulemtok er a Saulus. Ulebongel e te mlo melasem el lomekoad er ngii. (Rel. 9:23; 2 Ko. 11:32, 33; Gal. 1:13-18) Sera lebo lodengei el kirel tia el telbilir e a Saulus a chiliis er a beluu loeak a letuu er a sualo e loimimii er cheuatel el mo er iou. A Lukas a mesaod el kirir tirka el ullengeseu er a Saulus el chemiis er tia el kesus el kmo te “ruumerang [er a Saulus].” (Rel. 9:25) Aika el tekoi ochotii el kmo, te ngar ngii er a rulerrenges er a Saulus el mengedecheduch er a Damaskus el kilengei er a klumech e mlo ta er a oltirakl er a Kristus.

17. (a) Ngua ngera omerellir a rechad el kirel a klemerang er a Biblia? (b) Ngera kired el melemolem el meruul er ngii, e ngerang?

17 Sera omomuchel el louchais er a telungalek er kau, resechelim, me a rechad el kirel aike el lungil tekoi el mosuub, e ke locha ulemdasu el kmo te mo kongei er a bleketakl el locholt er a klemerang er a Biblia. A rebebil a locha kilengei engdi te betok a dimlak. Nguaisei, a rechedal a telungalek er kau me te locha dirrek el mlo oucheraro er kau. (Mt. 10:32-38) Engdi omolemolem lolengeriakl er a rolel e ke mesaod a bades e molecholt a blekerdelir a Rekristiano, e a cherengel a taem e a rumtok er kau a locha mo ngodechii a uldesuir.​—Rel. 17:2; 1 Pe. 2:12; 3:1, 2, 7.

18, 19. (a) A Barnabas er a losebechakl er a Saulus, e ngera dilubech? (b) Ngmekera sebeched loukerebai er a Barnabas me a Saulus?

18 A Saulus er a lebora Jerusalem e kede mtebengii a uchul me a redisaiplo er sei a dimlak loumerang el kmo ngmla mo ta er a disaiplo. Me nguaisei engdi a Barnabas er a losebechakl er ngii e ledu el kmo a Saulus a mera el mla mo ta er a disaiplo, e a rechapostol a mocha oumerang me ngmla er isei el lobengterir el telkib. (Rel. 9:26-28) Saulus a mle kerekikl engdi ngdimlak el merur er a ungil chais. (Rom 1:16) Ngmle bekeu el lomerk er a Jerusalem, el ngii sel osisiu el basio lulemuchel loldechelakl er a redisaiplo er a Jesus Kristus. A Rechijudea el mlara Jerusalem a kmal mlo kesib a rengrir er a lutebengii el kmo ngika el chad el lulemdasu el kmo ngmo okngemedeterir a Rekristiano a bai mla mo ta er tir. Me te mocha osiik er a rolel omekoad er ngii. A Bades a kmo: “Ruumerang er a bo lodengei e te ngiluu a Saulus el mor a Sesarea e ngoderii me ng mor a Tarsus.” (Rel. 9:30) Me a Saulus ultirakl a ulekrael er a Jesus loeak ongdibel. Tia mlo uchul a klungiolel a Saulus me a ongdibel.

19 Mutebengii el kmo a Barnabas a mlo ngosuir a Saulus. Tia lungil omerellel a ulterekokl el milekedbechii a ungil klausechelei er a delongelir tirka el teru el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah. Kau, ke di uai a Barnabas el kongei el lolengeseu er a rebeches el ngar ongdibel, e oureor lobengterir lomerk er a klumech e olengeseu er tir el mukeroul er a klereng? Ke kmal mo mukngeltengat omoruul el uaisei. A lsekum e ke beches el publisher er a ungil chais, e kau ke uai a Saulus el kongei a ngeso el mo er kau? Sel moureor lobengterir a re publisher el klou a experience er tir er a berkel a klumech e ke mukeroul er a omesiungem, me a deurreng er kau a lmuut el mo klou, me kau a mak a klausechelei el mo er ngii er a klemengetel a klengar er kau.

“Te Betok el Chad a Mlo [Oumerang]” (Rellir 9:31-43)

20, 21. Ngmekera remesiungel a Dios er a irechar me chelecha el taem e ungil lousbech er a “taem er a budech”?

20 Uriul er a beltel a Saulus e lechiis er a Jerusalem el diak el kelsakl, “e a ongdibel er a Judea me a Galilea me a Samaria el rokui a siliseb er a taem er a budech.” (Rel. 9:31, NW) Me te milekera redisaiplo e ousbech er tia el taem er a budech? (2 Ti. 4:2) A Bades a kmo te ‘milteketek.’ A rechapostol me a rudam el lulemekrael a silisiich a klaumerang er a redisaiplo e ngilsuir a ongdibel el mo merael “loltirakl er a omeluu er a Jehovah me a ngelsuil a chedaol reng.” El ua tiang, a Petrus uluusbech er tia el taem el melisiich er a redisaiplo el ngar er a Lida er a Sharon. Blakerreng er ngii a uchul me a rebetok el kiliei aika el basio ‘ulebult el mor a Rubak.’ (Rel. 9:32-35) A redisaiplo dimlak lebechei a ngodech el tekoi me bo longesang er tir te bai mle blak a rengrir el kaukerreu e omerk er a ungil chais. Me a ongdibel a di “mirrael el mo obdois.”

21 Ngar er a bekord el rak er a 1990 e a Resioning er a Jehovah er a betok el beluu a dirrek el siliseb er a “taem er a budech.” Omengedereder el uleldechelakl er a rechedal a Dios el betok el rak a urriid a klisichir me ngmlo beot a domerk er a klumech er aike el beluu el merrob a urered me a ngar ngii a bebil beluu el mla mo diak lorrob a urered. Me a rebetok el telael el Sioning er a Jehovah uluusbech er tia el techall el lomerk er a klumech, me te betok a kilengei er a ungil chais.

22. Ngmekera sebechem el mo ungil lousbech er a ilmokl el mobang?

22 Kau, ke ungil lousbech er a ilmokl el mobang? A lsekum ke kiei er a beluu el sebechem el mimokl el mengull, e a Satan a kmal soal mengesuseu er kau el mo osiik a kerruul er tia el beluulechad me lak mosiik a tekoi er a Renged. (Mt. 13:22) Lak bo mechesang er a diak el tekoi er a Renged. Bo mungil lousbech er a taem er a budech el mobang er chelechang. Momes er ngii el techall el mo ungil merkii a klumech er a Renged e smisichii ongdibel. Lak mobes el kmo a blekeradel er a klengar er kau a sebechel di kiul el mengodech.

23, 24. (a) Ngera el teblo el tekoi a dengai er a cheldecheduch el kirel a Tabitha? (b) Ngera soad el rullii er a rengud el mo meruul er ngii?

23 Molatk a tekoi el dilubech el mora disaiplo el Tabitha me a lechub e ng Dorkas. Ngkiliei er a Jopa el beluu el kmeed er a Lida. Ngika el blak a rengul el odos a mle ungil lousbech a temel me aike el ngar ngii er ngii e “mle mui ra ungil lurreor ma chomerellel a bltikerreng.” Engdi ngdi mle kiul el mo smecher e mad.c Kodellel a mle uchul a klou el klengiterreng el mora redisaiplo er a Jopa, tokubets a remelakl el dil el lurruul a ungil el mo er tir. A Petrus er a lebocha er a blai el lulengetmokl er a bedengel er ngii el mo medakl, e ngrirellii a mengasireng el tekoi el dirkak a ta er a apostol er a Jesus Kristus el rullii. A Petrus a milluluuch e okisii a Tabitha er a kodall! Ka di molatk er a klou el deurreng el blo lolechesuar er ngii tirke el melakl el dil me a redisaiplo er a loleker er tir a Petrus el lmuut el mo er tia el delemerab e lochotii er tir a Tabitha el chad. Aika el tekoi el dilubech a ulterekokl el silsicheterir el kirel a ringel el merael el mei! Chisel tia el mengasireng el tekoi el dilubech a “uleberk er a Jopa el rokir me te betok el chad a mlo oumera er a Rubak.”​—Rel. 9:36-42.

Odos lomsa chudelang e smecher el odos a bung.

Ngmekera sebechem el loukerebai er a Tabitha?

24 Kede suub a teblo el tekoi er tia el cheldecheduch el kirel a Tabitha. (1) Ngkmal sebeched el di kiul loriid a klengar er kid. Me ngkmal klou a ultutelel a derellii a ungil ngakl lobengkel a Dios er chelecha el dirk sebeched! (Oli. 7:1, NW) (2) A okiis a ulterekokl. A Jehovah ulemtab aike el betok lungil omerellel a Tabitha e ulemekngeltengat er ngii. Me ngdiak lobes a meringel lurered e mo okisid a lsekum kede mad er a uchei er a Armakedon. (Heb. 6:10) Me a dengar er a “meringel el taem” me a lechub e dengar a “taem er a budech,” e dolemolem el loba blakerreng el omerk el kirel a Kristus.​—2 Ti. 4:2, NW.

SAULUS EL FARISI

A “kekerei el chad el Saulus a ngklel” er a babier er a Rellir el mla er sei er a lebetechii a Stefanus er a bad, a mle chad er a Tarsus. Tia mle capital er a beluu er a Silisia el mla er cheungel a Rom. Tia ngar er a dimes er a beluu el chelechang e ng beluu er a Turkey. (Rel. 7:58) Te mle betok a rechad er a Chijudea el kiei er tia el mats. A Saulus a di mle ngii el dmu el kmo, “ngak ulebotk er chongeai el sils, el rasech ra Israel, e ultebedel a kebliil ra Benjamin, e chad ra Hebru el dilubech rar chad ra Hebru; e a loeak a llach e ak Farisee.” Aika uchul me te locha kmal milengull er ngii a Rechijudea.​—Fil. 3:5, BT.

Saulus el Farisi.

Tia el belual a Saulus er a Tarsus a mle klou e ungilbesul el beluu el blil omsaso a klalo e mui er a siukang er a Rechigrik. Me a Saulus a mle medengei a tekoi er a Grik. Ngika ulterekokl el mlora skuul er a Rechijudea. Ngsiluubii el mo meduch el meruul a tento, el duch lodengelii a rechad el kirir a rechad el kiei er a belual. Ngureor el locha lesilubii er a demal er a lekekerei.​—Rel. 18:2, 3.

A babier er a Rellir a dirrek el louchais el kmo a Saulus a mle citizen er a Rom. (Rel. 22:25-28) Tia belkul a kmo a ta er a ruchelel a mlo citizen er a Rom. Ngdiak dodengei el kmo ngmilekera ruchelel e mo citizen er a Rom me nguaisei engdi tiakid a uchul me a telungalek er ngii a locha kmal mengarbab el chad er a belual. A ulekurulel a Saulus me a skulel a uchul me ngmle ungil medengei a edei el siukang er a Rechijudea, Grik, me a Rom.

Sera lebo el bekord el 13 a rekil e ngmillukl el 520 el mael el mora Jerusalem el mo melemolem er a skulel. Ngar isei e ngmlosisechakl er a Gamaliel el sensei er a Refarisi el kmal lulengull er ngii a rechad.​—Rel. 22:3.

Tia el dechelel a skulel a sebeched el lomekesiu er ngii el mora daingak er chelecha el taem, el omelai el osisechakl me a memorize a Bades me a llecherir a Rechijudea. A ungil ngalek er a skuul el mlosisechakl er a Gamaliel a sebechel mo ungil a urerel er a ta er a klebesei, e a Saulus a mle ngkakid el ngalek er a skuul. Uriul e ngmilluches el kmo: “Ngak a mlar uchei er a ruumesingd el chad er a Judea el kim klebekoll er omerellek er otireklel a klechelid er a re chad er a Judea, e lmuut el kmal mle blak a renguk er tir er a tekoi el uldedelid er a rucheled el mei.” (Gal. 1:14) Saulus el kmal mle blak a rengul er a klechelid er a Chijudea a uchul me ngulemuchel el oldechelakl er a dirk milteketek el ongdibel er a Rekristiano.

TABITHA “MLE MUI RA UNGIL LURREOR”

Tabitha lomsa chad lolengit a ngeso a gift.

Tabitha mle chedal a ongdibel er a Rekristiano el ngar er a beluu er olekerodel er a Jopa. A rekldemel er a klemerang a kmal mle betik a rengrir er ngii le ngmle “mui ra ungil lurreor ma chomerellel a bltikerreng.” (Rel. 9:36, BT) Ngdi ua rebek el Chijudea el kiliei a beluu el mle urrachem er a Rechisentael me a Rechijudea, a Tabitha me ngdirrek el mle teblo ngklel el tekoi er a Hebru me a lechub e ng Aramaic me a ngklel el tekoi er a Grik me a lechub e ng Latin. A ngklel el tekoi er a Grik a Dorkas el “Tabitha” el tekoi er a Aramaic. A belkul aika el teblo el ngakl a “Gazelle.”

A Tabitha mlo smecher e mad. Me te tilechelbii a bedengel e kutmeklii el kirel a omelakl. Te ngiluu a bedengel loia er a delemerab er bab, el locha delemerab er bab er a blil. Kleldelel a eanged er a Middle East a uchul me ngkirel a beldokel el medakl er sel sils er a lemad me a lechub e ngmo bo lekukuk. A Rekristiano er a Jopa rirenges el kmo a apostol Petrus a mlara Lida el beluu el kmeed er tir. Ngmla er ngii a enough el taem el Petrus a sebechel mong er a uchei er a lemedakl e le cheridel aika el teblo el mats a di mle 11 el mael, el bekord el eua el sikang el di merael. Me a ongdibel ulderecheterir a reteru el chad el mo olengit er a Petrus me lemereched el mong. (Rel. 9:37, 38) A ta el chellimosk a kmo: “Ngmle siukang er a Rechijudea er a uchei el loldurech er a re derterung e le ngoeak tia el rolel e a tang a sebechel lolterekokl a tekingel ngike el tang.”

Ngera dilubech er a lebong a Petrus? A Bades a kmo: “Te ngiluu el mor sel delemerab er bab ma rokui el melakl dil a mlo iliuekl er ngii e lmangel e olecholt a chelechedal a bilir ma okrokr el ikrel a bilir, el rokui el lurrasm a Dorkas er ser a dirk lobengterir.” (Rel. 9:39) A ta er a uchul me a rechedal ongdibel a kmal mle betik a rengrir er a Tabitha a ngii el mirrasem a bilir me a ikrel a bilir. A bades a diak louchais el kmo a Tabitha ngulemechar aika el mamed el dirrek me a lechub e ngdi mirrasem. Me nguaisei, te kmal mle betik a rengrir er ngii e le ngmle ungil omerellel el “chomerellel a bltikerreng.”

A blekeradel el lilsang a Petrus er a lebo er tia el delemerab er bab a kmal ulterekokl el rirtechii a rengul. A ta el chellimosk el Richard Lenski a kmo: “Tia el llangel a dimlak el ua diul tirke el redil me a rechad er a tumetum er a blil a Jairus el lulemechar er tir. Te mera el mlara klengiterreng.” (Mt. 9:23) Ngmera el mle mekngit a rengrir. A Biblia el diak losaod er a bechil a Tabitha a uchul me a rebetok a melekoi el kmo a Tabitha mle mesobil.

A Jesus er a loldurech er a rechapostol er ngii el mo omerk e ngmilsterir a klisiich el mo ‘olekiis er a re chad er a kodall.’ (Mt. 10:8) Me a Petrus a milsa Jesus el meruul er chouaitia el mengasireng el tekoi, luldimukl er a okisel a ngelekel a Jairus el redil. Me nguaisei, ngdiak ochotel a kmo ngngar ngii a apostol el ulekisii a chad er a kodall er uchei er tiang. (Mk. 5:21-24, 35-43) Engdi chelecha Petrus a dmu er a rechad me letobed er a delemerab e mocha blak a rengul el meluluuch. Me a Tabitha mocha mok a medal e mekiis el mo dengchokl. Ka di molatk er a deurreng er a Rekristiano er a Jopa er a Petrus a lochotii er a rokui loumerang me a remelakl el dil a betik er a rengrir el Tabitha el mla lmuut el mo chad!​—Rel. 9:40-42.

a Momes er a baks el “Saulus el Farisi.”

b Oumesingd el taem e te di rechapostol a ngar ngii a klisichir el omesterir a rechad a chedaol reng. Engdi ngar tia el blekeradel e a Jesus a milsa klisichel a Ananias el mo msang a Saulus a chedaol reng. Uriul er a lebo el Kristiano Saulus e ngmle cheroid er a re 12 el apostol el kemanget el taem me ngdimlak el sebechel mengedecheduch er tir. Engdi ngulterekokl lulemerk er a klumech. Me a Jesus ulterekeklii el kmo ngngiluu a klisiich el luluusbech er ngii el mo meruul er a ngerechelel el lomerk.

c Momes er a baks el “Tabitha ‘Mle Mui ra Ungil Lurreor.’”

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share