Tirke el Betik a Rengrir er a Jehovah a “Diak a Ngeral Le Mesibas er Ngii”
“Ng klou a budech er tirkel betik a rengrir er a llechum, ng diak a ngeral le mesibas er ngii.”—PSA. 119:165.
1. Ngmilekerang a ta el chad e dimlak bo el chetil el remurt?
A MARY DECKER a di mle ngeasek e omuchel el ngar er a klaidesachel er a rurt. Me sera rak er a 1984 e ngkmal mla mo meduch el remurt me a rebetok el chad a ulemdasu el kmo ngsebechel el mo nguu a kolt el nguked er a Olympic. Engdi ngar er a 3,000 meter el rurt e ngulebid a ochil er a ochil a ta er a chad, e milsibas el mo obiou er a chutem. Me ngdimlak el sebechel el rokir a rurt, engdi ngdimlak bo el chetil el remurt. Ngdi mle kesai er a ta el rak e ngrirretii a ta el mael el rurt, el kuk mle bekerurt er a ngii di el redil el rirurt er a uchei.
2. Ngera el rurt a lerurt er ngii a Rekristiano? E mekerang a derurt er ngii?
2 A klengar er a Rekristiano a di ua rurt el kirel a diak a ulebengelel el klengar. Ngdiak el kired el mecherei a ngii di el ngerang me leterebengid me lak derurt er tia el rurt. Tiang a diak el uaike el mekedeb el rurt el kirel a chad el remurt el kmal mo bekerurt me bo el nguu a ngkedel. Ngdirrek el diak el rurt el chad a remurt e kuk olengull. Ngbai di ua marasong, el chad el remurt er ngii a kirel el meduch a rengul e melemolem el remurt el mo rokir a rurt. A apostol el Paulus a milluches el mo er a Rekristiano er a Korinth el kmo: “Kemiu a ulterekokl el medenge el kmo tirkel kaidesachel er a rurt a di tar tir a mo melai er a nguked. Me mrurt el kirel a mo meloched er a teb.”—1 Ko. 9:24.
3. Ngtechang a sebechel el remurt e mo nguu a ngkedel el diak a ulebengelel el klengar?
3 A Biblia a mengelechel er kid el mo remurt er tia el rurt. (Monguiu er a 1 Korinth 9:25-27.) A ngkedel a diak a ulebengelel el klengar, e tiang a diak el ua bek el rurt e le tirke el rokui el remurt er ngii a lsekum te outekangel el mo er a ulebongel e te mo ngmai a ngkedir. (Mt. 24:13) Engdi a chad a mo diak lenguu a ngkedel a lsekum ngdiak loltirakl a llechul tia el rurt me a lechub e ngmo chetil el remurt. Tiakid a di chimo el rurt el ounguked er a diak a ulebengelel el klengar.
4. Ngera me ngdiak lebeot el tekoi a rurt el kirel a diak a ulebengelel el klengar?
4 Ngdiak lebeot el tekoi a derurt er a rurt el kirel a diak a ulebengelel el klengar. A Jesus Kristus a rirurt el dimlak a ta el lemesibas, engdi ngdiak a ta er kid el sebechel el mo uai ngii. A Jakobus a dilu el kmo, “kede rokui el blechoel el mo e mecheuid a omerelled.” (Jak. 3:2) Kid el rokui el diak demecherrungel a uchul, me ngsebeched el mo mechitechut er a rurt me a lechub e ngmo diak derurt el telkib el taem. Me sel bo deuaisei, e kede mocha ousbech a ngeso me bo el sebeched el lmuut el mo remurt. E lak dobes el kmo kede mo mesibas a lebebil er a taem.—1 Ki. 8:46.
CHO MESIBAS E DI MOLEMOLEM EL REMURT
5, 6. (a) Ngera uchul me a Rekristiano a “diak a ngeral le mesibas er ngii”? Ngera sebechel el ngosuterir el mo “mekiis”? (b) Ngera uchul me a rebebil a diak lebekiis sel lemesibas?
5 A mera el blekerdeled a mo chemolt er sel taem el demesibas me a lechub e kede moubuu. A rebebil a mesibas me a lechub e te moubuu e mekiis e di melemolem el mesiou er a Dios. Engdi a rebebil a diak lekengei el lobult. A Osisechakl 24:16 a kmo: “Ele melemalt el chad a mo euid el bo lobiou e mekiis, ngdi kerior a mo okngemedii a dengerenger.”
6 A lsekum kede mesibas me a lechub e kede moubuu e ngsebeched el lmuut el mo mesisiich. A Jehovah a kongei el ngosukid er a mondai me a cheleuid el doruul a lsekum kede ultuil a klaumerang er kid er ngii. Ngmedengei el kmo ngbetik a rengud er ngii me ngolengeseu el olekiis er kid. Engdi a redengerenger a chetirir el “mekiis.” Te oltngakl er a ngelsuil a chedaol klisichel a Dios me a rechedal. A Biblia a kmo, tirke el betik a rengrir er a llechul a Jehovah a “diak a ngeral le mesibas er ngii.” Me ngsebeched el mekiis e melemolem el remurt el kirel a diak a ulebengelel el klengar.—Monguiu er a Psalm 119:165.
7, 8. Ngmekerang e sebechel a chad el “lobiou” e melemolem el oba kengei er a Dios?
7 A chad a ngar er ngii a chelitechetul a uchul me a lebebil er a taem e ngmeruul er a klengit. Ngdirrek el sebechel el melemolem el meruul a osisiu el klengit. Engdi a Jehovah a melemolem el omes er ngii el ua melemalt el chad a lsekum e ng “mekiis” er a bek el taem, el belkul a kmo ngobult er tia el mekngit el omeruul e melasem el mesmechokl a blekerdelel. A Dios a ulemes er a rechad er a Israel el melemalt sel lobult er a mekngit el omerellir. (Isa. 41:9, 10) Me a Osisechakl 24:16 a diak lomeklatk er kid er a kngtid, e ngbai olecholt el kmo a Jehovah a mo ngosukid me kede “mekiis.” (Monguiu er a Isaia 55:7.) A Jehovah me a Jesus Kristus a ulterekokl a rengrir el kmo kede mo er a tkurrebab el klisiched el meruul a ungil me ngsorir a bo debekiis.—Psa. 86:5; Jn. 5:19.
8 A lsekum a chad a remurt er a marasong e mesibas e moubuu, e ngdirk sebechel el melemolem el remurt a lsekum ngmereched el mekiis. Ngdiak dodengelii a “sils ma lechub e ng sikang” er a ulebengelel tia el rurt el kirel a diak a ulebengelel el klengar. (Mt. 24:36) Me sel blakerreng er kid me lak demesibas a rullii me ngmo beot er kid el melemolem el remurt el mo rokir a rurt. Me kede mekerang e diak demesibas?
A TEKOI EL SEBECHEL EL MELIBAS ER KID
9. Ngera el eim el tekoi a bo dosaod?
9 Kede mo mesaod a eim el tekoi el sebechel el melibas er kid: a chelitechetud, ngibes er a klechad, mekngit el omeruul er a chelsel a ongdibel, ringel me a odechelakl, me a chelitecheterir a rebebil. A lsekum a ta er aika el tekoi a mla melibas er kau, e lak mobes a Jehovah a kmal klou a rengul me ngdiak di lemereched el choitau.
10, 11. Ngera mle chelitechetul a David?
10 A chelitechetud a di ua berriid el bad er a rael. A klengar er a King el David me a apostol el Petrus a osisecheklid er a eru el rolel a chelitechut. A David a mle meringel er ngii el kilmeklii a rengul, e a Petrus a mle medakt a uldesuir a rechad el bedulngii a lebebil er a taem.
11 A King el David a mle meringel er ngii el kilmeklii a rengul a lebebil er a taem. Tiaikid el chelitechetul a uchul me ngrirebet er a klengit el obengkel a Bathseba. E dirrek el mlo soal el omekoad er a Nabal e le ngmle mekngit a tekingel el bedulngii. Me alta e ngmle meringel er a David el kilmeklii a rengul, engdi ngmillemolem el oldeu er a rengul a Jehovah. Me nguleak a ngelsuir a rebebil e ngmlo sebechel el “mekiis” e sumechokl a cheleuid el omerellel.—1 Sa. 25:5-13, 32, 33; 2 Sa. 12:1-13.
12. Ngmilekerang a Petrus e melemolem el remurt alta e ngmle cheleuid a omerellel?
12 A Petrus a mle medakt a uldesuir a rechad el bedulngii. Ngmillemolem el blak a rengul el mo er a Jesus me a Jehovah engdi a lebebil er a taem e a dektel er a rechad a uchul e ngmlo cheleuid a omerellel. Ngmle edei el taem el oumededenger er a Jesus. (Lk. 22:54-62) E a ta er a taem e ngulemes er a rebebil el Kristiano el ua le ngarbab er a rebebil. Me tia el mekngit el uldesuel a mle sebechel el rulleterir a rebebil el mo mesuub er ngii. Me a Paulus a mle meringel el mellach er ngii el kirel. (Gal. 2:11-14) Me a Petrus ngmilsibas er tia el omellach e mlo chetil el remurt? Ngdimlak, ngbai mlo ungil el melatk a tekingel a Paulus e ngildechii a uldesuel e millemolem el remurt.
13. Ngmekerang a sechered e sebechel el melibas er kid?
13 A sechered a sebechel el rullii a klengar er kid el kmal mo meringel. E tiang a mo uchul e a rebebil a mo chetirir el remurt. El ua tiang, a odos er kid er a Siabal a mlo smecher er a 17 el rak er a uriul er a lemetecholb. Tia el secherel a mlo uchul e ngmlo mechitechut a klaumerang er ngii e mlo diak lebo er a miting e loldingel a obliil. Me a reteru el mechuodel a mlo omes er ngii e melisiich er ngii. Me sera lluut el mei er a miting e a rudam a kmal uluuetkeu er ngii me nglilangel. Chelecha el taem e ngika el odos er kid a mla lmuut el mo er tia el rurt.
14, 15. Ngkired el mekerang a lsekum e kede mo oureng a mekngit el tekoi? Ka mosaod.
14 A rebebil a mesibas el ngibes er a klechad a uchul. Me a lsekum a ngelbesel a rengud a mengesuseu er kid e ngkmal kired el melasem el melodech er a uldesued e mengikiid a omerelled el oltirakl a llechul a Dios. A Jesus a dilu el kmo a lsekum a medad me a chimad a melibas er kid, e ngkired el “nguu el choitii.” Me ngkmal kired el mengikiid a uldesued me a omerelled er a tekoi er a deleboes el ngii a sebechel el rullid el mo diak derurt er tia el rurt.—Monguiu er a Mateus 5:29, 30.
15 A ta el odam a dmu el kmo ngmle soal el mengolchotaor. Alta e ngmlukeroul er a klemerang engdi ngmle blechoel el omelechesiu er ngii el ngodech er a rechad. Me a uchei er a bo el 20 a rekil e ngmla mo regular pioneer e dirrek el ta er a remesiou er a ongdibel er ngii. Engdi ngrirellii a oberaod el klengit me ngiluu a omellach er a ongdibel e a remechuodel a ngilsuir. Me ngmilluluuch, e mesuub er a Biblia e millasem el olengeseu er a rechad. Aika el tekoi a ngilsuir me ngliluut el mo remurt er tia el rurt. Tiang a kmal meketeketang el tekoi engdi ngdmu el kmo: “A lebebil er a taem e ngmo soak el meruul er tia el tekoi, engdi ngkmal diak becherei me bo lemesisiich er a uldesuek. Ak mla mo medengei el kmo a Jehovah a diak lebechikid me debo er a ongarm el engelakl er a klisiched. E Ngii a oumerang el kmo ngsebechek el mo mesisiich er tia el tekoi.” Me ngika el odam a diak el soal mechei a ngii di el tekoi me lerellii el mo diak lerurt er tia el rurt. Ngmedengei el kmo a klengar er a beches el beluulechad a kuk mekreos er aike el tekoi el kirel el mo outekangel er ngii er chelechang. Me ngdmu el kmo: “Ak melemolem el outekangel el mo lmuut er sel taem.”
16, 17. (a) Ngera ngilsuir a ta el odam el ulemdasu el kmo ngchilarm er a chelebirukel el omeruul? (b) Ngera kired el melatk er ngii me lak demesibas er a omeruul el meketmokl er a chelsel a ongdibel?
16 A lak dekerekikl e ngsebeched el mo mesibas er a chebirukel el omerellir a rebebil er a chelsel a ongdibel. A ta el odam el mle ta er a remechuodel er a France a ulemdasu el kmo ngchilarm er a chelebirukel el omeruul. Ngmlo kesib a rengul e mlo diak lebo er a miting me a odingel. A reteru el mechuodel a mlo oldingel er ngii e ulerrenges er ngii el mesaod er a uldesuel el kirel a tekoi el dilubech. Me te millisiich er ngii el mo mui el oumerang er a Jehovah e ulemeklatk er ngii el kmo ngklou a ultutelel el kirel el meruul a soal a Dios. Me ngkilengei er a uleklatk e liluut el mo teloi er tia el rurt.
17 Lak dobes el kmo a Jesus Kristus a lengileltii a Dios el mo Bdelul a ongdibel me ngdiak el kired el suebek a rengud er a tekoi el loruul a rediak lemecherrungel el chad. Ngii el Jesus a “ua kerdel a ngau” a chelsul a medal. Me ngungil el medengei a rokui el tekoi el meketmokl er a chelsel a ongdibel. (Och. 1:13-16) El ua tiang, ngsebeched el mo omdasu el kmo ngar er ngii a chelebirukel el omeruul er a ongdibel. Engdi a mera er ngii, ngklou a techall el kid a dimlak dungil el medengelii a tekoi el dilubech me sel uchul me ngmlo uaisei. A Jesus a mesmechokl a mondai er a chelsel a ongdibel er sel ungil temel me a rolel. Me lak debechei a omerellel a ta er a Kristiano me lolibas er kid me bo lak derurt.
18. Kede mekerang e melemolem el blak a rengud sel bo dechelebangel a ringel me a odechelakl?
18 Me a lmuut el eru el tekoi el sebechel el melibas er kid a ringel me a odechelakl me a chelitecheterir a rebebil el ngar er a ongdibel. A tekingel a Jesus el kirel a chad el ulemriid a tane a ochotii el kmo, a rebebil a mesibas e le te mo chelebangel a “ringel ma lechub e ng odechelakl” e le tir el chedal a Dios. A rechad er a blid, tonari, me a lechub a kabelment a sebechel el omekringel me a lechub e ngoldechelakl er kid el klaumerang er kid a uchul. E tiang a sebechel el melibas er a chad el ileakl a lsekum a klemerang a “diak lungil el medalem” er a rengul el belkul a kmo ngmechitechut a klaumerang er ngii. (Mt. 13:21) Engdi a detibir er a rengud el mo kmeed er a Jehovah e a klumech er a Rengedel a sebechel el melisiich er a klaumerang er kid. Me sel bo decharm e ngkired el melatk aike el tekoi el “ungil e rredemelel odanges.” (Monguiu er a Filipi 4:6-9.) Me a Jehovah a smisichid me kede melemolem el blak a rengud me ngdiak demesibas e bo lak derurt.
19. Kede mekerang e diak demesibas er a omerellir a rechad?
19 A rebebil a mla mo diak losiou er a Jehovah el chelitecheterir a rechad a uchul. Me a lechub a chad a mesibas e le rebebil a meruul a tekoi el ngii a omdasu el kmo ngdiak el kired el meruul. (1 Ko. 8:12, 13) Me kid kede mo cheroid er a klemerang e le kede mesibas er a omerellel a ta er a chad? A Biblia a kmo, lak moukerrekeriil e bai mousubes er a rebebil el mo lmuut er a taem el momdasu el kmo ngar er ngii a llemeltem el kesib a rengum. (Lk. 6:37) Sel cho mesibas e di lekau el oker el kmo: ‘Ngak a kuukerrekeriil er a chad el di oltirakl er a uldesuek? Ak mo cheroid er a klemerang e le rudam er ngak el diak lemecherrungel?’ A bltkil a rengud el mo er a Jehovah a mo ngosukid me ngdiak debechei a omerellir a rechad me lorrob er kid me lak derertii tia el rurt el kirel a klengar.
MRURT E MKEREKIKL ME LAK MESIBAS
20, 21. Ke mo mekerang er tia el rurt el kirel a klengar?
20 Kau, ngsoam el remurt el mo “rokir” tia el klaidesachel? (2 Ti. 4:7, 8) Mada mosuub er a Biblia me aike el babilenged, e morriter a suobel, e dirrek el molebedebek e momtab aike el tekoi el sebechel el melibas er kau. E molengit er a chedaol klisichel a Jehovah me lolisiich er kau. Me a lsekum kede mesibas e mo obiou e ngdirk sebeched el mekiis e rokir a rurt. Seikid e kede mo medengei a cheleuid el deriruul me ngsebeched el lmuut el mo kerekikl sel derurt.
21 A Biblia a ochotii el kmo ngkired el remurt el mo rokir tia el rurt a lsekum ngsoad el mo nguu a nguked er a diak a ulebengelel el klengar. Me a Jehovah a mo meskid a “klou el budech” sel derurt er tia el rurt. (Psa. 119:165) Ngmo melemolem el olengeseu er kid er chelechang e omekngeltengat er kid a lsekum kede rokir tia el rurt.—Jak. 1:12.