Ngsebechel a Bltikerreng el Di Melemolem?
“A bltikerreng a mo chemolt el kerdel a ngau, el meleseb el ua mesisiich el ngau.”—SAL. 8:6.
1, 2. Ngtechang a sebechel el ngmai a klungiolel er a Cheliteklel a Salomon, e ngera uchul? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)
TIRKA el dirk mlo bechiil a mlo kaiuengeng e dul mo klikmechur. Me a rechad el rokui a mle sebechir el omes er tir e medengei el kmo te kmal kaubltikerreng. Ngike el odam el ultebedii a cheldecheduch er tia el chebechiil a milsa sel rolel a lekaiuereked chim e millatk el kmo, ‘Tia el bltikerreng nglmuut el mo mesisiich er a cherengel a taem? Me a lechub e ngmo mechitechut?’ A lsekum a rubekel a mera el kaubltikerreng, e ngmo sebechir el mtekangel a kmal meklou el mondai er a klengar er tir. Engdi ngklengiterreng, e le rebetok a mo diak el deu a rengrir er a chebechiielir e mo kebii. Me ke locha mo melatk el kmo, ‘A bltikerreng ngsebechel el di melemolem?’
2 Sel taem er a lekiei a King el Salomon, e ngmle meringel el debetik er a rechad el mera el kaubltikerreng. E ngera uchul? A Salomon a mesaod el kmo: “Ak miltik er a di tal sechal er a delongelir a re betok el sechal el sebechek el mengull er ngii, e ngdi dimlak kbetik er a tal redil el sebechek el mengull er ngii. Ngdi tiakid a blo kudengelii. A Dios a rirellid el beot e mededaes a klengar er kid, e kid a di kid el meruul er kid el mo cheliseksikt e chetituokel.” (Oli. 7:26-29) A redengerenger el redil er a ngodech el beluu el milengull er a Baal a kiliei el teloi er a rechad er a Israel. Seikid a uchul me a rebetok el sechal me a redil er a Israel a milekesuseu el mo er a deleboes.a Engdi a bekord el 20 el rak er a uchei, e a King el Salomon a lilechesii a chelitakl el kirel a sechal me a redil el mera el mle kaubltikerreng. Me a Cheliteklel a Salomon a sebechel el ngosuterir a rebechiil me a rediak el mo medengelii a mera el bltikerreng e mo olecholt er ngii.
NGSEBECHEL EL MO ER NGII A MERA EL BLTIKERRENG!
3. Ngera uchul me ngsebechel el mo er ngii a mera el bltikerreng er a delongelir a rubekel?
3 Monguiu er a Cheliteklel a Salomon 8:6. A bebil el oidel a Biblia a ousbech er a tekoi el “ngeuil a Jah” el mesaod er a belkul a bltikerreng. E le sel kot el ngarbab el blekerdelel a Jehovah a bltikerreng, e ngii a milebid el ngar er ngii a duch er kid el mo oubltikerreng. (Gen. 1:26, 27) Me a Jehovah er a uriul er a lebebii a kot el sechal el Adam, e ngmilsang a klebokel el bechil. Me a Adam er sera lesa Eva e ngkmal mlo dmeu a rengul me ngmilsaod er a bltkil a rengul el mo er ngii. A Eva a dirrek el kmal mle kmes a deleuill er ngii me a bechil. Nguaisei, e le Jehovah a milebii a Eva el okiu a Adam. (Gen. 2:21-23) Ngdi mle uchelel, e a Jehovah a rirelleterir a rubekel el mo sebechir el melemolem el kaubltikerreng.
4, 5. Ngera el cheldecheduch a ngar er a Cheliteklel a Salomon?
4 A Cheliteklel a Salomon a kmal ungil el smodii a bltikerreng el sebechel el mukeroul er a delongelel a sechal me a redil. Tiang a chelitakl er a ultoir er a delongelel a ta el ekebil er a beluu er a Sunem, el dirrek el okedongall el Sulam, me a ta el kekerei el chad el klekerengel a sib. Ngika el ekebil a uluureor er a sersir a ruchedal el ngar er bita er a kiamp er a King el Salomon me a resoldau er ngii. A King a milsa ngika el ekebil me nguldercheterir a remesiungel el mo nguu el mei er a kiamp. E dilu er ngii el kmo ngkmal klebokel e dirrek el ulemsang a betok el sengk. Engdi ngika el ekebil a mle betik a rengul er a klekerengel a sib me ngdi mle soal el mo obengkel. (Sal. 1:4-14) Me a klekerengel a sib a ulsiik er ngii me ngmlo er a kiamp. E sera lebetik er ngii e te dul mle kaiuecholt a bltkil a rengrir.—Sal. 1:15–17.
5 Me sera lluut a Salomon el mo er a Jerusalem, e ngiluu ngika el ekebil el merael, me ngika el klekerengel a sib a di ulekiuellel. (Sal. 4:1-5, 8, 9) Ngdimlak a ta el tekingel me a omerellel a Salomon el mlo sebechel el ngodechii a ultirel ngika el ekebil el mo er a klekerengel a sib. (Sal. 6:4-7; 7:1-10) Me a Salomon a milecherei ngika el ekebil er a Sulam me nglmuut el mo remei. E sola e ngika el ekebil a ulemekedong er ngika el betik er a rengul me lerurt el me er ngii el ua “rechedel a gazelle.”—Sal. 8:14.
6. Ngera uchul me ngsebechel el mo meringel er kid el mo medengei el kmo ngtechang a mengedecheduch er a Cheliteklel a Salomon?
6 A Cheliteklel a Salomon a kmal klebokel. Ngokedongall el “kot el ungil el chelitakl.” (Sal. 1:1) Ngar er tia el chelitakl, e a Salomon a dimlak lomasech a ngklir tirke el milengedecheduch. Ngmle soal a klebekelel tia el chelitakl a bo lungil el obeketakl a uchul me ngdimlak lolechel a betok el tekoi er a chelsel. Me alta e ngdiak a ngakl er a chelsel tia el chelitakl, engdi ngdirk sebeched el mo medengei el kmo ngtechang a mengedecheduch el okiu a tekoi el medung.b
A “BLTKIL A RENGUM A KUK NGAR UCHEI ER A BILONG”
7, 8. Te milekerang tirka el terung e dul mle kaiuecholt a bltikerreng er a delongelir? Mosaod.
7 A ekebil me a klekerengel a sib a dul mle chadecheduch el kaiuecholt a bltkil a rengrir. Me a bebil er a omesodel a bltkil a rengrir a sebechel el mo rrau a rengud er ngii e le ikang a milluches er a mla mo betok er a 3,000 el rak er a mla me mong. Me alta e a siukang er sel taem a mle ngodech er chelecha el taem, engdi ngdirk sebeched el medengelii a bltikerreng er a delongelir tirka el terung. El ua tiang, ngika el klekerengel a sib a milsaod a chelsul a medal a ekebil el klebokel el “ua chelsul a medal a belochel,” e le osengel me a medal a ulechotii el kmo ngungil a blekerdelel. (Sal. 1:15, NW) E a ekebil a milsaod el kmo a chelsul a medal a sechal a kmal klebokel el di ua belochel. (Monguiu er a Cheliteklel a Salomon 5:12.) Me ngar er a osengel a ekebil, e sel chedelekelek er a chelsul a medal a klekerengel a sib a di ua belochel el melecholb er a milk.
8 A klekerengel a sib me a ekebil a dimlak di lekaiuedanges el kirel a klebekelir e lemerekong. El ua tiang, ngkmal mle soal sel blekerdelel a ekebil el kmal mle ungil el mengedecheduch er a rechad. (Monguiu er a Cheliteklel a Salomon 4:7, 11.) Me ngdilu er ngii el kmo: “A berdel a ngerem a ua telemetemul a honey e betik er a renguk, ma churam a milk e honey er ngak.” Me ngulemes a tekingel a ekebil el ua kmal ungil e merekos el milk e dirrek el ua ungil a telemtemul el honey. Me sera ledu er a ekebil el kmo: “Ke meral klebokel e betik er a renguk, el diak a chetid er kau,” e ngdimlak di losaod el kirel a klebekelel, e ngdirrek el milsaod el kirel a ungil el blekerdelel.
9. (a) Ngerang a uldimukl er a bltikerreng er a delongelir a rubekel? (b) E ngera uchul me a rubekel a kirir el dul kaiuecholt a bltkil a rengrir?
9 Chelecha el taem, e a rubekel el tir a mesiou er a Jehovah, a omes er a chebechiil el kmo ngdiak di el telbiil er a delongelir a reteru el chad, e ngbai mera el olechotel a bltikerreng er a delongelir. Engdi tiang ngkirel el mo ua ngera el bltikerreng? Tiang sel bltikerreng el kired el olecholt er ngii el mo er a rokui el chad? (1 Jn. 4:8) Ngsel bltikerreng el meteketek er a chelsel a telungalek? Ngsel kmes el deleuill er a reteru el kausechelei el chad? (Jn. 11:3) Me a lechub e ngbltikerreng er a delongelel a sechal me a redil? (Osi. 5:15-20) A rubekel a kirir el dul kaiuecholt a mera el bltikerreng el okiu aika el rokui el rolel. Me ngokiu a tekingiu me a omerelliu, e kom dul kaiuecholt a bltkil a rengmiu me ngmo er ngii a deurreng er a chebechiieliu. Tiang a kmal klou a ultutelel el kiriu el meruul er ngii alta e kom kmal mechesang. Ngar er a bebil el beluu e te mengetmokl a chebechiil el ua chebechiil er a remekedung, me a chad a diak lodengelii a chad er a uchei er a bo lebechil. Me a cherengel a taem el lemukeroul a klemedengei me a bltikerreng er a delongelir e ngkirir el dul kaiuecholt a bltikerreng, e tiang a mo okesengii e smisichii a chebechiielir.
10. Ngmekerang a olechotel a bltikerreng er a delongelir a rubekel e smisichii a chebechiielir?
10 A rubekel a lmuut el smisichii a chebechiielir el okiu sel le dul kaiuecholt a bltikerreng er a delongelir. Ngar er a cheliteklel, e a King el Salomon a ulemsang a ekebil a olbiungel “el kolt el belsiochel er a silber.” Ngchilat er ngii er a ledu el kmo, ng “klebokel el ua buil e mellomes el ua didichel a sils.” (Sal. 1:9-11; 6:10) Engdi ngika el ekebil a mla oterekeklii a rengul er a betik er a rengul. Me ngera ngilsuir me ngmelemolem el blak a rengul el mo er ngika el klekerengel a sib? E ngera sel milengelaod er ngii er a taem el dimlak el sebechir el dmak? (Monguiu er a Cheliteklel a Salomon 1:2, 3.) Ngdi millatk er a deuil a rengul sel lolebedebek a ungil el cheldechedechal. A olechotel a bltkil a rengul a “kuk ngar uchei er a bilong,” me sera lengar a blil a king ngika el ekebil e aika el tekoi a milengelaod er ngii el ua ‘cheluch el bechochod’ el ngar er a bdelul. (Psa. 23:5; 104:15) Ngklou a ultutelel el kirir a rubekel el kaiuecholt a bltikerreng er a delongelir e le tiang a smisichii a chebechiielir. Me sel lolatk aika el tekoi e ngsebechel a bltikerreng er a delongelir el melemolem el mesisiich.
“NG DIAK BE MOLEMALL ER A KLAUBLTIKERRENG ER KEMAM”
11. Ngera kede suubii er a tekingel a ekebil er a Sulam el mo er tirke el redil er a blil a king?
11 A lsekum ke melatk el mo bechiil, e ngera sebechem el suubii er a blekerdelel a ekebil er a Sulam? Ngdimlak el soal a King el Salomon, me ngdilu er tirke el redil el ngar er a blil a king me ‘lak lolemall er a klaubltikerreng’ er a delongelel ngii me a klekerengel a sib. (Sal. 2:7; 3:5) Me kid ngsebeched el di omak a deleuill er kid me a ngii di el chad? Ngdiak, ngbai uchul a llomeserreng a lsekum ngklou a rengud el mengiil me bo el sebeched el mo bechil ngike el mera el betik er a rengud.
12. Ngera uchul me a ekebil er a Sulam a mle betik a rengul er a klekerengel a sib?
12 Ngera uchul me a ekebil er a Sulam a mle betik a rengul er a klekerengel a sib? Ngulemekesiu er ngii el mo er a “gazelle.” A chimal a mle mesisiich e “ungil a teletelel,” e a ochil a mle klebokel e mesisiich e di ua “tang el alabaster.” Engdi ngikang a dimlak di lemesisiich e leklebokel e lemerekong. Ngika el ekebil a mle medengei el kmo a klekerengel a sib a mle betik a rengul er a Jehovah e dirrek el mla er ngii a ungil el blekerdelel. Ngkmal mle soal ngii me ngulemes er ngii el “ua kerrekar el apple el teloi er a kerrekar er a oreomel.”—Sal. 2:3, 9; 5:14, 15.
13. Ngera uchul me a klekerengel a sib a mle betik a rengul er a ekebil er a Sulam?
13 A ekebil er a Sulam a kmal mle klebokel, e le ngmo lmuut er a King el Salomon me ngkmal mle soal ngii, alta ngmla er ngii a “re 60 el kuin” er ngii, me a “re 80 el kankiubain, ma re diak le mochur el mekekerel redil er ngii.” Me a klekerengel a sib ngdi mle betik a rengul er a ekebil e le ngii el mle klebokel? Ngdiak, e le ngika el ekebil a dirrek el mle betik a rengul er a Jehovah e mla er ngii a ungil el blekerdelel. El ua tiang, ngmle ngariou a rengul e di mle ngii el omekesiu er ngii el ua “saffron” el ngii a diak el ileakl el bung. (Sal. 2:1, NW) Engdi ngar er a osengel a klekerengel a sib e ngika el ekebil a “ileakl er a re bek el redil el ua ia lily a le teloi er a tochedulik.”—Sal. 2:2; 6:8.
14. Ngera sebeched el suubii er a blekerdelel a klekerengel a sib me a ekebil er a Sulam a lsekum ngsoad el mo bechiil?
14 A Jehovah a mengelechel er a remesiungel el kmo ngkirir el mo becherir a rechad el “oltirakl er a Rubak.” (1 Ko. 7:39) Me tiang a belkul a kmo, ngdi kired el osiik er a chad me a lechub e kede mo bechil a chad el mla metecholb el mesiungel a Jehovah. Me tiang ngmekerang e ngosuir a chebechiil? E le rubekel a mo kirir el outekangel a mondai er a klengar er a bek el sils. Engdi a lsekum te dul kmes a deleuill er tir me a Jehovah, e ngmo er ngii a budech me a deurreng er a chelsel a chebechiielir. Me a lsekum ngsoam el mo bechiil, e bo moukerebai er a klekerengel a sib me a ekebil er a Sulam. Mosiik er a chad el ungil a blekerdelel e dirrek el kmal betik a rengul er a Jehovah.
A BECHIK A DI UA “KLBOUB EL SERS”
15. Ngmekerang a blakerreng er a ekebil er a Sulam e ungil el kerebai el kirir a Rekristiano el melatk el mo bechiil?
15 Monguiu er a Cheliteklel a Salomon 4:12. Ngera uchul me a klekerengel a sib a ulemekesiu er a betik er a rengul el ekebil er a Sulam el ua “klboub el sers”? A sers el klboub e chelseches a diak el nglai a chesmerel el mo er a buai. Ngika el ekebil a di uai tia el sers e le ngdi mle ta el klekerengel a sib a betik er a rengul. Ngmle telbiil er a rengul el mo bechil me ngdimlak lomekerreu a ngii di el omerellel a king, e dimlak el sebechel el ngodechii a uldesuel. Ngdi ua “cheldukl el cheuatel” el diak el ua “siseball” el di beot el mengai a chesmerel. (Sal. 8:8-10) Me ngdi osisiu, a Rekristiano el melatk el mo bechiil a kirir el mo mera el kaubltikerreng, e diak lomii er a bltkil a rengrir el mo er a kuk ta er a chad.
16. A lsekum e ngar er ngii a chad el mkasisiik, e ngera sebechem el suubii er a Cheliteklel a Salomon?
16 A klekerengel a sib er a lomekedong er a ekebil me lobengkel el merael, e a ruchedal ngii el ekebil a dimlak lekengei er ngii me lorael. Te bai ulderchii el mo mengkar a sersir er a bilong. Tirkang ngdimlak loumerang er a ochederir? Te ulemdasu el kmo a ochederir me a klekerengel a sib a mla mo sorir el meruul a deleboes? Ngdiak, tirka el ochedal a mle sorir el omekerreu er ngii me lak lemekesuseu el mo ruebet er a klengit. (Sal. 1:6; 2:10-15) Me a lsekum e ngar er ngii a chad el mkasisiik, e ke mekerang e mengeroid er kau er a ongetikaik el mo er a deleboes el omeruul? Mdak el melilt aike el tekoi el diak bo moruul me ngmo sebechiu el melemolem el klikiid. Lak molasem el di mo kemiu el terung el diak a chad el sebechel el mesekemiu. Mdul kaiuecholt a bltkil a rengmiu el ngar er a klikiid el rolel.
17, 18. Ngera ngmla ngosukau er ngii a omesubel a Cheliteklel a Salomon?
17 A Jehovah a soal a chebechiil a lolemolem. Ngsoal a rubekel a lolemolem el kaubltikerreng. Ngmelemalt el tekoi el kirir el kaubltikerreng sel bo lebechiil. Engdi a lsekum ngsorir a chebechiielir a lolemolem e ngkirir el melisiich er a bltkil a rengrir el ua mesisiich el ngau el di melemolem el kmard.—Mk. 10:6-9.
18 Me a lsekum ngsoam el mo bechiil e mosiik er a chad el mera el betik er a rengum. Me sel obetik er ngii e mdak el terung el melisiich er a bltikerreng er a delongeliu. Kede mla suubii er a Cheliteklel a Salomon el kmo, a mera el bltikerreng a sebechel el melemolem, e le tiang a “ngeuil a Jah.”—Sal. 8:6, NW.
a Momes er a Watchtower er a January 15, 2007, er a 31 el llel.
b Momes er a “Outline of Contents” er a Cheliteklel a Salomon el ngar er a New World Translation, er a 926-927 el llel.