Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • w22 September 8-13 el llel
  • Mochotii el Kmo Ngsebeched Loumerang er Kau

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Mochotii el Kmo Ngsebeched Loumerang er Kau
  • A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2022
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • Kmeed el Osisiu el Suobel
  • MNGAI A KLUBELEM ER A REMESIUNGEL A JEHOVAH EL LULECHOTII EL KMO NGSEBECHIR A RECHAD LOUMERANG ER TIR
  • LSEBECHED LOUMERANG EL KMO NGDIAK BO MOUCHAIS A BERROTEL EL TEKOI
  • MOMEKEROUL A BLEKERADEL EL NGII A NGOSUKAU EL MO SEBECHED LOUMERANG ER KAU
  • Ngsebechem Loumerang er a Rudam er Kau
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2022
  • Ngsebechem el Mo Uchul a ‘Ongelaod’
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2020
  • Kau, Koumera er a Rolel a Jehovah a Loruul a Tekoi?
    A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2022
A Ongkerongel Ouchais er a Rengedel a Jehovah (Suobel)—2022
w22 September 8-13 el llel

SUOBEL EL BO DOSUUB 38

Mochotii el Kmo Ngsebeched Loumerang er Kau

“Chad el doumerang er ngii a mart a berotel.”​—OSI. 11:13.

CHELITAKL 101 Dosiou el Ngar er a Kltarreng

NGAR TIA EL SUOBELa

1. Kede mekera medengei el kmo ngsebeched loumerang er a chad?

A CHAD el sebeched loumerang er ngii a mora tkurrebab el sebechel lotirakl a telbilel e ouchais a klemerang. (Psa. 15:4) A rechad a medengei el kmo ngsebechir lousbech er ngii. Ngsoad a rudam me a rudos er kid a bo leuaisei a uldesuir el kired. Ngera sebechel ngosukid el mo nguu a klaumerang er tir?

2. Ngmekera dochotii el kmo ngsebechir a rechad loumerang er kid?

2 Ngdiak el sebeched el oremelii a chad el mo oumerang er kid. Ngkired lochotii el kmo ngsebechir loumerang er kid. Te melekoi el kmo a klaumerang a di ua udoud. Ngmeringel er kid a nguu engdi ngbeot er kid loridii. A Jehovah mla nguu a klaumerang er kid. Ngkmal sebeched el blechoel loumerang er ngii e le “rokui el urerel a sebeched el ulsirs er ngii.” (Psa. 33:4) E ngii a mengerechir er kid el mo uai ngii. (Efe. 5:1) Me dosaod er a rebebil mesiungel a Jehovah el uluukerebai er ngii e ulechotii el kmo, ngsebechir a rechad loumerang er tir. Kede dirrek el mo mesaod eim el blekeradel el ngii a ngosukid el mo sebechir a rechad loumerang er kid.

MNGAI A KLUBELEM ER A REMESIUNGEL A JEHOVAH EL LULECHOTII EL KMO NGSEBECHIR A RECHAD LOUMERANG ER TIR

3-4. Ngmilekera profet Daniel e ochotii el kmo, ngsebeched loumerang er ngii? Tia ngkirel lodbechid el mo melatk a ngerang?

3 A profet Daniel ulechotii a ungil kerebai er a chad el sebeched loumerang er ngii. Alta ngmilengai el mo blebaol er a Babilon, ngika ulechotii el kmo ngsebeched lousbech er ngii e sebeched loumerang er ngii. A rechad a liluut el mo klou a klaumerang er tir er ngii er sera louchais a belkul a berrusel a King Nebukadnesar loeak a ngelsuil a Jehovah. A ta el taem e a Daniel a mle kirel louchais er a king el kmo a Jehovah dimlak el deu a rengul er ngii, e a king a diak bo el soal tia el tekoi. Tia uluusbech er a blekeu, e le king a mle mekngit a blekerdelel. (Dan. 2:12; 4:20-22, 25) Betok el rak er uriul e a Daniel a liluut lochotii el kmo ngsebeched loumerang er ngii er a louchais a belkul a llechukl el mlara kboub er a blil a king er a Babilon. (Dan. 5:5, 25-29) Uriul e a Darius er a Persia me a rebdelul a beluu a miltebengii el kmo ng “kuk ungil a urerel.” Te dilu el kmo a Daniel a “melemalt e dimlak a ngeral le rellii el cheleuid ma lechub e ng chebirukel.” (Dan. 6:3, 4) Chochoi, mo lmuut me a reking el dimlak losiou er a Jehovah me te miltebengii el kmo ngsebechir loumerang er a Daniel!

4 Sel dolebedebek er a kerebil a Daniel e ngsebeched el di kid loker: ‘Ngua ngera chisek er a delongelir a rechad el diak el ngar er a ongdibel? A rechad te medengelkak el kmo ak meruul a ngerechelek e sebechir loumerang er ngak?’ Ngera uchul me ngklou a ultutelel el doker aika el ker? E le sel sebechir a rechad loumerang er kid e ngmo uchul odanges el mora Jehovah.

Nehemia el ngar er a ikrel a siseball er a mats er a Jerusalem el omesterir a reteru el chad a ulekrael.

Nehemia millilt er a rechad el sebechel loumerang er tir el mo meruul a meklou a ultutelel el ngerachel (Momes er a parakurab 5)

5. Ngera uchul me ngmle sebechir loumerang er a Hanania?

5 Sera lluut el meteketek a cheotelel a Jerusalem er a 455 B.C.E., e a Kabernor Nehemia ulsiik er a rechad el sebechel lousbech er tir el mo omekerreu er a beluu. A mle uldimukl er tirke el chad el lengiltiterir a Nehemia a Hanania. A Biblia mesaod el kirel a Hanania el kmo ng “dimlak a mo okesiul er a blakerreng me omeluu er a Dios.” (Neh. 7:2) A bltkil a rengul a Hanania el mora Jehovah me a dektel el mo meruul er a tekoi el tomellii a rengul a Jehovah a rirellii el mo omes a ngii di el ngerachel el lengai el kmal klou a ultutelel. Aika el teblong a dirrek el mo ngosukid el mo sebechir a rechad lousbech er kid el ngar er a omesiunged el mora Dios.

6. Ngmilekera Tikikus e ochotii el kmo ngmle sechelil a Paulus el sebechel loumerang er ngii?

6 Molatk er a kerebil a Tikikus, el odam el Paulus a kmal uluumerang er ngii. A Paulus er a lekelebus er a blil e ngkmal mle ultuil er a Tikikus. Ngmilsaod er ngii el kmo ng “blak a rengul er omesiungel er kid, el ngar a urerel a Rubak.” (Efe. 6:21, 22) A Paulus a dimlak di lousbech er ngii el molab a babilengel el mora rudam er a Efesus me a Kolose, e ngdirrek el uluusbech er ngii el mo melisiich e mengelaod er tir. A Tikikus a mekltkid er a reblak a rengrir el rudam el tir omekerreu el kirel aike el dousbech er a klereng er chelecha el taem.​—Kol. 4:7-9.

7. Ngera sebechem el suubii er a remechuodel me a re ministerial servant el kirel sel bo loumerang er kid a rechad?

7 Chelecha el taem e kede kmal oba omereng el saul le ngsebeched loumerang er a remechuodel me a re ministerial servant. Te di ua Daniel, Hanania, me a Tikikus el omes a ngerechelir el kmal meklou a ultutelel. El ua tiang, sel debora miting er kid a le weekdays, e ngulterekokl a rengud el kmo aike el part er a miting a ngar ngii a mo oltobed. Me a remechuodel a kmal oba omereng el saul sel leruul e lotobed a part er tir a rudam me a rudos. E ulterekokl a rengud el invite er a rechad el dosuub a Biblia lobengterir el mei er a miting er a weekend e le kede medengei el kmo ngngar ngii a mo oltobed er a cheldecheduch el mora buai. Kede dirrek loumerang el kmo ngngar ngii aike el babier el dousbech el kirel a odingel. Tirka el blak a rengrir el rudam er kid a kmal omekerreu aike el dousbech, me kede mera el mereng a sulel a Jehovah el kirir! Engdi ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched lochotii el kmo a rechad a sebechir loumerang er kid?

LSEBECHED LOUMERANG EL KMO NGDIAK BO MOUCHAIS A BERROTEL EL TEKOI

8. Ngera uchul me ngkired lochotii a tabesul luldasu sel soad el mo medengei el kmo te uangerang a rudam me a rudos er kid? (Osisechakl 11:13)

8 Ngbetik a rengud er a rudam me a rudos er kid me a uchul e ngsoad el mo medengei el kmo te uangerang. Me nguaisei engdi ngkired el respect a privacy er tir. A rebebil er a rekot el Kristiano er a ongdibel a mle chad er “[omelaes] e mechesang el melekoi a tekingir a rechad el diak a kirir er ngii.” (1 Ti. 5:13) Ngkmal diak el soad el mo uai tir. Engdi ngmekerang a lsekum a chad a ouchais a berrotel el tekoi el kirel, e olengit er kid me ngdiak dosaod el mora ngii di el chad. El ua tiang, a odos a locha mo ouchais er kid el kirel a secherel me a lechub e ngkuk ta er a omelsemai el lechebangel er ngii, e olengit me ngdiak dosaod er ngii el mora ngii di el chad. Ngkired el mengull er a soal.b (Monguiu er a Osisechakl 11:13.) Chelecha e kede mo mesaod el kmo ngngera el blekeradel a diak el kired el mesaod el mora rechad.

9. Ngmekera rechedal a telungalek a lochotii el kmo ngsebeched loumerang er tir?

9 Chelsel a telungalek. A derta el chedal a telungalek a ngerechelir el diak bo louchais a berrotel el tekoi el kirel a telungalek er tir. El uai tiang, a Kristiano el bechiil el redil a locha ngar ngii a blekerdelel el bechil a omdasu el kmo ngkora oltobedechur. Ngika ngmo mesaod er ngii el mora rebebil lomekrur er a bechil? Ngkmal diak! Ngbetik a rengul er a bechil, me ngdiak el soal meruul a ngii di el tekoi el mo tomellii a rengul. (Efe. 5:33) A rengeasek a sorir a dochotii el kmo kede mengull a uldesuir. Ngklou a ultutelel a ruungalek a lak lobes er tiang. Ngdiak bo lomekrur er a rengelekir e louchais a cheleuid el omerellir el mora rebebil. (Kol. 3:21) A rengalek a kirir el mo ungil omtab a tekoi e lak bo louchais er a rechad a tekoi el sebechel mo uchul a rur el mora telungalek er tir. (Dut. 5:16) A derta el chedal a telungalek sel loruul er a ngerechelir el diak louchais aike el kirel berrotel, e ngmo mesisiich a deleuill er a telungalek.

10. Ngera mera el sechelei? (Osisechakl 17:17, NW)

10 Ngar er a klausechelei er kid me a rebebil. Ngngar ngii aike el taem er a klengar er kid el soad el mesaod aike el ngar er a rengud el mora sechelid. A lebebil e nglocha meringel er kid le ngdiak el kse er kid louchais aike el berrotel er a rengud el mora rechad, me ngkmal metemall a rengud a lsekum a uriul e kede mo medengei el kmo nguluuchais er a ta er a chad el kirel. Engdi kmal mo dmeu a rengud sel dodengei el kmo ngkmal diak bo louchais er a ngii di el chad! Ngika “mera el sechelid.”​—Monguiu er a Osisechakl 17:17, NW.c

Siasing: 1. Reteru el mechuodel loldingel er a odos er a blil. 2. Uriul e a ta er tirka el mechuodel a menguiu er a cheldecheduch er a Biblia el mora ngelekel e a bechil olab a snack er tir el mo omesterir.

Remechuodel a diak louchais a berrotel el tekoi er a ongdibel el mora rechedal a telungalek er tir (Momes er a parakurab 11)d

11. (a) Te mekera remechuodel me a rebecherir e ochotii el kmo ngsebeched el ultuil er tir? (b) Ngera sebeched el suub er a ta er a remechuodel el ngii a diak louchais er a telungalek er ngii a berrotel el tekoi er a ongdibel? (Momes er a siasing.)

11 Ngar er a chelsel a ongdibel. A remechuodel el lodengelterir a rechad el kmo ngkmal diak bo louchais a berrotel el tekoi, a uai a “omerotel er a eolt el ua ikel mengeluolu er kid er a meses el eolt” el kirir a rudam er tir. (Isa. 32:2) Kede medengei el kmo ngsebeched el mimokl el mengedecheduch er tir e ulterekokl a rengud el kmo ngdiak bo losaod el mora rechad. E kmal diak bo dorrimel er tir el mo ouchais er kid a tekoi el kirel berrotel. Kede dirrek el kmal oba omereng el saul el kirir a rebecherir a remechuodel le te diak lolasem el mo medengei a berrotel el tekoi el lodengei rebecherir el kirir a rechad er a ongdibel. E tia klengeltengat el mo er tir sel lak louchais er tir a becherir aike lodengei el kirir a rudam me a rudos. A bechil a ta er a remechuodel a kmo: “Ak kmal oba omereng el saul le bechik a diak louchais er ngak el kmo ngmo ou shepherding call er a rua techang me a lechub e losaod el kmo ngtecha ousbech a ngeso er a remechuodel, mo lmuut er a ngklir me ngdiak louchais. Ngkmal dmeu a renguk e le ngdiak lomekberaod er ngak er a tekoi el diak a klisichek er ngii. Me ngbeot er ngak a teloi er a rechad er a ongdibel. E a kuumerang el kmo sel kuuchais er a bechik el kirel aike el ngar er a renguk me a lechub e ngmondai er ngak, e ngdiak bo losaod el mora rebebil.” Nguaisei, el kid el rokui a soad a bo lodengelkid a rechad el kmo ngsebechir loumerang er kid. Ngera el blekeradel a mo ngosukid el kirel tiang? Ka me dosaod eim er ngii.

MOMEKEROUL A BLEKERADEL EL NGII A NGOSUKAU EL MO SEBECHED LOUMERANG ER KAU

12. Mosaod er a uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a bltikerreng a uchetemel a klaumerang.

12 A bltikerreng a uchetemel a klaumerang. A Jesus a dilu el kmo aike el eru el kot el ngarbab el llach a mo betik a rengum er a Jehovah e mo betik a rengum er a ngar bita er kau. (Mt. 22:37-39) A bltkil a rengud el mora Jehovah rullid el mo soad el mo oukerebai er ngii, el cherrungel lochotel a chad el sebeched loumerang er ngii. A bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid a odbechid el mo diak dosaod aike el berrotel el tekoi el kirir. Ngkmal diak el soad el mo mesaod a tekoi el sebechel mo uchul a telemellir, rrengir, me a lechub e ngringel el mo er tir.​—Jn. 15:12.

13. Ngoeak a ngera el rolel e a klengariourreng a ngosukid me ngmo sebechir a rechad loumerang er kid?

13 A klengariourreng a mo ngosukid me ngmo sebechir a rechad loumerang er kid. A Kristiano el ngariou a rengul a diak lolasem el lolecholt er ngii e lebo el ngike el kot louchais el kirel a kmung ngngerang. (Fil. 2:3) Ngdiak loruul er a rechad el mo omdasu el kmo ngngar ngii a meklou a ultutelel el tekoi el lodengei engdi ngdiak el sebechel mesaod er a rechad. A klengariourreng a dirrek el ngosukid me ngdiak bo dosaod a di uldesued el kirel a tekoi el Biblia me aike el babilenged a diak losaod.

14. Ngmekera sekutaberreng e ngosukid me ngmo sebechir a rechad loumerang er kid?

14 A sekutaberreng a ngosuir a Kristiano el mo medengei el kmo ngoingerang a “belsechel el di deluk ma belsechel el dongedecheduch.” (Oli. 3:7) Ngar ngii a belkul a tekoi er a bebil el beluu el kmo, “a cheldecheduch a silber, engdi a luk a kolt.” Tia belkul a kmo, ngngar ngii aike el taem el lmuut el ungil a di deluk. Sei a uchul me a Osisechakl 11:12 a mengelechel er kid el kmo: “A mellomes a rengul a di mtekii a ngerel.” El ua tiang, ngngar ngii a ta er a remechuodel el leblechoel lolengit er ngii a bebil ongdibel el mo olengeseu er tir er a meringel el mondai. A ta er a mesiou el mechuodel a mesaod el kirel el kmo: “Ngkmal kerekikl me ngdiak louchais a berrotel el tekoi el kirel aike el kuk bebil er a ongdibel.” A sekutaberreng er ngika el mechuodel a uchul me a rudam el mesiou el mechuodel lobengkel a kmal mengull er ngii. Ngulterekokl a rengrir el kmo ngkmal diak bo louchais a berrotel el tekoi er a ongdibel el mora rebebil.

15. Mosaod er a ta er a rolel e a douchais a klemerang e ngmo sebechir a rechad loumerang er kid.

15 Sel douchais a klemerang e ngmo uchul e a rechad a sebechir loumerang er kid. Kede oumerang er a chad el uaisei le kede medengei el kmo ngmo melekoi a klemerang. (Efe. 4:25; Heb. 13:18) El ua tiang, omko ngsoam lolengeriakl er a rolel omolisechakl. Me ke olengit er a chad me lorrenges er kau e louchais a rolel e ngsebechem el lmuut el mo ungil lolisechakl. Ngtecha bo moumerang er ngii el mo ouchais er kau a klemerang? Ngchad louchais er kau aike el soam el lorrenges me a lechub e ngchad louchais a klemerang? Ngkmal bleketakl a nger tia el ker. A Biblia kmo: “Ng bai ungil cho bleketakl el sumecheklii a chad, er a bai lomdasu el kmo ng kmal diak momekerreu er ngii. A ungil sechelim a osiik a klungiolem, el mo lmuut ma le chelebedau.” (Osi. 27:5, 6) Alta uchelel e ngmo meringel er kid a rongesii, engdi a sechelid louchais er kid a klemerang a mo uchul a klungioled er a klemengetel a taem.

16. Ngmekera Osisechakl 10:19 e ochotii a klungel a ultutelel a ulserechakl el reng?

16 A ulserechakl el reng a kmal klou a ultutelel a lsoad el nguu a klaumerang er a rechad. Tia el blekeradel a ngosukid lorekedii a ngered sel bo el soad el mesaod a berrotel el tekingir a rechad. (Monguiu er a Osisechakl 10:19.) Nglocha mo meringel er kid olecholt er a ulserechakl el reng sel dousbech a social media. A lsekum e ngdiak dekerekikl e kede mo el louchais a berrotel el tekoi el mora rekmal betok el chad. E sel ta el de post e ngdiak a klisiched er a rolel e a rechad a mo ousbech er ngii me a lechub e lengar ngii a klisiched er a klungel a telemellel. A ulserechakl el reng a dirrek el mo ngosukid el melemolem el di lmuk sel lolasem el meruul er kid a rumtok el mo ouchais a tekoi el sebechel el mo uchul a telemellir a rudam me a rudos er kid. Tia sebechel duubech sel lebo le interrogate er kid a rebulis er a beluu el merrob a urered. Ngsebeched loltaut er tia el omellach el ‘diak bo dolekoi a ngerang’ er a chelsel chouaika el blekeradel me a lmuut el bebil. (Psa. 39:1) Me ngkired el lochotii el kmo a rechad a sebechir loumerang er kid er a chelsel a telungalek, klausechelei er kid me a rebebil, delongelir a rudam me a rudos, me a lechub e ngobengkel a ngii di el chad. E a bo deuaisei e kede ousbech er a ulserechakl el reng.

17. Ngmekera sebeched el melisiich er a rolel a dekaumerang er a delongeled?

17 Kede mera el oba omereng el saul le Jehovah mla mekrolid el mora klodam er kid el rruul er a rechad el betik a rengrir er kid e sebeched loumerang er tir! Ngngerecheled el rokui el mo chad el sebechir a rudam me a rudos er kid loumerang er tir. Me a derta er kid sel loureor el mo olecholt er a bltikerreng, klengariourreng, sekutaberreng, ulserechakl el reng, e ouchais a klemerang e kede melisiich er a rolel a dekaumerang er a delongeled. Ngkired el melemolem el meringel loureor lochotii el kmo a rechad a sebechir loumerang er kid. Mada bo doukerebai er a Dios er kid el Jehovah e dolemolem lolecholt el kmo a rechad a sebechir loumerang er kid.

NGMEKERANG A OMONGER?

  • Ngera kede suub er a kerebai er a Biblia el kirel a bo loumerang er kid a rechad?

  • Chelsel choua ngera el blekeradel e ngsebechem lochotii el kmo ngsebeched loumerang er kau?

  • Ngera el blekeradel a ngosukid me ngmo sebechir a rechad loumerang er kid?

CHELITAKL 123 Morrenges er a Dios e Moltirakl a Tekingel

a A lsekum e ngsoad a rechad a bo loumerang er kid, e ngkired el ochotii el kmo, ngsebechir loumerang er kid. Ngar tia el suobel e kede mesaod er a klungel a ultutelel a bo dekaumerang er a delongeled me a eim el blekeradel el ngii a mo ngosukid el mo sebechir a rechad loumerang er kid.

b A lsekum e kede mo medengei el kmo a chad a mla rullii a oberaod el klengit, e ngkired el melisiich er ngii el mo osiik a ngeso er a remechuodel. A lsekum e ngdiak bo losiik a ngeso er tir e ngkired lochotii a blakerreng el mora Jehovah me a ongdibel e ouchais er a remechuodel el kirel.

c Osisechakl 17:17, NW: A mera el sechelid a olecholt a bltikerreng er a bek el taem, e ta er kid el sechal el mlechell el kirel sel bo er ngii a chelebuul.

d OMESODEL A SIASING: Mechuodel el diak louchais er a telungalek er ngii a berrotel el tekoi er a ongdibel.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share