SUOBEL EL BO DOSUUB 29
CHELITAKL 87 Mei! Me Bo Lemechelaod a Rengum
Rolel a De Give a Advice
“Ak mo meskau a ngeso er a uldasu e kerekikl el lomes er kau.”—PSA. 32:8, NW.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Rolel a domesterir a rebebil a advice el sebechel ngosuterir.
1. Ngtecha kirel el give a advice? Mosaod.
NGERA uldesuem el kirel omesterir a rebebil a advice? A rebebil a kmal beot er tir a meruul er tiang. A rekuk bebil a medakt me a lechub ngmeringel er tir omesterir a rechad a advice. Me nguaisei engdi kid el rokui a ngar ngii aike el taem e ngmo kired lomesterir a rebebil a advice. E ngerang? E le Jesus a dilu el kmo a remera el oltirakl er ngii a medangch lokiu a bltikerreng lolecholt er ngii el mora tang me a tang. (Jn. 13:35) E a ta er a rolel e ke dochotii a bltkil a rengud a oeak sel domesterir a rudam me a rudos er kid omesmechokl er aike el taem el lousbech er ngii. A Tekingel a Dios a kmo a “ungil el klausechelei” a mukdubech me a lechub e ngmukeroul loeak a “omesmechokl el mera el ngar er a reng.”—Osi. 27:9, NW.
2. Ngera kirir a remechuodel el mo meduch el meruul er ngii, e ngerang? (Dirrek el momes er a baks el “Omesmechokl er a Temel a Miting er a Klengar me a Omesiunged.”)
2 A remechuodel a kirir el mo meduch el give a ungil el advice. Ngoeak a Jesus e a Jehovah mla omekngerachel er tirka el odam el mo omecheliu er a ongdibel. (1 Pe. 5:2, 3) A ta er a rolel e te meruul er tiang a sel loltobed a cheldecheduch, el uldimukl er ngii a omesmechokl me a lechub e ng advice er a Biblia. Ngdirrek el kirir lomesterir a rederta el sib a omesmechokl, e tia dirrek el uldimukl er tirke el mla mo cheroid er a delebechel. Ngmekera remechuodel me kid el rokui e mo sebeched el give a ungil advice?
3. (a) Ngmekera sebeched el suubii el mo meduch el give a ungil el advice? (Isaia 9:6; dirrek el momes er a baks el “Moukerebai er a Jesus Sel em Give a Advice.”) (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
3 Ngkmal sebeched el suubii a rolel e kede mo ungil give a advice loeak sel dosuub a kerebai el bla leketmokl a rechad el ngar er a Biblia, tokubets a Jesus. A ta er a dui el bla lenguu a Jesus a “Chellimosk el chad er a Kansol.” (Monguiu er a Isaia 9:6.) Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a sebeched el meruul sel lolengit a advice er kid me a sebeched el meruul sel lebo el kired el omesterir a rebebil omesmechokl alta te diak lolengit er ngii. Kede dirrek el mo merriter er a klungel a ultutelel a de give a advice er a melemalt el taem er a melemalt el rolel.
SEL LOLENGIT A ADVICE ER KID
4-5. A chad sel lolengit a advice er kid, e ngera el ker a ungil di lekid loker er ngii? Mouchais er a ta er a example.
4 Ngmo uangerang a uldesued sel lolengit a advice er kid a chad? Nglocha kmal mo ungil a rengud e kmal soad el di mereched el mo ngosuir. Me nguaisei engdi a kot e ngkired el di kid el oker, ‘Ngak, ak qualified el give a advice el kirel tia el tekoi?’ A lebebil e a kot lungil el rolel e ngsebeched el ngosuir a chad a oeak sel lak domsang a advice e bai dokrolii el mora chad el qualified el lomsang a advice.
5 Molatk er tia el example. Okmo a kmeed el sechelim a mo er ngii oberaod el secherel. Ngouchais er kau el kmo ngmla research el kirel a betok el option er ngii e oker er kau er a uldesuem el kmo ngngera el rolel a ukeruul a ungil. Nglocha ngar ngii a mesisiich el uldesuem el kirel engdi ngdiak mtoktang me a diak a training er kau el kirel a domkar er a secherel. Me ngngar tia el blekeradel e a kot el lungil el rolel e ngsebechem el ngosuir a sechelim a omngesukii el metik er a chad el qualified el mo ngosuir.
6. Ngera uchul me kede locha mo melilt el mengiil el telkib er uchei er a domsa chad a advice?
6 Mo lmuut me a de feel el kmo kede qualified el give a advice el kirel a tekoi, e kede locha mo melilt el mengiil el telkib er a uchei er a domsa chad a advice. E ngerang? A Osisechakl 15:28 a kmo, “a melemalt el chad a medesuii a tekingel er uchei er a longer.” E a lsekum kede omdasu el kmo kede medengelii a nger? Ngungil a dirk dongoit a taem el research, meluluuch, e melebedebek. Seikid e ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a nger er kid a oltirakl er a uldesuel a Jehovah el kirel ngii el tekoi. Molatk er a profet Nathan.
7. Ngera kede suubii er a profet Nathan?
7 A King David a dilu er a profet Nathan el kmo ngsoal mekedecherur a templo el mora Jehovah. A Nathan a di mle mereched el dmu er ngii me lerellii. Engdi a Nathan a mle kirel mengiil el telkib e mo mengedecheduch er a Jehovah el kot. E ngerang? E le Jehovah dimlak el soal a David a bo lomekedechor er a templo. (1 Kr. 17:1-4) Ngua lochotii tia el blekeradel, sel lolengit a advice er kid e ngolechotel a llomeserreng a de “meoud el mengedecheduch.”—Jak. 1:19.
8. Ngera lmuut el ta er a uchul me ngkired el mo kerekikl sel de give a advice?
8 Molatk er a ta er a uchul me ngkired el mo kerekikl sel domsa chad a advice: A lsekum kede msa chad a mekngit el advice e mo er ngii a mekngit el duubech e kede mukngerachel el kirel. Me ngkmal ngar ngii a ungil luchul me ngkired el kerekikl el melatk er a uchei er a de give a advice.
OMSA CHAD OMESMECHOKL ALTA NGDIMLAK LOLENGIT ER NGII
9. Uchei er a lomesmechokl a remechuodel e ngngera kirir el oterekeklii? (Galatia 6:1, NW)
9 A lebebil er a taem e a remechuodel a mo kirir el mo mengedecheduch er a odam me a lechub e ngodos el “toucheklang” e mesmechokl er ngii. (Monguiu er a Galatia 6:1, NW.a) Ngika el chad a locha meruul a omelilt el ngii a diak lochotii a llomeserreng, el uriul e nglocha mo uchul me ngruebet er a oberaod el klengit. Me a turrekong er a remechuodel a mo ngosuir ngii el chad el mo melemolem el merael er a rael el mora diak a ulebengelel el klengar. (Jak. 5:19, 20) Me nguaisei engdi a omesmechokl er tir a bo lengesuir e ngkirir loterekeklii el kmo ngika el chad a mera el toucheklang, e le te mtebengii el kmo a Jehovah mechikid me kede meruul omelilt el loltirakl er a ukltked. (Rom 14:1-4) Engdi ngmekerang a lsekum a odam me a lechub ngodos a mera el toucheklang, me a remechuodel a kirir el mengedecheduch er ngii e mesmechokl er ngii?
10-12. Ngera kirel a mechuodel el meruul er ngii sel lebo lomsa omesmechokl er a chad el dimlak lolengit er ngii? Momekesiu. (Dirrek el momes a siasing.)
10 Ngdiak lebeot er a remechuodel a give a omesmechokl el dimlak lolengit er ngii a chad. E ngerang? A apostol Paulus a dilu el kmo a chad a locha diak lodengei el kmo ngmla touchakl. Me a remechuodel a kirir el kot e te prepare er a chad el mo kongei er a omesmechokl er tir.
11 Ngsebeched lomekesiu er a omsa chad omesmechokl el dimlak lolengit er ngii el mora melalem a dellomel er a medecherecher el chutem. A uchei er a lolalem a chad er a sers e ngkirel kot e ngsibur a chutem. Tia domedemekii a chutem. Seikid e ngmocha dolemii a tane. A ulebongel e ngmelubs er a tane lolengeseu er ngii el mukeroul. Ngdi osisiu, a uchei er a mechuodel er a bo losmechokl er a chad el dimlak lolengit er ngii e ngkirel domedemekii a rengul. El ua tiang, a mechuodel a mengiil el mora ungil taem e ouchais er a odam el kmo ngbetik a rengul er ngii e olterekokl er a rengul el kmo ngkmal soal a ungil el kirel. A lsekum a chad el mesmechokl a lodengelii el kmo ngchubechub e medemedemek e ngmo beot er a rebebil el kongei a advice er ngii.
12 Sel lechadecheduch e ngsebechel ngika el mechuodel el melemolem el melemedemek er a rengul loeak sel louchais er ngii el kmo a rokui el chad a mo mecheuid me a lebebil er a taem e kede mo ousbech a omesmechokl. (Rom 3:23) Ngoeak a dmolech el omengull me a ungil oto er a ngerel a mechuodel e ngbleketakl lochotii loeak a Bades el kmo ngmla touchakl. Sel lekengei ngika el odam el kmo ngmla rullii a cheleuid e a mechuodel a “dolemii a tane” loeak a lousbech a beot el tekoi el smodii el mo er ngii aike el kirel meruul el mo sumecheklii tia el blekeradel. E a ulebongel e a mechuodel a “melubs er a tane” loeak sel lebliochel a rengul el chotengii a odam e loluluuch lobengkel.—Jak. 5:15.
Omsa omesmechokl er a chad el dimlak lolengit er ngii ousbech er a bltikerreng me a duch (Momes er a parakurab 10-12)
13. Ngmekera sebechir a remechuodel loterekeklii el kmo a chad a understand omesmechokl er tir?
13 A lebebil e ngmo kakerous aike el lolekoi a chad el mesmechokl me aike el lerenges a chad el melai a omesmechokl. Ngera sebechel meruul er ngii a mechuodel loterekeklii el kmo a chad a understand aike el lolekoi? Ngoeak a ungil rolel e a mechuodel a sebechel loker a ker el mo mesa el kmo a chad a medengelii a lolekoi er ngii e medengei aike el kirel el meruul.—Oli. 12:11.
GIVE A ADVICE ER A MELEMALT EL TAEM ER A MELEMALT EL ROLEL
14. Ngungil a de give a advice sel lekesib a rengud? Mosaod.
14 Kid el rokui a diak demecherrungel me kede rokui el mo er ngii aike el taem el deruul me a lechub e kede dmu tekoi el tomall a rengrir a rebebil. (Kol. 3:13) A Tekingel a Dios a melekoi el kmo ngngar ngii aike el taem el bo dongesechii a rengul a tang me a tang. (Efe. 4:26) Engdi ngdiak el kired el kesib a rengud e omsa chad a advice. E ngerang? “Ele ngasechereng ra chad a diak le rellii a llemeltel a Dios.” (Jak. 1:20, BT) A lsekum ngkesib a rengud e omsa chad a advice e kede rullii a blekeradel el mengal el mo mekngit. Tia diak el belkul a kmo ngdiak el sebeched el louchais aike el ngar er a rengud me a uldesued el mora chad el ulengesechii a rengud. Me nguaisei engdi ngmo sebeched el lungil louchais er ngii a lsekum kede mengiil el mo er sel lebo le chelellakl a rengud. Molatk er a ungil kerebai el lekiltmeklii a Elihu, el ulemsang a Job a ungil lomesmechokl.
15. Ngera kede suubii er a kerebil a Elihu? (Dirrek el momes er a siasing.)
15 A Elihu a mle sesei el klebesei el lorrenges er a Job el mesebechakl er ngii er a ultelecheklir tirke el tedei el mlo odngelii. A Elihu a mlo chubur a Job. Engdi a Elihu dirrek el kmal mlo kesib a rengul er a Job e le ngdilu tekoi el kirel a Jehovah el diak el klemerang e kmal di mlo melatk er a di ngii. Me nguaisei engdi a Elihu a milengiil el mo mengedecheduch e mlengedecheduch er a Job el ngar er a medemedemek el rolel e ulechotii omengull el mo er ngii. (Job 32:2; 33:1-7) A kerebil a Elihu a osisecheklid er a kmal klou a ultutelel el tekoi: Ngungil de give a advice er a melemalt el taem er a melemalt el rolel, el ngii oeak omengull me a bltikerreng.—Oli. 3:1, 7, NW.
Alta Elihu a ngilasech a rengul er a uchei engdi sera lomesmechokl er a Job e ngulechotii a delemedemek me a omengull (Momes er a parakurab 15)
MOLEMOLEM EL GIVE E KONGEI A ADVICE
16. Ngera ke suubii er a Psalm 32:8 (NW)?
16 A bades el lemengai er ngii tia el suobel a kmo a ‘Jehovah omeskid a ngeso er a uldasu e kerekikl el lomes er kid.’ (Monguiu er a Psalm 32:8, NW.b) Tia ochotii el kmo ngmelemolem el olengeseu er kid. Ngdiak di lomeskid a advice ngdirrek el olengeseu er kid el loltaut. Ngmera el lungil kerebai el kired! Sel lebo er ngii a ileakl el techelled el lomesterir a rebebil a advice, e bo doukerebai er a Jehovah loeak a dolemolem el kerekikl el omes er tir e domesterir a ngii di el ngeso el lousbech el mo mesisiich.
17. A remechuodel sel le give a specific el advice el mengai er a Biblia e te mo uai a ngerang? Mosaod. (Isaia 32:1, 2)
17 Chelechang el ngaruchei er a ngii di el taem, e ngkired el give e kongei a ungil el advice. (2 Ti. 3:1, BT) A remechuodel el give a specific el advice el mengai er a Biblia a di ua “omoachel el omaoch er a cheliliik el beluu.” (Monguiu er a Isaia 32:1, 2.) A resechelid el medengei aike el soad el remenges engdi te ouchais er kid aike el kired el remenges a meskid a sengk el lmuut el mekreos er a “kolt el ringngo el ngar a klebokel belatong el silber.” (Osi. 25:11) Mada derokui el mo melemolem el mesuub er a rolel e kede give e melai a ungil el advice.
CHELITAKL 109 Moubltikerreng el Mera el Ngar er a Rengum
a Galatia 6:1, NW: Rudam, mo lmuut me a lak lodengei a chad el kmo ngmla touchakl, e kemiu el olab a qualifications el ngar er a klereng moba reng er a delemedemek el sumecheklii. Engdi bo mkerekikl er kemiu, me dirrek el diak ko mechitikaik.
b Psalm 32:8, NW: Ak mo meskau a klemedengei e osisecheklau er a rael el kirem el merael er ngii. Ak mo meskau a ngeso er a uldasu e kerekikl el lomes er kau.