Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • Sers er a Eden, Ngmileketmokl el Basio er a Klechad?
    A Ongkerongel—2011 | February 1
    • Sers er a Eden, Ngmileketmokl el Basio er a Klechad?

      KA MOLEBEDEBEK er kau el leko ke kiei er a chelsel a sers. Ngdiak a mengesang er kau, e diak a cherrodech el ua ike el cherrodech el dorrenges sel dekiei er a chelsel a klou el mats. E tia el sers el mkiei er ngii a kmal klou, e dirrek el diak a ngii di el ngerang el melemall er a budech er a chelsel ngii el sers. Me a lmuut el tang, ngdiak a meringel el tekoi el momdasu er ngii, me a bedengem a kmal mesisiich el diak a secherel me a lechub e ngringelel. Ngdirrek el kmal ungil a rengum er a klengar er kau me a blekeradel el meliuekl er kau.

      Ke mo mechelaod el omes a betok el kakerous e klebokel el chiro er a bung, me a dirrek el mechellings el omoachel me a dirrek el betok el klebokel el kerrekar me a chudel el dmiich er a sils me a dirrek el cheungel a chuu. Ngsebechem el melechesuar a mekelekolt el cheluut el subechii er kau me a ungil bau el obengkel a cheluut. Ke dirrek el orrenges a rekel a llel a kerrekar, me a ralm el omaoch er a bebul a risois, me a ngerel a suebek el charm el mengitakl, me aike el charm el kuk mechesang el oureor el mengudel a kelel. Me sel mkora melatk aika el tekoi, e ngdiak bo moureng el mo kiei er a chelsel tia el klebokel el basio?

      A rebetok el chad el meliuekl er a beluulechad a oumerang el kmo a klechad a ulemuchel el kiei er a chelsel a klebokel el basio. Ngar er a chelsel aika el mereko el betok el rak, e a rechedal a klechelid er a beluu er a Judea me a Klsuul Klekristiano me a dirrek el klechelid er a Islam, a mlosisechakl el kirel a sers er a Eden, el sel basio el Dios a milsang a Adam me a Eba el mo delengcheklir. Me ngokiu a cheldecheduch er a Biblia, e kede mo medengei el kmo ngkmal mle budech a delengcheklir er a chelsel a ungil el blekerdelel a klengar. Ngdirrek el mla er ngii a budech er a delongelir, e dirrek el kmal mle ungil a deleuill er tir el kiei el obengkel a rokui el charm me a dirrek el Dios, el ngii a milsterir a omelatk el kiei el diak a ulebengelel el ngar er a chelsel a kmal klebokel el basio.​—Genesis 2:15-​24.

      A rechad er a Hindu a kuk ngar ngii a ngodech el osisecheklir el kirel sel paradis el beluu er a irechar. A rechad er a Buddha a kuk oumerang el kmo tirke el mengeteklel a klechelid er tir, el tir a betok el Buddha, a me duum er sel taem el beluulechad a lmuut el mo paradis el beluu. E a betok el klechelid er a beluu er a Africa a olisechakl a cheldecheduch el osisiu a blekeradel er ngii el di ua ike el tekoi el dilubech el mo er a Adam me a Eba.

      Me ngklemerang el tekoi, ngkmal betok a uldasu me a cheldecheduch el lolisechakl a rechad el oltirakl a klechelid me a dirrek el siukang er tir el kirel sel paradis el klengar er a irechar. A ta el chad el meluches a babier a kmo: “A rebetok el chad a oumerang er sel cheldecheduch el kirel a paradis el beluulechad er a irechar el mle cherrungel a blekeradel er a chelsel, e dirrek el mla er ngii a ilmokl, me a budech, me a deurreng, e dimlak a orimel me a sebekreng me a uldikel er a chelsel. . . . Tia el klaumerang a millisiich er a uldasu el ngar er a urungulir a rebetok el chad el kirel sel mle paradis el ungil a blekeradel er ngii el beluulechad el mlo diak, engdi ngdirk ngar ngii a mesisiich el uldasu el kirel er chelecha el taem el melisiich er a rechad el melasem el osiik er ngii e lmuut el olluut er ngii.”

      Me a omomdasu e aike el cheldecheduch me a siukang ngrokui el mlengai er a di ta el uchelel a tekoi? Omomdasu, e aike el rokui el “uldesuir me a klaumerang er a rechad” ngmlengai er a di ta el mera el tekoi el dilubech? Ngmera el mla er ngii a Adam me a Eba me a dirrek el sers er a Eden er a irechar?

      Tirke el diak loumerang el chad a diak el kengei el kmo ngmera el mla er ngii aika el tekoi. Ngdirrek el chelecha el taem e a rebetok el chad er a omesuub a omdasu el kmo aika el tekoi a di delbochel el cheldecheduch e merekong. Engdi ngkora mechas a rengud, e le a rebetok el mengeteklel a klechelid a dirrek el melisiich er sel uldasu el kmo tia el sers er a Eden a diak el mera el tekoi. Te dirrek el melekoi el kmo tiang a diak el mera el basio. Te dirrek el melekoi el kmo tiang a di delbochel el cheldecheduch el chelid, me a lechub e ngollachidnger me a lechub e ngcheldecheduch el di melisiich a tekoi er a kldung.

      Ngmera el tekoi, a Biblia a mera el ngar ngii a cheldecheduch er a chelsel el ousbech a okesiu el tekoi. A Jesus a dirrek el uluuchais a merael a chisel el cheldecheduch. Me nguaisei, engdi a Biblia a dirrek el ouchais er a cheldecheduch el kirel a sers er a Eden, el bleketakl a omesodel el tekoi er a reksi el mera el mla er ngii er a irechar. Me a oleko tiang a dimlak el mera el ngar ngii, e kede mekerang e mo oumerang er a Biblia? Ka me bo dorriter er sel uchul me a rebebil a diak el oumerang er a cheldecheduch el kirel a sers er a Eden, e dirrek el bo desang el kmo a uldesuir ngklemerang el tekoi me a lechub e ngdiak. Me a uriul e kede mo mesaod er sel uchul me tia el cheldecheduch a klou a ultutelel el kired.

  • Ngmera el Mla er Ngii a Sers er a Eden?
    A Ongkerongel—2011 | February 1
    • Ngmera el Mla er Ngii a Sers er a Eden?

      KAU, KE medengelii sel cheldecheduch el kirel a Adam me a Eba me a dirrek el sers er a Eden? Meliuekl er a beluulechad el rokir e te kmal betok a medengelii tia el cheldecheduch. Ngdiak el soam el lmuut el mo menguiu er ngii? Ngkmal sebechem el metik er ngii er a Genesis 1:26 el mo er a Genesis 3:24. Tiakid sel klou a ultutelel el tekoi el denguu er tia el cheldecheduch.

      A Jehovah el Diosa a milebii a chad el ousbech a chutem, e milengeklii el Adam e ngiluu el mekedengcheklii er a sers el ngklel a Eden. Ngii el Dios a kiltmeklii tia el klebokel el sers. Ngkmal mle klebokel el ungil a lmel, e dirrek el mui er a betok el klebokel el kerrekar el lourodech a ungil el rodech. Ngar er a belngel tia el sers e ngmla er ngii a “kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit.” A Dios a milengelechel er a rechad me lak longang a redechel tia el kerrekar, e mileketeklii el kmo ngmo uchul a kodellir, a lsekum e te diak lorrenges er ngii e mo mengang er a redechel tia el kerrekar. A uriul e ngii el Jehovah a milebii a redil el ngklel a Eba el uluusbech er a ta er a chiuesel a kekengel a Adam. Ngdirrek el milsterir a ngerechelir el mle kirir el mo oureor el mengetmokl er tia el sers e mo omechell er a rengelekir el omekeek er tia el beluulechad el rokir.

      A bersoech a milengiil er a Eba el mo di ngii el tang e milengesuseu er ngii el mo menga er a blul el rodech. Ngmilulekngii a Eba el kmo a Dios a diak lolekoi a klemera el tekoi, e le ngdiak el soal a Eba a bo lenguu a klungiolel el mo uai a Dios. A Eba a kilengei er a chelebeldil a bersoech e mlo kolii tia el blul el rodech. A uriul e a Adam a mlo obengkel el omtok er a Dios. Me ngii el Jehovah a ulemals er a Adam me a Eba me a dirrek el bersoech. Me nguldiketerir tirka el chad el oltobed er tir er sel klebokel el sers, e ngilititerir a rechanghel el mo mengkar er a siseball.

      Ngar er a osengir a rebebil el tilobed er a ngarbab el skuul me a remellomes a rengrir el chad me a rechad el mesuub a reksi, e te dirrek el kilengei er a ta el taem el kmo aike el tekoi el llechukl er a babier er a Genesis el ngar er a Biblia a mera el dilubech el tekoi, e dirrek el klemerang. Me nguaisei, engdi chelecha el taem e te betok el chad a diak loumerang er a chouaika el tekoi. Engdi ngera el tekoi a uchetemel a rraurreng el kirel sel cheldecheduch el ngar a Genesis el kirel a Adam me a Eba me a dirrek el sers er a Eden? Ka me bo dorriter a eua el tekoi el ngii a omtok er tia el klaumerang.

      1. Ngmera el mla er ngii a sers er a Eden?

      Ngera uchul me ngngar ngii a rraurreng el kirel tia el tekoi? A mesisiich el uldesuir a rengarbab a skulir el chad a dirrek el kmal melisiich er tia el rraurreng. Ngar er aika el mereko el betok el rak e a rebetok el mesuub el kirel a klechelid a melisiich er a uldasu el kmo tia el sersel a Dios a dirk ngar ngii el ngar a kmung ker el basio er a beluulechad. Me nguaisei, engdi a ikelesia a kmal milekesuseu er a osisecheklir tirke el ngarbab a skulir el chad er a Grik el Plato me a Aristotle, el millekoi el kmo ngdiak a ngii di el ngerang el ngar tia el chutem el sebechel el mo cherrungel. Tirka el chad a bai millekoi el kmo ngdi eanged a sebechel el mo er ngii a cherrungel el tekoi er a chelsel. Me seikid a uchul me tirke el mesuub a tekoi er a klechelid a ulemdasu el kmo sel Paradis er a irechar a basio el kmeed er a eanged.b A rebebil a melekoi el kmo sel sers a ngar er a kmal imis el kedidai el rois el kmal cheroid er tia el mekngit el beluulechad; a rekuk bebil a omdasu el kmo ngngar er a North Pole me a rebebil a kmo ngngar er a South Pole; e a relmuut el bebil a melekoi el kmo tia el sers a ngar a buil me a lechub e ngdi kmeed er a buil. Me ngkmal diak el mechas a rengud a lsekum a rechad a mo omdasu el kmo tia el sers er a Eden a di milteketek el okiu a kakerous el uldesuir a rechad. A rebebil el ngarbab a skulir el chad er a chelecha el taem, a dirrek el mengemikr er a omesodel a sers er a Eden, e melekoi el kmo tiang a diak el mera el basio.

      Me nguaisei, engdi a Biblia a dirrek el diak losaod er a sers el ua uldesuir a ruumesingd el chad. Ngar er a bades er a Genesis 2:8-​14, e ngsebeched el suubii a bleketakl el omesodel tia el basio. Ngochotii el kmo tia el sers a mla er a ongos er a beluu el ngklel a Eden. Ngar er tia el basio, e ngmla er ngii a omoachel el mle melekimes er ngii el sers. E ngii el omoachel a mei el obii el mo kleuang el meklou el omoachel. Aika el kleuang el omoachel a mocholt a ngklel, e dirrek el ngar ngii a omesodel el medung er a bades. Aikaikid el bleketakl el omesodel a tekoi a kmal meketeketang el mengesang a uldesuir tirke el chad el ngarbab a skulir, el betok er tir a mla melasem el osiik er tia el basio el oeak a cheldecheduch er a Biblia. Me te mla mekdubech a kmal betok el kakebosech el uldasu. Me tiang belkul a kmo, aike el omesodel a Eden me tia el sers me aike el omoachel, ngdi klsuul me a lechub e ngdi cheldecheduch e merekong?

      Ka molatk er tiang: Aike el tekoi el mla er ngii er a chelsel a sers er a Eden a dilubech er a bekord el 6,000 el rak er a ngar a mong. A Moses a ngike el chad el milluches aika el tekoi, el uluusbech a cheldechedecherir a rechad me a dirrek el mla er ngii a kltmokl el babier el mesaod aika el tekoi. Me nguaisei, engdi a Moses a milluches aika el tekoi er a bekord el 2,500 el rak er a uriul er a leduubech aika el tekoi. Me sel taem e tia el sers er a Eden a mla mo tekoi er a reksi. Me a leuaisei, e aike el oliochel er aike el omoachel a sebechel el mla mengodech er a chelsel aika el mereko el betok el rak. Tia el chutem a blechoel el mengedengodech a blekerdelel. Me a basio el sel lemla er ngii a sers er a Eden a blechoel el medbedubech a desiu er ngii, el ileakl er chelecha el taem el kmeed el ngar er a 17 el basent er a meklou el desiu a duubech er isel beluu. Me ngngar er aike el basio, e ngkmal klou a ngeldechel a beluu. Me a lmuut el tang, sel Ieleb er a taem er a Noah a dirrek el ngildechii a blekerdelel a chutem el uchul me ngmeringel er kid el mo medengelii el kmo ngkirel ker tia el sers er a chelecha el taem.c

      Engdi a ikakid a bebil er a klemerang el tekoi el sebeched el mo medengei: A cheldecheduch el ngar er a Genesis a ouchais el kmo tia el sers a mera el mla er ngii. A erung er aike el kleuang el omoachel el medung a ngklel el mle Eufrates me a dirrek el Tigris, me a lechub el Hiddekel, a dirk omaoch a ralm er ngii er chelecha el taem, e a bebil er aike el uchul a ralm a kmal kaiuekeed. Ngar tia el cheldecheduch, e ngdirrek el ouchais a ngklel aike el beluu el ika el ralm a omaoch el mo soiseb er ngii, e dirrek el meketakl a bebil er a merael a chisel el mekreos el klalo el ngar er a chelsel aika el beluu. Me ngngar er a osengir a rechad er a Israel er a irechar el tir a uluumerang, e milenguiu el kirel aika el tekoi, e ngkmal mle meklou a ultutelel aika el ngklel a beluu me a dirrek aike el omoachel.

      Me aike el delbochel me a cheldecheduch el chelid, ngsebechel el mo ungil el meketakl a tekoi? Me a lechub e ngblechoel el diak el bleketakl a omesodel, e dirrek el diak el ungil el selaod a tekoi er a chelsel? A oumesingd el cheldecheduch el chelid a omuchel el ua tiang: “A ta er a klebesei er a chelsel a ta el cheroid el beluu.” Engdi a reksi a blechoel el ousbech a komakai el tekoi el mesaod a tekoi, el ua isel cheldecheduch el kirel a sers er a Eden.

      2. Ngsebeched el mo oumerang el kmo a Dios a mera el uluusbech a chutem el omeob er a Adam, e dirrek el milebii a Eba el uluusbech er a ta er a chiuesel a kekengel a Adam?

      A tekoi er a science a mla oterekeklii el kmo a bedenged a rechad a mukdubech el ousbech a kakerous el klekedall el ua hydrogen, me a oxygen, me a carbon, el ngii el rokui el klekedall a sebeched el metik er a chelsel a chutem. Engdi ngmekerang e mo sebechel aika el klekedall el mo dmak el meketbechii a outeliil el bleob?

      A rebetok el hakase a omdasu el kmo a klengar a di mle ngii el duubech, el ulemuchel er a kmal kekerei el klekedall, e mlekekokil el mirrael el mo klou. E a uriul er a betok el miliol el rak, e ngulemuchel el obibii el mo kakerous el klengar. Me nguaisei, engdi a tekoi el “kekerei” a kmal sebechel el mengeuid a uldasu, e le a rokui el ngar ngii a klengar er ngii el mo lmuut er aike el kmal mekekerei el charm a kmal ileakl omebelel, e dirrek el kakerous a blekerdelel. Ngdiak a ta el olechotel a tekoi el mesaod el kmo a klengar a di mle ngii el duubech. Ngbai kmal bleketakl el kmo a rokui el bleob a mera el lolechotel a ileakl el urerel a omebelel ngike el kot el ngarbab el mellomes a rengul el Dios, el diak a ngii di el chad er tia el beluulechad el sebechel el mo mekesiur a llemesel a rengul.d​—Rom 1:20.

      Ka di molatk, ngsebechem el orrenges er a kmal ungil el ongngak me a lechub e ke omes er a kmal klebokel el sunga me a lechub e ngkmal lungil el teleketek el beches el mesil, e di melemolem el omdasu el kmo ngdimlak a chad el meruul aika el tekoi? Ngulterekokl el diak! Engdi chouaika el urerir a rechad a dirrek el kmal diak el sebechel el mo mekesiur sel blechebechel me a klungiolel me a llemesel a rengul ngike el ulemeob er a bedengel a chad. Kede mekerang e mo omdasu el kmo ngdimlak a Chad el Ulemeob? Me a lmuut el tang, ngar er a babier er a Genesis, e ngouchais el kirel a rokui el klengar el ngar tia el chutem, e dirrek el melekoi el kmo ngdi rechad a ulebeob el okesiul a Dios. (Genesis 1:26) E tiang a kmal klemerang, ngdi rechad el ngar a chutem a oba sel klemeriarreng er a Dios el sorir el mengituuk, e dirrek el omeob a klalo, me ngsebechir el duibech a ungil el ongngak me a chelitakl, me a sunga, e dirrek el sebechir el remuul a klalo, e dirrek el chituuk e toketek a beches el mesil. Me ngulterekokl el kmal diak el kirel el mechas a rengud el kmo ngmera el ngar ngii a Dios, el ngii a lmuut el ngarbab el ulemeob a rokui el tekoi.

      Me ngngera sebeched el suubii er sel blekerdelel a omebelel a redil el uluusbech er a chiuesel a kekengel a sechal?e A Dios a mle sebechel el ousbech er a kuk ta er a tekoi, engdi ngoeak tiaikid el omeruul e ngolecholt er a kot el ungil el tekoi. Ngkmal mle soal a sechal me a redil a bo lebechiil, e lolekes er a deleuill er tir el “ua tal chelechad.” (Genesis 2:24) E tia el omeruul a mera el sebeched el mesang a klemerang er ngii, e le sechal me a redil a rruul el kirir el dmak el chachelim, e dirrek el kasisiich er a delongelir el omekeroul er a kmes el deleuill er tir. E tiang a mera el olechotel a kmo Ngike el Ulemeob a mera el betik a rengul, e dirrek el kmal mellomes a rengul.

      Me a lmuut el tang, tirke el mesuub el kirel a genetics a mla suubii el kmo a rokui el chad a mera el milechell el ulekiu a di ta el sechal me a di ta el redil. Me tiang a kmal meketeklii el kmo a cheldecheduch el ngar er a babier er a Genesis a mera el cheldecheduch.

      3. Sel kerrekar er a klemedengei me a dirrek el kerrekar er a klengar a diak el mera el tekoi.

      Ngar er a babier er a Genesis, e ngdiak lolisechakl el kmo aika el kerrekar a mla er ngii a ileakl el klisichel me a urerel. Aikang a di ua bek el kerrekar, engdi a Jehovah a uluusbech el olecholt a belkul a tekoi.

      Me a rechad a dirrek el meruul a osisiu el tekoi. El uaitiang, a chad er a kerrekeriil a mellach er a chad el kmo ngsebechel el mekelebus a lsekum e ngmeruul a uldikel er a chelsel a blil a kerrekeriil. Ngdiak el belkul a kmo ngike el chad er a kerrekeriil a chetil a lemetemall a kingall me a kboub me aike el klekedall er a chelsel a blil a kerrekeriil, ngbai kerekikl el kirel a llechul a beluu el ngii el kerrekeriil a kirel el oureor el melisiich ngii el llach er a beluu. Me ngdi osisiu, a rekakerous el chad el merreder er a belurir a dirrek el uluusbech a skors me a krone el ua lokesiul a rolel a omengedereder.

      Me a leuaisei, e aike el teblo el kerrekar, ngulemtechei er a ngerang? Ngkmal betok a uldasu el mla medung el kirel. Engdi a nger er ngii a kmal bleketakl. Sel kerrekar er a mo medengei a ungil me a mekngit a ullecholt el kmo ngdi ta el Dios a ngar ngii a llemeltel el melilt er a ungil me a mekngit. (Jeremia 10:23) Misei a uchul me ngklengit a lsekum a chad a mo merechorech er a rdechel ngii el kerrekar! E sel kerrekar er a klengar a kuk ulemtechei er a sengk el Dios a sebechel el meskid, el ngii a diak a ulebengelel el klengar.​—Rom 6:23.

      4. A bersoech el mle sebechel el mengedecheduch a di cheldecheduch el chelid.

      Nguaisei, sel cheldecheduch el kirel a bersoech el ngar er a Genesis a sebechel el mo meringel er kid el oumerang er ngii a lsekum e ngdiak dechiuii tia el Biblia el rokir. Me nguaisei, engdi a Bades a kmal sebechel el meketeklii tia el tekoi el kora rrau a rengud er ngii.

      Ngtechang me a lechub e ngngerang a rirellii a bersoech el mo sebechel el mengedecheduch? A rechad er a Israel er a irechar a mle medengei a lmuut el bebil er a omesodel a tekoi el sebechel el meketeklii tia el tekoi el kirel a bersoech. El ua tiang, te mle medengei el kmo alta e a charm a diak el sebechel el mengedecheduch, engdi a anghel a ngar ngii a klisichel el mle sebechel el rullii a charm el mo ua longedecheduch. Me a Moses a dirrek el milluches er sel cheldecheduch el kirel a Balaam; me a Dios a uldureklii a anghel el mo rullii a cheremel a Balam el donkey el mo mengedecheduch el ua chad.​—Ulecherangel 22:26-​31; 2 Petrus 2:15, 16.

      Me ngsebechir a rebebil el anghel, el uldimukl er tirke el anghel el cherrouel a Dios, el meruul a ongasireng el tekoi? A Moses a dirrek el ulemes er a reprist er a Ekipten el meruul a bebil er a olai el di ua ike el mengasireng el urerel a Dios, el ua sera lomult er a skors el mo bersoech. Me a chouaike el klisiich a mileketmokl el ulekiu a urerir tirke el anghel el tir a cherrouel a Dios.​—Exodus 7:8-​12.

      Me nguaisei, a Moses a ngike el milluches er a babier er a Job. E tia el babier a ouchais a betok el kirel ngike el kot el ngarbab el cherrouel a Dios, el ngii a Satan, el ulumulak el omtok er a blakerreng er a rokui el mesiungel a Jehovah. (Job 1:6-​11; 2:4, 5) Me tiang belkul a kmo, a rechad er a Israel er a irechar a mle sebechir el mtebengii el kmo a Satan a rirellii a bersoech er a Eden el mo ua longedecheduch, el mulekngii a Eba me ngtomellii sel blakerreng er ngii el mo er a Dios? Nglocha mle uaisei.

      Me a Satan ngmera el ngike el rirellii a bersoech el mo mengedecheduch el omulak? A uriul e a Jesus a ulemekedong er a Satan el “bulak e demal a blulak.” (Johanes 8:44) Me ngbleketakl el kmo ngike el “demal a blulak” a ngike el uchelel a kot el blulak. Me sel kot el blulak el tekoi a debetik er ngii er a tekingel a bersoech el mo er a Eba. Me ngii el bersoech a mlo omtok er sel omengelechel er a Dios el ulemul er a rechad me ngdiak longang er a blul el rodech, e bai ulumulak el melekoi el kmo: “Ng diak bo mad.” (Genesis 3:4) Me ngbleketakl el kmo a Jesus a mle medengei el kmo a Satan a rirellii a bersoech el mo sebechel el mengedecheduch. Me a Chocholt el lulechotii a Jesus el mo er a apostol Johanes a mileketeklii tia el tekoi, el ulemekedong er a Satan el “chuodel bersoech.”​—Chocholt 1:1; 12:9.

      Me a leuaisei, e ngmeringel er kid el mo oumerang el kmo ngmla er ngii a mesisiich el anghel el mle sebechel el rullii a bersoech el mo mengedecheduch? A rechad el tir a diak a klisichir el ua rechanghel, a dirrek el sebechir el remuul a oningio el mo ua longedecheduch. E tirkang a domekedong er tir el ventriloquist.

      Sel Kot el Ngarbab el Olechotel

      Me kau, ke dirrek el kongei el kmo a rraurreng er a rechad el kirel sel cheldecheduch el medung er a Genesis a mera el diak a ungil el uchetemel? Ngdirrek el ngar ngii a kmal bleketakl el olechotel el kmo tia el cheldecheduch a mera el ngar er a reksi.

      El uaitiang, a Jesus a okedongall el “blak a rengul e klemera locholt.” (Chocholt 3:14) Ngii el mle cherrungel a uchul, e ngdimlak a ta el lomulak e longeuid er a klemerang el tekoi. Me a lmuut el tang, ngullisechakl el kmo ngii a mle chad el kemanget el taem er a uchei er a lemei er a beluulechad el ua rechad. Ngkiliei er bita er a Demal el Jehovah er a uchei er a “le meruul a belulechad.” (Johanes 17:5) Me tiang a belkul a kmo ngii a mle chad er a uchei er a lomuchel a klengar er tia el chutem. Me ngngerang milsaod er ngii ngika el kot el ngarbab el sioning el kirel tia el tekoi el dilubech?

      A Jesus a milsaod el kirel a Adam me a Eba el kmo te mle mera el chad. Ngmillutk el kirel a chebechiielir er sera losaod er a llechul a Jehovah el kmo a chad a kirel el di tang a bechil. (Matteus 19:3-6) Oleko tirka el chad a dimlak lemera el chad, me a sers er a Eden a di delbochel el cheldecheduch, e ngbelkul a kmo a Jesus a milecheblad me a lechub e ngbulak. Engdi aikang a kmal diak lemera el tekoi! Me ngkired el kongei el mo oumerang el kmo a Jesus a mera el mla er a eanged, e dirrek el ulemes er a tellemall el dilubech er a chelsel a sers. Me ngngerang a lmuut el omesoded el kirel tia el bleketakl el olechotel a tekoi el dilubech?

      Me a klemerang el tekoi a kmo, a lsekum e ngdiak doumerang er a cheldecheduch el medung er a Genesis, e ngbelkul a kmo ngdiak doumerang er a Jesus. Me a chouaitia el uldasu a sebechel el rullii el mo meringel er kid el mo medengei a belkul a bebil er a meklou a ultutelel el tekoi me a dirrek el ungil el telbiil el medung er a chelsel a Biblia. Ka me bo desa rolel e ngmeketmokl tia el tekoi.

      [Aike el Footnote]

      a A Jehovah a ngklel a Dios el llechukl er a chelsel a Biblia.

      b Chouaika el uldasu me a lechub e ngklaumerang a kmal diak loltirakl a bades. A Biblia a olisechakl el kmo a rokui el urerel a Dios a cherrungel; e a blulak a mo er ngii el okiu a kuk ta er a rolel. (Duteronomi 32:4, 5) A Jehovah er sel taem er a lemerekong a urerel el omeob er tia el chutem, e ngdilu el kmo a rokui el leriruul a rirellii el “mlo ungil a rengul.”​—Genesis 1:31.

      c Me nguleak a omerellel a Dios, e sel klou el Ieleb a ngildechii a beluulechad, e smuld aike el rokui el olangch lolecholt er a sers er a Eden. A Esekiel 31:18 a mesaod el kmo a “kerrekar er a Eden” a ngilemed er a uchei er a euid el dart el rak er a uchei er a taem er a Kristus. Me tirke el rokui el millasem el osiik er tia el sers er a Eden er a uriul, a dimlak el sebechir el metik er sel mera el basio er ngii.

      d Momes er A Ongkerongel April 1, 2000 er a suobel el dai er ngii a kmo: “A Biblia a Onger Aike el Meklou a Ultutelel el Ker er a Chelechang.”

      e Ngkmal mengasireng el tekoi, e le ngoeak a omesubel a ukeruul e te mla metik er ngii el kmo a chiuesel a kekengel a chad a ngar ngii a techellel el lmuut el duubech. Ngdiak el uai a ngii di el chiuis, ngbai sebechel el lmuut el mukeroul a lsekum e ngdirk medechel a telkib er ngii.

  • A Uchul Me Ngngar Ngii a Belkul er Kau a Sers er a Eden
    A Ongkerongel—2011 | February 1
    • A Uchul Me Ngngar Ngii a Belkul er Kau a Sers er a Eden

      A TA er a kot el klou el ultok el kirel tia el tekoi a ultekengir a rebebil el ngarbab a skulir el chad el kirel a cheldechedechal a sers er a Eden el kmo ngdiak el lolemolem el mesaod er ngii a Biblia. El uaitiang, a ta el brobesong er a omesubel a tekoi er a klechelid el Paul Morris a milluches el kmo: “Ngdiak a lmuut el omesodel a tekoi el kirel a sers er a Eden er a chelsel a Biblia.” Me a tekingel a locha sebechir a rebebil el mo kongei er ngii, engdi tia el cheldecheduch a kmal bleketakl el llechukl er a babier er a Genesis.

      A Biblia a olecholt a betok el omesodel a sers er a Eden me a Adam me a Eba me a dirrek el bersoech.a Engdi a mekngit el tekingir a rebebil el ngarbab a skulir el chad a sebeched el omekesiu er ngii er a tekingir tirke el mengeteklel a klechelid, el tir a kmal mengitechut er a llechukl el cheldechedechal a sers er a Eden. Me tirke el mengeteklel a klechelid el obengterir a rengarbab a skulir el chad a mla mo ta uldesuir e bai kmal omtok er a osisecheklel a Biblia. El okiu a ngera el rolel?

      Ngklou a ultutelel el bo dodengei a tekoi el dilubech er a sers er a Eden, a lsekum e ngsoad el mo ungil medengelii a cherrengelel a Biblia. El uaitiang, a Tekingel a Dios a mileketmokl el kirel el olengeseu er kid el mo metik a nger er aike el kot el meringel el ker el rechad a mo chelebangel. Me a Biblia a melemolem el onger aike el ker el ousbech a omesodel a tekoi el dilubech er a chelsel a sers er a Eden. Ka me bo dosaod a bebil er ngii el tekoi.

      ● Ngera uchul me kede mo chuodel e mad? A Adam ma Eba a mle kirir el kiei el diak a ulebengelel el ngar cheungel a omengederederel a Jehovah. Engdi a lsekum e te omtok er ngii e te mo mad. Me sel sils el tir a omuchel el omtok er a Jehovah e te omuchel el mo chuodel, e dirrek el mad. (Genesis 2:16, 17; 3:19) Te urridii a cherrungel el klechad er tir, e dirrek el mlo uchul a uldiukes el klengit el mo er a rengelekir. A Biblia a mesaod er ngii el kmo: “Le tal chad a uchul ma klengit a siliseb ra belulechad ma rokuil chad a mlora klengit, me ngsiliseb ra rokuil chad a kodall luleak a klengit el me soiseb.”​—Rom 5:12.

      ● Ngera uchul me a Dios a omechei a klengit? Ngar er a chelsel a sers er a Eden, e a Satan a ulemekedong er a Dios el kmo ngomulak e le ngorreked a klungiaol e diak lomesterir a reblebelel. (Genesis 3:3-5) Ngdirrek el omerellel a miluchelii a ker el kirel a llemeltel a Jehovah el mengedereder. A Adam me a Eba a ngileltii el mo oltirakl er a Satan me te ultngeklii a omengederederel a Jehovah el mlo uchul e ngua lolekoi el kmo a chad a sebechel el di ngii el melilt a ungil me a mekngit. Me ngoeak a cherrungel el llemeltel me a llomeserreng er a Jehovah e ngmle medengei el kmo ngar ngii a di ta el rolel e ngsebechel el mo sumecheklii a ultok el mileketmokl. Ngmle kirel el mecherei a klou el taem, me bo el sebechir a rechad el di tir el mengedereder el oltirakl a sorir. Me ngoeak a klengit el mla meteketek el omengesuseu er a Satan a uchul, e ngkmal mla obeketakl a klemerang el tekoi el kmo: Ngkmal diak el sebechel a chad el di ngii el mengedereder el ileakl er a Dios.​—Jeremia 10:23.

      ● Ngerang a moktek er a Dios el kirel a beluulechad? Ngar er a chelsel a sers er a Eden, e a Jehovah a tileketekii a kot el klebokel el sers er tia el chutem. Ngmilsang a ngerechelel a Adam me a Eba el mo omechell el omekeek er a beluulechad e “bo lorreder er ngii,” me bo el sebechel el oberk tia el klebekelel ngii el sers el mekelekelii a beluulechad el rokir. (Genesis 1:28) Me a moktek er a Dios el kirel tia el chutem a mle soal a bo le paradis el belurir a remecherrungel e ta rengrir el chad el telungalek er a Adam me a Eba. Me ngkmal betok el tekoi er a Biblia a mesaod el kirel a otutel sel di mla moktek er a Dios el kirel tia el beluulechad.

      ● Ngera uchul me a Jesus Kristus a mlei er tia el chutem? Sel ultok el dilubech er a chelsel a sers er a Eden a mlo uchul a kodellel a Adam me a Eba me tirke el rokui el uldidellel a rsechir, engdi ngoeak a klou el bltkil a rengul a Dios e ngmlo sebechel el rullii a tekoi el mo uchul a omelatk el kirir a rechad. Nguldureklii a di ta el Ngelekel el me tongetengii a klengar er ngii, el ngii el omeruul a lomekedong er ngii a Biblia el olubet. (Matteus 20:28) Me tiang ngera belkul? Ngbelkul a kmo a Jesus a ngike el mlo “uriul el Adam” e le klengar er ngii a mlo olutii sel klengar el Adam a urridii er a uchelel. Me ngngar er a chelsel sel klengar er a Jesus er tia el chutem, e ngmillemolem el lolengesenges er a Jehovah. E a uriul e ngmlo tongetengii a klengar er ngii el mo olubet el kirel a kngterir, e dirrek el mesterir a techellir tirke el rokui el blak a rengrir el chad el mo sebechir el musubes a kngterir e dirrek el lmuut el nguu sel klengar el mui er a deurreng, el luleldeu a rengrir er ngii a Adam me a Eba er a uchei er a lerebet er a klengit. (1 Korinth 15:22, 45; Johanes 3:16) Me nguaisei, a Jesus a kmal ulterekeklii el kmo ngklemerang el tekoi sel moktek er a Jehovah, el mo olutii tia el chutem el lmuut el mo ua sel paradis el sers er a Eden.b

      A moktek er a Dios a kmal bleketakl, e dirrek el ngar ngii a bleketakl el uchetemel. Ngklemerang el tekoi. El di ua sers er a Eden el mera el basio el mla er tia el chutem, el mla er ngii a charm me a rechad. Me a telbilel a Dios el kirel a ngar medad el klebesei a klemerang el tekoi el kmal di kmedu el mo er ngii. Me a ker a kmo, kau, ke kongei el kmo tia el klengar a mera el klemerang el kirem? Tiang a kmal di mo ultuil er kau. A Dios a kmal soal tia el klemerang el tekoi a bo le klemerang er a rengrir a rokui el chad, el mo lmuut er tirke el mle mekngit a klengar er tir.​—1 Timoteus 2:3, 4.

      A Jesus er a uchei er a lemad, e ngmilengedecheduch er ngike el mle mekngit el chad el mla er bita er ngii. Ngika el chad a mle mekngit el chad, e mle medengei el kmo ngmle kirel el di okodall. Engdi ngii el chad a ulebult el mo er a Jesus el mle soal a longelaod er ngii, e lebsang a omelatk. Me ngngerang dilung a Jesus? Ngdilu el kmo: “Ke mo obengkek el ngara Baradis.” (Lukas 23:43) Me sel blekerdelel a Jesus el mle soal el mo mesang ngike el mekngit el chad el mekiis, e lenguu a klengeltengat el mo kiei el diak a ulebengelel el ngar er a paradis, a ochotii el kmo ngdirrek el kmal soal omnguu tiaikid el osisiu el klengeltengat. Ngkmal imis el soal! A Demal me ngdirrek el kmal soal! Me a lsekum e ngdirrek el soam tia el merael el mei el klengar, e ngkmal kirem el mo blak a rengum el mesuub el kirel ngike el Dios el milebii a sers er a Eden.

      [Aike el Footnote]

      a Ngsebeched el omes a tekoi el medung er a Genesis 13:10; Duteronomi 32:8; 2 Samuel 7:14; 1 Kronika 1:1; Isaia 51:3; Esekiel 28:13; 31:8, 9; Lukas 3:38; Rom 5:12-​14; 1 Korinth 15:22, 45; 2 Korinth 11:3; 1 Timoteus 2:13, 14; Judas 14; me a Chocholt 12:9.

      b A lsoam a lmuut el omesodel a olubet el tengetengel a Kristus, e momes er a 6 el bliongel er a parakurab 10 el mora 11, er a babier el Ng Sebechem el Kie er a Paradis er tia el Chutem el mo Cherechar, el mirruul er a Resioning er a Jehovah.

      [Baks/Siasing el ngar er a 10 el llel]

      A ULAOCH EL RULLII A BIBLIA EL MO CHERRUNGEL

      “E kau [el bersoech] ma redil a mo kauketui, ma ruldidellel a rsechem ma ruldidellel a rsechel a redil a di mo blechoel el kaucheraro. E a uldidellel a rsechel a mo rukemii a bdelum e kau a mo mengchii a kotel ochil.”​—Genesis 3:15.

      Tiaikid a kot el ulaoch er a Biblia el lullekoi er ngii a Dios er a chelsel a sers er a Eden. Te rua techang tirke el teua el chad: el redil me a uldidellel a rsechel, me a bersoech me a uldidellel a rsechel? E okiu a ngera el rolel e a “klauketui” a omuchel er a delongelir?

      BERSOECH

      Satan el Diabelong.​—Chocholt 12:9.

      REDIL

      Cheldebechellel a Jehovah el ngar er a eanged. (Galatia 4:26, 27) A Isaia a melekoi el kirel a “redil” el ulemlaoch el kmo ngmo mechellii a beches el renged.​—Isaia 54:1; 66:8.

      ULDIDELLEL A RSECHEL A BERSOECH

      Tirke el melilt el mo meruul a soal a Satan. ​—Johanes 8:44.

      ULDIDELLEL A RSECHEL A REDIL

      Ngii a Jesus el ngike el tilobed er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah el ngar er a eanged. Te dirrek el ngar ngii tirke el uldimukl er a ‘ruldidellel a rasech’ el tir a rudam er a Kristus, el mo mengedereder el ngar er a eanged el obengkel. Tirkang a tirke el ngellitel el Kristiano el toketekii a beches el renged, el ngii a “Israel ra Dios.”​—Galatia 3:16, 29; 6:16; Genesis 22:18.

      MENGCHII A KOTEL A OCHIL

      A meringel el tellemall el mlo er a Messias, engdi ngdi tedeb a ringelel. A Satan a mlo uchul a kodellel a Jesus er tia el chutem. Engdi a Jesus a liluut el mekiis.

      MO MERUKEM A BDELUL

      Okngemedel a Satan. A Jesus a mo okngemedii a Satan el diak a ulebengelel. Me a uchei er a lokngemedii a Satan e ngmo sumecheklii sel klengit el ngii el Satan a miluchelii er a chelsel a sers er a Eden.​—1 Johanes 3:8; Chocholt 20:10.

      El kirel a omesodel a dai er a Bliblia, e momes er a babier el dai er ngii a The Bible-What Is Its Message? el mirruul er a Resioning er a Jehovah. Engdi tia el babier a diak er a tekoi er a Belau.

      [Siasing el ngar er a 11 el llel]

      A Adam me a Eba a mlo chuarm er a blsel a klengit el lerirellii

Palauan Publications (1996-2024)
Log Out
Log In
  • Palauan
  • Share
  • Preferences
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Terms of Use
  • Privacy Policy
  • Privacy Settings
  • JW.ORG
  • Log In
Share