CHISEL A KLENGAR ER A RECHAD
“[A] Mekemad a Mekemedil a Jehovah”
A JANUARY 28, 2010 e ak miltik er ngak el ngar er a klebokel el mats er a Strasbourg, France. Engdi omesarech a mle last el tekoi er a bdeluk. Ngak a mla er tiang le te mle assign er ngak el mo chedal a legal team el ngii a mo mesebechakl er a llemeltir a Resioning er a Jehovah er medal a European Court of Human Rights (ECHR). A kabelment er a France a dilu el kmo a Resioning er a Jehovah a kirir el mengkad er tir er a tax el 64 el miliol el euro ($89,000,000 el udoud er a Merikel) me aki mlei el me omeketakl el kmo tiang a diak el melemalt. A ngaruchei er ngii a ngklel a Jehovah, chisel a rechedal, me a llemeltir el mimokl el mengull er ngii a mle kirel mosebechakl. A tekoi el dilubech er tia el kerrekeriil a mileketeklii el kmo a “mekemad a mekemedil a Jehovah.” (1 Sa. 17:47, NW) Hall e ksodii.
Ngdilubech a mondai er a 1999 er sel taem el kabelment er a France a mle tax a tenget el lengilai a branch office er a France er a delongelel a 1993 me a 1996. Aki mlora ike el mekekerei el kort er a France losiik a llemalt engdi ngdimlak el bo leuaisei. Sera ki bo mechitechut e a kabelment er a France a ngilai a eua el miliol me a tedobech el euro ($6,300,000 el udoud er a Merikel) er a account er a branch er a bank. A di ta el rolel e ngsebecham el lmuut el ngmai ngii el udoud aki bora ECHR. Engdi a uchei er a lerengesii a ultuteklam a ECHR e ngdilu er kemam me a legal team er a kabelment me ki bora pretrial settlement hearing lobengkel a omtechei er a European Court el mo mesa el kmo, ngsebecham el mo ta tekingam me a lechub ngdiak er a uchei er aki bo mosiik er a lmuut el ngarbab el kerrekeriil.
Aki millatk el kmo ngika el chad er a kerrekeriil a mo orrimel er kemam el harau er a telkib er sel lulengerechir er ngii er kemam a kabelment er a France. Me nguaisei engdi aki mle medengei el kmo ngmo melemall omellach er a Biblia aki bom harau er a mo lmuut er a di chimo el euro. A rudam me a rudos a millenget el lolengeseu el kirel a ureor er a Renged me a tengetengir a diak le kloklel a kabelment. (Mt. 22:21) Me nguaisei engdi aki mlong lolecholt er omengull el mora llechul a European Court.
Legal team er kemam el dechor er medal a ECHR, 2010
A kerrekeriil a mlara ta er aike el klebokel el conference room er a European Court. Sera lomuchel el mengedecheduch a chad er a kerrekeriil e ngkmal dimlak lungil a cheldechedechal. Ngdilu el kmo ngkiram el harau a bebil er aike el tax el kabelment er a France a mengerechir. Me aki di mle kiul loker er ngii el kmo, “Ke medengei el kmo a kabelment a mla ngmai a eua el miliol me a tedobech el euro er a account er kemam er a bank?”
Ngika kmal mlo mechas a rengul. A legal team er a kabelment er a lolekoi el kmo tiang a klemerang, e ngmlengodech a uldesuel me a omerellel ngika el chad er a kerrekeriil el kirel tia el case. Ngchileklterir me a kerrekeriil a di mle mereched el mo merek. Ak mlo mtebengii el kmo a Jehovah ngilodech a rokui el tekoi me bo lsebecham el mo kats, e kmal dimlak ki momdasu el kmo a teletael a mo uaisei. Aki tilobed el kmal ungil a rengmam e meringel er kemam oumerang el kmo tia mera el dilubech.
A June 30, 2011 e a ECHR a ultebedii a omelilt er tir el mlo kats el kired. Ngchirsengii tia el tax e dilu er a kabelment me loluut a ududed el lengilai el uldak er a interest! Tia el omelilt er tir a mla mekerreuii a bliochel el omengull er a France el me lmuut er chelechang. Tia el chimo el ker el ki muleker er ngii e dimlak a ta el ki em practice el kirel, a di uai sel bad el milekodir a Goliath. Ngngildechii tia el kerrekeriil. Ngera uchul me kede mlo kats? E le ngua ledilu David el mora Goliath, a “mekemad a mekemedil a Jehovah.”—1 Sa. 17:45-47, NW.
Tia diak di le chimo el taem el bla leduubech tiang. Alta mesisiich el kabelment me a klechelid a mla omtok er kid, engdi kede mla mo kats er a 1,225 el kerrekeriil er a international el kort me a dirrek el kot el ngarbab el kort er a 70 el beluu. Aika el kats a protect a llemelted, el ua right er kid loba legal status er a klechelid, omerk er a klumech, diak dekengei el teloi a omeruul el oldanges a beluu, me a diak dekengei el melai a rasech.
Ak milekera soiseb er tia el case er a Europe alta kmesiou el ngar er a World Headquarters er a Resioning er a Jehovah el ngar er a New York er a beluu er a Merikel?
BLAKERRENG ER A REMISSIONARI OMEOB ER NGAK
A rechad er a blik er a George me a Lucille a tilobed er a 12 el klas er a Gilead e milsiou el ngar er a Ethiopia er sel taem er a kmechell er a 1956. Te milngeklak el Philip longkiklii a Filip el ngike el omerk er a Ebangkelio. (Rel. 21:8) Ongingil el rak e a kabelment a tirrebengii omengull er kid. Alta ak kmal dirk mle kekerei engdi ak dirk remember er a telungalek er ngak el ulemart er tir e meruul omengull. Sera kngalek e a kulemdasu el kmo tia mera el exciting! Engdi ngklengiterreng e le rulab a derreder a ultebedemam er a beluu er a 1960.
Nathan H. Knorr (ngar sel kot el left) loldingel er a telungalek er ngak er a Addis Ababa, Ethiopia, 1959
Sera ki molukl el mo kiei er a Wichita, Kansas el ngar er a beluu er a Merikel, e a rechad er a blik a dimlak loridii a blakerreng er tir el missionari. Te ulsisecheklak ngak me a klou el ochedak er a Judy me a ochellek er a Leslie el tir a dirrek el milechell er a Ethiopia, el mo betik a rengmam er a Jehovah e mesiou er ngii loba rengmam el rokir. Ak miltecholb er a le 13 a rekik. Edei el rak er uriul e a telungalek er ngak a millukl el mo mesiou er a Arequipa, Peru el beluu el luluusbech a ngeso.
Sera 1974 er a le 18 a rekik, e a branch er a Peru a mle assign er ngak me a reteua el odam el mo mesiou el special pioneer. Aki mlo omerk er aike el basio el dirkak a chad el mo omerk er ngii el ngar er a Central Andes Mountains. Me aki ulemerk el mora rechad el millekoi a Quechua me a Aymara. Aki mirrael el ngar er a mlai e blai el ki mulemekedong er ngii el Arhe e le ngmle ua klou el baks. Ak kmal mengreos aikakid el taem er a kuusbech er a Biblia el lolecholt el mo er tirka el chad el melekoi aika el omelekoi el kmo, ngdi kmedung e a Jehovah a mo okngemedii a chelebuul, secher, me a kodall. (Och. 21:3, 4) A rebetok er tir a kilengei er a klumech er a Renged.
“Arhe,” 1974
MORA WORLD HEADQUARTERS
A Albert Schroeder el mle ta er a chedal a Governing Body er a lemei loldingel er a Peru er a 1977 e ngmillisiich er ngak el mo apply el mo mesiou er a Bethel el ngar er a world headquarters. Me tiakid a kurruul er ngii. Kedeb el taem er uriul er a June 17, 1977 e a kulemuchel el mesiou el ngar er a Brooklyn Bethel. Chelsel aike el eua el uleak uriul el rak e ak milsiou el ngar er a department er a Cleaning me a Maintenance.
Sils er a merengel a chebechiielam, 1979
A June 1978 e ak mle meet er a Elizabeth Avallone er a international convention el mla er ngii er a New Orleans, Louisiana. A rechad er a blil a di mle ua demak me a delak el milsiou er a Jehovah loba rengrir el rokir. A Elizabeth er tiakid el taem a mla pioneer el eua el rak e mle soal el mesiou er a Jehovah el mui el taem er a klemengetel a klengar er ngii el rokir. Aki mle keep in touch. Ngdimlak el meketeket e aki fall in love me aki mlo bechiil er a October 20, 1979 e ulemuchel el mesiou el ngar er a Bethel el lobekel.
A rudam me a rudos er a Brooklyn Spanish el sel kot el ongdibel el ki blo mteloi er ngii a milok a rengrir el mei er kemam. Chelsel aika el mereko el mla mo merek el rak e ngngar ngii a lmuut el kldei el ongdibel el mla ngoikemam e melisiich er kemam el mo melemolem er a omesiungam er a Bethel. Aki kmal loba omereng el saul el kirir me a dirrek el resechelimam me a telungalek er kemam el mla ngosukemam lomekerreu er a rechad er a blimam er a cheluodel er tir.
Re Bethelite el chedal a ongdibel er a Brooklyn Spanish, 1986
MO TELOI ER A MEKEMAD ER KID ER A ROLEL A TEKOI ER A LLACH
Ngkmal mlo mechas a renguk er a le assign er ngak er a January 1982 el mo mesiou el ngar er a cheungel a Legal Department er a Bethel. Edei el rak er uriul e te ullengit er ngak me kbora daingak el mo mesuub el mo chad er a llach e knguu a license er ngak. Ngkmal mlo mechas a renguk er a ksuubii el kmo a rechad el kiei er a Merikel me a lmuut el bebil er a beluu a sebechir el mimokl el meruul a betok el tekoi el kats er a Resioning er a Jehovah er a kerrekeriil a uchul. Aikakid el meklou a ultutelel el case aki blem dmolech el mesaod er a klas.
A 1986 er a le 30 a rekik e te tiltkak el mo overseer er a Legal Department. Ak mle feel el kmo ngmera el chetengakl el Bethel a uluumerang er ngak alta kmal dirk mle kekerei. Engdi ak dirrek el ulemelechesiu er a klou el berraod e le ngkmal betok a dimlak kudengei me tia el assignment a diak lebeot.
A 1988 e ak ngiluu a license er ngak el chad er a llach, engdi ngkmal dimlak kutebengii a lerirellii el mei er ngak er a klereng. A ngarbab el skuul a sebechel rullii a chad el mo sebesabel e mo omdasu el kmo ngkuk ungil er tirke el diak a ngarbab el skulir. A Elizabeth a ngilsukak el lmuut el mo meruul aike el kurruul el melisiich er a deleuill er ngak me a Jehovah er uchei er a kbora daingak. Nguluusbech a taem engdi ak liluut el mo omelechesiu er ngak el close er a Jehovah. Ngoeak a experience er ngak ak kmal lungil medengei el kmo ngdiak el klou a ultutelel er a klengar a lengar ngii a ileakl el klemedengei er kid. A rullii a klengar el mera el mo er ngii a belkul a sel lebo er ngii a kmes el deleuill er kau me a Jehovah e ledmolech a bltikerreng er kau el mo er ngii me a rechedal.
MESEBECHAKL ER A LLEMELTED EL OMERK ER A UNGIL CHAIS
Uriul er a ktobed er a daingak e ak mlo focus el kirel a organize aike el rolel a tekoi er a llach lousbech a Bethel e mesebechakl a ureor er a Renged er a kort. A urerek a kmal mle exciting engdi ngdirrek el mla er ngii a ringelel e le ureor er a cheldebechel a di mengedengodech. El ua tiang, kede mle blechoel el olengit a tenget el kirel aika el babilenged engdi ngulemuchel er a 1991 e te ullengit er a Legal Department me bo lolengeseu el omeskid a ulekrael er a rolel e kede mo stob el meruul er tiang. A uriul er tiang e a Resioning er a Jehovah mlo merous aikang el diak locheraol. Tia ulemekbeot er a ureor er a Bethel me a dirrek el berkel a klumech e me lmuut er chelechang e ngomekerreu a urered me ngdiak le tax. A rebebil a ulemdasu el kmo ngmo ngesonges a udoud me a babier el dousbech el lomerk me ngmo diak el betok a rechad el mesuub el kirel a Jehovah. Engdi tia bai ulebitokl. A ildisir a rechad el mesiou er a Jehovah er a 1990 el mei a mla mo eru el chachisois e sebechir el melai a okelel a reng el diak locheraol. Ak mla experience er ngii el kmo ngdi oeak a klisichel a Jehovah me a ulekrolel loeak a blak a rengul mesiou e ngsebechel tia el omelodech me aike el lmuut el bebil er a omelodech el loruul a cheldebechel el mo ungilbesul.—Exo. 15:2; Mt. 24:45.
Ngdiak di bo de kats er a kerrekeriil le ngii lungil a rechad er a llach. Ngungil blekerdelir a rechedal a Jehovah odbecheterir tirka el chad er a kerrekeriil me a rengarbab el chad er a balatiks el mo mesebechakl er kid. Ak milsa olechotel tiang er a 1998 er sel taem el retedei el chedal a Governing Body a mlora ike el special convention el mlara Cuba. A ungil blekerdelir me a omerellir el lolecholt omengull ulelterekokl a rengrir a rulab a klisiich er a beluu el kmo ngkmal diak domekbitang er a tekoi er a balatiks, el ngaruchei er a ngii di el tekoi el ki mdilung er tir er aike el miting lobengterir.
Me nguaisei engdi a lebebil e a di chimo el rolel e ngmesmechokl a diak el melemalt omeruul a oeak a debora kort e “[dosebechakl] er a llemelted el omerk er a ungil chais.” (Fil. 1:7, NW) El ua tiang, ngmle betok el rak el rulab a klisiich er a beluu er a Europe me a South Korea a dimlak lekengei er a llemelted el sebeched el kotouar a tekoi er a mekemad. Tiakid a uchul me te bekord el 18,000 lodam er a Europe me a betok er a 19,000 el odam er a South Korea a mlekelebus.
Engdi a July 7, 2011 e a ECHR a ultebedii a omelilt er ngii el kirel a Bayatyan v. Armenia el ngii a mo require er a rokui el beluu er a Europe el mo kongei a telengtengil a ureor el mora beluu el kirir a rechad el diak el kengei el mo teloi a mekemad el klaumerang er tir a uchul. A kmeed el osisiu el omelilt a tilobed er a South Korean Constitutional Court er a June 28, 2018. Ngdimlak el sebechel chouaitia el kats el meketmokl okmo tirka el odam a mle compromise.
A legal department el ngar er a headquarters me a dirrek aike el ngar er aike el branch er kid el meliuekl er a beluulechad el rokir a kmal meringel loureor el mesebechakl a tekoi er a Renged. Aki omes er ngii el mera el ileakl el chetengakl el sebechemam el represent er a rudam me a rudos er kid el chelebangel a ultok er a kabelment. Mo lmuut me a lak bo de kats er a kerrekeriil me kede meruul er a ungil sioning el mora rekabernor me a reking me a mora ika el rokui el renged. (Mt. 10:18) Rechad er a kerrekeriil, rumtechei a kabelment, media, me a buai a kirir el merriter aike el bades el llechukl er a babier el ki moluches e submit el mora kort me a dirrek aike el ki molekoi el mora kort. Tirke el medemedemek a rengrir a mo medengei el kmo te rua techang a Resioning er a Jehovah e mo medengei a uchetemel a klaumerang er kid. Rebebil er tirkang a mla mo kldemed er a klemerang.
MESULANG E JEHOVAH!
Ngar er aika el mereko el 40 el rak e ngmlo er ngii a ileakl el techellek el loureor el lobengkel aika el branch office er kid el meliuekl er a beluulechad el kirel a tekoi er a llach, e mora medal a betok el ngarbab el kort me a remeklou a ultutelir el chad lolab a klisiich er a beluu. Ak mera el admire e mera el betik a renguk er a rekldemek el chad er a ureor er a Legal Department er a world headquarters me aike el lmuut el bebil er a legal department el meliuekl er a beluulechad. Ngmla meskak a belkul a klengar er ngak me a betok el klengeltengat.
A Elizabeth a mla oba blakerreng me a bltikerreng el support er ngak er aika el mereko el 45 el rak er a chelsel a ungil me a mekngit el taem. Ak mera el admire er ngii el kirel e le ngmla meruul el uaisei alta ngngar ngii a secherel el rullii el mo uchul e ngdiak a kmal klisichel a bedengel.
Aki mla mesa er a medemam el kmo a kats me a klisiich a diak lemei loeak a dechad. Ngua lolekoi a David, “A [Jehovah] a klisichir a re chedal.” (Psa. 28:8) Nguaisei, a “mekemad a mekemedil a Jehovah.”