Bo Mkausubes er a Delongeliu
“Bo lulserechakl a rengmiu, e bo mkausubes.”—KOLOSE 3:13.
NGMEKERANG A OMONGER?
Ngera uchul me ngkired el ousubes er a rebebil?
Ngmilekerang a Jesus e ochotii a klungel a ultutelel a klausubes?
Ngera el klungiaol a mo er ngii e le kid el ousubes er a rebebil?
1, 2. Ngera uchul me ngkirem el kongei el ousubes er a rebebil?
A BIBLIA a ngosukid el mo medengelii a osengel a Jehovah el kirel a klengit el doruul. Ngdirrek el ouchais el kirel a rolel a lousubes a kngtid. Kede silubii er a uchei sel uchul me a Jehovah a uluusubes er a David me a Manase. Te uluuchel a rengrir e uluuchais er a Jehovah el kirel a kngterir, e tilbir el diak el lluut el mo meruul. Me a Jehovah a kilengei el ousubes er tir.
2 Me bo dosaod er a rolel e ngsebeched el ousubes er a rebebil. Ngua ngerang a uldesuem oleko ta er a chedam a mlad el mekngit el omerellel a Manase a uchul? Ngsebechem el ousubes er a Manase? Kid a kiei er a beluulechad el mui er a chelebirukel me a uldikel me a rechorecherreng. Me ngera uchul me ngkired el mo meduch el ousubes? Me a lsekum ke mo chuarm er a mekngit el omeruul e ke mekerang e omtebechel a uldesuem, e mo ua Jehovah el ousubes?
A UCHUL ME NGKIRED EL OUSUBES
3-5. (a) Ngera el okesiu el ledillii a Jesus a ochotii el kmo ngkired el ousubes er a rebebil? (b) Ngera kede suubii er a tekingel el ngar er a Mateus 18:21-35?
3 Ngkmal kired el mo ousubes er tirke el millemall er a rengud, alta e te chad er a ongdibel er a Rekristiano me a lechub e ngdiak. Sel doruul el uaisei e ngmo uchul a budech er a delongeled kid me a rechad er a blid, resechelid, me a rebebil me a dirrek el Jehovah. A Biblia a meketeklii el kmo ngkmal kired el ousubes er a rebebil alta e ngmo betok el taem el lolemall er a rengud. A Jesus a dillii a okesiu el kirel a sibai el mle blsel a mastang er ngii el meketeklii a uchul me ngkired el ousubes.
4 A mesiou a mle blsel a mastang er ngii er a betok el miliol el udoud, engdi a mastang er ngii a uluusubes er ngii me ngchiloit a blsel. E sera letobed el merael e ngmiltik er a chad el mle blsel er a di kesai el udoud, me ngulerrimel er ngii me longkad a blsel. Me ngika el chad a ullengit er ngii me bo leklou a rengul e longiil, engdi ngii el mesiou el milechoit a klou el blsel, a ngiluu ngika el chad el osisebii er a kelebus. Me a omerellel a kmal ulengesechii a rengul a mastang er tir. Me ngngiluu ngika el mesiou el osisebii er a kelebus e le ngmle kirel el mo chubechub e ousubes er ngika el chad el mle blsel.—Mateus 18:21-34.
5 Ngera el tekoi a soal a Jesus a desuubii er tia el okesiu? Ngdilu el kmo a Jehovah a diak bo lousubes er kid a lsekum e ngdiak dousubes er a rebebil. (Mateus 18:35) Ngdiak demecherrungel me kede blechoel el mo er a klengit me ngdiak el sebeched el mo cherrungel el olengesenges er a Jehovah. Engdi ngii a kongei el ousubes e obes a klengit el deriruul. Me a lsekum e ngsoad el mo sechelil a Jehovah e ngkired el ousubes er a rebebil. Ngar sel Cheldechedechal a Jesus el ngar er a Rois e ngdilu el kmo: “A lsekum kom ousubes a kngterir a re chad el ekor kemiu, e a Demmiu el ngar a eanged me ng dirrek el mo ousubes a kngtmiu. E ngdi lsekum ng diak mousubes, e a Demmiu a diak bo lousubes a kngtmiu el bla mruul.”—Mateus 6:14, 15.
6. Ngera uchul me ngdiak el beot el dousubes er a rebebil?
6 Ke locha dirrek el kongei el kmo ngkired el ousubes er a rebebil, engdi tiang a diak el beot el tekoi. Nguaisei, e le ngkmal meringel er kid el ousubes sel lemetemall a rengud. Ngsebechel el mo kesib a rengud me kede mo omdasu el kmo ngii el chad a kirel el obals me a lechub e ngsoad el mesang el mo chuarm. Me a lebebil er a taem e kede mo omdasu el kmo ngkmal diak el sebeched el ousubes er ngii. Me a lsekum ke mo uaisei, e ngera kirem el meruul er ngii me bo lsebechem el ousubes el ua lolekoi a Jehovah?
DI LEKAU EL MERRITER ER A ULDESUEM
7, 8. Ngera sebechel el ngosukau el ousubes er a chad el mlo mekngit a omerellel el bedulkau?
7 Ngsebechel el mo kesib a rengud a lsekum kede omdasu el kmo a chad a mlo mekngit a omerellel el bedulkid. A ta el kekerei el chad a mesaod er a ta el taem el ngii a kmal ngilasech a rengul el kmo: ‘Ak tilobed el merael e tilbir el diak lluut el mo remei. Ngkmal mle ungil a eanged me ak mirrael er a klebokel el kekerei el rael, e kmal dimlak a cherrodech me ngmlo chelellakl a renguk. Me a uriul e ak liluut el mo remei e uluuchel er a renguk el kirel a ngesechel a renguk.’ Me a lsekum ngmo klou a rengum el ua omerellel ngika el chad e ngmo sebechem el ungil el omdasu a tekoi me ngdiak di mereched el meruul a tekoi el bo mouuchel er a rengum er ngii er a uriul.—Psalm 4:4; Osisechakl 14:29; Jakobus 1:19, 20.
8 Ke mo mekerang a lsekum e ngmelemolem el kesib a rengum? Molatk er sel uchul me ngkesib a rengum. Ke omdasu el kmo a tekoi el dilubech a dimlak el melemalt? E le chad el mle mekngit a omerellel el bedulkau? Me a lechub e a chad a mle durengul el melemall er a rengum? A tekoi el lurruul er ngii ngkmal mle mekngit? Molasem el mo medengelii a uchul me ngkesib a rengum e molatk er a omellach er a Biblia el sebechel el ngosukau el ngodechii a uldesuem. Me sel bo muaisei e ke mo odeuir a rengul a Jehovah. (Monguiu er a Osisechakl 15:28; 17:27.) Ngmo beot er kau el ousubes a lsekum ke mo ungil el melebedebek er a tekoi el dilubech er a bai di lekesib a rengum. Alta e ngmeringel el tekoi engdi a Biblia a sebechel el ngosukau el mo ungil el merriter er a uldesuem me bo el sebechem el oukerebai er a Jehovah el kongei el ousubes.—Hebru 4:12.
NGKIREL EL MO KESIB A RENGUM?
9, 10. (a) Ke mo mekerang a lsekum a chad a ongesechii a rengum? (b) Ngmekerang a ungil e tabesul el uldesuem er a tekoi, e ngodechii a osengem el kirel a klengar?
9 Ngbetok a tekoi el sebechel el mo uchul a ngesechel a rengul a chad. El ua tiang, oleko ke omekall e a ta er a chad a di ulemekall el mei el kilo ngsubechii er a mlim, e ke mo mekerang? A rebebil a kmal mo kesib a rengrir me te mo oldechelakl er ngike el ta er a chad. Engdi kid el Kristiano a kmal diak el kired el mo uaisei.
10 Ngbai ungil a domdasu er a uchei er a doruul a tekoi. Ke locha mlo mechesang er a kmung ngerang er sera omomekall, me a lechub e ngike el tang a mla er ngii a telemellel a mlil. Tia el okesiu a ochotii el kmo ngsebeched el oibngid er a ngasechereng, klengiterreng, me a lmuut el bebil er a mekngit el uldasu a lsekum kede mo oba kllourreng me a klemedengei, e dirrek el kongei el ousubes. A Olisechakl 7:9 a kmo: “Lak di le mereched el ngmasech a rengum, ele te di mekebelung a di olengasech a rengrir.” Betok el taem e kede omdasu el kmo a rechad a mle durengrir el melemall er a rengud, engdi tir el diak lemecherrungel a uchul me te mlo remuul a cheleuid. Ngdirrek el sebechel el mo cheleuid a uldesued, e le ngdiak el sebeched el mo medengelii a uchul a tekingel me a omerellel a chad. Ngmo dmeu a rengum a lsekum ke kongei el olecholt er a bltikerreng e ousubes er ngii.—Monguiu er a 1 Petrus 4:8.
‘A BUDECH LLUUT EL EKOR KEMIU’
11. Ngkirel el mo uangerang a uldesued el kirel a mekngit el omerellir a rechad el doldingel er tir?
11 Ngmekerang e sebechem el mo oba kllourreng er sel taem el chad a mo mekngit a omerellel lekor kau er a temel a odingel? Sel taem el Jesus a uldureklterir a 70 el chad el mo oldingel, e ngdilu el kmo: “Sel bo mtuu er a bek el blai e kom omuchel el dmu el kmo, ‘A budech le mer tial blai.’ E a lsekum ng ngar ngii a chad el kiei er ngii el soal a budech, e a budech er a klauetkeu er kemiu a mor ngii, ngdi lsekum ng diak, e a budech a lmuut el ekor kemiu.” (Lukas 10:1, BT; 10:5, 6) Ngmo dmeu a rengud a lsekum a rechad a kongei er a ungil el chais e le kede medengei el kmo ngmo uchul a klungiolir. Engdi a lebebil er a taem e a rechad a kesib a rengrir. Me kede mo mekerang? A Jesus a dilu el kmo ngkired el melemolem el dmeu a rengud. Ngkired el di ungil a rengud sel doldingel a bek el obliil alta ngmo mekngit a omerellir a rechad el bedulkid. E le a lsekum e ngmo kesib a rengud e ngmo diak el sebeched el nguu sel budech el lullekoi er ngii a Jesus.
12. Ngmekerang a doltirakl er a tekingel a Paulus el ngar er a Efesus 4:31, 32?
12 Moleketek a budech er a bek el taem el diak di el sel temel a odingel. Sel mousubes er a rebebil e ngdiak el belkul a kmo ke kongei aike el mekngit el omerellir me a lechub e ke omes ngii el tekoi el ua lak a telemellel. Me a klausubes er kau a ochotii el kmo ngdiak molemolem el melatk aike el mekngit el omeruul e bai meleketek er a budech er a uldesuem. A rebebil a melemolem el melatk a mekngit el omerellir a rechad el bedultir me te oridii a deurreng er tir. Lako bechei chouaika el uldasu me lomtebechel er a uldesuem, e le ngdiak el sebechel el mo dmeu a rengum sel mongemekl a mekngit el uldasu. Misei e bo blechoel el ousubes!—Monguiu er a Efesus 4:31, 32.
OMERELLEM BO LODEUIR A RENGUL A JEHOVAH
13. (a) Ngkirel el mo uangerang a omerellel a Kristiano el mo er a chad el omtok? (b) Ngera sebechel el duubech a lsekum ngungil a omerelled el mo er a chad el mekngit a omerellel el bedulkid?
13 Nglocha mo er ngii a taem el chad el diak el Kristiano a mo mekngit a omerellel el bedulkau. Engdi ngsebechem el ngosuir el mo semeriar er a osisechakl el mengai er a Biblia. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “A lesengerenger a cherrouem, e mokelii; ma le meched a rengul e mungelmii. Ele cho mua isei, e ke rullii me ng mo merur er a blekerdelel [“e ngua cho mchisois a kmard el kol ra bdelul,” BT]. Lak bo mechitechut er a mekngit; e bai bo mesisiich er ngii el meruul a ungil tekoi.” (Rom 12:20, 21) Ngsebechir a rechad el mo ngmodech a mekngit el omerellir a lsekum kede melemolem el ungil a omerelled el bedultir. Me a ungil el omerellem a sebechel el rullii a chad el mo mesang el kmo ke ngodech er a rebebil, e dirrek el rullii el mo semeriar el mesuub er a Biblia.—1 Petrus 2:12; 3:16.
14. Ngera uchul me ngkirem el ousubes el mo lmuut er a taem el chad a kmal mle mekngit a omerellel el bedulkau?
14 Te ngar er ngii a rechad el diak el kired el obengterir, el ua tirke el mla mesuld a ngklir. Te mlo cheroid er a ongdibel e le te rirebet er a klengit e dimlak lobult. Ngsebechel el mo meringel er kau el ousubes er a chad el mlo er a klengit el tomellii a rengum. Ngmo lmuut er a taem el bla lobult er a mekngit el omerellel me kau a dirk meringel er kau el lousubes er ngii. Me ngkirem el melemolem el olengit er a Jehovah me lengesukau el mo ousubes er ngii. Tiang a kmal klou a ultutelel e le ngdiak el sebechem el mo medengelii a uldesuel me a rengul ngii el chad, engdi a Jehovah a medengelii. Ngungil el medengei aike el ngar er a chelsel a rengul a chad, e dirrek el loba kllourreng el bedul a chad el mlo er a klengit. (Psalm 7:9; Osisechakl 17:3) Seikid a uchul me a Biblia a mengelechel er kid el mo meruul a ungil el mo er a rechad el uldimukl er tirke el tilemellii a rengud. Ngdmu el kmo: “A le rellii a mekngit a chad el ekor kemiu, e lak momtechei er sel mekngit el oba mekngit, e molasem el meruul a ikel tekoi el ungil er mederir a rokuil chad. E bor a ikel sebechiu el kie el ngar a budech kemiu ma rokui el chad. Lak molaitechei, kemiu el betik er a renguk, becherei me di le mechoit er a ngesechel a rengul a Dios. Ele Chedaol Llechukl a kmo, ‘A omelaitechei a ngar ngak, mak mo melaitechei, ng dmu Rubak.’ ” (Rom 12:17-19) Ngdiak el sebeched el mo medengei a rokui el lodengei a Jehovah me a Biblia a mengelechel er kid el mo diak doukerrekeriil er a rebebil. (Mateus 7:1, 2) Me ngsebechel el mo ulterekokl a rengum el medengei el kmo a Jehovah a mo melemalt el oukerrekeriil a rokui el tekoi.
15. Ngera ngosukid el mo diak el kesib a rengud er a chad el tilemellii a rengud?
15 A lsekum ngmeringel er kau el lousubes er a chad el tilemellii a rengum, e dirrek el meringel er kau el ousubes er a chad el mlo er a klengit e mla obult er a kngtil, e lak mobes el kmo ngii me ngdirrek el outekangel a meringel el blekeradel e le ngdi uai kid el diak lecherrungel. (Rom 3:23) A Jehovah a chubteterir a rokui el chad e le ngdiak lemecherrungel. Me ngkired el meluluuch el kirel a chad el mlo mekngit a omerellel el bedulkid. Sel doluluuch el kirel e ngmo diak lekesib a rengud er ngii. A Jesus a mileketeklii el kmo ngdiak el kired el melemolem el kesib a rengud er a rechad el uldimukl er tirke el tilemellii a rengud. Ngdilu el kmo: “Bo le betik a rengmiu er a re cherrouiu e moluluuch el kirir a ruldechelakl er kemiu.”—Mateus 5:44.
16, 17. Ngmo uangerang a uldesuem a lsekum a remechuodel a tibir el kmo a chad a mla obult, e ngera uchul?
16 A Jehovah a mla omekngerachel er a remechuodel er a ongdibel el mo melib el kmo a chad el mlo er a oberaod el klengit ngmla obult er a kngtil me a lechub e ngdiak. Tirka el lodam a diak lodengei a rokui el tekoi el lodengei a Dios, engdi te melasem el melilt a tekoi el oltirakl a Bades me a ngeso el mei el okiu a oureor el klisichel a Dios. Me kede medengei el kmo sel loluluuch el mo er a Jehovah el olengit a ngeso e te ulterekokl el mo tibir a tekoi el oltirakl er a uldesuel.—Mateus 18:18.
17 Ngar er a chelsel a chouaika el blekeradel e ngkmal kired el mo blak a rengud. A lsekum a remechuodel a tibir el kmo a chad a mla obult, e kau ke dirrek el kongei el ousubes er ngii, e ochotii el kmo ngbetik a rengum er ngii? (2 Korinth 2:5-8) Tiang a diak el beot el tekoi e ileakl el meringel a lsekum ngii el chad a tilemellii a rengum me a lechub e ngchedam. Engdi a lsekum ke oumerang er a Jehovah me sel rolel a losmechokl a tekoi er a chelsel a ongdibel, e ngmo sebechem el kongei el ousubes er a rebebil.—Osisechakl 3:5, 6.
18. Ngmo uchul a ngera el klungiaol sel mousubes?
18 Ngmo uchul a betok el klungiaol a lsekum kede ousubes er a rebebil. Ngmo uchul a deurreng er kid e le ngdiak dongemekl a klsiberreng me a mekngit el uldasu. Ngdirrek el ngosukid el mo olekes a ungil el deleuill er kid me a rebebil. Engdi a lsekum e ngdiak dousubes e ngsebechel el mo uchul a sechered me a meringel el uldesued, e dirrek el mo meringel er kid el teloi er a rechad. Engdi a kot el ngarbab el klungiolel sel dousubes a mo uchul a ungil el deleuill er kid lobengkel a Demad el Jehovah.—Monguiu er a Kolose 3:12-14.
[Siasing el ngar er a 29 el llel]
Ngera mle belkul tia el okesiu el ledillii a Jesus?
[Siasing el ngar er a 32 el llel]
Ngklou a ultutelel el kirel a Kristiano el ousubes er a rebebil