Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w13 11/1 17-21 el llel
  • A Klungel a Ultutelir Tirke el Kot el Mesisiich el Merredeled er Chelechang

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • A Klungel a Ultutelir Tirke el Kot el Mesisiich el Merredeled er Chelechang
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2013
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • A BECHES EL KLEKAR EL MLE UNGIL A OMERELLEL
  • A KING A MENGETMOKL EL KIREL A MEKEMAD
  • A HESEKIA A ULECHOTII A LLOMESERRENG
  • A KLUBELED EL DENGUU ER CHELECHANG
  • “O Jehovah, . . . I Trust in You”
    A Klengar er Kid a Rekristiano me a Omesiunged—Subeled er a Miting—2017
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2013
w13 11/1 17-21 el llel

A Klungel A Ultutelir Tirke El Kot El Mesisiich El Merredeled Er Chelechang

“Kede odercheterir tirkel kot el mesisiich el merredered.”​—MIK. 5:5.

NGSEBECHEM EL ONGER?

  • Ngmilekerang a Hesekia, Isaia, Mika me a remerreder er a ureor er a Jerusalem e ulechotii el kmo te mle ungil el klekar?

  • Te rua techang tirke el mesisiich el merredeled er chelechang? E ngoeak a ngera el rolel e te olengeseu er a rechedal a Dios?

  • Ngera sel kot el klou a ultutelel el tekoi el sebechem el rullii el kutmeklau el kirel a merael mei el odechelakl el mo er a rechedal a Dios?

1. Ngera uchul me ngdimlak el sebechel el mo tekoi a moktek er a king er a Siria me a Israel?

NGAR er a delongelel a rak er a 762 me a 759 er a uchei er a Kristus e a king er a Israel me ngike el king er a Siria a miluchelii a mekemad el omtok er a renged er a Juda. Ngmle sorir el nguu a beluu er a Jerusalem e otebedii a king el Ahas e rullii a ta er a chad el mo king, el locha dimlak el ngar er a klengelakel er a King el David. (Isa. 7:5, 6) Engdi ngdimlak el sebechel el mo tekoi a uldesuir, e le Jehovah a tilbir el kmo ngmo blechoel el ngar er ngii a king el ngar er a klengelakel er a David. Me a tekingel a Jehovah a blechoel el mo tmaut.​—Jos. 23:14; 2 Sa. 7:16.

2-4. Ngmilekerang e mo tmaut a Isaia 7:​14-16 er a (a) bekord el 750 el rak er a uchei er a Kristus? (b) taem er a Jesus?

2 Ngar er a uchelel tia el mekemad e ngua lemesisichang a reking er a Siria me a Israel. Me ngdi mle chelsel a ta el sils e te mlad a 120,000 el soldau er a Ahas me a ngelekel el Maaseia a dirrek el mlad. (2 Kr. 28:6, 7) Me nguaisei, engdi a Jehovah a ulemes aika el duubecha el tekoi. Ngdimlak lobes er sel telbilel el mo er a David me ngulderechii a profet el Isaia el uleba klumech el mo melisiich er a Ahas.

3 A Isaia a dilu el kmo: “Ngar ngii a tal kekerel dil el dioll. Ng mo mechellii a ngelekel sechal e mo mekedongii el Emanuel. Sel le klunga ngii el ngalek me di le ngii el melib a telbiil, e a kelel a mo milk ma honey. Ngdi uchei er a le mei isel taem, e a belurir tirkel terul king el omekdakt er kau a di mo cheloit.” (Isa. 7:14-16) A uchelel tia el ulaoch a melutk el kirel a cherellel a Messias. (Mt. 1:23) Engdi a reking er a Siria me a Israel a dimlak bo loldechelakl er a beluu er a Juda er sel taem er a Jesus, me tia el ulaoch el kirel a Emanuel a dirrek el mla er ngii a otutel er sera lekiei a Isaia. Me ngera dilubech?

4 Ngdi mle telkib el taem er a uriul er a louchais er tia el tekoi a Isaia e a bechil a mlo dioll, e milengeklii a ngelekel el sechal el “Mereched el melai a berrober el klalo el oba orimel.” Me ngikang a locha ngike el ngalek el “Emanuel” el lulsaod er ngii a Isaia.a Ngar er a taem er a Biblia e sel lemechell a rengalek, e ngsebechir el mungakl er a ngakl el lomeklatk er tir er a tekoi el dilubech, engdi a rechad er a blirir a omekedong er tir er a kuk ta er a ngakl. (2 Sa. 12:24, 25) Ngdiak a olechotel el kmo a Jesus a mle okedongall el Emanuel.​—Monguiu er a Isaia 7:14; 8:3, 4.

5. Ngera el klebelung el telbiil a lerirellii a King el Ahas?

5 Sera loumekemad er a Juda a beluu er a Israel me a Siria e a osisiu el taem e a Asiria a millatk el melai ngii el rokui el beluu. A renged er a Asiria a mle mesisiich el beluu e liluut el meleketek a klisichel. Me a doltirakl er a Isaia 8:3, 4, e a Asiria a omuchel el nguu a beluu er a Siria me a Israel er a uchei er a bo loumekemad er a beluu er a Juda. Me a king er a Juda el Ahas a mle kirel el oumerang a klemechel a Dios el ulekiu a Isaia, engdi ngdimlak. Ngbai rirellii a klebelung el telbiil el obengterir a rechad er a Asiria, el mlo uchul e a rechad er a Asiria a kmal mlo meringel el mengedereder er a beluu er a Juda. (2 Ki. 16:7-10) Me a Ahas el mle mengeteklel me a lechub e ngmengkerengel a beluu er a Juda a uchul me ngmle kirel el mesebechakl er a rechedal, engdi ngdimlak. Me ngungil a di lekid el oker el kmo, ‘Ngak ak mo ultuil er a rechad me a lechub e ng Dios er sel taem el bo kchelebangel a meklou a ultutelel el omelilt?’​—Osi. 3:5, 6.

A BECHES EL KLEKAR EL MLE UNGIL A OMERELLEL

6. Ngera klekakerous er a Hesekia me a Ahas?

6 A Ahas a mlad er sera rak er a 746 er a uchei er a Kristus, me a ngelekel el Hesekia a mlo king. Me sel taem e a rechad er a Juda a kmal mle chebuul e dikea longull er a Jehovah. Me ngerang a kot el tekoi el lulemuchel a Hesekia el rullii? Ngmillasem el melisiich a tekoi er a kerruul er a beluu? Ngdiak. Ngkmal mle betik a rengul er a Jehovah e mle ungil a omerellel el klekar. Me ngulemuchel el melisiich er a rechad me lluut el mo mengull er a Jehovah. Me sera bo lodengelii a soal a Dios, e ngdi mle mereched el olengesenges. Me a omerellel a kmal ungil el kerebai el kired!​—2 Kr. 29:1-19.

7. Ngera uchul me a re Levait a uluusbech er a ngelsuil a beches el king?

7 A re Levait a mle klou a ngerechelir el kirir el mo olengeseu er a rechad el lmuut el mo mengull er a Jehovah. Me a Hesekia a mlo dmak ngii me a re Levait e tilbir el mo olengeseu er tir. Me tirke el blak a rengrir el Levait a locha kmal mlo dmeu a rengrir e lilangel er a lerengesii a tekingel a king el kmo: “A RUBAK a ngileltemiu el mo dechor er medal e mesiou er ngii.” (2 Kr. 29:11) Me a re Levait a ngiluu a mesisiich el tekoi el mo olengeseu er a rechad el mo mengull er a mera el Dios!

8. Ngera lmuut el bebil er a tekoi el lurruul a Hesekia el olengeseu er a rechad el lmuut el mo mengull er a Jehovah? Me ngera mlo rsel?

8 A Hesekia a milengemedaol er a rokui el chad er a Juda me a Israel me ledak el mengedaol er a Baskua. Me a uriul er a Baskua e a rechad a milengedaol a chedaol sils er a Diak Omkukel Blauang el euid el klebesei. Me tiang a mlo uchul a klou el deurreng me te liluut el mengedaol er ngii el euid el klebesei. A Biblia a kmo: “Ng mlar ngii a klou el deurreng er a Jerusalem, ele sel taem er a Salomon el ngelekel a King David el mei e ng dirkak a ua itia er a Jerusalem.” (2 Kr. 30:25, 26) Me tia el chedaol sils a ulterekokl el millisiich er a rokui el chad. A 2 Kronika 31:1 a ouchais el kmo, sera bo lemerek er a chedaol sils e te mlo “chorad a ikel btangch, e mukel a ikel okesiul a chelid el Aserim, e ongkangk a ikel olengetongel ma blil a omengull el meluluuch er a diak le meral chelid.” Me a renged er a Juda a liluut el mo mengull er a Jehovah. Me tiang a ngilsuterir el mo kltmokl el kirel a meringel el taem el di kmedu el mei.

A KING A MENGETMOKL EL KIREL A MEKEMAD

9. (a) Ngera mlo ulebongel er a moktek er a renged er a Israel? (b) Ngmle ua ngerang a uchelel a mekemedil a Senakerib el mo er a beluu er a Juda?

9 Me a Asiria a mlo mesisiich er a renged er a Israel e ngilititerir a rechad er ngii el mo blebaol, el di ua lullekoi a Isaia. Me tiang a mlo ulebongel er a moktek er a rechad er a Israel el melilt er a mo king er a Juda el ngii a diak el ngar er a klengelakel er a David. Engdi ngera te mirruul er ngii a rechad er a Asiria? Te mlo omuchel el oumekemad er a Juda. A Biblia a kmo: “Ongetruich ma ongeua er a rak er omengederderel a King Hesekia e a Senakerib el merreder er a Asiria a mlo oumekemad a ikel oucheuatel beluu er a Juda e mlo mesisiich er ngii.” A Senakerib a ngilai a 46 el mats er a Juda. Me ngmo ua ngera uldesuem oleko ke kiliei er a Jerusalem er sel taem el urrurt er a Asiria a di mle mereched el mo mesisiich er aike el mats er a Juda e di merael el olekedang er a beluam?​—2 Ki. 18:13.

10. Ngera uchul me a ulochel a Mika a mle sebechel el melisiich er a Hesekia?

10 A Hesekia a mle medengei el kmo te chelebangel a kdekudel el blekeradel, engdi ngdimlak bo lesebek a rengul e lolengit a ngeso er a rechad el mengull a klsuul el chelid el ua omerellel a demal el Ahas. A Hesekia a uluumerang er a Jehovah. (2 Kr. 28:20, 21) Nglocha mle medengelii a tekingel a profet el Mika el kirir a “re chad er a Asiria” el kmo: “Kede odercheterir tirkel kot el mesisiich el merredered el mo oumekemad er tir. Te ngma saider er tir el mong el mo mesisiich er a beluu er a Asiria.” (Mik. 5:5, 6) Aika el tekingel a Jehovah a mle sebechel el melisiich er a Hesekia, e le ngmileketeklii el kmo a Jehovah a mo ousbech er a ileakl el urrurt el mo mesisiich er a rechad er a Asiria.

11. Ngmo er ngii er oingerang a klou el otutel a ulaoch el kirir tirke el kot el mesisiich el merredeled?

11 A ulaoch el kirir tirke el mesisiich el merredeled a lmuut el mo er ngii a klou el otutel er a uriul er a lemechell a Jesus el ngike el “merreder er a Israel” el “telungalek er ngii a uldedelid el mor a kmal irechar.” (Monguiu er a Mika 5:1, 2.) E tiang a mo er ngii er sel taem el “re chad er a Asiria” me a lechub e te cheraro a mo oldechelakl er a remesiungel a Jehovah. Me a Jehovah ngmo ousbech er a ngera el urrurt el longedereder er ngii a Ngelekel el mo mesisiich er a mekemad? Kede mo onger er tia el ker er a uriul. Me a kot e bo desang el kmo ngera sebeched el suubii er a tekoi el lerirellii a Hesekia er sera bo loumekemad er tir a rechad er a Asiria.

A HESEKIA A ULECHOTII A LLOMESERRENG

12. Ngerang riruul a Hesekia me tirke el ulebengkel el mo mesebechakl er a rechedal a Dios?

12 A Jehovah a di blechoel el kltmokl el ngosukid er sel taem el diak el sebeched el di kid el sumechokl a mondai er kid. Me nguaisei, engdi ngmengerechir er kid el mo meruul aike el sebeched el kirel a mondai er kid. Me a Hesekia a riruul aike el sebechel el kirel a blekeradel el ble lechelebangel er ngii. A Biblia a ochotii el kmo nguleker a uldesuir a “re merreder a urerel, ma re mesisiich el chedal” e “tilbir a mo torob a ralm er omoachel er a ikrel a beluu.” Ngdirrek el “mlo meleketek a cheuotelel a beluu el mle telemall e toketek a tebekebok er ngii. A ikrel ngiil cheuatel e ng liluut el toketekii a tar a cheuatel el meliuekl.” Ngdirrek el riruul a “betok el klekedall er a mekemad ma omekreakl.” (2 Kr. 32:3-5) Me seikid el taem e a Jehovah a uluusbech er a Hesekia, me a remerreder a urerel me a reblak a rengrir el profet er ngii el mesebechakl e omekrael er a rechedal.

13. Ngerang a klou a ultutelel el tekoi el lerirellii a Hesekia el kutmeklterir a rechedal el kirel a odelecheklir a rechad er a Asiria? Ngmilekerang a tekingel e ngilsuterir a rechad?

13 A uriul e a Hesekia a rirellii a tekoi el lmuut el klou a ultutelel er a di longaud a omoachel e loleketek a cheuatel. Ngii el mle ungil el klekar a uchul me ngmilengideb er a rechad e millisiich er tir er a ledu el kmo: “Kele bochu medakt er a king er a Asiria ma re betok el soldau el longetakl er tir. Ele klisiich el dobang a ngarbab er a klisichel. Ng di olab a klisichel a klechad, e kid a lobengked a RUBAK el Dios er kid el olengeseu er kid e oumekemad a mekemedid.” Ngulemeklatk er a rechad el kmo a Jehovah a mo oumekemad el kirir. Me a tekingel a millisiich a klaumerang er tir er a Dios me te mlo bekeu. A Hesekia me a remerreder a urerel me a remesisiich el chedal, me a dirrek el profet el Isaia me a Mika a ulechotii el kmo te mle ungil el klekar el ua letilbir a Jehovah el okiu a profet er ngii.​—2 Kr. 32:7, 8; monguiu er a Mika 5:5, 6.

14. Ngera ngdilung a Rabsake? Me te milekerang a rechad?

14 A king er a Asiria me a urrurt er ngii a mlo er a Lakis er a dimesngebard er a Jerusalem. Te mla er sei e ngoldurech er a retedei el oderchelel el mo er a Jerusalem el mo melekoi er tir me lekengei el kmo te mechitechetong er a mekemad. Ngike el mengeteklir tirka el oderuchel el Rabsake, a milengedecheduch er a rechad er a Jerusalem el ousbech a tekingir. Me a kot e ngulemuchel el mengesuseu er tir me bo lak lolengesenges er a Hesekia e bo lolengesenges er a rechad er a Asiria. E uluumulak er tir el kmo ngmo ngoititerir el mo er a ungil el beluu me ngmo ungilbesul a klengar er tir. (Monguiu er a 2 King 18:31, 32.) Ngdirrek el dilu er tir el kmo a chelid er aike el bebil er a beluu a dimlak el sebechel el omekerreu er a rechederir me a Jehovah a dirrek el diak el sebechel el omekerreu er tir. Engdi ngmle mellomes a rengrir me te di liluk e dimlak bo loumerang aike el blulak el tekoi me a klsuul el ultelechakl. Me chelecha el taem e a remesiungel a Jehovah a blechoel el oltirakl er a kerebai er tir.​—Monguiu er a 2 King 18:35, 36.

15. Ngera mle kirir a rechad er a Jerusalem el meruul er ngii? E milekerang a Jehovah er a lomekerreu er tir?

15 Me a Hesekia a mlo mekngit a rengul engdi ngdimlak bo lolengit a ngeso er a bebil er a beluu, e ngbai ullengit a ngeso er a Jehovah el okiu a Isaia. Me a profet el Isaia a dilu er ngii el kmo: “Tiakid a bla le delii a RUBAK el kirel a merreder er a Asiria el kmo: ‘Ng diak be le siseb er tial beluu ma lechub e le belechii a tal kelel a balech el mer ngii.’” (2 Ki. 19:32) A rechad er a Jerusalem a di mle kirir el mo bekeu me lak bo lemechitechut a rengrir e le Jehovah a mo oumekemad el kirir. Me ngmlo oumekemad el kirir! E le “sel kesus e a anghel er a RUBAK a mlor a ikel tento er a re chad er a Asiria e mekodeterir a re 185,000 el soldau.” (2 Ki. 19:35) Me a rechad er a Jerusalem a silobel el dimlak lokiu a tekoi el leriruul a Hesekia el mo omekerreu er a beluu, e ngbai ulekiu a klisichel a Jehovah.

A KLUBELED EL DENGUU ER CHELECHANG

16. Te rua techang er chelechang a omtechei er a (a) rechad er a Jerusalem (b) “rechad er a Asiria” (c) tirke el kot el mesisiich el merredeled?

16 Sel klou el otutel a ulaoch el kirir a rekot el mesisiich el merredeled a mo er ngii er chelechang. Sera irechar, e a rechad er a Asiria a mlo oldechelakl er a rechad er a Jerusalem. E di kmedung e a “rechad er a Asiria” me a lechub e te cheraro a lmuut el mo oldechelakl er a rechedal a Jehovah el sorir el olekngemed er tir. Me a Biblia a mesaod el kirel tia el odechelakl, e dirrek el mesaod el kirel a odelecheklel a ‘Kok er a Makok,’ me a odelecheklel a “king er a diluches,” me a odelecheklir a “re king er a beluulchad.” (Ese. 38:2, 10-13; Dan. 11:40, 44, 45; Och. 17:14; 19:19) Me aikang ngmesaod a kakerous el odechelakl? Ngdiak dodengei. A Biblia a sebechel el ousbech aika el kakerous el tekoi el mesaod er a di osisiu el odechelakl. Me a doltirakl er a ulochel a Mika e ngera sel urrurt el bo lousbech er ngii a Jehovah el mo omtok er a recherraro el okedongall el “rechad er a Asiria”? Ngmo ousbech er a ileakl el urrurt. A Biblia a mesaod er tia el urrurt el kmo, te “tirkel kot el mesisiich el merredered.” (Mik. 5:5) Me tirka te rua techang? Te remechuodel er a ongdibel. (1 Pe. 5:2) Chelecha el taem e a Jehovah a ousbech er a rebetok el blak a rengrir el mechuodel el mengkar e melisiich er a rechedal me te kutmeklterir el kirel a odelecheklir a rechad er a Asiria el di kmedu el mo er ngii. A ulochel a Mika a kmo, “te ngma saider er tir el mong el mo mesisiich er a beluu er a Asiria.” (Mik. 5:6) Me a ta er a klekedellir er a mekemad a “tekingel a Dios el ua ia kedorm el saider.”​—2 Ko. 10:4; Efe. 6:17.

17. Ngera el eua el tekoi a sebechir a remechuodel el suub el okiu a tekoi el bla desaod?

17 Kemiu a remechuodel er a ongdibel a sebechiu el ngmai a klubeliu er a tekoi el bla desaod: (1) Sel kot el ungil el rolel e kom kutmeklemiu el kirel a odelecheklir a “rechad er a Asiria” a smisichii a klaumerang er kemiu er a Dios e ngosuterir a rudam er kemiu me te dirrek el meruul el uaisei. (2) Sel taem el “rechad er a Asiria” a omuchel a odelecheklir e ngkirel el mo ulterekokl a rengmiu el kmo a Jehovah a mo osebelid. (3) Seikid el taem e kom locha mo melai a ulekrael er a cheldebechelel a Jehovah el ua lengodech er a uldesuiu. Engdi kid el rokui a kired el kltmokl el mo olengesenges a ngii di el ulekrael el dengai, alta ngkuk ngodech a uldesued. E le dolengesenges e ngmo uchul e kede mo suobel. (4) A lsekum e te ngar er ngii a ultuil a klaumerang er tir er a ngarbab el skuul, tekoi er a kerruul, me a lechub a cheldebechel er a rechad, e ngkirir el ngmodech a uldesuir er chelechang. Ngkiriu el di kltmokl el mo ngosuterir tirke el dirkak bo lecherrungel el oumerang er a Jehovah.

18. Ngmekerang e melisiich er kid er a ngar medad el taem sel dolatk er tia el cheldecheduch?

18 Ngmo er ngii a taem el ua lekea el sebeched el mekerang el di ua rechad er a Jerusalem er sel taem er a Hesekia. Me seikid el taem e a tekingel a Hesekia a sebechel el melisiich er a klaumerang er kid. Lak dobes el kmo a recherroued a “di olab a klisichel a klechad, e kid a lobengked a RUBAK el Dios er kid el olengeseu er kid e oumekemad a mekemedid”!​—2 Kr. 32:8.

a A tekoi er a Hebru el moiuid el “kekerel dil” er a Isaia 7:14 a sebechel el mesaod el kirel a bechiil el redil me a lechub e ngklikiid el ekebil. Me tia el tekoi a sebechel el melutk el kirel a bechil a Isaia me a klikiid el ekebil er a Juda el Maria.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share