Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • wp17 no. 4 12-14 el llel
  • A Biblia​—Ngera Uchul Me Ngkmal Betekngang?

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • A Biblia​—Ngera Uchul Me Ngkmal Betekngang?
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Buai)—2017
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • A KOT EL BIBLIA
  • A BIBLIA EL GREEK SEPTUAGINT
  • A BIBLIA EL TEKOI ER A LATIN
  • A BECHES EL OIDEL A DI MIRRAEL EL MO BETOK
  • A Jehovah a Dios el Mengedecheduch er a Rechad
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah—2015
  • “Ngdi Tekingel a Dios er Kid a Kmal Diak Bo Le Metom”
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2017
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Buai)—2017
wp17 no. 4 12-14 el llel
A betok el mla meluches e motobed el Biblia me a dirrek el electronic Bible

A Biblia​—Ngera Uchul Me Ngkmal Betekngang?

Ngera uchul me ngkmal betekngang a kakerous el Biblia me a lechub a oidel a Biblia er chelechang? Kau, ke omes aika el beches el Biblia el ua ngeso me a lechub e ngbai melemall a klemedengei er a rechad el kirel a Biblia? A omesubem el kirel a uchelel a Biblia a mo ngosukau el mo melemalt e tabesul a uldesuem el kirel.

Me a kot, e ngtecha ngike el milluches er a Biblia, e ngrirellii er oingerang?

A KOT EL BIBLIA

A Biblia a obii el mo eru el bliongel. Me sel kot el bliongel a ngar er ngii a 39 el babier el “tekingel a Dios.” (Rom 3:2) A Dios a ulemekrael er a reblak a rengrir el chad el mo meluches aika el babier er a chelsel a kmal kemanget el taem el ulemuchel er a bekord el 1,100 el rak er a 1513 B.C.E. el mo lmuut er a sesei el taem er uriul er a 443 B.C.E. Te oumesingd el di milluches el tekoi er a Hebru a uchul me kede omekedong er tia el bliongel el Hebrew Scriptures, me a lechub e ngokedongall el Old Testament.

Sel ongeru el bliongel a ngar er ngii a 27 el babier el dirrek el “tekingel a Dios.” (1 Thesalonika 2:13) A Dios a ulemekrael er a reblak a rengrir el disaiplo er a Jesus Kristus el mo meluches aika el babier er a chelsel a telkib el kedeb el taem el bekord el 60 el rak er a delongelel a rak er a 41 C.E. el mora 98 C.E. Me a oumesingd er ngii a lulluches el tekoi er a Grik, me kede omekedong er tia el bliongel el Christian Greek Scriptures, me a lechub e ngokedongall el New Testament.

Me sel bo el uldak aika el 66 el babier e ngchurrengelii a Biblia el ngii a klemechel a Dios el mora rechad. Engdi ngera uchul me ngmlo er ngii a lmuut el bebil el oidel a Biblia? Aikakid a edei el uchul.

  • Ngmo sebechir a rechad el menguiu er a Biblia el ngar a omelekingir.

  • Ngmo mengubet aike el cheleuid el tekoi el lulluches tirke el copyist, e lmuut losiseb aike el dimla tekoi er a chelsel a Biblia.

  • Ngmo omekbeches aike el kmal tekoi er a irechar el dikea rechad el medengei.

Ngmo merriter a klemerang el ngar aike el eru el oidel a babier el uleakuchei er ngii.

A BIBLIA EL GREEK SEPTUAGINT

Ngar a bekord el 300 el rak er a uchei er a temel a Jesus, e a remellomes a rengrir el chad er a Judea el mesuub el kirel a Biblia a ulemuchel el oliuid er a Hebrew Scriptures el mora kuk ta er a omelekoi el ngii a tekoi er a Grik. Me tia el Biblia a mlo okedongall el Greek Septuagint. Me ngera uchul me ngmloiuid? Me bo lsebechel ngosuterir a rebetok el chad er a Judea el dikea lodengei a tekoi er a Hebru, e bai mla mo melekoi a tekoi er a Grik me lsebechir el melemolem el mesuub a “Chedaol Llechukl.”​—2 Timothy 3:15.

Me tia el Septuagint el Biblia a mlo sebechel ngosuterir a rebetok el miliol el chad er a ngodech el beluu el sebechir el melekoi a tekoi er a Grik, el mo medengei a osisechakl el ngar a Biblia. El okiu a ngera el rolel? A chellimosk el chad el W.  F. Howard a dilu el kmo: “Ngulemuchel er a bekord el 2,000 el rak er a mla memong e tia el Biblia a blo lousbech er ngii aike el ikelesia er a Rekristiano, el tirke el missionari er tir a mirrael a bek el blil a ongdibel el omeketakl er ngii el kmo, ‘Ngikaikid el Jesus el kulecholt er ngii er kemiu, ingii a Mesias.’” (Rellir 17:3, 4; 20:20) Tiaikid a ta er a uchul me a rebetok el chad er a Judea a di mle mereched el mo “chetirir tia el Septuagint” el ua lolekoi a chellimosk er a Biblia el F. F. Bruce.

Me a cherengel a taem el redisaiplo er a Jesus a ngilai aika el babier er a Christian Greek Scriptures e le mukeroul a klemedengei er tir er ngii, e te uleldak er sel uliuid el Septuagint el ike el Bades el tekoi er a Hebru, me tiaikid a mlo cherrungel el Biblia el dousbech er ngii er chelechang.

A BIBLIA EL TEKOI ER A LATIN

Ngar a bekord el 300 el rak er a uriul er a lemecherrungel a Biblia, e a chad el mesuub a tekoi er a klechelid el Jerome a ultebedii a Biblia el tekoi er a Latin, e a cherengel a taem e tia el Biblia a mlo okedongall el Latin Vulgate. Ngkmal mle betok a mla moiuid el mo tekoi er a Latin, me ngera uchul me kede lmuut el meruul er a beches? Sel The International Standard Bible Encyclopedia, a milsaod el kmo: A Jerome a mle soal “sumechokl aike el cheleuid el omesodel a tekoi, me a diak el mera el tekoi, me aike el tekoi el lengilai el dochel er tia el babier, engdi mera er ngii e ngdiak el kirel ngar er ngii.”

Me a Jerome a silemechokl a betok el mle cheleuid el tekoi. Engdi cherengel a taem e a rulab a klisiich er a ikelesia a rirellii a kot el klou el chebirukel lomeruul! Te ultebedii a mesisiich el tekoi el kmo ngdi ta el Latin Vulgate el Biblia a lekengei lousbech er ngii, me tiang a millemolem el uaisei el kmal mlo betok el rak! E tiang a kmal dimlak lsebechel ngosuterir a redi chad er a beluu el mo medengei a omesodel a Biblia, e le tia el Vulgate el Biblia a dimlak a rechad el medengelii.   

A BECHES EL OIDEL A DI MIRRAEL EL MO BETOK

Cherengel a taem, e a rechad a millemolem el meruul a beches el oidel a Biblia el ua sel merael chisel el Syriac Peshitta el tilobed er a bekord el 1,600 el rak er a uchei. Engdi ngdimlak a lmuut el moiuid el Biblia el mo lmuut er a bekord el 600 el rak er a uriul, e sola e ngmlo er ngii a lmuut el betok el oidel el mlo sebechir a redi chad el menguiu a Bades el ngar a omelekingir.

Ngar a ulebengelel a bekord el 600 el rak er a beluu er a England, e a John Wycliffe a miluchelii a urerel e ultebedii a Biblia el tekoi er a English el mtechir tia el Biblia lousbech a tekoi er a kmal irechar el dikea rechad el medengei, me ngmlo sebechir a rechad er a belual el mo medengei a omesodel a Biblia. E di mle telkib el taem er uriul, e a printing machine er a Johannes Gutenberg a mlo uchul e ngmlo sebechir a rebetok el mesuub el kirel a Biblia el oltobed a beches el oidel a Biblia el ngar a kakerous el bedengel omelekoi el iliueklii a beluu er a Europe.

Me a cherengel a taem el loleketek a ildisel a mloiuid el Biblia el mo tekoi er a English, e a rechad el ulemtok a millekoi el kmo ngdiak a belkul a doliuid a kakerous el babier el di mora osisiu el bedengel omelekoi. E ngar er a bekord el 300 el rak er a uchei, e a mengeteklel a ikelesia el John Lewis a milluches el kmo: “A cherengel a taem, e a omelekoi a mo ua tekoi er a irechar el mo meringel er a rechad el mo medengei, tiaikid a uchul me ngklou a ultutelel el domes aika el Oidel a tekoi er a kmal irechar, e doliuid el mo ousbech a Tekoi er chelecha el taem me bo lsebechir a rechad er chelechang el mo medengei a omesodel.”

Chelecha el taem, e a remesuub el kirel a Biblia a klunga techellir el lmuut el mo omes aike el chuodel el oidel a Biblia. Ngmla mukeroul a klemedengei er tir el kirel aike el Biblia el ousbech a omelekoi er a kmal irechar, e dirrek el ngar er ngii a chuodel el manuscript er a Biblia el dirk lebiltik er chelecha el taem. Me aikang a ngosuterir el lmuut el mo bleketakl er a rengrir a omesodel sel kot el Biblia.

Me ngmera el ngar er ngii a belkul a beches el oidel a Biblia. Ngdi lak dobes, ngkired el kerekikl sel donguiu a bebil er ngii. Engdi a lsekum a ruliuid er ngii a mirruul er ngii el mera el bliochel a bltkil a rengrir el mora Dios, e seikid e a urerir a mo uchul a klungioled el rokui.

A lsoam el menguiu er a Biblia el ngar er a betok el bedengel a omelekoi er a internet me a lechub a dengua er kau, e bo er a www.jw.org. Momes er cheungel a PUBLICATIONS > BIBLE.

A CHEDAOL NGKLEL A DIOS EL NGAR A BIBLIA

A ngklel a Dios el ngar a Septuagint manuscript er a taem er a Jesus

A ngklel a Dios el ngar a Septuagint manuscript er a temel a Jesus

A New World Translation of the Holy Scriptures a ousbech er a chedaol ngklel a Jehovah el ngar er aike el bades el tekoi er a Hebru me aike el bades el tekoi er a Grik. Engdi betok el Biblia er a Merikel er chelecha el taem a diak. Te bai ousbech er a “Rubak,” e a ta er a uchul me te meruul uaisei, e le rebebil er a ruliuid a melekoi el kmo, a ngklel a Dios a mutechei lokiu a Tetragrammaton (YHWH), a dimlak a ta le ngar er a oidel a Greek Septuagint er aike el bades el tekoi er a Hebru. Engdi, tiang ngklemerang?

Ngar er a belngel a rak er a 1940 el mora 1950, e a bebil el kmal chuodel el mekekerei el derstelkib er a Septuagint el mla er a taem er a Jesus a lebiltik. Ngar er ngii a chedaol ngklel a Dios el llechukl el tekoi er a Hebru. E a uriul er a ta el rak, e tirke el copyists a locha ngilebetii a ngklel a Dios e mtechir er a Kyʹri·os el “Rubak” el tekoi er a Grik er aike lengar er ngii. A New World Translation a liluut el loia ngklel a Dios el mo er aike el kirel ngar er ngii er a Bades.

A BIBLIA NGMLA METEMALL?

A Dead Sea Scroll er a Isaia

A 2,000-year-old el Dead Sea Scroll er a Isaia. Ngkmeed losisiu ngii me a Biblia er chelecha el taem

A re copyist er a Biblia a ulterekokl el riruul a cheleuid, engdi ngdiak a ta er aike el cheleuid el tekoi el tilemellii a Biblia. “Ngdiak a ta er aike el meklou a ultutelel el osisechakl er a Biblia el di ultuil er a diak lebleketakl el omenguiu.”​—Our Bible and the Ancient Manuscripts.

A re copyists er a Rechijudea a riruul a bebil el cheleuid el tekoi. “A rechellimosk er a llach er a Judea er a temir a rekot el Kristiano a mle copied e recopied er a tekoi er a Biblia el tekoi er a Hebru el ngar sel kot lungil oidel.”​—Second Thoughts on the Dead Sea Scrolls.

El ua tiang, a iluil el babier er a Isaia a lebiltik er ngii el teloi er a Dead Sea Scrolls a 1,000 el chuodel er sel mle kot el mo er ngii el tekoi. Ngmekera domekesiu er ngii er a tekoi el ngar er ngii er chelechang? “Aike el tekoi el diak dodengei a lluches er a chelsel me a lechub e ngdimlak losiseb.”​—The Book. A History of the Bible.

A cheleuid el tekoi el ua mlengodech el llechukl, me a tekoi, me a omelekoi a mirruul lokiu a re copyists el kmal dimlak lekerekikl, a bla lebetik e sumechokl. “Ngdiak a bebil el babier er a irechar el ngar tia el beluulechad el kmal bleketakl el olecholt er a klungiolel a oidel a babier el ua New Testament.”​—The Books and the Parchments.

“A ruumerang a sebechir el mo ulterekokl a rengrir el kirel sel klaisisiu er sel kot el chuodel el babier er a Ekipten me sel tekoi el di millemolem el melemalt alta ngmle copied e print el betok el taem.”​—The Book. A History of the Bible.

Me a Biblia, ngmla metemall? Ngkmal diak!

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share