“Bo Le Mesisiich a Rengum . . . e Mrellii”
“Bo le mesisiich a rengum e bo le klou a rengum e mrellii. Lak medakt el ka bo le sebek a rengum, ele RUBAK el Dios . . . a obengkem.”—1 KRONIKA 28:20.
1, 2. (a) Ngera el klou a ultutelel el ngerachel a mloterekokl er a Salomon? (b) Ngera me a David a mle suebek a rengul el kirel a Salomon?
A SALOMON a mloterekokl er ngii a kmal ileakl el ngerachel. A Jehovah a tiltkii el mo oungerachel er a okedecherul a templo el ngar er a Jerusalem. E tiang a ta er a kot el klou el ureor er a okedecherul a blai e mla mo er ngii! Tia el templo a mle “kirel el kmal mo klebokel,” e mo merael chisel el kirel a klebekelel. Me a lmuut el tang, ngmo “Templo er a RUBAK el Dios.”—1 Kronika 22:1, 5, 9-11.
2 A King el David a kmal mle ulterekokl a rengul el kmo a Dios a mo olengeseu er a Salomon. Engdi a Salomon “a dirk kekeriei e metitur.” Me a ker a kmo, ngmo mesisiich a rengul e kongei er tia el ngerachel el mo omekedechor er a templo? Me a lechub e sel uldesuel el melatk el kmo ngdirk kekerei e metitur, ngmo torebengii me ngdiak bo loruul er ngii? A Salomon a mle kirel el mo mesisiich a rengul e kongei el oureor a lsekum ngsoal el mo ungil rullii a ureor.
3. Ngera el tekoi a mle sebechel suubii a Salomon er sel blekengel a demal?
3 A Salomon a locha mle medengei a chisel a blekengel a demal er a David. Sel taem er a dirk el kekerei el chad a David, e ngulemekoad a tebelik el charm el mlo oldechelakl a chermel a demal el sib. (1 Samuel 17:34, 35) Ngdirrek el ulechotii a klou el blekeu er sera bo loumekemad er ngike el mekoar el soldau el Goliath el rechad a kmal mle medakt er ngii. Nguaisei, ngulekiu a ngelsuil a Dios, e a David a di uluusbech er a ta el meaiu el bad e mekodir a Goliath.—1 Samuel 17:45, 49, 50.
4. Ngera uchul me a Salomon a mle kirel mo oba blekeu?
4 Me ngsebeched el mo medengelii a uchul me a David a ngike el rredemelel a mo melisiich er a Salomon el mo oba blekeu, e dirrek lomekedechor er a templo. (Monguiu er a 1 Kronika 28:20.) A lsekum a Salomon a mo medakt a rengul e ngmo mechitechut me ngmo diak lsebechel el mechelii a ureor. E tiang a bai lmuut el mo mekngit el kuk mekngit a lsekum ngmo diak lsebechel el rullii a ngerachel el mloterekokl er ngii.
Kede ousbech er a ngelsuil a Jehovah el mo olecholt er a blekeu e rullii a ureor el bla loterekeklii er kid
5. Ngera uchul me kede ousbech er a blekeu?
5 Me kid a di ua Salomon, el kmal lousbech er a ngelsuil a Jehovah me bo doba blekeu e derellii a ureor el ngii a mla meskid. Mada me bo dosuub a kerebai er a rebebil er a uchei el tir a uleba blekeu. E bo dolatk er a rolel e ngsebeched lochotii a blekeu, e dirrek el mo churrengelii a urered.
A KEREBAI EL KIREL A BLEKEU
6. Ngera sel kot el soam el rolel a blekeu el lulechotii a Josef?
6 A Josef a ulechotii a blekeu er sel taem el bechil a Potifar a millasem el mengesuseu er ngii el mo er a deleboes. Ngulterekokl el mle medengei el kmo, a klengar er ngii a sebechel el mo chelebangel er a kdekudel blekeradel a lsekum ngdiak lekengei er ngika el redil. Engdi tia el blekeradel a kmal dimlak leterebengii, e ngbai ulechotii a blekeu el di mle mereched el otngeklii.—Genesis 39:10, 12.
7. Ngmilekerang a Rahab e ochotii a blekeu? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)
7 A Rahab a ta er a ungil kerebai el kirel a blekeu. Sel taem el ruurabek el chad er a Israel a mlo er a blil er a beluu er a Jeriko, e ngmle klou a techellel el mo medakt e mo diak lolengeseu er tir. Engdi ngii el uluumerang er a Jehovah a uchul me ngulechotii a blekeu er a lomart er tirka el teru el chad e lengesuterir me ngdimlak lemekesakl e mo sebechir el chemiis. (Josua 2:4, 5, 9, 12-16) A Rahab a uluumerang el kmo a Jehovah a mera el Dios, e dirrek el mle ulterekokl a rengul el kmo ngmo er ngii a rolel e ngii el Dios, a nguu tia el beluu el mesterir a rechad er a Israel. Me ngdimlak lebecherei a dektel er a rechad el uldimukl er a king er a Jeriko me a rechedal me leterebengii. Ngbai uleba blekeu, me ngmlo sebechel losebelii a klengar er ngii me a dirrek el telungalek er ngii.—Josua 6:22, 23.
8. Ngmilekerang a blekeu el lullecholt er ngii a Jesus e millisiich er a rechapostol?
8 A reblak a rengrir el apostol er a Jesus a dirrek lulechotii a blekeu. Te milsa blekerdelel a Jesus el ulechotii a blekeu, me tiang a ngilsuterir el mo oukerebai er ngii. (Mateus 8:28-32; Johanes 2:13-17; 18:3-5) Me sel taem er a lolasem tirke el Resadusi el merrob er tir me lak lomerk chisel a Jesus, e tirka el apostol a dimlak lekengei, e bai millemolem el meruul er a urerir.—Rellir 5:17, 18, 27-29.
9. Ngmekera 2 Timothy 1:7 e ngosukid el mo medengei el kmo a blekeu ngar ker el mei?
9 A Josef me a Rahab me a Jesus me a tirke el apostol er ngii a tilbir el mo melemolem el meruul a llemalt. Te ulechotii a blekeu, el dimlak lebelkul a kmo ngmle ulterekokl a uldesuir el kirel a duch er tir, e ngbai tir el mle ultuil er a ngelsuil a Jehovah. Me ngmo er ngii a taem el kid a mo kired el ultuil er a ngelsuil a Jehovah el diak dultuil er a di uldesued. (Monguiu er a 2 Timothy 1:7.) Me chelechang e kede mo mesaod a eru el blekeradel er a klengar el mo kired lolecholt er a blekeu el ngii a: chelsel a telungalek er kid me a dirrek el chelsel a ongdibel.
A BLEKERADEL EL MO KIRED LOLECHOLT ER A BLEKEU
10. Ngera me a remekekerei el chad el Kristiano a kmal lousbech er a blekeu?
10 Ngar er a chelsel a betok el blekerdelel a klengar er a remekekerei el chad el Kristiano, e ngmo kirir el olecholt er a blekeu me lolemolem el mesiou er a Jehovah. Ngkmal sebechir el mesuub e oltirakl er a kerebil a Salomon, el ngii a ulechotii a blekeu er sera loruul a ungil el omelilt er ngii el kirel a mo rokir a ureor er a okedecherul a templo. Me alta e a remekekerei el chad a sebechir e kirir el mukrael er a redemerir me a rederrir, engdi ngmo er ngii a taem el mo kirir el di tir el meruul a meklou lomelilt er a klengar er tir. (Osisechakl 27:11) Me ngkirir el mo oba blekeu sel lolilt er a remo sechelirir me a rolel a ongelaod el sorir me a rolel e te melemolem el klikiid e dirrek el mo oterekeklii el kmo ngoingerang e te mo metecholb. Te kmal lousbech er a blekeu, e le te meruul er a tekoi el omtok er a soal a Satan el ngike el omtok er a Dios.
11, 12. (a) Ngmilekera Moses e ochotii a blekeu? (b) Te mekerang a remekekerei el chad e mo oukerebai er a Moses?
11 A ta er a klou a ultutelel lomelilt el kirir a remekekerei el chad el meruul er ngii a mo oterekokl a turrekong er tir. Ngar a bebil beluu e a remekekerei el chad a morimel el mo er a ngarbab el skuul e mo ungil a urerir me bo lsebechir el mengereker a betok ludoud. E ngar a kuk bebil beluu, e ngkmal mekngit a rolel a udoud er ngii, me a remekekerei el chad a oba uldasu el kmo ngkmal kirir el oureor lolengeseu er a telungalek er tir. Me a lsekum a blekerdelel a klengar er kau a urrebet er a ta er aika el blekeradel, e molatk er a kerebil a Moses. Ngmlukeroul el ngelekel a ngelekel a Farao el redil, me ngmle klou a techellel el rullii a turrekong er ngii el mo merau me a lechub e ngmo klou a ultutelel el chad er a beluu. Me ka di molatk er a orimel el blo lechelebangel er a chelsel a telungalek er ngii el chad er a Ekipten me a re sensei me a re counselor er ngii! Me nguaisei, engdi a Moses a ulechotii a blekeu, e ngileltii el mo obengterir a rechedal a Dios. Me a uriul er a ikrii a Ekipten me a iltetel, e ngmlo cherrungel el ultuil er a Jehovah. (Hebru 11:24-26) Tiaikid a mlo uchul me a Jehovah a ulemekngeltengat er ngii, e dirrek el mo omekngeltengat er ngii er a lmuut el betok er a ngar medad el taem.
12 A rengeasek sel bo loba blekeu e loterekokl a turrekong er tir el mo mesiou er a Jehovah, e nguu a Rengedel el mo kot, e ngmo omekngeltengat er tir. Ngmo ngosuterir loeak sel lomekerreu er a telungalek er tir el mesterir aike el lousbech. Ngar er a chelsel aike el kot el dart el rak, e a kekerei el chad el Timothy a mle mechesang er a klengar er ngii el meruul er a omesiungel el mo er a Dios, me kau me ngdirrek el sebechem el meruul er tia el tekoi.a (Momes er a footnote.)—Monguiu er a Filipi 2:19-22.
Me kau, ke mla tibir er a rengum el mo olecholt er a blekeu er a chelsel a ngii di el blekeradel er a klengar er kau? (Momes er a parakurab 13-17)
13. Ngmilekerang a blekeu el luleba ta el odos e ngilsuir lotutii a turrekong er ngii?
13 A odos er a beluu er a Alabama, U.S.A., a kmal uluusbech er a blekeu el mo meruul er a turrekong er ngii el kirel a omesiungel el mo er a Dios. Me ngmilluches el kmo: “Ngak a mlukeroul el kmal sekemerur, me ngmle meringel er ngak el mengedecheduch er a rechad el ngar er a Blil a Ongdibel, e lmuut el kmal mle meringel er ngak el mengedecheduch er a rengodech el chad er a obliil.” Engdi ngulekiu a ngelsuil a demal me a delal me a rebebil el ngar er a ongdibel, e ngika el kekerei el redil el Kristiano a mlo sebechel lotutii a turrekong er ngii el mlo regular pioneer. Me ngdilu el kmo: “A beluulechad er a Satan a di melisiich a turrekong el kirel a ngarbab el skuul me a chetengakl me a udoud me a uldasu el di rullii a chad el mo soal a betok el klalo.” Engdi ngii a mlo mtebengii el kmo a ruumesingd el chad a kmal diak el sebechir el otaut aika el turrekong er tir, e ngbai di mo uchul a ringelel a uldesuir me a chelebulir. Ngdirrek el dilu el kmo: “Engdi a omesiungek el mo er a Jehovah a mla mo uchul a klou el deuil a renguk, e ak dirrek el mla otutii a turrekong er ngak.”
14. Ngoingerang e ngmo kirir a ruungalek lousbech er a blekeu?
14 A ruungalek el Kristiano me te dirrek lousbech er a blekeu. El ua tiang, a merredelem a locha mo soal omoureor el melai a overtime er aike el sils el kau a mla oterekokl el kirel a omengull el telungalek me a odingel me a dirrek el miting er a ongdibel. Me ke ousbech er a blekeu el mo dmu er a merredelem el kmo ngdiak, e dirrek lochotii a ungil kerebai el mo er a rengelekem. Me a lechub e a rebebil loungalek el ngar a ongdibel a kongei er a rengelekir me te meruul a tekoi el kau a kuk diak mkengei er a rengelekem me loruul. Me a lsekum tirke el bebil loungalek a mo oker er kau er sel luchul me ke meruul uaisei, e ke mo mekerang, ke mo oba blekeu e mo ungil smodii el mo er tir?
15. Ngmekerang a Psalm 37:25 me a Hebru 13:5 e ngosuterir a ruungalek?
15 Kede ousbech er a blekeu el mo ngosuterir a rengeleked el mo oterekokl a turrekong er tir el kirel a omesiungir el mo er a Dios. A rebebil loungalek a locha mo medakt el melisiich er a rengelekir el mo mesiou el pioneer e bo losiou el ngar aike el beluu lousbech a ngeso el kirel a omesiou, me a lechub e te mo er a Bethel, me a lechub e te mo olengeseu er a okedecherul a meklou me a mekekerei el Blil a Ongdibel. Te locha bekikl el kmo a rengelekir a locha mo diak lsebechir el lomekerreu er tir sel bo lemechuodel. Me nguaisei, engdi a ruungalek loba llomeserreng a oba blekeu, e dirrek el loumerang el kmo a Jehovah a mo melemolem loltaut a telbilel. (Monguiu er a Psalm 37:25; Hebru 13:5.) Me a ruungalek el oba blekeu e ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso a ngosuterir a rengelekir el mo meruul er a osisiu el tekoi.—1 Samuel 1:27, 28; 2 Timothy 3:14, 15.
16. Te milekerang a rebebil loungalek e ngosuterir a rengelekir el mo otaut a turrekong er tir? E milekera tia el tekoi e mlo uchul a klungiolir a rengelekir?
16 A rubekel er a beluu er a United States a ngilsuterir a rengelekir el mo blak a rengrir el mesiou er a Jehovah. A demerir a dilu el kmo: “A uchei er a bo lorael e longedecheduch a rengelekam, e aki mesaod el kirel a deurreng el mo er ngii lokiu a klepioneer me a dirrek el sel dosiou er a ongdibel. Me chelechang e te mla remuul me ngturrekong er tir.” Ngdirrek el dilu el kmo e le tir el mla oterekokl e otaut aika el turrekong er tir a uchul, me ngmla ngosuterir el mo sebechir loltngakl a omengesuseu er tia el beluulechad er a Satan, e melemolem el mesiou er a Jehovah. A ta el odam el ngar er ngii a reteru el ngelekel a milluches el kmo: “A rebetok loungalek a mengoit er a klou el temir me aike el ngar er ngii er tir el olengeseu er a rengelekir el mo oltaut a turrekong er tir er a tekoi el ua sports me a omilil me a dirrek el skuul. Me ngkmal kired el mo mengoit a klisiched me aike el rokui el ngar er ngii er kid el mo ngosuterir a rengeleked el mo otaut a turrekong er tir el ngii a ngosuterir el mo melemolem el ungil a deruchellir lobengkel a Jehovah. Ngkmal luchul a klou el deuil a rengmam el diak di sel ki momes er tir el oltaut a turrekong er tir, e ngdirrek el luchul me ngar er ngii a techellam el obengterir el merael er tia el kemanget lomerael.” Me ngulterekokl a rengud el kmo a ruungalek el ngosuterir a rengelekir el mo otaut a turrekong er tir el kirel a omesiungir el mo er a Dios, a mera el nguu a kengei er Ngii.
OLECHOLT ER A BLEKEU ER A CHELSEL A ONGDIBEL
17. Mosaod a bebil lolechotel a blekeu el meketmokl er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano.
17 Ngdirrek el kired el mo olecholt er a blekeu er a chelsel a ongdibel. El ua tiang, a remechuodel a ousbech er a blekeu sel losmechokl a tekoi el kirel a oberaod el klengit me a lechub e te olengeseu er a chad el ocherur a kodall el tekoi er a ukeruul a uchul. A rebebil el mechuodel a dirrek el mo oldingel a blil a kelebus e mesuub lobengterir tirke el semeriar me a lechub e te mengetmokl a miting er chelsel aika el basio. E a remesobil el odos, a kuk mekerang? Ngar er ngii a techellir el olecholt er a blekeu e mesiou er a Jehovah. Me ngsebechir el mo pioneer, e melukl el mo er a beluu lousbech a ngeso el kirel a omesiou, e teloi a ureor er a Local Design/Construction, e dirrek el meruul a ongterir el mo er a Skuul el Kirir a Rumerk er a Rengedel a Dios. E a rebebil er tir a mla nguu a okedong el mo er a Skuul er a Gilead.
18. Te mekera a remechudela el odos e olecholt er a blekeu?
18 Ngkmal betik a rengud er a remechudela el odos er kid, e kmal loba omereng el saul el bedul tir! Alta e ngdikea lsebechir el meruul a betok er a omesiungir el mo er a Dios el ua ngar a mong, engdi ngdirk sebechir lolecholt er a blekeu e meruul er a urerir. (Monguiu er a Titus 2:3-5.) El ua tiang, a chudela el odos a ousbech er a blekeu a lsekum a remechuodel a olengit er ngii el mo mengedecheduch er a kekerei el odos er sel rolel e ngmo ungilbesul a loubail. Ngdiak di lebong el choklii e ngbai kirel el tabesul a rolel a losaod er ngii, e mo ngosuir el mo mesang el kmo ngmekerang a omelilt el loruul e ngar er ngii a letemellii er a uldesuir a rebebil. (1 Timothy 2:9, 10) Me a lsekum a remechudela el odos a mo olecholt er a bltikerreng el okiu tiaikid el rolel e ngkmal sebechir el melisiich er a ongdibel.
19. (a) Te mekerang a remla metecholb el rudam e mo oba blekeu? (b) Ngmekerang a bades er a Filipi 2:13 me a 4:13 e ngosuterir a rudam el mo oba blekeu?
19 A remla metecholb el rudam a dirrek el ousbech er a blekeu e meruul er a urerir. Tirkang a mo uchul a klungiolel a ongdibel sel lekengei el mo mesiou el rudam el mesiou er a ongdibel me a remechuodel. (1 Timothy 3:1) Me nguaisei, engdi rebebil a omai er a rengrir el mo meruul aika el lureor. Alta e a odam a riruul a cheleuid el tekoi er a uchei, me chelechang e ngomdasu el kmo ngdiak lerredemelel a mo mesiou er a ongdibel me a lechub e ngmo ta er a remechuodel. E a ta er a odam a locha omdasu el kmo ngdiak a duch er ngii el sebechel meruul aika el lureor. Me a lsekum nguaisei a uldesuem, e a Jehovah a sebechel ngosukau el mo oba blekeu. (Monguiu er a Filipi 2:13; 4:13.) Lak mobes er a blekerdelel a Moses. Ngdirrek lulemdasu el kmo ngdiak lsebechel rullii a tekoi el mle soal a Jehovah a bo loruul er ngii. (Exodus 3:11) Engdi Jehovah a ngilsuir me ngmlo bekeu e mlo sebechel remuul aike el mle kirel meruul. Me ngmekerang a mla metecholb lodam e metik er chouaitia el rolel a blekeu? Ngsebechel meluluuch el mo er a Jehovah lolengit a ngeso e dirrek el mo menguiu er a Biblia er a bek el sils. Ngsebechel el melebedebek aike el kerebai er a rechad el ngar a Biblia el tir a ullecholt er a blekeu. Ngdirrek el sebechel lolengit er a remechuodel me lolisechakl er ngii e kongei el mo olengeseu er a ongdibel el meruul aike el sebechel. Me aki kmal melisiich er a remla metecholb el rudam me bo lolecholt er a blekeu e le blak a rengrir el oureor el kirel a ongdibel!
“RUBAK EL DIOS, . . . A OBENGKEM”
20, 21. (a) A David ngulemeklatk er a Salomon el kirel a ngerang? (b) Ngkirel mo ulterekokl a rengud er a ngerang?
20 A King el David a ulemeklatk er a Salomon el kmo a Jehovah a mo obengkel el mo lmuut er a bo lemerek el omekedechor er a templo. (1 Kronika 28:20) Me a Salomon a millemolem el melatk aika el tekoi, e dimlak lebecherei a ngelsengesel a klemedengei er ngii me a klengeasek er ngii me leterebengii me lak loruul er a urerel. Ngbai ulechotii a klou el blekeu, e dirrek el uleak a ngelsuil a Jehovah e ngmlo sebechel el rokir a urerel er a okedecherul a mengasireng el templo er a di mle chelsel a euid me a tedobech el rak.
21 A Jehovah a ngilsuir a Salomon, me ngdirrek el sebechel ngosukid el mo oba blekeu e dirrek el churrengelii a urered er a chelsel a telungalek er kid me a ongdibel er kid. (Isaia 41:10, 13) Me a lsekum kede mo oba blekeu er chelecha el dosiou er a Jehovah, e ngulterekokl a rengud el kmo ngmo omekngeltengat er kid er chelechang me a dirrek el ngar medad el taem. Mada “bo le mesisiich a rengum . . . e mrellii” a urerem.
a Ngsebechem el metik a ungil el ulekrael el kirel a rolel a omoruul a turrekong er kau el mo mesiou er a Dios el ngar a suobel el “A Rolel a Omoltaut er a Turrekong er Kau er a Klereng” el ngar er a Omesiunged el Kirel a Renged er a June 2006.