Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • bt 16 el bliongel 141-150 el llel
  • “Mei er a Masedonia”

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • “Mei er a Masedonia”
  • Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • “A Dios a Ulemekedong er Kemam” (Rellir 16:6-15)
  • “Mar Meseked a . . . Milekiis Loltutakl er Tir” (Rellir 16:16-24)
  • “Di Mle Mereched el Mo Metecholb” (Rellir 16:25-34)
  • “Chelechang e Ng Sorir el Di Berrotel el Oltobed er Kemam?” (Rellir 16:35-40)
  • “A Budech er a Dios, el Diak el Sebechel a Chad el Mo Cherrungel el Medengelii”
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2017
  • “Kakerker Ngii Me Tir Lousbech er a Bades”
    Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
Mo Ungil Merkii a Klumech er a Rengedel a Dios
bt 16 el bliongel 141-150 el llel

16 EL BLIONGEL

“Mei er a Masedonia”

Kengei er a assignment e chobangel odechelakl loba deurreng a mlo uchul a betok el klengeltengat

Mengai er a Rellir 16:6-40

1-3. (a) Ngmilekera chedaol reng e omekrael er a Paulus me a rubengkel? (b) Ngera kede mo merriter er chelechang?

REBEBIL redil a merael el tuobed er a mats er a Filipi er a beluu er a Masedonia. Ngdi telkib kung e te mora kekerei el omoachel el Gangites. Te blechoel el mei er tia el omoachel e meluluuch el mora Dios er a Israel. A Jehovah omes er tir.​—2 Kr. 16:9; Psa. 65:2.

2 E ngar er a betok er a 500 el mael er a ongos er a Filipi e a retedei el chad a tobeda er a mats er a Listra el ngar er a dimes er a beluu er a Galatia. Tela el klebesei er uriul e te mocha er a odesongel er a rechad er a Rom el merael el bedul ngebard el mo er sel kot el betok a rechad el kiei er ngii er a Asia. Te kmal semeriar el merael er tia el rael le ngsorir el mo oldingel er a Efesus me a lmuut el bebil er a mats el lekiei er ngii a rebetok el telael el chad el kirir rongesii a chais el kirel a Kristus. Me nguaisei, a uchei er a lomuchel er a omerollir e a chedaol reng a stob er tir, engdi Biblia diak louchais er a rolel. A chedaol reng a diak lebechititerir me lomerk er a Asia. E ngerang? Ngoeak a chedaol reng er a Dios e a Jesus a soal el omekrael er a Paulus me a rubengkel el merael loeak a Asia Minor el imuul er a Aegean Sea el mora bkul a kekerei el omoachel el ngklel a Gangites.

3 Ngkmal sebeched el suub a betok el meklou a ultutelel el tekoi er a rolel e a Jesus ulemekrael er a Paulus me a rubengkel el mora Masedonia. Mada me dorriter a bebil er a tekoi el dilubech er tia el ongeru el omerollel a Paulus el missionari, el ngii ulemuchel er a bekord el 49 C.E.

“A Dios a Ulemekedong er Kemam” (Rellir 16:6-15)

4, 5. (a) Ngera dilubech el mora Paulus me a rubengkel er a lebocha lekeed er a Bithinia? (b) Ngera el omelilt a lerirellii, e ngera dilubech?

4 Ngii el mla er ngii olekebai er tir el lomerk er a Asia a uchul me a Paulus me a rubengkel a mirrael el bedul a diluches el mo omerk er aike el mats er a Bithinia. Te locha mirrael a di chutem el rael er a delongelel a beluu er a Frigia me a Galatia el dimlak el betok a rechad el kiei er ngii. Me nguaisei engdi sera lebocha lekeed er a Bithinia e a Jesus a liluut el lousbech er a chedaol reng lolekebai er tir. (Rel. 16:6, 7) Te ulterekokl el mlo rrau a rengrir. Te mle medengei a kirir el lomerk me a rolel a lomerk, engdi te dimlak lodengei el kmo te mo omerk er ker. Me ngngua lullengod er a chesimer el mora Asia engdi ngdimlak el sebechir el mong. Te millengod er a chesimer el mora Bithinia e dirrek el dimlak el sebechir el mong. Me nguaisei engdi Paulus a rirellii er a rengul el mo melemolem el melngod el dimerekmo lebo er ngii a chesimer el lobok. Me te mlo meruul er a tekoi el kora dimlak el make sense. Te ulebult el merael el bedul ngebard e mirrael el 350 el mael el lengelakl a betok el mats el mora bdelulachang er a Troas, e ngar isei e te mlara diall el mora Masedonia. (Rel. 16:8) Ngar tiakid e a Paulus a mlo ongedei el taem el lolengod er a chesimer me ngulebkais!

5 A Lukas el milluches er a Ebangkelio e mlo obengterir er a lebocha er a Troas a ouchais a tekoi el dilubech: “Sel kesus e a Paulus a milsa er a ues a tal chad er a Masedonia el dilechor e olengit er ngii el kmo, ‘Mei er a Masedonia me mngesukemam!’ Ng di milsa tial ues a Paulus, e a kim mocha mengedmokl er kemam el mor a Masedonia, ele kim mlo omtab el kmo a Dios a ulemekedong er kemam el mo olisechakl er a Ebangkelio er a re chad er sei.”a (Rel. 16:9, 10) Me a Paulus a mla mo medengei el kmo ngker a bo lomerk er ngii. Nglocha ulterekokl el kmal mle dmeu a rengul a Paulus el dimlak lemeterob er a melengel omerollel! Te di mle mereched el teuang el merael el mora Masedonia.

Apostol Paulus me a Timothy el ngar er a diall. A Timothy a melutk er a kmung ngerang el ngar cheroid e a rechad loureor er a diall a meruul a urerir.

“Aki tilobed er a Troas el ngar er a diall.”—Rellir 16:11

6, 7. (a) Ngera kede suubii er a tekoi el dilubech er omerollel a Paulus? (b) Ngmekera tekoi el dilubech el mora Paulus e sebechel lolterekokl er a rengud?

6 Ngera sebeched el suubii er tiang? Mutebengii el kmo: Ngmle uriul er a lorael el bedul a Asia e a chedaol reng er a Dios a mlo olekebai er tir, ngdi uriul er a lebora bita er a Bithinia a Paulus e a Jesus a mle stob er ngii, e di mle uriul er a lebora Troas e a Jesus a ulemekrael er ngii el mora Masedonia. Chelecha el taem e a Jesus el Bdelul a ongdibel a locha mo meruul er a osisiu el tekoi el mei er kid. (Kol. 1:18) El ua tiang, nglocha mla mo meketeket el dolatk a mo pioneer me a lechub e kede melukl el mora basio lousbech a ngeso er a ruumerk a klumech er a Renged. Me nguaisei engdi nglocha di mo uriul er a doruul a tekoi el mo oltaut er a turrekong er kid, e a Jesus loeak a chedaol reng er a Dios a mo omekrael er kid. E ngerang? Molatk er tiang: A chad el lomekall a di sebechel el omesiul er a mlai el mora left me a lechub e ng right a lsekum e ngmerael a mlai. Ngdi osisiu a Jesus a mo omekrael er kid sel donglou er a omesiunged engdi ngdi mo meruul el uaisei a lsekum e kede merael el beduluchei e meringel loureor el kirel.

7 Engdi kede mo mekerang a lsekum e ngdiak lemereched el tmaut a turrekong er kid? Kede give up e mo omdasu el kmo a Dios a diak lomekrael er kid? Ngdiak. Lak dobes el kmo a Paulus me ngdirrek el mlo meringel er ngii oltaut er a turrekong er ngii. Engdi ngmillemolem loureor losiik er a chesimer el mo obok. Kid me ngdirrek el sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a leblak a rengud el losiik er a “[kloul] . . . siseball ra ngarngii a klisichel lurreor” e kede dirrek el mo mukngeltengat.​—1 Ko. 16:9, BT.

8. (a) Ka mosaod er a mats er a Filipi. (b) Ngera lungil tekoi a dilubech er a lomerk a Paulus er a basio “le kldibel er ngii . . . e meluluuch”?

8 Sera lebora Masedonia a Paulus me a rubengkel e te mlora mats er a Filipi el rechad er ngii a kmal mle proud el citizen er a Rom. A denguu er a remla retire el soldau er a Rom el kiliei er ngii e a mats er a Filipi a kekerei el beluu er a Itali, ngkekerei el Rom el delalem er a Masedonia. Ngar er a ikrel a siseball er a beluu er bita er a kekerei el omoachel e tirka el missionari a miltik er a kekerei el basio el lulemdasu er ngii el kmo “ng ngar ngii a le kldibel er ngii . . . e meluluuch.”b Temel a Ulengull el Sils e te mlo er tiakid el basio e miltik er a rebebil redil el mlo kldibel el mengull er a Dios. Me te mlo dengchokl e mengedecheduch er tir. A redil el ngklel a Lydia a “ulerrenges me a Jehovah milekengii a rengul.” Aika el tekoi el lesiluub a Lydia er tirka el missionari a kmal rirtechii a rengul me ngii me a telungalek er ngii a miltecholb. E a uriul e ngngiluu a Paulus me a rubengkel el mo kiei er a blil.c​—Rel. 16:13-15, NW.

9. Te mekera rebetok er chelecha el taem e oukerebai er a apostol Paulus, luchul a ngera el klengeltengat?

9 Ka di molatk er a deurreng el mlo er ngii er a lemetecholb a Lydia! Ngulterekokl el kmal mle dmeu a rengul a Paulus el kilengei er a okedong el ‘mo er a Masedonia’ me a Jehovah uluusbech er ngii me a rubengkel el mo onger a nglunguchir tirka el ngariou a rengrir el redil! Chelecha el taem e te betok el odam me a odos el mekekerei me a meklou e bechiil me a remesobil a dirrek el melukl el mora ike el beluu lousbech a ngeso er a ruumerk er a klumech er a Renged. Te uaisei el mo chobangel a ringel engdi ngkmal diak bo lokesiur sel deurreng el bo lomelechesiu er ngii sel lebetik er a chad el ua Lydia el kongei e oltaut a klemerang er a Biblia. Kau, ngsebechem el meruul omelodech el ngii a mo ngosukau el ‘mo er a’ basio lousbech er a lmuut el klou el ngeso? A Jehovah mo omekngeltengat er kau omoruul el uaisei. El ua tiang, molatk er a Aaron el odam el lluich me a derengel a rekil el millukl el mora beluu el ngar er a Central America. Ngika omelekl a tekingir a rebetok el mla melukl el mora ta er a beluu el kmo: “Mesiou el ngar er a ngodech el beluu a mla ngosukak el mo mukeroul el mo klou el chad er a tekoi er a klereng e lmuut el mo kmeed er a Jehovah. E kmal ungil a odingel, ak mesuub lobengterir a reteai el chad!”

Reteru el odos el mengedecheduch er a redil er a rael. A chad omes el kmo te mesaod a ngerang.

Ngmekera sebeched er chelecha el taem el ‘mo er a Masedonia’?

“Mar Meseked a . . . Milekiis Loltutakl er Tir” (Rellir 16:16-24)

10. Ngera ngmirruul er ngii a mekngit el chelid el meruul er a rechad el mo omtok er a Paulus me a rubengkel?

10 A Satan a ulterekokl el kmal mlo kesib a rengul e le rechad a mlo medengelii a ungil chais e metecholb er a beluu el uchei e ngdimlak a omtok er ngii me a remekngit el anghel er ngii. Me ngdiak lemechas a rengud er tir el millasem el meruul er a rechad el mo omtok er a Paulus me a rubengkel. Ngmla er ngii a ngalek el redil el sibai er a Filipi el teluchel er a mekngit el chelid el mle sebechel lomlaoch a mo duubech e milengereker a betok el udoud el kirir a re mastang er ngii. A ta er a klebesei e ngulsiueklii a Paulus me a rubengkel er a lorael el mo er sel lebo er ngii a rechad el kldibel e meluluuch. Ngmlo merael lokiuellir e oldiu el kmo: “Tirkal chad a mesiungel a Kot el Ngarbab el Dios! Touchais er kemiu el kmo ng mekera e ng sebechiu el mo suobel.” Ngika el mekngit el chelid a locha mirruul er ngika el ngalek el mo melekoi el uaisei me a rechad bo lomdasu el kmo a ulochel me a osisecheklel a Paulus a di diul mlara Dios. Seikid a rechad a mo diak lomtab er a remera el oltirakl e a Kristus. Engdi Paulus a rirellii ngii el ngalek el mo lmuk er a lotebedii a mekngit el chelid er ngii.​—Rel. 16:16-18.

11. Ngera dilubech el mora Paulus me a Silas er a uriul er a letuobed a mekngit el chelid er ngike el ngalek?

11 A remerredelel ngii el ngalek er a bo lodengei el kmo ngmla mo diak a uchul a kerrekerengir e ngkmal ngilasech a rengrir. Te kilersii a Paulus me a Silas el mora blil a makit el mo er mederir a remerreder lomtechei er a Rom er sel loruul a kerrekeriil er ngii. Tirka el merrederel ngika el ngalek a mle medengei el kmo tirka el chad er a kerrekeriil a uluuketui er a Rechijudea e kmal mle proud el chad er a Rom. Me te dilu er tirka el chad er a kerrekeriil el kmo a Paulus me a Silas ulemuchel a mondai e le te ullisechakl a siukang el tir el chad er a Rom a diak lekengei. Te di mle mereched tirka el ullerrenges el mo ouedikel. “Mar meseked a dirrek el milekiis loltutakl er [a Paulus me a Silas]” me a remerreder el chad er a Rom a dilu el kmo “le mechelebed.” Me a klekerengel a kelebus a ngiltiterir tirka el chellebed el chad el mo er emel a kelebus e locha otil a uach er ocherir. (Rel. 16:19-24, BT) Me ngika el klekerengel a blil a kelebus er a lechesmerii a chesimer er a blil a kelebus e ngkmal mle imis el milkolk me a Paulus me a Silas a dimlak el sebechir el mesa tang me a tang. Engdi Jehovah a milsterir.​—Psa. 139:12.

12. (a) Ngmle uangerang osengir a redisaiplo er a Kristus el kirel odechelakl, e ngerang? (b) Ngera el bedengel a ultok a dirk lousbech a Satan me a rengar cheungel a ulekrolel?

12 Betok el rak er uchei e a Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el kmo: “Te . . . mo oldechelakl er kemiu.” (Jn. 15:20) Sei a uchul me a lebora Masedonia Paulus me a rubengkel e te mle kltmokl el mo chobangel a ultok. Sera bo loldechelakl er tir e te mle medengei el kmo tia diak el belkul a kmo te mla oridii a kengei er a Jehovah ngbai olechotel a klsbengel a rengul a Satan. Chelecha el taem e a rechad el ngar cheungel a ulekrolel a Satan a meruul osisiu el tekoi el lurruul er ngii er a Filipi. Rumtok omerk a blulak el chais el kired er a skuul me a ureor, luchul me a rechad a mo omtok er kid. Ngar er a bebil beluu e a remengeteklel a klechelid a meruul a ultelechakl er a kort. Te ua lolekoi el kmo: ‘Tirka el Sioning er a Jehovah omuchel a uldikel loeak a lolisechakl a tekoi el kid a rechad er a beluu a diak dekengei.’ Ngar er a lmuut el bebil er a beluu e a rekldemed er a klemerang a longelebed er tir e olsiseb er tir er a blil a kelebus. Me nguaisei engdi a Jehovah omes.​—1 Pe. 3:12.

“Di Mle Mereched el Mo Metecholb” (Rellir 16:25-34)

13. Ngera uchul me ngike el mengkerengel a blil a kelebus a uleker el kmo: “Ngera bo krellii e ak mo suobel?”

13 A Paulus me a Silas a locha uluusbech a taem el otuu a telrir er aika el betok el tekoi el dirk dilubech er tiakid el sils. Ngar er a bekord el sueleb er a klebesei e ngmlo mesisiich a bedengir me te mocha “[meluluuch] e mengitakl odanges el mor a Dios.” E ngii a mo er ngii a mesisiich el desiu me a blil a kelebus a mlo melmesim! Ngika el mengkerengel a blil a kelebus a milekiis e mes a chesmerel a kelebus el rokui el di nglai, me ngmlo medakt el kmo a rokui el kelebus a mla chemiis. Ngmle medengei el kmo te mo melsii el kirel me “ng ultebedii a saider er ngii el leko ng di ngii el omekoad ku er ngii.” Engdi Paulus uleldiu el klou a ngerel el kmo: “Lak momekoad er kau, e kemam tial ngar tiang el rokui!” Me ngika el remermotel el mengkerengel a kelebus a mocha oker el kmo: “Kemiu el rubak, ngera bo krellii e ak mo suobel?” A Paulus me a Silas a dimlak el sebechir el losebelii ngdi Jesus a sebechel. Me te dilu er ngii el kmo: “Ke mo oumerang er a Rubak el Jesus, e kau a mo suobel.”​—Rel. 16:25-31.

14. (a) A Paulus me a Silas te milekera ngosuir a mengkerengel a blil a kelebus? (b) Ngera el klengeltengat a lengilai a Paulus me a Silas e le tir el uluutekangel a odechelakl loba deurreng?

14 Me a keril ngika el mengkerengel a blil a kelebus, ngmle bliochel? A Paulus a dimlak loumededenger er ngii. Ngika el mengkerengel a blil a kelebus a Chisentael el diak a klemedengei er ngii er a Bades. A uchei er a lebo el Kristiano e ngkirel mesuub e kongei a beot el klemerang er a Biblia. Me a Paulus me a Silas a milengoit a taem el olisechakl er ngii “a tekingel a Rubak.” Tir el mle blengodel er a osisecheklel a Bades a uchul me te mlo diak lomelechesiu a ringelel a chelebed el lengilai. Engdi ngika el mengkerengel a blil a kelebus a miles aika el telemellel a bedengir me ngmocha meriso. E ngii me a rechad er a telungalek er ngii a “di mle mereched el mo metecholb.” Me a Paulus me a Silas a kmal mlukngeltengat e le te uluutekangel a odechelakl loba deurreng!​—Rel. 16:32-34.

15. (a) Te mekera rebetok el Sioning er chelecha el taem e oltirakl er a kerebil a Paulus me a Silas? (b) Ngera uchul me ngkired el melemolem el oldingel er tirke el kiei a territory er kid?

15 Ngdi ua Paulus me a Silas, a rebetok el Sioning er a Jehovah er chelecha el taem alta te mo kelebus el kirel a klaumerang er tir, te melemolem el omerk er a ungil chais e mla ngmai a klengeltengat. El ua tiang, ngar er a ta el beluu el milerrob er a urered e a ta el taem e ngbekord el 40 el basent er a Resioning el kiliei er ngii a silubii a klemerang el kirel a Jehovah er a lengar er a blil a kelebus! (Isa. 54:17) Mutebengii el dirrek el kmo ngike el mengkerengel a blil a kelebus a mlo olengit a ngeso er a uriul er a ledubech a desiu. Ngdi osisiu, a rebebil er chelecha el taem el kmal dimlak el sorir lorrenges er a klumech er a Renged a locha mo sorir, sel leduubech a klou el tekoi el simesmengii a klengar er tir. Me sel doba blakerreng el oldingel e dolemolem el oldingel er tirke el kiei a territory er kid e kede oterekeklii el kmo kede kltmokl el mo ngosuterir.

“Chelechang e Ng Sorir el Di Berrotel el Oltobed er Kemam?” (Rellir 16:35-40)

16. Ngmilekera mlengodech a blekeradel er sel sils er uriul er a lemechelebed a Paulus me a Silas?

16 A tutau er uriul er sel sils er a lemechelebed e a remerreder a dilu el kmo lotebedii a Paulus me a Silas. Engdi a Paulus a dilu el kmo: “Kemam a chad er a Rom, e di dimlak kim mukerrekeriil e obals, e te cholbedemam er medal a seked, e osisebemam er a kelebus; e chelechang e ng sorir el di berrotel el oltobed er kemam? Ngdiak le ua isei! Tirkel merreder er a Rom a kirir el mei e oltobed er kemam.” Sera bo lodengei el kmo tir el terung a citizen er a Rom e a remerreder a “mlo medakt” e le te mla tomall a llemeltir el chad er a Rom.d Ngmla obult a blekeradel. A redisaiplo a lechillebedeterir er mederir a rechad e chelechang e tirka el merreder a mocha kirir el lolengit a klausubes er tir er mederir a rechad. Te ullengit er a Paulus me a Barnabas me letobed er a Filipi. Te kilengei engdi kot e te milengoit a taem el melisiich er a rokui el disaiplo. E a uriul e te tilobed er a mats.

17. Ngera el klou a ultutelel el tekoi a bo lesubii a rebeches el disaiplo sel lomes er a Paulus me a Silas loutekangel?

17 A lsekum a Paulus me a Silas a uchelel e te dilu el kmo te chad er a Rom e te ulterekokl el dimlak el lemechelebed. (Rel. 22:25, 26) Me nguaisei engdi redisaiplo er a Filipi a locha mo omdasu el kmo te uluusbech a llemeltir me lak lebo el chuarm el kirel a ungil chais. Tia nglocha ngera ngmo rullii el mora redisaiplo el diak el chad er a Rom? A llach a diak bo le protect er tir er a chelebed. Me a Paulus me a Silas er a loutekangel aika el ringel e te ulechotii el mo er tirka el beches loumerang el kmo a rultirakl er a Kristus a sebechir el loutekangel odechelakl. Me a lmuut kung, a Paulus el uriul e ngdilu el kmo te chad er a Rom a uchul me tirka el merreder a mle kirir el ngar mederir a rechad e ouchais el kmo te tilemellii a llach. Tiakid a locha mo uchul me te mo kerekikl er a ngar mederir el loltirakl a llach e tia mo olengeseu lomekerreu er a Rekristiano er a chouaisei el teletael.

18. (a) Te mekera remechuodel er chelecha el taem e oukerebai er a apostol Paulus? (b) Ngmekera ‘dosebechakl e domerk er a ungil chais’ er chelecha el taem?

18 A remechuodel er chelecha el taem me te dirrek el omekrael er a ongdibel loeak kerebai er tir. Ngii di el tekoi el expect er a kldemir er a klemerang el mo meruul, tir me te kongei el mo meruul. Ngdi osisiu, ngua Paulus kede kerekikl el merriter er a taem me a rolel a dousbech a llemelted er a llach el mesebechakl er kid. A lsekum e ngmo kirel e kede mo appeal el mora kort, ngarbab el kort, me a international kort me lsebeched el melemolem el mesiou er a Jehovah. Ngdiak doruul er tiang el melasem el melodech er a llach me a kabelment e ngbai soad el ‘mesebechakl e omerk er a ungil chais,’ el ua lulluches a Paulus el mora ongdibel er a Filipi er a bekord el teruich el rak er uriul er a lemekelebus er tiang. (Fil. 1:7, NW) Me nguaisei a ngii di el tekoi el lolilt el meruul a kort, me kid a ua Paulus me a rubengkel el mla rullii er a rengud el mo melemolem el ‘omerk er a ungil chais’ er a ngii di el ker el lomekrael er kid a chedaol reng er a Dios el mo er ngii.​—Rel. 16:10, NW. 

LUKAS, EL NGIKE EL MILLUCHES ER A RELLIR

Ngar er a uchelel a babier er a Rellir el mora 16 el bliongel er a 9 el kekerei el bades e a milluches a mesaod a tekoi el lurruul a rechad. Engdi ngar er a Rellir 16:10, 11 e a milluches a ngodechii a rolel a longedecheduch. El ua tiang a 11 el kekerei el bades a kmo: “Aki tilobed er a Troas el ngar a diall maki ulemekall el di mle melemalt el mor a Samothrace.” Tiakid el taem e a Lukas el milluches a soiseb er a cheldecheduch. Me nguaisei engdi a ngklel a Lukas a diak desa er a ngii di el ker er a Rellir a re Apostol, me kede mekerang e medengei el kmo ngngii a milluches?

Lukas el dengchokl er a tebel e meluches a iluil el babier.

Kede metik er a nger tia el ker er a uchelel a babier er a Rellir me a Lukas. Aika el teblo el babier a melluches el mora chad el ngklel a “Theofilus.” (Lk. 1:1, 3, BT; Rel. 1:1) A babier er a Rellir omuchel el kmo: “Theofilus, a chisel a ikel rokui el tekoi el lurruul a Jesus ma lullisechakl ak liluches er sel kot el babier er ngak.” A rechellimosk a kongei el kmo sel “kot el babier” a Ebangkelio el lulluches er ngii a Lukas, me ngika ulterekokl el lilechesii a Rellir.

Ngdiak dodengei a betok el kirel a Lukas. Kede di metik er a ngklel el edei el taem er a chelsel a Biblia. A apostol Paulus omekedong er a Lukas el “toktang el betik er a rengmam” e ta er a “kldemek er a ureor.” (Kol. 4:14; Flm. 24, NW) Aike el telengtengil a babier er a Rellir el Lukas a melekoi el kmo ngobengterir ochotii el kmo, a Lukas a uchelel e ngulebengkel a Paulus er a Troas el mora Filipi er a bekord el 50 C.E., engdi sera lorael a Paulus e a Lukas a mla mo diak lobengkel. Tirka el terung a liluut el mo kebetech er a Filipi er a bekord el 56 C.E. e mirrael lobengterir a relmuut el teuid el odam el mora Jerusalem, e ngar isei e ngmlekelebus a Paulus. Eru el rak er uriul e a Lukas ulebengkel a Paulus el dirk mle kelebus er a Sesarea el mora Rom. (Rel. 16:10-17, 40; 20:5–21:17; 24:27; 27:1–28:16) Ngdi mle “Lukas” obengkel a Paulus er a ongeru el taem el lemekelebus e lutebengii el kmo ngdi kmedung e te mo mekodir. (2 Ti. 4:6, 11) Me ngbleketakl el kmo a Lukas a mlara mekemanget el omerael e kilengei el mo chuarm el kirel a ungil chais.

A Lukas er a loluches el kirel a Jesus e ngdiak el lolekoi el kmo ngmla er isei er a leduubech aika el tekoi. Ngbai dmu el kmo ‘ngliluches el blechobech . . . [e] mlo ungil kitiit a rokuil tekoi ra kot luchul.’ (Lk. 1:1-3, BT) A babier er a Rellir a meketeklii el kmo a Lukas a mle kerekikl el research. Nglocha mle interview er a Elisabeth, delal a Jesus er a Maria, me a lmuut el bebil el mo medengei el kmo ngngera dilubech. A betok er aike el lulluches a di sebeched el metik er a Ebangkelio er ngii.​—Lk. 1:5-80.

A Paulus a dilu el kmo a Lukas a mle toktang. E bleketakl el ngar er a Ebangkelio er ngii el kmo ngmera el semeriar er a health er tirke el chuarm. Ka molatk a bebil er ngii: A Lukas a millekoi el kirel sel taem el Jesus a ulemekungil er a chad el mla er ngii a mekngit el chelid er ngii el kmo, a “mekngit el reng a . . . tilobed er ngii, e dimlak le temellii”; e a delal a bechil a Petrus a silecher el “ngarbab a kleldelel”; me a redil el Jesus a ngilsuir a mle chuarm er a “mekngit el chelid [el] ulelsecher er ngii el truich ma eai el rak, me ng di deluoik kung el dikea le metamet.”​—Lk. 4:35, 38, BT; 13:11.

Me ngbleketakl el kmo a Lukas a ngiluu a “urerel a Rubak” el mo kot er a klengar er ngii. (1 Ko. 15:58, BT) Ngdimlak el moktek er ngii a mo merael a chisel el toktang e ngbai mle soal lolengeseu er a rebebil el mo medengelii a Jehovah e mo mesiou er ngii.

LYDIA, EL LULTERAU A PURPLE

A Lydia a kiliei er a Filipi el ta er a merael a chisel mats er a Masedonia. Ngika mera er ngii a chad er a Thiatira, el mats el ngar er a ngebard er a beluu er a Asia Minor lokedongall el Lydia. A Lydia uluureor lolterau a purple, tiakid a uchul me ngmillukl el mora bita er a Aegean Sea. Ngika ulterekokl el lulelterau a bek el bedengel a klalo el purple a chiro er ngii el ua uulech, mamed, besiich, mo lmuut er a burek. A llechukl el lebiltik er ngii er a Filipi ouchais el kmo te mera el mla er ngii a rulterau a purple el klalo er tia el mats.

Lydia el lolecholt a mamed.

A Lydia losaod er ngii el kmo ng “mengull er a Dios” el locha belkul a kmo ng Chisentael el ulebult el mora klechelid er a Rechijudea. (Rel. 16:14, NW) Ngika locha siluubii el kirel a Jehovah er a belual. Tia mla er ngii a blil ongdibel er a Rechijudea er ngii. A rebebil omdasu el kmo a Lydia a diak lemera el ngklel ngdi ngakl el lebilsang er a lolukl el mora Filipi lengii el redil er a Lydia. Me nguaisei engdi ngdirrek el ngar ngii ochotel a kmo te mla er ngii a redil loungakl er tia el ngakl.

A rechad er a Lydia me aike el beluu el kmeed er ngii a mle merael a chisir le tir el meduch el omalk a purple, lomuchel er a taem er a Homer el ngii a mle delongelel a 900-700 B.C.E. el mei. A ralm er a Thiatira ble lodengelii el kmo ngmurek “aike el kot el smiich e diak el metamk el chiro.”

A klalo el purple a bedengel a kmal mle meringel a cheral, te di merau a sebechir el louklalo. Alta ngmla er ngii a lmuut el bebil er a rolel e kede metik a purple el burek me nguaisei engdi sel kot lungil e meringel a cheral el lousbech er ngii el kirel a mamed a mlengai er a cheled er a Mediteranea. Ngii el di ta el ngimech a tuobed er a chimo el cheled, a uchul me a mamed el uaisei a chiro er ngii a kmal meringel a cheral.

A Lydia uluusbech a betok el udoud el orrurt er a siobai er ngii e mle klou a blil el sebechel a Paulus, Silas, Timothy, me a Lukas el kiei lobengkel, me ngika ulterekokl el mle merau el chad er a oterullel a klalo. A tekoi el “re chad er a blil” a locha belkul a kmo ngkiliei lobengterir a rechedal, me nguaisei ngdirrek el sebechel belkul a kmo, ngmla er ngii a remesiou me a sibai er ngii. (Rel. 16:15) Me a Paulus me a Silas el uchei er a lorael e te mlo kldibel lobengterir a rebebil er a rudam er a blil a Lydia, a locha belkul a kmo a blil a mlo basio el bo lekldibel er ngii tirke el mle kot el Kristiano er a Filipi.​—Rel. 16:40.

A Paulus er a loluches el mora ongdibel er a Filipi er a bekord el teruich el rak er uriul e ngdimlak losaod er a Lydia. Me ngdi ike el losaod a 16 el bliongel er a Rellir a dodengei el kirel.

a Momes er a baks el “Lukas, el Ngike el Milluches er a Rellir.”

b A Rechijudea a locha dimlak el sebechir el mo er ngii a blil ongdibel er tir er a mats e le ngmle betok a remla retire el soldau er a Rom el kiei er ngii. Me a lechub a mats a dimlak bo leteruich a Rechijudea el sechal er ngii el ngii a mle kesengil a resechal el lousbech er tir el rullii ongdibel er a Rechijudea.

c Momes er a baks el “Lydia, el Lulterau a Purple.”

d A llach er a Rom a kmo a citizen er a Rom a llemeltel el mora kerrekeriil e diak el kirel mo obals er a buai a lsekum e ngdirkak lebora kerrekeriil e lemutaut er a llach.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share