ONGEIM EL BLIONGEL
A Olubet a Kot el Ngarbab el Sengk er a Dios
Ngerang a olubet?
Ngmilekerang e meketmokl?
Ngera belkul el kirem?
Ke mekerang e oba omereng el saul el kirel?
1, 2. (a) Ngera rullii a sengk el kmal mo mekreos? (b) Ngera uchul me a olubet a kot el mekreos el sengk el sebechem el nguu?
NGERA sel kot el mekreos el sengk el bla mnguu? A sengk a diak el belkul a kmo ngdi sel lemeringel a cheral e ngii a klou a ultutelel. E le a mera el kerresel a diak el medebodeb el oeak a udoud. Ngbai, sel sekum ngmlo uchul a deuil a rengum me a lechub e ngmilchir a techerelbesum, e komes er ngii el kmal mekreos.
2 Ngar er ngii a kmal ileakl el sengk el sebechem el nguu er aike el rokui el sengk el ngar er ngii. E tiang a sengk er a Dios el mo er a rechad. A Jehovah a mla meskid a betok el tekoi, engdi sel kot el mekreos el sengk er ngii a tenget el olubet er a Ngelekel el Jesus Kristus. (Monguiu er a Mateus 20:28.) Me kede mo mesa el ngar tia el bliongel el kmo, a olubet a kot el mekreos el sengk el sebechem el nguu, e le ngsebechel el mo uchul a diak lobasech el deuil a rengum, e meskau aike el kmal meklou a ultutelel el tekoi el mousbech. Nguaisei, a olubet a kot el ngarbab el olechotel a bltkil a rengul a Jehovah el kirem.
NGERANG A OLUBET?
3. Ngerang a olubet, e ngera kirel el mo bleketakl a rengud er ngii me bo doba omereng el saul el kirel?
3 A beot el omesodel a kmo, ngsel rolel e a Jehovah a mo olsobel er a rechad er a klengit me a kodall. (Efesus 1:7) Me a bo el bleketakl er a rengud tia el osisechakl er a Biblia, e ngkired el mo melatk er a tekoi el dilubech er a sers er a Eden. E le ngdi sel bo el bleketakl er a rengud a tekoi el lurriid a Adam er a lebo er a klengit, e seikid e kede mo medengelii a uchul me a olubet a kmal mekreos el sengk.
4. Ngera mle belkul a cherrungel el klengar el kirel a Adam?
4 Sera lebebii a Adam, e a Jehovah a milsa cherrungel el klengar, el ngii a kmal mekreos. Ngbelkul a kmo, a Adam a ulebeob el cherrungel a bedengel me a uldesuel, me ngdiak el bo el secher me a ka bo el chuodel me a lechub el mad. E mla er ngii a ileakl el deleuill er ngii me a Jehovah. A Biblia a melekoi el kmo, a Adam a mle “ngelekel a Dios.” (Lukas 3:38) Me a Adam a mla er ngii a kmes el deleuill er ngii el obengkel a Dios, el di ua deleuill er a ngalek me a betik er a rengul el demal. A Jehovah a milengedecheduch er ngika el ngelekel, e silbedii el kmo ngera mle soal a bo loruul e milsa ureor el mlo uchul a deuil a rengul.—Genesis 1:28-30; 2:16, 17.
5. Ngera belkul sel ledu Biblia el kmo, a Adam a ulebeob el “okesiul a Dios”?
5 A Adam a ulebeob el “okesiul a Dios.” (Genesis 1:27) Tiang a dimlak el belkul a kmo, a Adam a mle ua teletelel a Dios. E le ngdi ua aike el desiluub er a 1 el Bliongel, a Jehovah a reng. (Johanes 4:24) Me ngbai belkul a kmo, a Adam a ulebeob el olab a blekerdelel a Dios, el ua bltikerreng me a llomeserreng me a llemalt me a klisiich. A Adam a mle ua Demal el oeak a kmal klou a ultutelel el rolel. Ngmle sebechel mimokl el melilt a tekoi. Me ngdimlak el ua mesil el di sebechel meruul a ulterekokl el tekoi el kirel el meruul. Ngbai mle sebechel el di ngii el melilt a ungil me a mekngit. Me omko ngileltii el mo olengesenges er a Dios, e ngmle sebechel el kiei el diak a ulebengelel er a baradis el chutem.
6. Ngera ngurridii a Adam er a bo lak lolengesenges er a Dios? E tiang mlo uchul a ngerang el kirel a klengelakel er ngii?
6 Me a Adam er a bo lak lolengesenges er a Dios e ngmle kirel mengkad er a ngarbab el char, el ngii a kodall. A kngtil a uchul e ngurridii a cherrungel el klengar me a rokui el klengeltengat el obengkel. (Genesis 3:17-19) Ngklengiterreng, e le Adam a dimlak di loridii tia el mekreos el klengar el di kirel, e ngdirrek el kirel a klengelakel er ngii. A Tekingel a Dios a kmo: “A klengit a siliseb er a beluulchad el okiu a tal chad [el Adam], ma kodall a ulekiu a klengit el mei, ma kodall a ulemerk el mor a re chad el rokui, ele rokui a mlor a klengit.” (Rom 5:12) Nguaisei, kid el rokui a mludiukes er a klengit el mla er a Adam a uchul me a Biblia a melekoi el kmo, a Adam a ‘ulterur’ ngii me a klengelakel er ngii el mo sibil a klengit me a kodall. (Rom 7:14) Ngmlo diak a omelatk el kirel ngii me a Eva e le ngmle durengrir el mo diak lolengesenges er a Dios. Engdi kid a rengelekir a mekerang?
7, 8. A olubet nguldimukl er ngii a ngera el teblo el tekoi?
7 A Jehovah a ulsebelii a klechad el oeak a olubet. Ngera olubet? Ngblechoel el mesaod a eru el tekoi. A kot, e a olubet a sel char el dongkad er ngii me bo el sebechel el mo er ngii a ilmokl me a lechub e kede omechar el olluut er a kmung ngerang. Tia sebeched el omekesiu er ngii er a char el melubet er a reblebaol er a mekemad. Ongerung, e a olubet a char el mo cheral a kmung ngerang. Me ngosisiu ngii me a char el mlo mengkad er a tellemall el dilubech. El uai tiang, a lsekum a chad a mlo uchul a accident, e ngmo kirel el mengkad me a lechub e ngmtechir sel miltemall.
8 Ngmekerang e mo sebechel el meketmokl tia el kmal klou el tekoi el lurridii a Adam, me bo el sebeched el mo mimokl er a klsibai el mo er a klengit me a kodall? Ka me bo domes er a olubet el lekiltmeklii a Jehovah me a belkul el kired.
NGMILEKERANG A JEHOVAH E KUTMEKLII A OLUBET?
9. Ngmle ua ngera el olubet a usbechall?
9 Ngcherrungel el klengar a ririid a uchul, me ngdiak el sebechel a diak el cherrungel el klengar er a chad el mecherar el olutii. (Psalm 49:7, 8) Me ngmle usbechall a olubet el ngii a mle osisiu ngii me sel ririid el klengar. Tiang a oltirakl er a omellach el kirel a cherrungel el llemalt el ngar er a Tekingel a Dios el kmo: “Klengar el kirel a klengar.” (Duteronomi 19:21) Me ngngera mo sebechel el mtechir a cherrungel el klengar el lurridii a Adam? Ngusbechall a ta er a cherrungel el klengar el mo ‘olubet’ el osisiu ngii me sel ririid.—1 Timothy 2:6, BT.
10. Ngmilekerang a Jehovah e kutmeklii a olubet?
10 Ngmilekerang a Jehovah e kutmeklii a olubet? Ngulderechii a ta er a cherrungel el ngelekel el mla er a eanged el mei er tia el chutem. Engdi ngdimlak di loderechii a ngii di el ta er tir e ngbai ulderchii ngike el kot el mekreos er a rengul, el di ta el Ngelekel. (Monguiu er a 1 Johanes 4:9, 10.) E ngii el Ngalek a kmal kilengei el choitii a delengcheklel er a eanged. (Filipi 2:7) Me ngdi ua dulsuub er sel bliongel er a uchei, a Jehovah a mirruul er a ongasireng er a loiuelii a klengar er ngii el Ngalek el mo er a omecherellel a Maria. Me ngoeak a chedaol reng er a Dios, e a Jesus a milechell el cherrungel me ngdimlak el ngar er a cheungel a delbeklel a klengit.—Lukas 1:35.
A Jehovah a milskid a di ta el Ngelekel el mo olubet el kired
11. Ngmekerang e sebechel a ta el chad e mo olubet el kirir a rebetok el chad?
11 Ngmekerang e sebechel a ta el chad el mo olubet el kirir a rebetok el chad? A kot, e te milekerang a rechad e mo er a klengit? A Adam er a lebo er a klengit, e ngurridii a cherrungel el klengar er ngii, me ngdi mlo sebechel el meliukes er a klengit me a kodall el mo er a rengelekel. A Jesus, el Biblia a omekedong er ngii el kmo “uriul el Adam” a mle cherrungel a klengar er ngii, e dimlak a ta el lebo er a klengit. (1 Korinth 15:45) Me a Jesus a ua leblo er a deruchellel a Adam me bo el sebechel el losebelid. Me sera letengetengii a cherrungel el klengar er ngii el oba cherrungel el blekongesenges el mo er a Dios, e ngkilkedir a ngkedel a kngtil a Adam. E tia mlo uchul a omelatk el kirir a rengelekel a Adam.—Rom 5:19; 1 Korinth 15:21, 22.
12. Ngera mlo bleketakl el oeak a ringel el lechilarm a Jesus?
12 A Biblia a mesaod a ringel el lechilarm a Jesus er a uchei er a kodellel el kmo, ngmeringel el chelebed me a meringel el kodall el deleel el ngar er a teluo el kerrekar. (Johanes 19:1, 16-18, 30; Suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el kmo, “Ngera Uchul me a Remera el Kristiano a Diak Lousbech er a Kerus el Ngar er a Omengull er Tir?”) Ngera uchul me ngmle kirel a Jesus el kmal mo chuarm? Ngar er a ta er aike el ulebongel el bliongel, e kede mo mesa el kmo, a Satan a dilu el kmo ngdiak a chad el chelebangel a ringel e mo melemolem el blak a rengul el mesiou er a Jehovah. Me a Jesus a kmal mle ungil el onger er tia el omelsemai er a loutekangel a meringel el ongarm e lolemolem el blak a rengul. Ngmileketeklii el kmo a cherrungel el chad el ngar er ngii a klisichel el mimokl el melilt a tekoi, a sebechel el mtekangel a ngii di el ngerang el loruul a Diabelong el mo er ngii e lomelemii a cherrungel el blakerreng el mo er a Dios. A Jehovah a locha kmal mle dmeu a rengul er a lomes er a blakerreng er ngika el kmal betik er a rengul el Ngelekel!—Osisechakl 27:11.
13. Ngokiu a ngera rolel e ngmilekekad tia el olubet?
13 Ngokiu a ngera rolel e ngmilekekad tia el olubet? Sera 14 el kebesengil a buil er a Rechijudea el Nisan er a rak er a 33 C.E., e a Dios a kilengei er ngika el cherrungel el diak a kngtil el Ngelekel me te mekodir. Me a Jesus a tilengetengii a cherrungel el klengar er ngii el “di mle tal le modars.” (Hebru 10:10, BT) Edei el klebesei er a uriul, e a Jehovah a ulekisii el mo er sel dimla blekerdelel a klengar er ngii er a lengar er a eanged. Me ngngar er a eanged, e a Jesus a mlo duum er a medal a Dios el oba sel char el olubet el tenget el kirel a osobel el mo er a rokui el ngelekel a Adam. (Hebru 9:24) Me a Jehovah a kilengei er tia el tengetengel a Jesus el ua olubet, el ngii a mle usbechall el mo melubet er a klechad er a klsibai er a klengit me a kodall.—Monguiu er a Rom 3:23, 24.
A OLUBET, NGERA SEBECHEL EL MO BELKUL EL KIREM?
14, 15. Ngera kired el meruul me bo denguu a klausubes el kirel a kngtid?
14 Me alta e kede ngar er a klengit, engdi ngsebeched el loldeu a rengud er aike el klengeltengat el mo er ngii lokiu a olubet. Ka me bo domes a bebil er a klungiaol el mo er ngii er chelechang me a ngar medad el ngii a mei el oeak tia el mekreos el sengk el mla er a Dios.
15 A klausubes er a klengit. Kid a mludiukes er a diak el cherrungel el klengar a uchul me ngmeringel er kid a meruul a melemalt. Kede mo er a klengit el oeak a omelekinged me a omerelled, engdi ngoeak a olubet el tengetengel a Jesus, e ng “melubet er kid er a klengit.” (Kolose 1:13, 14) Me nguaisei, engdi a bo denguu a chouaisei el klausubes, e ngkired el mera el mo er a bult. Ngdirrek el kired el mo ngariou a rengud e meluluuch el mo er a Jehovah el olengit a klausubes el oeak a klaumerang er kid er a olubet el tengetengel a Ngelekel.—Monguiu er a 1 Johanes 1:8, 9.
16. Ngera rullid el mo sebeched el klikiid a ukltked e mengull er a Dios? E ngera uchul me a klikiid el ukltkel a chad a kmal mekreos?
16 Ngklikiid a ukltked er a medal a Dios. A mekngit el ukltked a sebechel el rullid el mo diak a omeltked e mo omdasu el kmo ngdiak a ultuteled. Me ngoeak a olubet, e alta e ngdiak demecherrungel, engdi a Jehovah a rullid el mo sebeched el mengull er ngii el klikiid a ukltked. (Hebru 9:13, 14) Tia el tekoi a rullid el mo mimokl el mengedecheduch er a Jehovah el oeak a nglunguuch. (Hebru 4:14-16) A dolemolem el klikiid a ukltked e ngbudech a uldesued, e mo ungil a rengud er a tekoi el doruul, e mo dmeu a rengud.
17. Ngera el klengeltengat a mo er ngii e le Jesus a mlad el kired?
17 A omelatk er a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a baradis el chutem. A Rom 6:23 a kmo: “Ele omeksullel a klengit a kodall.” Ngdochelii el kmo: “E ngdi diak el ocheraol el sengk er a Dios, a diak a ulebengelel klengar el ngar a Kristus Jesus el Rubak er kid.” Ngar er a 3 el Bliongel, e kede milsaod aike el klengeltengat el mo er ngii er a Baradis er tia el chutem. (Ocholt 21:3, 4) Aika el rokui el klengeltengat er a ngar medad el uldimukl er ngii a diak a ulebengelel el klengar el cherrungel a klisichel a bedenged, a sebechel el meketmokl e le Jesus a mlad el kired. Me a bo dolai aika el klengeltengat, e ngkmal kired el mo olecholt a omereng el saul er kid er a sengk er a olubet.
KE MEKERANG E OBA OMERENG EL SAUL EL KIREL?
18. Ngera me ngkired el mo oba omereng el saul el mo er a Jehovah el kirel a olubet?
18 Ngera me ngkired el mo oba dmolech el omereng el saul el mo er a Jehovah el kirel a olubet? A sengk a ileakl el mekreos er a rengud sel dodengei el kmo a chad el milskid a kmal chilitii a klou el temel, me a blakerreng er ngii, me a lechub e ngklou el ududel el kirel. Ngkmal rutechii a rengud sel desa el kmo ngii el sengk a olechotel a bltkil a rengul ngii el chad el mei er kid. Me a olubet a kot el mekreos er a rokui el sengk, e le Dios a rirellii a kmal klou el tekoi me bo el sebechel el meketmokl. A Johanes 3:16 a kmo: “Ele Dios a kmal mle betik a rengul er a beluulchad me ng milsa di tal Ngelekel.” Me a olubet a kot el ngarbab el olechotel a bltkil a rengul a Jehovah el kired. Ngdirrek el omeketakl er a bltkil a rengul a Jesus, el kilengei el mo odersii a klengar er ngii el kired. (Monguiu er a Johanes 15:13.) Me tia el sengk er a olubet a kmal kirel oterekeklii a rengud er a bltkil a rengul a Jehovah me a Ngelekel el mei er kid.—Galatia 2:20.
A bo dodengei a betok el kirel a Jehovah a ta er a rolel a dochotii a omereng el saul el kirel tia el olubet el sengk er ngii el mei er kid
19, 20. Ke mekerang e oba omereng el saul el kirel a olubet el sengk er a Dios?
19 Me ke mekerang e mo ochotii a omereng el saul el kirel tia el olubet el sengk er a Dios? A kot, e bo modengei a lmuut el betok el kirel ngika el Ngarbab el Omeskid tia el Sengk, el Jehovah. (Johanes 17:3) A omesubel a Biblia el obengkel tia el babier a sebechel el ngosukau. Me sel bo modengelii a Jehovah, e ngmo betik a rengum er ngii me ngmo soam el oldeu er a rengul.—1 Johanes 5:3.
20 Molecholt a klaumerang er tia el olubet el tenget. A Biblia a melekoi el kirel a Jesus el kmo: “Ngikel oumera er a Ngalek oba diak a ulebengelel klengar.” (Johanes 3:36) Me kede mekerang a dochotii a klaumerang er kid er a Jesus? Tia diak el mocholt el loeak a di omelekoi. A Jakobus 2:26, BT a kmo: “A kloumera el diak chomerellel a ulekoad.” Me a mera el klaumerang a obeketakl el oeak a ‘omeruul.’ Me a ta er a rolel a dochotii a klaumerang er kid er a Jesus a oeak sel debo er a tkurrebab el klisiched el oltirakl er a kerebil el ngar er a omelekinged me a omerelled.—Johanes 13:15.
21, 22. (a) Ngera uchul me ngkired el mo er a Chedaol Belsoil er a Jesus er a bek el rak? (b) Ngera mo soadel er a 6 me a 7 el Bliongel?
21 Bo er a Chedaol Belsoil er a Rubak er a bek el rak. Sel kesus er a Nisan 14, er a rak er a 33 C.E., e a Jesus a kiltmeklii a ileakl el tekoi el lomekedong er ngii a Biblia el kmo ng “Chedaol Belsoil.” (1 Korinth 11:20; Mateus 26:26-28) Tiang a dirrek el okedongall el kmo ngomekltked er a kodellel a Kristus. A Jesus a kiltmeklii tiang el mo olengeseu er a rechapostol er ngii me a rokui el mera el Kristiano er a uriul er tir el mo melatk el kmo, nguleak a kodellel el cherrungel el chad, e a klengar er ngii a mlodars el mo olubet. Me ngdilu el kmo: “Moruul er ngii el kirel omeltkiu er ngak.” (Lukas 22:19) Me sel debo er a Chedaol Belsoil, e ngmekltkid er a klou el bltkil a rengul a Jehovah me a Jesus el mlocholt el loeak a olubet. Me kede olecholt a omereng el saul sel debo er a Chedaol Belsoil er a kodellel a Jesus el meketmokl er a bek el rak.a
22 Me a olubet el lekiltmeklii a Jehovah a kmal mekreos el sengk. (2 Korinth 9:14, 15) Tia el mekreos el sengk a dirrek el sebechel el mo uchul a klungiolir a rulekoad. A 6 me a 7 el Bliongel a mo smodii el kmo ngmekerang e mo uaisei.
a A lsoam a lmuut el betok el tekoi el kirel a belkul a Chedaol Belsoil er a Rubak, e momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el dai er ngii a kmo, “Chedaol Belsoil er a Rubak—A Omengedaol el Kobkellii a Dios.”