SUOBEL EL BO DOSUUB 10
A Bltikerreng me a Omereng el Saul el Mora Jehovah a Rullau Me Ngsoam el Mo Metecholb
“Ng ngera dirk orreked er ngak me ng diak kmetecholb?”—REL. 8:36.
CHELITAKL 37 Mesiou er a Jehovah er a Rengud el Rokir
NGAR TIA EL SUOBELa
1-2. Ngera rirellii a chad er a Ethiopia el mo metecholb, el ua losaod er ngii a Rellir 8:27-31, 35-38?
KAU ngsoam el mo metecholb el ta er a disaiplo er a Kristus? A bltikerreng me a omereng el saul a mla rulleterir a rebetok el mo ngiltii tia el tekoi. Ka molatk er a kerebil a ta el ngarbab el ofiser el mesiungel a kuin er a Ethiopia.
2 Ngika el chad er a Ethiopia a di mle mereched el meruul a tekoi el lesiluub er a Bades. (Monguiu er a Rellir 8:27-31, 35-38.) Ngera rirellii el mo meruul er tia el tekoi? Nguleba omereng el saul el kirel a Tekingel a Dios, e milenguiu a bebil bades el ngar a babier er a Isaia, er a lengar er a kuruma er ngii el merael. Me sel taem el Filip a mlo mengedecheduch er ngii, e ngika el chad a mla mekurulii a omereng el saul er ngii el kirel a tekoi el bla leruul a Jesus. Engdi ngera uchul me ngika el ofiser a mlara omerollel el mora Jerusalem? E le ngmla mekurulii a bltkil a rengul el mora Jehovah. Kede mekerang e medengei? Ngdirk mlo merek el mengull er a Jehovah el ngar a Jerusalem. Ngika el chad a ulterekokl el chilitii sel dimla klechelid er ngii e mlo teloi er a cheldebechel el tir a mla tonget a klengar er tir el mo er a mera el Dios. Tiaikid losisiu el bltikerreng el mora Jehovah a rirellii el mo soal nguu a ta er a klou a belkul bakes, el mo metecholb e mo ta er a disaiplo er a Kristus.—Mt. 28:19.
3. Ngera sebechel torebengii a chad me ngdiak bo lemetecholb? (Momes er a baks el “Kau, Ke Uangera el Chad?”)
3 A Bltikerreng el mora Jehovah a sebechel rullau el mo soam el mo metecholb. Engdi tia el bltikerreng a dirrek lsebechel torebengau me ngdiak bo metecholb. Lokiu a ngera el rolel? Ka molatk a bebil er a tekoi. Nglocha kmal betik a rengum er a rechedam me a resechelim, me ke mo bekikl e le komdasu el kmo obo metecholb e te mo ouketui er kau. (Mt. 10:37) Me a lechub e ngar ngii a tekoi el kmal soam el meruul el modengei el kmo a Dios a ouketui, e dirrek locha meringel er kau el mengoit ngii el blekeradel. (Psa. 97:10) Me a lechub e ke mlukeroul el meruul a siukang el ngii a chelsechusem er a klsuul klechelid. Ke locha melatk aike el tekoi el murruul er a dirk moruul aika el siukang. Tiang a mo uchul e ngmo meringel er kau el mo diak moruul aika el siukang el ngii a melemall er a rengul a Jehovah. (1 Ko. 10:20, 21) Me a ker el kirem el melatk er ngii a kmo, “Ngerang me a lechub e ngtechang a kot el betik er a renguk?”
A KOT EL KLOU A BELKUL EL BLTIKERRENG
4. Ngera kot el ngarbab luchul me ngmo soam el mo metecholb?
4 Ngbetok a ungil tekoi el sebechel el mo soam e oba omereng el saul el kirel. El ua tiang, a uchei er a omomuchel el mesuub lobengterir a Resioning er a Jehovah, e nglocha mla er ngii a omereng el saul er kau el kirel a Biblia. E dirrek el locha mlukeroul a bltkil a rengum el mora Jesus. E chelechang el bla bo modengelterir a Resioning er a Jehovah, e nglocha mla mo soam el mengoit a temem lobengterir. Alta e ngkmal soam aika el tekoi engdi ngdiak el belkul a kmo ketibir ra rengum el mo mesiou ra Jehovah e mo metecholb. A kot el ngarbab el tekoi el rullau el mo soam el mo metecholb a bltkil a rengum el mora Jehovah. Sel bo lebetik a rengum er a Jehovah el kuk ngaruchei er a ngii di el chad, e ngdiak bechei a ngii di el ngerang me a lechub a ngii di el chad me leterebengau me lak mosiou er ngii. A bltkil a rengum el mora Jehovah a mo smisichau me ke mo metecholb e dirrek el ngosukau me ngmelemolem el blak a rengum el mesiou er Ngii.
5. Kede mo mesaod a ngera el ker?
5 A Jesus a dilu el kmo ngkmal kirel mo betik a rengud er a Jehovah er a rengud el rokir, me a klengar kid el rokir, me a uldesued el rokir me a klisiched el rokir. (Mk. 12:30) Ngoeak a ngera el rolel e ke mo meduch loubltikerreng e olecholt a omengull el mora Jehovah? Sel dolatk er a klungel a bltkil a rengul a Jehovah el mei er kid e ngosukid el mo betik a rengud er ngii. (1 Jn. 4:19) Ngera lmuut el bebil er a omeruul me a uldasu el mngai er sel taem el lemukeroul tia el kot el klou el bltkil a rengum?b
6. A doltirakl er a Rom 1:20, e ngera ta el rolel e ngsebechem el mesuub el kirel a Jehovah?
6 Mosuub el kirel a Jehovah lokiu a blebelel. (Monguiu er a Rom 1:20; Och. 4:11) Molatk er a llemesel a rengul a Jehovah el desang loeak a blebelel el dellomel me a charm. Mosuub el kirel a mengasireng el rolel e ngmilebii a bedenged. (Psa. 139:14) E dirrek el molatk er sel klisiich el Jehovah a lilia er a sils, e ngii el sils a di ta er aika el betok el biliol el btuch.c (Isa. 40:26) Me sel molatk aikang e nglmuut el mekurulii a omengull er kau el bedulngii. Me nguaisei, engdi tia el klemedengei er kau el kmo a Jehovah a mellomes a rengul e dirrek el mesisiich a di tedebechel sel uchetemel a deleuill er kau lobengkel. A lsoam el melisiich er a bltkil a rengum el mora Jehovah, e ngkirem el lmuut el mo ungil medengelii.
7. Ngkirel mo ulterekokl a rengum er a ngerang me lemukeroul a bltkil a rengum el mora Jehovah?
7 Ngkmal kirel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a betik a rengul er kau. Ngmeringel er kau a mo oumerang el kmo a Ulemeob er a eanged me a chutem, a medengelkau e kmal omekerreu er kau? A lsekum nguaisei, e lak mobes el kmo a Jehovah “a diak le cheroid er a derta er kid.” (Rel. 17:26-28) Ng “merriter a bek el reng” e dirrek el dmu er kau el ua tekingel a David el mora Salomon el kmo, “a lsekum kosiik er ngii e ng ngoikau.” (1 Kr. 28:9) Me a mera el uchul me ke mesuub a Biblia er chelechang, a ua lolekoi a Jehovah el kmo, ‘ak ngoikau.’ (Jer. 31:3, NW) Me sel molecholt er a omereng el saul er kau el mora Jehovah el kirel aike el bla leruul el kirem, e ngmengal medechel a bltkil a rengum el mo er ngii.
8. Ngmekera omochotii a omereng el saul er kau el kirel a bltkil a rengul a Jehovah?
8 A ta er a rolel e kochotii a omereng el saul er kau el kirel a bltkil a rengul a Jehovah, a okiu sel moluluuch. A bltkil a rengum el mo er ngii a mukeroul sel mouchais er ngii er aike el tekoi el suebek a rengum er ngii e dirrek el moureng a sulel el kirel a rokui el bla leruul el kirem. A deleuill er kau me a Jehovah a mengal mo mesisiich sel mesa rolel e ngonger a nglunguchem. (Psa. 116:1) Seikid e nglmuut el mo ulterekokl a rengum el kmo ngungil medengelkau. Engdi a lsekum ngsoam el lmuut el mo kmeed er a Jehovah, e ngkirem el mo medengelii a uldesuel el kirel a tekoi. Ngkirem el mo medengei el kmo ngera soal obo moruul. E a di ta el rolel e ke mekurulii tia el klemedengei, a okiu sel mosuub er a Tekingel el Biblia.
A kot lungil rolel e kede mo kmeed er a Dios e dirrek el mo medengei aike el soal a doruul a okiu sel dosuub er a Biblia (Momes er a parakurab 9)d
9. Ke mekerang e ochotii el kmo ke mengreos er a Biblia?
9 Mosuub el mo mengreos er a Tekingel a Dios el Biblia. Ngdi ta el Biblia a ngar ngii a klemerang el tekoi el kirel a Jehovah me a moktek er ngii el kirem. Me ngsebechem lochotii el kmo ke mekreos er tia el Biblia lokiu sel monguiu er ngii er a bek el sils e mketmokl aike el bo mosuub er a temem el mesuub lobengkel ngike lolisechakl er kau, e dirrek el moltaut aike el mosuub er a klengar er kau. (Psa. 119:97, 99; Jn. 17:17) Kau, ngar ngii a temem el menguiu er a Biblia el di kau el tang? Ke oltirakl er tia el schedule er kau?
10. Ngera ta er a tekoi el rullii a Biblia el mo ileakl?
10 A ta er a tekoi el rullii a Biblia el mo ileakl, a ngar ngii a cheldechedecherir tirke el ulemes aike el omerellel a Jesus. Ngdi chimo el babier el mesaod a tekoi el bla leruul a Jesus el kirem. Me sel mosuub el kirel aike el tekoi el ledilu Jesus me aike el leriruul, e ngmo soam el mekurulii a deleuill er kau lobengkel.
11. Ngera ngosukau el mo betik a rengum er a Jehovah?
11 Mosuub el mo betik a rengum er a Jesus, me lemukeroul a bltkil a rengum el mora Jehovah. E ngera uchul? E le Jesus a mle cherrungel loukerebai a blekerdelel a Demal. (Jn. 14:9) Me a cherengel a taem el mosuub el kirel a Jesus, e ngmengal mukeroul a klemedengei er kau el kirel a Jehovah e mo oba omereng el saul el bedul ngii. Ka di molatk er a klechubechub el Jesus a ulechotii el mo er tirke el mlara kemikr er a osengir er a rechad, a remechebuul, me a resmecher, me a lechub e te mechitechut. E kuk molatk el kirel a ulekrael el lomeskau er a bek el sils me a rolel e ngsebechel lmuut el mo ungil a klengar er kau a lsekum ke oltirakl.—Mt. 5:1-11; 7:24-27.
12. Sel mosuub el kirel a Jesus, e ngrullau el mo mekerang?
12 A bltkil a rengum el mora Jesus a mengal mo mesisiich sel bo mungil melebedebek er a olubet el tenget el lekiltmeklii me lemusubes a kngtid. (Mt. 20:28) Me sel bo modengei el kmo a Jesus a kilengei el mo mad el kirem, e nglocha mo soam el obult er a mekngit lomerellem e mo olengit a klausubes er a Jehovah. (Rel. 3:19, 20; 1 Jn. 1:9) E a cherengel a taem el lemukeroul a bltkil a rengum el mora Jesus me a Jehovah, e ngmo soam lolekeed er kau er a rechad el tir a dirrek el betik a rengrir er tir.
13. Ngera ngmla meskau a Jehovah?
13 Mosuub el mo betik a rengum er a telungalek er a Jehovah. A rediak loumerang el chad er a blim me tirke el mle sechelim a locha mo rrau a rengrir elkmo ngera me ngsoam el mo mesiou er a Jehovah. Te locha dirrek el mo omtok er kau. A Jehovah a mo ngosukau lokiu sel lebeskau a telungalek er kau er a klereng. Me a lsekum ke melemolem el kmeed er tia el telungalek er kau er a klereng, e ke mo melechesuar a bltikerreng e ngmai a ngeso el mousbech. (Mk. 10:29, 30; Heb. 10:24, 25) E a cherengel a taem, e a rechad er a blim a locha mo sorir el mo obengkem el mesiou er a Jehovah e kiei loltirakl a llechul.—1 Pe. 2:12.
14. Ngar a 1 Johanes 5:3, e ngera ke mla mtebengii el kirel a llechul a Jehovah?
14 Mosuub el mo mengreos e moltaut a llechul a Jehovah. A uchei er a obo modengelii a Jehovah, e nglocha mla er ngii a kuk di uldesuem el kirel a melemalt me a cheleuid el tekoi, engdi chelechang e ke mla mo medengei el kmo a llechul a Jehovah a lmuut el ungil. (Psa. 1:1-3; monguiu er a 1 Johanes 5:3.) Ka molatk a ulekrael er a Biblia el kirir a rebechiil sechal, me a rebechiil redil, me a ruungalek, me a dirrek el rengalek. (Efe. 5:22–6:4) A telungalek er kau, ngmla lmuut el mo dmeu a rengrir e le kemiu loltirakl aika el ulekrael? Kau, ngmla lmuut el mo ungil a blekerdelem e le kau lolengesenges a llechul a Jehovah sel molilt er a resechelim? Ngmla lmuut el mo dmeu a rengum? (Osi. 13:20; 1 Ko. 15:33) Ngsebeched el kmo a nger er aika el ker a chochoi.
15. Ngera sebechem el meruul a lsekum ke ousbech a ngeso el kirel a otutel a omellach er a Biblia?
15 A lebebil er a taem e ngmo meringel er kau loltaut a omellach er a Biblia el mosuub. Tiaikid a uchul me a Jehovah a ousbech er a cheldebechelel lomeskau a babier el mengai a uchetemel er a Biblia el ngosukau el mo meduch el kutukel a melemalt el tekoi er a cheleuid. (Heb. 5:13, 14) Me sel monguiu e mosuub aika el babier, e ke mo mtebengii el kmo ngkmal bleketakl e sebechem el oltaut e dirrek el sebechel rullau el mo soam el mo chedal a cheldebechelel a Jehovah.
16. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a mla chudelterir a rechedal?
16 Mosuub el mo betik a rengum e soam lolengeseu er a cheldebechelel a Jehovah. A Jehovah a mla chudelterir a rechedal el mo betok el ongdibel, e a Ngelekel el Jesus a bdelul ngii el ongdibel. (Efe. 1:22; 5:23) A Jesus a mla tutkii a kekerei el cheldellir a rengellitel el mo omekrael er a ureor el soal a lemeketmokl er chelecha el taem. E ngii el Jesus a mesaod er tia el delebechel el kmo, “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou,” e tirkang a blak a rengrir el meruul er tia el ngerechelir lomekang e dirrek lomekerreu er a tekoi er a klereng er kau. (Mt. 24:45-47) Me a ta er a rolel e a blak a rengul mesiou a olengeseu a okiu sel lousbech er a remechuodel er a ongdibel el omekrael e omekerreu er kau. (Isa. 32:1, 2; Heb. 13:17; 1 Pe. 5:2, 3) Tirka el remechuodel a kongei el meruul aike el rokui el sebechir el mo mengelaod er kau, e dirrek el ngosukau el lmuut el mo kmeed er a Jehovah. Engdi a ta er a klou a ultutelel el tekoi el sebechir rullii el kirem a ngosukau el mo meduch lolisechakl er a rebebil el kirel a Jehovah.—Efe. 4:11-13.
17. A doltirakl er a Rom 10:10, 13, 14, e ngera uchul me kede ouchais er a rechad el kirel a Jehovah?
17 Mngesuterir a rebebil el mo betik a rengrir er a Jehovah. A Jesus a dilu er a rultirakl er ngii el mo olisechakl er a rechad el kirel a Jehovah. (Mt. 28:19, 20) Me kid a olengesenges er tia el omengelechel e le kede medengei el kmo ngkired loltirakl er ngii. Engdi sel lemukeroul a bltkil a rengum el mora Jehovah, e ke mo ua uldesuel a apostol el Petrus me a Johanes el dilu el kmo: “Ngdiak el sebecham el diak ki molekoi a ikel ki mules ma kim rirenges.” (Rel. 4:20, BT) Ngkmal mo dmeu a rengud sel dengesuir a ta er a chad el mo betik a rengul er a Jehovah. Ka molatk er sel deuil a rengul a Filip er sera lengesuir ngike el chad er a Ethiopia el mo medengelii a klemerang el ngar a Bades e bo lemetecholb! Me sel moukerebai er a Filip e molengesenges er a omengelechel er a Jesus el mo omerk er a klumech, e ke ochotii el kmo ngsoam el mo ta er a Resioning er a Jehovah. (Monguiu er a Rom 10:10, 13, 14.) Seikid el taem e nglocha mo soam el oker er a osisiu el ker el ua ngike el chad er a Ethiopia el kmo: “Ngera dirk orreked er ngak me ng diak kmetecholb?”—Rel. 8:36.
18. Ngera kede mo mesaod er a ongingil suobel?
18 Ke mo rullii a kot el klou a ultutelel tekoi er a klengar er kau, sel mtibir er a rengum el mo metecholb. Tiang a kmal klou a ultutelel tekoi, me ngkirem el mo ungil melebedebek er a belkul. Ngera el tekoi a kirem el mo medengei el kirel a techolb? Ngera kirem el meruul er a uchei me a uriul er a techolb? Aika el ker a mo monger er a ongingil suobel.
CHELITAKL 2 A Ngklem a Jehovah
a A rebebil el betik a rengrir er a Jehovah a diak lulterekokl a rengrir el kmo te kltmokl el mo metecholb el mo ta er a Sioning er Ngii. Me a lsekum ke omdasu el uaisei, e tia el suobel a mo ngosukau el melatk a bebil el tekoi el sebechem el meruul me bo lsebechem el mo metecholb.
b A derta el chad a kakerous, me a rebebil a locha mo oltaut a ulekrael el medung er tia el suobel el ngar a kakerous el blechebechel.
c A lsoam a lmuut el bebil er a omesodel, e momes a brochure el Was Life Created? me a The Origin of Life—Five Questions Worth Asking.
d OMESODEL A SIASING: A odos lomsa ta el kekerei el redil a tract er a temel el shopping.