Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Palauan
  • BIBLIA
  • BABIER
  • MITING
  • mwbr18 June 1-7 el llel
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

Ngdiak a video el kirel tiang.

Mousubes, ngdimlak el sebechel el load a video.

  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
  • Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
  • Mekekerei el Dai el Ngar er a Suobel
  • June 4-10
  • June 11-17
  • June 18-24
  • June 25–July 1
Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged (2018)
mwbr18 June 1-7 el llel

Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged

June 4-10

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | MARKUS 15-16

“A Jesus a Uleltaut a Ulaoch”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Mk 15:24, 29

rirous a bilel: Ngar er a Jn 19:23, 24 e ngmesaod a lmuut el komakai el tekoi el diak debetik er a babier er a Mateus, me a Markus, me a Lukas: a resoldau er a Rom a mlo kengmors a ikrel me a chelsel a bilel a Jesus. Tirka el soldau a ulemii a ikrel a bilel el mo “euang, e mlo chemur a dertang.” Ngdi te dimlak el sorir el melat er a chelsel a bilel me te mlo kengmors el osiik el kmo ngmo kloklel techa er tir. E tiang a ultutii a bades el kirel a Mesias el ngar er a Psa 22:18. Tia mle siukang er a resoldau el uaisei el ngubet a bilir tirke el mo medeel el rokui el menga el omekrur er tir.

ulemteuitech a bderrir: Tia el omeruul a blechoel el uldimukl er a omelekoi. Ngmle ochotel oucharm, e oltuub, e ocherchur. Tirka el mle engelakl e meruul aika el tekoi a ultutii a bades el ngar er a Psa 22:7.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Mk 15:43

Josef: Omesodir a derta er tirka el milluches a Ebangkelio el kirel a Josef a ocholt a blekerdelir me a lechub a mle blekerdelel a klengar er tir. A Mateus el mle chad er a omelai el tax, a dilu el kmo ngmle “merau el chad.” A Markus el ngii a milluches el tokubets el kirir a rechad er a Rom a dilu el kmo, ngmle “chetengakl el chedal a Olbiil” el ngii a milengiil er a Rengedel a Dios. E a Lukas el toktang el mle blechoel el melatk a ungil el kirir a rechad a dilu el kmo, ngmle “ungil a blekerdelel, e melemalt el chad” el dimlak lekengei a tekingir a rechad er a Olbiil el kirel a kerrekeriil el mlo er a Jesus. Ngdi mle ta el Johanes a dilu el kmo, ng “mle berrotel el oltirakl er a Jesus e le ngmle medakt er a re mengeteklir a re chad er a Judea.”​—Mt 27:57-60; Mk 15:43-46; Lk 23:50-53, BT; Jn 19:38-42.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Mk 15:25

etiu el klok er a tutau: A rebebil a melekoi el kmo tia ketouch ngii me a Jn 19:14-16, el ngii a melekoi el kmo sel taem el Pilatus a dilu kmo bo lemedeel a Jesus e ng “mochu sueleb.” Me alta bades a diak a kmal omesodel el kirel a kmo ngera uchul me ngkakerous a taem el losaod, engdi ngsebeched el melatk aika el tekoi: Aika el rokui el Ebangkelio a kmal diak le ketouch el kirel a omesodel a ulebongel el sils er a Jesus el ngar tia el chutem. Aika el eua el babier a dul kmo a reprist me a remechuodel a mlo katekoi er a bocha el tutau e ngiluu a Jesus el mora Kabernor er a Rom el Pontius Pilatus. (Mt 27:1, 2; Mk 15:1; Lk 22:66–23:1; Jn 18:28) A Mateus me a Markus me a Lukas a melekoi el kmo sera lemedeel a Jesus er a teluo el kerrekar, “ser a bocha el sueleb a sils e a beluu el rokir a di mlo milkolk, e mle milkolk el edel sikang” el ngii a mlo “edel klok.” (Mt 27:45, 46; Mk 15:33, 34; Lk 23:44) A tekoi el dirrek el sebeched el melatk er ngii el kirel a temel okodellel a Jesus a tiang: A rebebil a ulemes er a omengelebed el tedebechel a okodellel a chad. A lebebil e ngkmal mlo meringel a chelebed el uchul me a chad a mad. E tiang a sebeched el mesa er a sel taem er a longelebed er a Jesus e ngkmal mlo meringel a chelebed el mo er ngii me ngmlo kirel a chad el olengeseu er ngii el mengol er sel teluo el kerrekar. (Lk 23:26; Jn 19:17) Me a lsekum e a chelebed a mle uldimukl er a okodellel a chad e ngmlo chuib a taem er a uchei er a lemedeel a Jesus. Me ngsebeched el mesang el ngar er a Mt 27:26 me a Mk 15:15 el kmo te uldekiar a chelebed me a omeleel. Me nguaisei, a uchul me ngmo kakerous a taem er a okodellel a Jesus e le ngkakerous a osengir a rechad el kmo ngmle tela klok ngomuchel a okodellel. Tia uchul me a Pilatus a kmal mle mechas a rengul er a Jesus el di mle mereched el mad er a uriul er a lemedeel, e le Pilatus a ulemes er a okodellel el dirk ulemuchel. (Mk 15:44) Me a dirrek el tang, a remilluches er a Biblia oumesingd el ulemii er a ta el sils el mo eua bliongel el derta er ngii a edei el sikang, el osisiu a omerellel el ua klebesei. Sei a uchul me ngar ngii a etiu el klok er a tutau, me a sueleb, me a edei el klok er a teleai el sils, el omuchel er a ngesechel a sils er a elolem el klok er a tutau. Me nguaisei, ngdimlak a ulterekokl el rolel a olechotel a taem, me a uchul me te mle blechoel el melekoi el kmo ng “mochu” me a lechub e ng “mle bekord” el ua domes er ngii er a Jn 19:14. (Mt 27:46; Lk 23:44; Jn 4:6; Rel 10:3, 9) Me a leuaisei, a Markus a locha uldekiar a chelebed me a omeleel er a teluo el kerrekar e a Johanes a locha di milsaod er sel taem er a ledelii a Jesus er a teluo el kerrekar. Tirka el terung a locha ulemekesiu er a taem el mo er sel kot el kmeed el bliongel er a chelsel a ta el sils, me a uchul me a Johanes a uluusbech er a “mochu” el mesaod el kirel a taem. Aikakid a locha uchul me ngkakerous a taem el losaod. Nguaisei, a Johanes el lilechesii a babilengel el betok el rak er uriul er a Markus engdi kakerous a omesodir, a ochotii el kmo a Johanes a dimlak loluches el loltirakl a tekingel a Markus.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Mk 16:8

e le te mle medakt: A doltirakl aike el kot el chuodel el manuscript er a babier er a Markus, e tia el Ebangkelio a mo merek er a 8 el kekerei el bades. A rebebil a kmo, ngdiak el sebechel aika el tekoi el ulebongel el tekingel a Markus. Me nguaisei, engdi sel domes er a rolel a loluches a Markus el ngii a blechoel el di kedeb e bleketakl, ngdiak el meringel er kid a oumerang el kmo tiang a ulebengelel a tekingel. Ngdirrek el bekord el 300 el dart el rak er uriul er a kodellel a Jesus e a rechellimosk el Jerome me a Eusebius a melekoi el kmo aike el babier er a irechar a olecholt el kmo a ulebengelel tia el babier a kmo, “e le te mle medakt.”

Ngar ngii a betok el manuscript el tekoi er a Grik me a dirrek el oidel a babier er a Markus el ngar er a bebil omelekoi el dochelir a kemanget me a lechub a kedeb el omesaod er a uriul er a 8 el kekerei el bades. Sel kemanget el omesaod (el 12 el bades) a debetik er ngii er a Codex Alexandrinus, me a Codex Ephraemi Syri rescriptus, me a Codex Bezae Cantabrigiensis, el rokui el babier el milluches er a bekord el 1,500 el rak er a uchei. Ngdirrek el sebeched el metik aika el bades er a Latin Vulgate, me a Curetonian Syriac, me a Syriac Peshitta. Me nguaisei, engdi ngdiak debetik er aike el teblo el manuscript el tekoi er a Grik el Codex Sinaiticus me a Codex Vaticanus el milluches er a betok er a 1,600 er a uchei, me a lechub e le ngar Codex Sinaiticus Syriacus el milluches er a bekord el 1,600 er a uchei, me a lechub sel kot el mechut el Sahidic Coptic el manuscript er a babier er a Markus el milluches er a bekord el 1,500 er a uchei. Me ngdi osisiu, aike el kot chuodel el manuscript er a babier er a Markus el tekoi er a Armenia me a Georgia a di mo merek er a 8 el kekerei el bades.

A kuk bebil er a manuscript el tekoi er a Grik me a bebil er a oidel a babier er a Markus el ngar er a bebil er a omelekoi a ngar ngii a kedeb el omesaod (el 2 el bades) er a uriul er a 8 el kekerei el bades. A Codex Regius el milluches e a bekord el 1,200 el rak er a uchei, a ngar ngii aika el eru el omesaod, el kot e ngmesaod er sel kedeb el omesaod. Ngomuchel el mesaod el kmo aika el bades a ngar ngii er a bebil el Biblia engdi ngdiak el mera el ulebengelel a babier er a Markus.

KEDEB EL OMESODEL A ULEBENGELEL TIA EL BABIER

Tia el kedeb el omesaod el uriul er a Mk 16:8 a diak el uldimukl er a chedaol el llechukl. Ngmelekoi el kmo:

Me tir el redil a mlor a Petrus ma re sechelil e uluuchais er tir a ikel meldu er tir. E a uriul er tiang e a Jesus a uldercheterir a rubengkel el mo omerk er a chedaol e di ngar el osisecheklel a diak a ulebengelel el osobel el mor a ulebongel er a beluulechad.

KEMANGET EL OMESODEL A ULEBENGELEL TIA EL BABIER

Tia el kemanget el omesaod el uriul er a Mk 16:8 bades a diak el uldimukl er a chedaol el llechukl. Ngmelekoi el kmo:

9 Ser a le bekiis a Jesus er a kodall er a kmal dirk tutau er a Sunday, e ng mle kot el mo duum er a Maria Magdalene, el ngikel lultobed a euid el mekngit el chelid er ngii. 10 Ma Maria Magdalene a mlo subedeterir a rubengkel a Jesus ele te milengeiung; 11 mitia er a le rengesii a Maria Magdalene el ouchais el kmo a Jesus a mla mekiis me ng mla mesang, e ng dimlak bo loumera er ngii. 12 Ma uriul er tiang e a Jesus a mlo chemolt er a re teru er a rubengkel er a le ngar a omerolir el mor a beluu, el kuk mle ngodech el blekeradel. 13 Me te liluut el mo ouchais er tirkel bebil er tir e ngdi dimlak bo loumera er ngii el chais. 14 E a mlo uriul el bo lecholt er tir a Jesus, a re truich ma tang el obengkel, er a lomengur. Ng uluungeroel er tir ele tir el dimlak loumerang, e dirrek el mle medecherecher a rengrir el dimlak bo loumera chisir tirkel milsang el mla mekiis er a kodall. 15 Ma Jesus a dilu er tir el kmo, “Bor a beluulchad el rokir e molisechakl er a Ebangkelio er a re bek el chad. 16 Ngdi ngikel mo oumerang e metecholb a mo suobel; e ngikel diak bo loumerang a mo medebeakl. 17 A ruumerang a bo le besterir a klisiich el meruul a mengasireng el tekoi, e oltobed a mekngit el chelid el oba ngklek; e mo mengedecheduch a diak dodengei el tekoi; 18 ma lsekum toreked a bersoech ma lechub e te nguim a dok e ng diak bo le mekesakl; te mo kmed a chimorir er a re smecher el chad e te mo ungil.”

19 Ma uriul er a longedecheduch er tir a Jesus e ng milekider el mor bab el mor a eanged e mlo dengchokl er a kadekmel a Dios. 20 Ma rubengkel a mirrael el olisechakl er ker me ker, e a Rubak a ullengeseu er tir el olab a mengasireng el tekoi el melisiich osisecheklir el kmo ng kmal merang.

June 11-17

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 1

“Moukerebai er a Klengariourreng er a Maria”

ia-E 149 par. 12

“Ngak a Mesiungel a Rubak”

12 A tekingel a Maria a olecholt er a klengariourreng me a blekongesenges er ngii el mora Jehovah, el kid el oba klaumerang a kired el melatk. Ngdilu er a Gabriel el kmo: “Ngak a mesiungel a Rubak, me bo le ua isei a ikel bla mdung.” (Lukas 1:38) Ngika el redil el mesiou el losaod er ngii a Maria a ngikel el kot el ngariou er a rokui el mesiou, el klengar er ngii el rokir a mlara chimal a mastang er ngii. Tiakid a mle uldesuel a Maria el bedul a mastang er ngii el Jehovah. Ngmle medengei el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii, e olecholt a blakerreng el mo er tirke el blak a rengrir el mo er ngii, e ngdirrek el mo omekngeltengat er ngii me a blakerreng er ngii el kirel tia el oberaod el ngerachel lobang.​—Psa. 18:25.

ia-E 150-151 par. 15-16

“Ngak a Mesiungel a Rubak”

15 A tekingel a Maria a llechukl er a chelsel a Tekingel a Dios. (Monguiu er a Lukas 1:46-55.) Tia kot el kemanget el cheldechedechal a Maria el llechukl er a Biblia, e ouchais er kid el kirel a blekerdelel. Ngolecholt el kmo ngkmal loba omereng saul el bedul a Jehovah el mla omekngeltengat er ngii er tia el kmal ileakl el techall el mo delal a Mesias. Ngochotii a dmolech el klaumerang er ngii sel losaod er a Jehovah el omriid er a remekedidai a rengrir e oltengel er tirke lolab a klisiich er a kingellir. Ngolengeseu er a remechebuul el tir a sorir el meluu er ngii. Ngdirrek lochotii a delechel a klemedengei er ngii el kirel a Tekingel a Dios. Ngar tiang e ngmle betok er a 20 el taem el losaod a tekoi el ngar er aike el bades el tekoi er a Hebru.

16 Ngsebeched el mesa el kmo, a Maria a mle dmolech el melebedebek a Tekingel a Dios. Me nguaisei, engdi ngullecholt er a klengariourreng e ulemelekl a bades er a bai di losaod er a uldesuel. Ngika el ngalek el sechal el mlara diil a ta er a klebesei e ngmo olecholt er tia el osisiu el blekeradel, e melekoi el kmo: “A ikel kullisechakl a diak di losisecheklek; ng bai osisecheklel a Dios, el ngikel ulderchak.” (Johanes 7:16) Ngkmal kirel di kid loker el kmo: Ngak a kuba osisiu el omengull me a odanges el kirel a Tekingel a Dios? Me a lechub ak blechoel lolecholt er a uldesuek me a osisecheklek? Nguaisei, ngsebeched el bleketakl el mesa osengel a Maria el kirel tia el tekoi.

Morriter er a Tekingel a Dios

w08 3/1 20 par. 6

A Omesodel a Babier er a Lukas

1:62​—A Zaharias ngmlo bengong e mechad? Ngdiak. Ngdi mlo diak el sebechel el mengedecheduch. A rebebil a “ulemchim” el oker er ngii el kmo ngera el ngakl a mle soal el omngakl er a ngelekel er ngii engdi tia diak el belkul a kmo a ngmle mechad. Ngulterekokl el ulerrenges er a bechil er a lomasech a ngakl el mo ngklel a ngelekir el sechal. A rebebil a dirrek el locha ulemchim el oker er a Zaharias el kirel tia el tekoi. Me tiang a belkul a kmo ngdi mengedecheduch e merekong e ngii a dimlak el mechad.​—Lukas 1:13, 18-20, 60-64.

(Lukas 1:76, NW) E kau el ngelekek, a mo mokedong el profet er a Kot el Ngarbab el Dios e le ke mo oeak uchei er a Jehovah el mo mengedmokl er a rolel el kirel,

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 1:76, NW

ke mo oeak uchei er a Jehovah: A Johanes el Techolb a mo oeak uchei er a Jehovah el belkul a kmo, ngmo mengetmokl er a rael el kirel a Jesus el ngii a mo omtechei er a Demal e mei el ngar er a Ngklel.​—Jn 5:43; 8:29; momes er a notes er a omesubel a Biblia el kirel a Jehovah el ngar tia el bades.

Jehovah: A ulochel a Sekaria el ngar er a ongeru el tedebechel tia el bades a osisiu ngii me a bades er a Isa 40:3 me a Mal 3:1. Ngar aika el bades el tekoi er a Hebru e kede metik er tia el chedaol ngakl el YHWH. Me alta ike el manuscript el tekoi er a Grik el debetik er chelechang a ousbech er a tekoi Kyʹri·os (Rubak) engdi kede ousbech er a chedaol ngklel a Dios el ngar tia el bades el oltirakl er aike el bades el tekoi er a Hebru. Me a dirrek el tang, ngar tia el bades e a tekoi el Kyʹri·os a diak el uaike el bebil er a usbechellel er a kot el bliongel er a babier er a Lukas. A doltirakl er a rolel a omelechesel a tekoi er a Grik, e tia el tekoi el Kyʹri·os a kirel ngar ngii a lmuut el ta er a tekoi er a Grik el llechukl er a uchei er ngii. Engdi tia el bades a di llechukl el Kyʹri·os, el belkul a kmo ngkirel ngar ngii a ngakl er ngii. Ngdirrek el betok el oidel a Biblia a ousbech er a Jehovah, me a Yahveh, me a Yahweh, me a יהוה (YHWH), me a RUBAK, me a ADONAI el ngar tia el bades me a lechub e ngngar er a footnote el olecholt el kmo tia el bades a melutk el kirel a Jehovah el Dios. A betok el omesuub a melisiich er tia el tekoi.

June 18-24

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 2-3

“Kemiu el Ngalek​—Kom Meruul er a Deleuill er Kemiu me a Jehovah el Lmuut el Mo Mesisiich?”

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 2:41

bek el rak e a demal ma delal: A Llach a dimlak longerechir er a redil el mo er aike el Chedaol el Sils er a Baskua. Me nguaisei, ngdi Maria a mle bek el rak el lobengkel a Josef el mora Jerusalem el mo er a ungil klebesei er a chedaol sils. (Exo 23:17; 34:23) Ngmle bek el rak el lorael er a 300 km (190 mael) el mo er a Jerusalem e mei, tir me a telungalek er tir el ngii di mirrael el mo betok.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 2:46, 47

e oker a ker er tir: Ngsebeched el mesa er a blekerdelir tirke el ulerrenges er a Jesus el kmo, ngika dimlak el ua kekerei el buik el oker a ker e le ngmle di soal mo medengei a tekoi. (Lk 2:47) A tekoi er a Grik el “oker a ker” a ngar er a bebil er a blekeradel e ngsebechel el ua chad el oker a ker e olab a ker longer a ker el ua loruul er ngii er a temel a kerrekeriil. (Mt 27:11; Mk 14:60, 61; 15:2, 4; Rel 5:27) A remesuub a reksi a melekoi el kmo, a uriul er aike el ungil klebesei e te mla er ngii a rebebil er a ngarbab el mengeteklel a klechelid el kiliei e olisechakl el ngar aike el meklou el mekesekesel a templo. A rechad a mle sebechir el mong e orrenges e oker a ker.

mlo mechas a rengrir: Ngar tiang e a tekoi er a Grik el lousbech er ngii el “mo mechas a rengrir” a mesaod el kirel a kmo ngdi milengas a rengrir.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 2:51, NW, 52

millemolem el chederedall: Me a lechub e ng “millemolem el olengesenges.” Me a tekoi el millemolem a ochotii el kmo, uriul er a lengar er a templo el resensei a mle mechas a rengrir el kirel a klemedengei er ngii er a Tekingel a Dios, e a Jesus a mlo remei e ullecholt er a klengariourreng e millemolem el chederedall er a rechad er a blil. Tia mle ileakl lolechotel a blekongesenges el sebechel a ngalek lolecholt er ngii, e le Jesus a uleltaut er a Llach er a Moses el ngar er a rokui el rolel.​—Exo 20:12; Gal 4:4.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 2:14

ma budech le bor tirkel dmeu a rengul a Dios er tir el ngar a beluulchad: A bebil manuscript a sebeched el oliuid el kmo, “me a budech me a deurreng le bo er a rokui el chad” e tia sebeched el dirrek el mesa el ngar a bebil oidel a Biblia. Ngdi oidel a Biblia el ngar er a New World Translation a mengai er a lmuut el chuodel el manuscript el sebeched el ultuil. Tia el subed el ultobed er ngii a anghel a diak losaod er a Dios el omerk er a ungil el mo rokui el chad el ngar er a chutem a lungil a chad me a lak. Ngbai melutk el kirir tirke el odeuir a rengul e le te olecholt er a mera el klaumerang er tir er Ngii e oltirakl er a Ngelekel.​—Momes er a notes er a omesubel a Biblia el kirel a tirkel dmeu a rengul a Dios er tir el ngar tia el bades.

tirkel dmeu a rengul a Dios er tir: A tekoi er a Grik eu·do·kiʹa a dirrek el sebeched moiuid el kmo “nguu a kengei, odeuir a rengul, omotech er a rengul.” Me a eu·do·keʹo el mengai er tia el tekoi er a Grik a lousbech er ngii a bades el ngar er a Mt 3:17 me a Mk 1:11 me a Lk 3:22. Ngar er aika el bades e kede menguiu a tekingel a Dios er a uriul er a lemetecholb a Ngelekel. Tia el tekoi el eu·do·keʹo a belkul a kmo, “nguu a kengei er ngii, nguchul a deuil a rengul, ngodeuir a rengul.” Me sel domes er a rolel e lousbech aika el tekoi er a Grik, e tia el tekoi el “tirkel dmeu a rengul a Dios er tir” (an·throʹpois eu·do·kiʹas) a melutk el kirir a rechad el tir a nguu a kengei er a Dios e odeuir a rengul, e sebeched loleiuid er ngii el kmo, “rechad loba kengei er Ngii.” Me tia el sbedel a anghel a diak el losaod el kirir a rokui el chad el ngar er a chutem. Ngbai mesaod el kirir tirke el lodeuir a rengul e le te oba mera el klaumerang el bedul Ngii e oltirakl er a Ngelekel. Me alta tekoi el eu·do·kiʹa a ngar er a bebil er a bades e ngmelutk el kirir a rechad (Rom 10:1; Fil 1:15), engdi oumesingd el taem e ngmelutk el kirel Dios me a rolel e kede odeuir a rengul me a lechub e denguu a kengei er ngii (Mt 11:26; Lk 10:21; Efe 1:5, 9; Fil 2:13; 2Th 1:11). Ngar er a Septuagint e a Psa 51:18 [50:20, LXX], a ousbech er tia el osisiu el tekoi el melutk el kirel a Dios.

wp16.3-E 9 par. 1-3

Ke Medengei el Kmo Ngerang?

Ngtecha mle demal a Josef?

A Jesus a mle rrodel el mo ngelekel a Josef el ngii a daiksang er a Nasareth. Engdi ngtecha mle demal a Josef? Ngar er a babier er a Mateus e ngmelekoi el kmo ngngelekel a Jakob e kuk ngar er a babier er a Lukas e ngmelekoi el kmo a Josef a “ngelekel a Heli.” Ngngera uchul me ngkakebosech?​—Lukas 3:23; Mateus 1:16, BT.

A babier er a Mateus a melekoi el kmo: “Jakob a mechellii a Josef,” el belkul a kmo, a Jakob a mera el demal Josef. Me a Mateus a ulemasech er a uldidellel a rsechel a Jesus el okiu a Josef el ngii a kleking er a klengelakel er a David.

Me nguaisei, a Lukas a dilu el kmo: “Josef el ngelekel a Heli.” Tia el tekoi el “ngelekel” a dirrek el sebechel belkul a kmo, “bechil a ngelekel.” Tia el osisiu el rolel a omeluches a dirrek el sebeched el mesa er a Lukas 3:27, el mesaod el kirel a Sealtiel el ngelekel a Jekoniah el kmo ng “ngelekel a Neri.” (1 Kronika 3:17; Mateus 1:12, BT) A Sealtiel a locha mle bechil a ta er a ngelekel a Neri. Me a Josef a “ngelekel” a Heli e le ngmlo bechil a ngelekel er a Maria. Me a Lukas a ulemasech er a uldidellel a rsechel a Jesus loeak a delal er a Maria. (Rom 1:3) Me a Biblia omasech a eru el rolel a uldidellel a rsechel a Jesus.

June 25–July 1

MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA | LUKAS 4-5

“Moltngakl a Ongetikaik el Di Ua Lurruul a Jesus”

w13 8/1 25 par. 8

Molatk el Kmo Ngkirel el Mo Ua Ngerang a Blekerdelem

8 Satan a dirrek el millasem er a osisiu el cheleblad el mengeblad er a Jesus. Ngmillasem el mengeblad er a Jesus el ousbech a kall er sel taem er a lengar er a ked el 40 el sils me a 40 el klebesei el diak leblengur. Ngdilu er ngii el kmo: “A lsekum ke Ngelekel a Dios e mdu er tial bad me lobult el mo blauang.” (Lk. 4:1-3) Me a Jesus a mle chelebangel a eru el rolel a omelilt: Ngmle sebechel el ngiltii el diak lousbech er a klisichel el kirel a kall me a lechub e ngkongei el ousbech er ngii. Ngmle ungil el medengei el kmo ngdiak el kirel el ousbech er a klisichel el di meruul a soal. Me alta e ngkmal mle songerenger, engdi a klausechelei er ngii me a Dios a mle lmuut el klou a ultutelel er a kall. Me ngdilu el kmo: “A Chedaol Llechukl a kmo, ‘A klengar er a chad a diak di lultuil er a kall e le merekong; ng dirrek el ultuil er a bek el tekoi el tuobed er a ngerel a Dios.’”​—Mt. 4:4; Lk. 4:4.

w13 8/1 25 par. 10

Molatk el Kmo Ngkirel el Mo Ua Ngerang a Blekerdelem

10 Ngmilekerang a Satan er a lousbech a “ikel leues a chad e nguibes er ngii” el mengesuseu er a Jesus? A Satan a “di mle ua rechedel a busechmad e ng ocholt er ngii a rengedel a beluulchad. E dilu er ngii el kmo, ‘Ak mo meskau omengedereder er a ikal rokui ma klebkellel.’” (Lukas 4:5, 6) A Jesus a dimlak leues a rokui el renged er tia el chutem e ngbai di ua lulemes a klebkellel aika el renged. A Satan a locha ulemdasu el kmo a Jesus a mo nguibes er a tekoi el lulemes, me ngdilu er ngii el kmo: “Ma lsekum ke mo terrob e mengull el meluluuch er ngak, e ak mo meskau el rokui.” (Lk. 4:7) Engdi a Jesus a kmal dimlak lekengei el mo ua blekerdelel a chad el oltirakl er a uldesuel a Satan. Me ngdi mle mereched el dmu el kmo: “A Chedaol Llechukl a kmo, ‘Mongull el meluluuch er a Rubak el Dios er kau, e di le ngii el tang cho mosiou er ngii!’”​—Lk. 4:8.

nwtsty-E media

Chetebtel a Templo

A Satan a locha mera el ngiluu a Jesus el mora “chetebtel a Templo” e dmu er ngii melsechesokl el moriou, engdi ngdiak dodengei el kmo tia el basio ngmlara keskelel a templo. A usbechellel a templo el ngar tia el bades a mesaod er a templo el rokir, me a leuaisei e a Jesus a locha mle dechor er a (1) bkul a chetebtel a templo el ngar er a dimesungos me a lechub a ngii di el ta er a ike el bkul a templo. Ulekum e ngrirredekekl er a ta er aika el basio e ngmlad a lsekum a Jehovah a dimlak el bo lolengeseu er ngii.

w13 8/1 26 par. 12

Molatk el Kmo Ngkirel el Mo Ua Ngerang a Blekerdelem

12 A Jesus a milecherei a kot el ungil el kerebai el kirel a klengariourreng el kuk mle ngodech er a blekerdelel a Eva. A Satan a millasem el mengesuseu er a Jesus me bo loruul a tekoi el mengas a rengrir a rechad e lolasem er a Dios. Engdi a Jesus a kmal mle mesisiich el oltngakl er tia el tekoi e le ngdi olechotel a kldidairreng! Me ngkmal mle bleketakl a tekingel er a ledu el kmo: “A Chedaol Llechukl a kmo, ‘Lak mongarm er a Rubak el Dios er kau.’”​—Monguiu er a Lukas 4:9-12.

Morriter er a Tekingel a Dios

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 4:17

babier er a Profet Isaia: Aike el iluil el babier er a Isaia er a Ulekoad el Daob, a 17 a llel el mle uldak el mo tang me ngmle 7.3 m (24 ft) a klemengetel el 54 a blingelel. Aike el iluil el babier er a blil ongdibel er a Nasareth a locha mle osisiu a klemengetel. Aika dimlak a bliongel me a bades er ngii, me a Jesus a mle kirel di ngii el osiik a bades el mle soal menguiu. Me nguaisei, ngii el mle sebechel metik el kmo ngmle lluches a ulaoch er ker a ochotii el kmo, ngkmal blak a rengul el menguiu er a Tekingel a Dios.

nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Lk 4:25

edei ma tedobech el rak: Ngar er a 1Ki 18:1, e ngmelekoi el kmo “a ongede er a rak” e a Elias a dilu el kmo ngmo merek a kemtimt. Me a rebebil a melekoi el kmo a tekingel a Jesus a kakebosech ngii me a tekoi el debetik er a babier er a 1 King. Me nguaisei, engdi aike el bades er a Hebru a diak lolekoi el kmo a kemtimt a mla er ngii el ngesonges er a edei el rak. Tia el tekoi el “a ongede er a rak” a mesaod el kirel sel taem el Elias a mle kot louchais er a Ahab el kmo ngmo er ngii a kemtimt. (1Ki 17:1) Tia el subed a tilobed er a temel a kleald el ngii mle blechoel di elolem el buil a klemengetel engdi mle telkib el engelakl er a blsechel. Me a dirrek el tang a uriul er a Elias er a bo lomes er a Ahab er “a ongede er a rak,” e a kemtimt a dimlak el di lemereched el mo merek. Ngbai mlo merek er a uriul er a omelenget el mla er ngii er a Rois el Karmel. (1Ki 18:18-45) Me nguaisei, aika el tekingel a Jesus, me a tekingel a ochellel el ngar er a Jak 5:17, a kmal diak el kakebosech ngii me a tekoi el debetik er a 1Ki 18:1.

    Palauan Publications (1996-2024)
    Log Out
    Log In
    • Palauan
    • Share
    • Preferences
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Terms of Use
    • Privacy Policy
    • Privacy Settings
    • JW.ORG
    • Log In
    Share