-
A Biblia a mle Sebechel el Mukerreu me Ngdiak LemetemallA Ongkerongel—2016 | July
-
-
OMESODEL A SUOBEL ER A MEDAL TIA EL BABIER | A BIBLIA—A CHISEL A ULEKERREUIL ME A OMENGETMEKLEL
A Biblia a mle Sebechel el Mukerreu me Ngdiak Lemetemall
A TELEMELLEL: A papyrus me a parchment aike el klekedall el luluusbech a remilluches er a Biblia me tirke el copyist.a (2 Timothy 4:13) Me ngoeak a ngera el rolel, e aika el klekedall a mle sebechel el mo uchul a telemellel me a okngemedel a Biblia?
A papyrus a di beot el mesodel e mengubet a chiro er ngii e metemall. A re Egyptologists el Richard Parkinson me a Stephen Quirke a melekoi el kmo: “A llel a sebechel mo mechut e mecherad el di mo ua chebechab. Me sel lemedechel el meketeket e ngsebechel ngii el iluil el babier el mo bekngiuk e mo dekimes e meka er a mekekerei el charm. E ileakl a lsekum ngdelakl e ngkmal soal aike el white ants el menga er ngii.” A bebil er aika el babier el blo lebetik er a uriul a di milenga er a sils me a lechub e ngdelekimes me ngmiltemall.
A parchment a lmuut el mesisiich er a papyrus, engdi ngdirrek el sebechel el metemall a lsekum ngdiak dekerekikl er ngii me ngdi menga er a sils me a delekimes me a mesisiich el kleald.b A charm a dirrek el kmal soal aika el klekedall. Me a babier el Everyday Writing in the Graeco-Roman East, a mesaod el kirel aike el babier er a irechar el kmo, “aikang a metetemall el klalo me a lsekum ngdimlak lemetemall, e ngbelkul a kmo ngmle ungil el kltmokl.” Me oleko Biblia a miltemall e a klumech er ngii me ngdirrek el ngilemed.
A ROLEL E NGMLUKERREU A BIBLIA: A llach er a Judea a milengelechel er a rebek el mo king el mo “oiuid er a ta er a babier a llach” el ngar er aike el kot el eim el babier er a Biblia. (Duteronomi 17:18) Me a lmuut el tang, tirke el copyist a riruul a kmal betok el manuscript, me ngar er a taem er a rekot el Kristiano e a Bades a mlo sebeched el metik er a chelsel aike el blil a ongdibel er a beluu er a Israel el mo lmuut er a cheroid el beluu er a Masedonia! (Lukas 4:16, 17; Rellir 17:11) Me ngmilekerang a bebil er aike el chuodel el manuscript e dimlak lemetemall el me lmuut er chelechang?
Aike el manuscript el okedongall el Dead Sea Scrolls, a mle sebechel el mukerreu el betok el rak e le ngmle seluk er a chelsel a bekai e ngar er a chelsel a ii er a cheliliik el beluu
A chellimosk el chad el Philip W. Comfort el mesaod el kirel a New Testament a dmu el kmo: “A rechad a mle medengelterir a rechad er a Judea el blechoel el mesuk a iluil el babier er a chelsel a ollumel me a lechub a bekai el mo omekerreu me ngdiak lemetemall.” Me a Rekristiano a uleltirakl er tia el omeruul. Me ngar er ngii a bebil er a manuscript er a Biblia el dirk lebiltik el ngar er a bekai, e ngar er a chelsel a milkolk el basio me a ii el ngar er a cheliliik el beluu.
A KLUNGIOLEL: A betok el telael el manuscript er a Biblia el mla mo betok er a 2,000 el rak er a lemeluches, a mle sebechel el meketmokl el me lmuut er chelechang. Me ngdiak a ngii di el babier er a irechar el sebechel el mo mekesiur a ildisel aika el manuscript el ngii a milluches er a kmal meketeketang.
a A papyrus a klekedall el mengai er a dellomel el duubech er a chelsel a ralm el papyrus a ngklel. E a parchment a meruul er a budel a charm.
b El ua tiang, sel uleketmokl el copy er a U.S. Declaration of Independence a mle lluches er a parchment. Me a 250 el rak er a uriul, e ngmla nguemed a chiro er ngii me ngkmal dikea el sebechel el ungil el mechuiu a tekoi er ngii.
-
-
A Biblia a Mlo Sebechel el MeketmoklA Ongkerongel—2016 | July
-
-
OMESODEL A SUOBEL ER A MEDAL TIA EL BABIER | A BIBLIA—A CHISEL A ULEKERREUIL ME A OMENGETMEKLEL
A Biblia a Mlo Sebechel el Meketmokl
A TELEMELLEL: A rebetok el chad er a balatiks me a remengeteklel a klechelid a melisiich a betok el tekoi el omtok a klumech el ngar er a Biblia. Te blechoel el ousbech a klisichel a deruchellir el melasem el merrob er a rechad me ngdiak lousbech a Biblia me a lechub e loruul me a lechub e te oliuid er ngii. Ka molatk aika el eru el tekoi:
Ngar er a bekord el 167 el rak er a uchei er a Kristus, e a Seleucid King Antiochus Epiphanes a ullerrimel er a rechad er a Judea el mo mengull a klechelid er a Grik, e dilu me lemeseseb e letemall a rokui el Biblia el mle tekoi er a Hebru. Me a chad er a reksi el Heinrich Graetz a milluches el kmo: “A rechedal a silodel e sueseb a rokui el iluil el babier er a Llach e lebiltik. Te dirrek el milekodeterir tirke el rokui el mle ultuil er aika el babier el kirel a ngeso me a ongelaod.”
Middle Ages: A rebebil el mengeteklel a klechelid er a Katolik a kesib a rengrir, e le redi chad a olisechakl a tekoi el ngar er a Biblia el omtok a osisecheklir a rechad er a Katolik el ousbech a babier er a Biblia me aike el babier er a Psalm el tekoi er a Latin. A ta el council er a ikelesia a millisiich er a rechederir el mo “blak a rengrir e diak lemeterob el osiik er tirka el chad er a chelsel a bek el obliil me a kliokl. . . . Me a ngii di el blai el lebetik er tirka el chad a bo letemellii.”
Me a lsekum a cheraro a mlo sebechir el tomellii a Biblia e ngmlo nguemed a klumech el ngar er a chelsel.
A tekoi er a Merikel el oidel a Biblia el lulleiuid er ngii a William Tyndale a mileketmokl, alta e ngmle mekull a loruul er ngii me a omeleseb el Biblia me a kodellel ngii el Tyndale er a rak er a 1536
A ROLEL E NGMLUKERREU A BIBLIA: A King Antiochus a di mle blak a rengul el olekngemed er a rechad er a Judea el ngar er a beluu er a Israel, engdi a rebebil er tir a mla mo kiei er a kuk bebil el beluu. A remeduch el merriter a tekoi a mlo medengei el kmo, ngar er aike el kot el dart el rak e a betok er a 60% er a rechad er a Judea a mla mo kiei er a ngodech el beluu. Me ngar er aike el blil a ongdibel er tir, e te milengetmokl a Bades el osisiu el Bades el blo lousbech er a uriul el telecheroll el mlo uldimukl er tirke el mlo Kristiano.—Rellir 15:21.
Me ngar aike el taem er a Middle Ages, e a rechad el mle sorir a Biblia a mlo mesisiich er a odechelakl e millemolem el oliuid e meluches a Bades. Me a dertedobech er a Biblia a locha mlo er ngii el ngar er a kuk betok er a 33 el bedengel a omelekoi er a chelsel aike el rak er a 1500—er uchei er a lebo er ngii a printing press! Me a uriul er isei e a Biblia a kmal mlo mereched a oidel me a omengetmeklel.
A KLUNGIOLEL: Me alta e a reking me a remeruul a cheleuid el mengeteklel a klechelid a millasem el melemall er a Biblia, engdi tia el babier a kot el klou a omerusel, e kot el betok a ildisel el mla moiuid a doltirakl er a reksi. Ngdirrek el mla mo uchul e a bebil el beluu a ngmodech a llechul a belurir, me a tekoi er a bebil el beluu, me a dirrek el klengar er a rebetok el miliol.
-
-
A Biblia a Mileketmokl me Ngdimlak Lemengodech a Klumech er a ChelselA Ongkerongel—2016 | July
-
-
Tirke el Masoretes a kmal mle kerekikl sel loliuid a Bades
OMESODEL A SUOBEL ER A MEDAL TIA EL BABIER | A BIBLIA—A CHISEL A ULEKERREUIL ME A OMENGETMEKLEL
A Biblia a Mileketmokl me Ngdimlak Lemengodech a Klumech er a Chelsel
A TELEMELLEL: A telemellel el ua chetul me a ultok el kirel a Biblia a dimlak el sebechel el tomellii. Me nguaisei, engdi a rebebil el copyist me a ruliuid er ngii, a millasem el melodech a klumech er a chelsel a Biblia. A lebebil er a taem e te millasem el melodech a tekoi er a chelsel el mo oltirakl a osisecheklir. Ka me bo dosaod a bebil el tekoi el dilubech:
Blil a omengull: Ngar er a delongelel aike el rak er a eua el dart el rak me a eru el dart el rak er a uchei er a Kristus, e tirke el milluches er a Samaritan Pentateuch a ulsiseb a tekoi er a uriul er a bades er a Exodus 20:17 el kmo, “ngar er a Aargaareezem. E ko mo toketekii a olengetongel er ngii.” Tirka el chad er a Samaria a ulemdasu el kmo, ngmo sebechir el rullii tia el Bades el mo melisiich er a okedecherul a templo el ngar er a “Aargaareezem,” me a lechub e ng Rois Gerisim.
Osischeklel a trinidad: Ngar er a bekord el 300 el rak er a uriul er a lemeluches a Biblia, e a ta el chad er a omeluches el kirel a trinidad a dilechelii a tekoi er a chelsel a 1 Johanes 5:7 el kmo, “ngar er a eanged, e a Chedam me a Tekoi, me a Chedaol Reng: tirka el tedei a di tang.” E tia el tekoi a diak debetik er ngii er aike el dimla llechukl er a Biblia. A ta er a merriter er a Biblia el Bruce Metzger a mesaod el kmo, “Ngar er aike el elolem el dart el rak el mei, e aika el tekoi a di mle sebeched el metik er a chelsel aike el manuscript er a babier el Old Latin me a babier el [Latin] Vulgate.”
Ngklel a Dios: A rebetok el uliuid er a Biblia a millisiich er a uldesuir a rechad er a Judea el ulemdasu el kmo ngmekull a dolekoi er a ngklel a Dios, e ngilebetii ngii el ngklel a Dios er a Chedaol Llechukl. Te ngiluu a dai el ua “Dios” me a lechub e ng “Rubak” el mtechir a ngklel a Dios. E aikang a tekoi el dirrek el luluusbech er a chelsel a Biblia el mesaod er a sechal me a klalo el ousbech el kirel a klsuul el omengull me a dirrek el Diabelong.—Johanes 10:34, 35; 1 Korinth 8:5, 6; 2 Korinth 4:4.a
A ROLEL E NGMLUKERREU A BIBLIA: A kot el uchul e te locha mla er ngii a rebebil el copyist er a Biblia el dimlak lekerekikl me a lechub e te mle cheblad, engdi a rebetok er tir a kmal mle meduch e kerekikl el meruul er a urerir. Tirka el Masoretes a uliuid aike el Bades el tekoi er a Hebru er a delongelel a elolem el dart el rak el mo er a teruich el dart el rak er a uriul er a Kristus el mo er a tekoi el dodengelii er chelechang el Masoretic text. Te mle kerekikl el omechur a tekoi me a llechukl me bo lodengei el kmo ngdiak a cheleuid el bla lerellii. Me a lsekum ngtelkib el mo ngodech er a uldesuir er aike el dimla babier el lousbech, e te locha olangch er a ulebengelel a babier. Tirka el Masoretes a dimlak lekengei el mengeuid a tekoi er a chelsel a Biblia. Me ngike el Professor Moshe Goshen-Gottstein a milsaod el kmo, “a lsekum te ngodechii a tekoi er a chelsel e tia el omeruul a mo kot el ngarbab el klengit el bla lerellii.”
Ongerung, aike el betok el manuscript er chelechang a mera el ngosuterir a remerriter er a Biblia el mo metik aike el cheleuid el tekoi el siliseb er a chelsel a Biblia. El ua tiang, a remengeteklel a klechelid a mla mo betok el rak el lolisechakl el kmo, aike el babilengir el tekoi er a Latin a mesaod a melemalt el tekoi er a Biblia. Engdi ngar er a 1 Johanes 5:7, e te ulsiseb aike el cheleuid el tekoi el medung er a uchelel tia el suobel. E aika el cheleuid el tekoi a dirrek el siliseb er tia el merael a chisel el tekoi er a Merikel el King James Version! Engdi sera lebetik aika el manuscript e ngera te mlo medengei? Ngika el chad el Bruce Metzger a milluches el kmo: “A tekoi el ngar er a [1 Johanes 5:7] a diak el ngar er aike el manuscript er a irechar el ua (Syriac, me a Coptic, me a Armenian, me a Ethiopic, me a Arabic, me a Slavonic), e di ngar er ngii er sel Biblia el tekoi er a Latin.” Me tiaikid a mlo uchul me ngmlo kirir el omekbeches er a King James Version, me a lmuut el bebil er a Biblia me bo el sebechir el ngubetii tia el cheleuid el tekoi el choitii.
Chester Beatty P46, a manuscript er a Biblia el papyrus er a bekord el 200 el rak er a uriul er a Kristus.
Me aike el chuodel el manuscript, ngmeketeklii el kmo a klumech er a Biblia a mle ungil kltmokl? Nguaisei, sera lebetik aike el Dead Sea Scrolls er a rak er a 1947, e a remerriter er a Biblia a mlo sebechir el omekesiu aike el Masoretic text el tekoi er a Hebru el mo er aika el babier er a Biblia el ngii a milluches er a betok er a ta el telael el rak er a uchei. Me a ta er tirke el chedal a ureor el kirel a Dead Sea Scrolls a dilu el kmo, ngdi chimo er aika el babier “e meketeklii el kmo, a urerir tirke el copyist er a rechad er a Judea er a chelsel aika el mereko el betok er a ta el telael el rak a bleketakl el kmo, te kmal mle blak a rengrir e kerekikl el oiuid a tekoi el mo er a chelsel a Biblia.”
Ngar sel The Chester Beatty Library el ngar er a Dublin, er a beluu er a Ireland, e ngar er ngii a betok el papyri el olecholt a bek el babier er a Bades el tekoi er a Grik el uldimukl er a manuscript el milluches er a bekord el eru el dart el rak er a uriul er a Kristus. Me sel The Anchor Bible Dictionary a mesaod el kmo, “alta e aika el Papyri a meskid a betok el ungil el omesodel a tekoi, engdi ngdirrek el meketeklii el kmo, a reksi er a oidel a Biblia a dimlak lemengodech er sel taem er a lomuchel el meruul er ngii.”
“Ngkmal sebeched el melekoi el kmo ngkmal mle ungil el kltmokl a oidel aika el babier”
A KLUNGIOLEL: Me a ildisel me a rekil aika el manuscript a mera el mla rullii a Biblia el lmuut el mo bleketakl. Ngbai diak luchul a telemellel. Me a tekingel a Sir Frederic Kenyon el kirel a Bades el tekoi er a Grik a kmo, “ngdiak a ngii di el babier er a irechar el sebechel el mekesiur tia el babier, e dirrek el diak a chad el sebechel el omtok e te bai kongei el kmo ngkmal diak a cheleuid er ngii.” E a ta er a remerriter er a Biblia el William Henry Green a milsaod el kirel aike el Bades el tekoi er a Hebru el kmo, “ngkmal sebeched el melekoi el kmo ngkmal mle ungil el kltmokl a oidel aika el babier.”
a A lsoam a lmuut el omesodel, e momes aike el Appendixes A4 me a A5 er a New World Translation of the Holy Scriptures, e dirrek el ngar er a www.jw.org.
-