Ngera Belkul el Kired a Okisel a Jesus?
“Ng mla mekiis.”—MT. 28:6.
1, 2. (a) Ngera mle sorir a remengeteklel a klechelid el mo medengelii, e ngera mle nger er a Petrus? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera uchul me a Petrus a mle sebechel el mesaod er ngii el oba blekeu?
TELKIB el taem er a uriul er a kodellel a Jesus, e a apostol el Petrus a dilechor er mederir a remesisiich el mengeteklel a klechelid er a Judea, el tir tirke el mlo dmak e tilbir el mo omekoad er a Jesus. Me chelechang e ngkesib a rengrir e le Petrus a ulemekungil er a chad el dimlak el sebechel el merael. Me te uleker er ngii el kmo: “Ng ngeral klisiich cho molab ma lechub e ng ngklel techang cho muluusbech er ngii e meruul er tial tekoi?” Me a Petrus a mle bekeu el dmu el kmo: “Ngikal chad el dechor er medemiu a mlo ungil el oeak a klisichel a ngklel a Jesus Kristus er a Nasareth el ngii cho mdilelii er a kerus [“teluo el kerrekar,” NW], e a Dios a ulekisii er a kodall.”—Rel. 4:5-10.
2 A uchei er a leduubech tia el tekoi, e a Petrus a mle edei el taem el oumededenger er a Jesus e le ngkmal mle medakt. (Mk. 14:66-72) Engdi chelechang e ngmocha sebechel el bekeu el mesaod er ngii er mederir a remengeteklel a klechelid. E ngera uchul? A blekengel a mlei el okiu a chedaol klisichel a Dios me sel klaumerang er ngii el kmo a Jesus a mla mekiis er a kodall. Ngmilekerang e mo ulterekokl a rengul el kirel tia el tekoi? E ngera uchul me ngdirrek el sebeched el mo uaisei?
3, 4. (a) Ngera el okiis a mla er ngii er a uchei er a lemechell a rechapostol? (b) Te rua techang a lullekiis er tir a Jesus?
3 A rechapostol a mle medengei el kmo a rulekoad a sebechir el lmuut el me ngar. A uchei er a lemechell tirka el apostol e a Dios a milsa Elias me a Elisa a klisiich el mo olekiis er a rulekoad. (1 Ki. 17:17-24; 2 Ki. 4:32-37) Me a ta el chad a milekiis er a kodall er sel taem el cheklechel a ulebidokl er a debellel a Elisa el subechii er a chiuesel. (2 Ki. 13:20, 21) Me a rekot el Kristiano a uluumerang aika el cheldecheduch, el di uai kid el oumerang el kmo a Tekingel a Dios a klemerang.
4 Nglocha kmal soam el menguiu el kirel a Jesus er sera lolekiis er a rechad er a kodall. Ka di molatk er a melakl el dil el kmal mlo mechas a rengul e le Jesus el ulekisii a di ta el ngelekel. (Lk. 7:11-15) Me a lechub e molatk er a taem el Jesus a ulekisii a ta el ekebil. A demal me a delal el kmal mle mekngit a rengrir a ulterekokl el kmal mlo dmeu a rengrir er a lesa ngelekir el luueta el me ngar! (Lk. 8:49-56) Me tirke el milsa Lasarus el tobedang er a debellel a dirrek el kmal mlo dmeu a rengrir!—Jn. 11:38-44.
A UCHUL ME A OKISEL A JESUS A KUK MLE NGODECH
5. Ngera me a okisel a Jesus a kuk ngodech er a okiis el mlo er ngii er a uchei?
5 A rechapostol a mle medengei el kmo a okisel a Jesus a kuk mle ngodech er a okiis el mlo er ngii er a uchei. Tirke el milekiis er a uchei a mlo chad, engdi te liluut el mad er a uriul. Engdi a Dios er a lokisii a Jesus er a kodall e ngmilsang a bedengel el ngii a diak el sebechel el mo mechut. (Monguiu er a Rellir 13:34.) A Petrus a milsaod er a Jesus el kmo, “ngmlo chad e mokoad, e mlukngar el reng.” Ngdirrek el mlo “dengchokl ra kidekmel a Dios; mar anghel, ma ikel klisichel chomerreder, ma klisiich a chederdall er ngii.” (1 Pe. 3:18-22, BT) Aike el okiis el mla er ngii er a uchei a kmal mle mengasireng el tekoi, engdi a okisel a Jesus a kot el mengasireng el tekoi el mla duubech.
6. A okisel a Jesus ngerang rirellii el mo er a redisaiplo er ngii?
6 A okisel a Jesus a kmal mle klou a lerellii el mo er a redisaiplo er ngii. Me alta e a recherrouel a ulemdasu el kmo ngmla mad, engdi ngdimlak leuaisei. Ngbai mla mo mesisiich el anghel me ngdikea el sebechir a rechad el tomellii. A okisel a mileketeklii el kmo ngii a Ngelekel a Dios. Me a redisaiplo er a bo lodengei el kmo ngmla mekiis, e ngmlo diak el mekngit a rengrir e lemedakt. Te bai mlo dmeu a rengrir e uleba blekeu. Me a omko ngdimlak lebekiis er a kodall a Jesus, e a moktek er a Dios a diak bo letaut me a ungil chais el lulemerk er ngii a mo diak a belkul.
7. Ngmekerang a Jesus er chelechang, e ngera el ker a mo er ngii?
7 Kid a remesiungel a Jehovah a medengei el kmo a Jesus a dimlak di lungil el chad e lemerekong. Chelecha el taem e ngdirk ngar e omekrael er a ureor er a berkel a klumech er a beluulechad el rokir. Ngdirrek el King er a Rengedel a Dios el ngar er a eanged, e di kmedung el mo okngemed a mekngit el omeruul el ngar er tia el chutem e rullii el mo baradis el sebechir a rechad el kiei er ngii el mo cherechar. (Lk. 23:43) Aika el tekoi a diak el sebechel el mo meketmokl omko ngdimlak lebekiis a Jesus. Me kede mekerang e mo ulterekokl a rengud el kmo a Jesus a milekiis er a kodall? Me ngera belkul el kired a okisel er chelechang?
A KLISICHEL A JEHOVAH EL OLEKIIS ER A RULEKOAD
8, 9. (a) Ngera uchul me a remengeteklel a klechelid er a Judea a mle sorir a lebo er ngii a mengkar er a debull? (b) Ngera dilubech er a lemei er a debull tirka el redil?
8 A uriul er a kodellel a Jesus e a remengeteklel a klechelid er a Judea a mlo omes er a Pilatus e dilu el kmo: “Rubak, aki lotka tekingel ngikel bulak el chad er ser a dirk le chad, e ng dilu el kmo, ‘Ak lmuut el mo mekiis er a kodall er uriul er edel klebesei.’ Mei me motebedii a tekingem, ma debellel bo lungil el mengkar er ngii el mo lmuut er ongede er a klebesei, ma rubengkel lak le bong el rucherechii a bedengel e sola e louchais er a re chad el kmo ng milekiis er a kodall. Ele lak e tial ulebongel el blulak a bai kuk mo mekngit er sel mle kot.” Me a Pilatus a dilu er tir el kmo: “Mngititerir a re mengkar e bong me bor a ikel sebechiu el mengkar er a debull.” Me te mlo er aike el ledilung.—Mt. 27:62-66.
9 A bedengel a Jesus a lengiluu el osisebii er a debull el bla lekisii er a risois e dongebii el oba klou el bad. Me a remengeteklel a klechelid a mle sorir a bedengel a Jesus a bo lemedechel er a chelsel a debull el mo cherechar. Engdi a Jehovah a kuk mle ngodech a uldesuel. A edei el klebesei er a uriul e a reteru el disaiplo el Maria Magdalene me ngike el kuk ta er a Maria a mlo omes er a debull. Me sera lebong, e a bad a mla metitai el mo cheroid e a anghel a dengchokl er bebul. Me a anghel a dilu er tirka el redil me bo lesa chelsel a debull el di bechachau. Ngdilu el kmo: “Ng diak le ngar tiang; ng mla mekiis er a kodall.” (Mt. 28:1-6) Me a Jesus a mla mekiis!
10. Ngmilekerang a Paulus e meketeklii el kmo a Jesus a mla mekiis er a kodall?
10 A tekoi el dilubech er a chelsel aike el 40 el klebesei er a uriul a mileketeklii el kmo a Jesus a mla mekiis. A apostol el Paulus a milluches el mo er a rengar er a ongdibel er a Korinth el kmo: “Ak uliuelii el ekor kemiu sel kot el klou a ultutelel el tekoi el kngiluu el kmo a Kristus a mlad el kirel a kngtid el di ua ikel ngar a Chedaol Llechukl, e meldakl, e a ongedei er a sils e a Dios a ulekisii er a kodall el ua ikel ngar a Chedaol Llechukl, e sola e ng mlo duum er a Sefas, e a uriul er itiang e ng mlo duum er a re truich ma terung. E dirrek el kuk uriul er itiang e ng di mle ta e mo duum er a re betok er a 500 er a rubengkel, el oumesingd er tir a dirk kiei, e ngdi re bebil er tir a mla mad. E sola e ng kuk mlo duum er a Jakobus, e mo duum er a re apostol el rokui. E sel kmal mlo uriul er ngii, e ng mle duum er ngak, ngak el kor a ngalek el cherellel a iliit er a belsechel.”—1 Ko. 15:3-8.
A EUA EL UCHUL ME KEDE MEDENGEI EL KMO A JESUS A MILEKIIS
11. Ngmekerang a okisel a Jesus e mileketmokl “el di ua ikel ngar a Chedaol Llechukl”?
11 1. A okisel a Jesus a mileketmokl “el di ua ikel ngar a Chedaol Llechukl.” A Tekingel a Dios a ulemlaoch el kmo ngmo mekiis. El ua tiang, a David a milluches el kirel a ‘betik er a rengul’ el mesiungel a Dios el kmo ngdiak di lolemolem el ngar er a chelsel a debull. (Monguiu er a Psalm 16:10.) Me sera Pentekost er a rak er a 33, e a Petrus a milsaod el kmo, a Jesus a ngike el ‘betik er a rengul’ me a lechub e ng “blak a rengul” el mesiungel a Dios. Ngdilu el kmo: “A David a milsa sel bo loruul er ngii a Dios er a ngar medal el klebesei me ng millekoi el kirel a Mesias a bo le bekiis er a kodall er ser a ledu el kmo, ‘Ng dimlak le mechoit er a belurir a rulekoad; ma bedengel a dimlak bo le mechut er a debull.’”—Rel. 2:23-27, 31.
12. Te rua techang a milsa Jesus er a uriul er a lebekiis?
12 2. A rebetok a milsa Jesus er a uriul er a lebekiis. Ngar er a chelsel aike el 40 el klebesei er a uriul er a lebekiis, e a Jesus a mlo duum er mederir a redisaiplo er ngii er a sers er a bita er a debellel, me a ngar er a rael el mo er a Emmaus, me a ngar er a lmuut el bebil er a basio. (Lk. 24:13-15) Ngmilengedecheduch er a derta el chad, el uldimukl er a Petrus, me a rebetok el chad er a ta el taem. Ngmle ta el bo lduum er mederir a rebetok er a 500 el chad. Me a ildisir a rechad el milsa Jesus er a uriul er a lebekiis a meketeklii el kmo ngmera el milekiis er a kodall.
13. Ngmekerang a blakerreng er a redisaiplo e ochotii a klaumerang er tir er a okisel a Jesus?
13 3. A redisaiplo a kmal mle blak a rengrir el omerk er a klumech el kirel a okisel a Jesus. Te chilarm a meringel el ultok e a rebebil a lulemekoad er tir e le tir el ulemerk er a klumech. Me ka di molatk: Omko ngdimlak lebekiis er a kodall a Jesus, e a Petrus ngkongei el mo ocherur a kodall el mo ouchais er a okisel a Jesus el mo er tirke el uluuketui er ngii e milekodir? A Petrus me tirke el bebil er a redisaiplo a mle ulterekokl a rengrir el kmo a Jesus a dirk ngar e omekrael er a ureor er a berkel a klumech. Me a lmuut el tang, a okisel a Jesus a uchul me a ruleltirakl er ngii a uluumerang el kmo te mo mekiis er a kodall. El ua tiang, a Stefanus a mlad el ulterekokl a rengul el kmo ngmo mekiis.—Rel. 7:55-60.
14. Ngera uchul me ke oumerang el kmo a Jesus a dirk ngar?
14 4. Ngar er ngii a olechotel el kmo, a Jesus a mengedereder el King er chelechang, e dirrek el Bdelul a Ongdibel er a Rekristiano. Te di merael el mo betok a remera el Kristiano. Me tia el tekoi ngsebechel el meketmokl omko ngdimlak lebekiis a Jesus? A lsekum ngdimlak lebekiis er a kodall e nglocha diak dodengei a chisel a Jesus. Engdi ngbetok a uchul me kede oumerang el kmo a Jesus a dirk ngar e omekrael er a ureor er a berkel a klumech er a beluulechad el rokir.
A BELKUL A OKISEL A JESUS EL KIRED
15. Ngera uchul me a okisel a Jesus a smisichid me kede mo bekeu el omerk er a klumech?
15 A okisel a Kristus a smisichid me kede mo bekeu el omerk er a klumech. Sel taem er a Jesus el me lmuut er chelechang e a recherrouel a Dios a melasem el merrob a ureor er a berkel a klumech. Te omerk a klsuul el osisechakl, e mla remuul a llach el merrob er a berkel a klumech, e oldechelakl e melenguul er a Rekristiano, e dirrek el omekcharm e omekoad er tir. Engdi a Biblia a ulemlaoch el kmo: “Ngdi diak a klekedall er a mekemad el merruul el mo sebechel tomellau.” (Isa. 54:17) Me ngdiak demedakt er a rechedal a Satan, e le Jesus a olengeseu er kid el ua letilbir. (Mt. 28:20) Ngulterekokl a rengud el kmo, alta e a recherroued a mo meruul a tekoi el merrob er kid, engdi ngdiak el sebechir el torebengid me bo lak domerk er a klumech!
16, 17. (a) Ngmekerang a okisel a Jesus e olsiich a rokui el tekoi el lullisechakl? (b) A doltirakl er a Johanes 11:25, e a Dios ngmla msa klisichel a Jesus el mo mekerang?
16 A okisel a Jesus a olsiich a rokui el tekoi el lullisechakl. A ta el chellimosk er a Biblia a milluches el kmo, a lsekum a Kristus a dimlak lebekiis e ngbelkul a kmo a Rekristiano a mekebelung el chad el oumerang a blulak el tekoi. Me a Paulus a milluches el kmo, a lsekum a Kristus a dimlak lebekiis, e a ureor er a berkel a klumech me a klaumerang er a Rekristiano a kmal diak a belkul. Me a Ebangkelio a di mo ua mekngit a rengud er ngii el cheldecheduch el kirel a mellomes a rengul e ungil el chad el lulekodir a recherrouel. Engdi a Jesus a milekiis er a kodall, me tiang a olsiich a rokui el tekoi el lullisechakl el kmo ngklemerang.—Monguiu er a 1 Korinth 15:14, 15, 20.
17 A Jesus a dilu el kmo: “Ngak a okiis er a kodall e klengar. Ngikel oumera er ngak a le mad, e ng dirrek el di ngar.” (Jn. 11:25) Me tia el telbilel a Jesus a ulterekokl el mo tmaut. A Jehovah a mla msa Jesus a klisiich el mo olekiis er tirke el mo mengedereder el ngar er a eanged me tirke el betok el biliol el chad el mo kiei er a chutem. Me a olubet el tengetengel a Jesus me a okisel a oterekeklii el kmo ngmo diak a kodall. Me tia el tekoi a smisichid me ngmo sebeched el outekangel a ngii di el ongarm e mo oba blekeu a lsekum ngmo kired el ocherur a kodall.
18. Ngoterekeklii a ngerang a okisel a Jesus?
18 A okisel a Jesus a oterekeklii el kmo a rechad a mo mukerrekeriil el oltirakl a melemalt el llechul a Jehovah. A Paulus a dilu er a rebetok el sechal me a redil el mla er a beluu er a Athens el kmo, a Dios a mo oukerrekeriil er a “beluulchad el rokir el oba llemalt, el okiu a tal chad el bla le ngiltii. E tia bla lochotii el mor a rokui el chad er ser a lokisii ngiil chad er a kodall.” (Rel. 17:31) A Dios a mla tutkii a Jesus el mo oukerrekeriil er kid, me ngulterekokl a rengud el kmo ngmo tabesul a kerrekerilel el olechotel a bltkil a rengul.—Monguiu er a Isaia 11:2-4.
19. Ngerang rullii tia el klaumerang er kid er a okisel a Jesus?
19 Ngsoad el olengesenges er a Dios e le kede oumerang er a okisel a Jesus. Omko a Jesus a dimlak letengetengii a klengar er ngii e dimlak lebekiis er a kodall, e ngbelkul a kmo ngdirkak demengubet er a klisichel a klengit me a kodall. (Rom 5:12; 6:23) A bo leuaisei, e ngmo diak a omeltked me ngsebeched el mo omdasu el kmo: “Di dongang e dolim ele kede mad er a klukuk.” (1 Ko. 15:32) Engdi kid a diak di dolatk el kirel a temetel a rengud. Kede bai mengreos er tia el techelled el oba omelatk el kirel a okiis e kmal semeriar el olengesenges er a Jehovah.
20. Ngmekerang a okisel a Jesus e meketeklii a klengarbab er a Dios?
20 A okisel a Jesus a meketeklii a klengarbab er a Jehovah, el ngii a “omesterir omeksullir tirkel osiik er ngii.” (Heb. 11:6) A Jehovah a uluusbech er sel klou el klisichel me a llemesel a rengul er sera lolekiis er a Jesus e milsa diak el ngemed el klengar el ngar er a eanged. Ngdirrek el ulechotii el kmo ngsebechel el otutii a telbilel. A Jehovah a tilbir el kmo, a ‘uldidellel a rasech’ a mo onger er sel ultok el kirel a llemeltel a Dios el mengedereder. Me a bo lemotaut tia el telbiil, e a Jesus el ngii ngike el ‘uldidellel a rasech’ a mle kirel el mad e mo mekiis er a kodall.—Gen. 3:15.
21. Ngera belkul er kau a omelatk el kirel a okiis?
21 Kede mereng a sulel a Jehovah el ngii a meskid a omelatk el kirel a okiis. A Biblia a tibir el kmo: “Chelechang e a blil a Dios a ngar a delongelir a re chad! Ng mo kiei el obengterir me tir a mo chedal. A Dios a ngii a mo obengterir, e mo Dios er tir. Ng mo smuld a rokui el chiuosech er a mederir. Ng dikea lluut el mor ngii a kodall, e mo diak a klengiterreng, ma langel, ma ringel. A di mla tekoi a mla mo diak.” A apostol el Johanes a mlukrael el mo meluches er tia el telbiil, e dirrek el mlodurech el kmo: “Mlechesii tiang ele ikal tekoi a merang e ulterekokl el mo tmaut.” Ngtecha ullecholt aika el tekoi el mo er a Johanes? Ng Jesus Kristus el mla mekiis er a kodall!—Och. 1:1; 21:3-5.