SUOBEL EL BO DOSUUB 25
CHELITAKL 96 A Babilengel a Dios—A Mekreos
Sebeched el Suub er a Ulebongel el Tekingel a Jakob—Part 2
“[Ng] milsa derta er tir a klengeltengat el ungil rodemii a klengar er ngii.”—GEN. 49:28.
LOLISIICH ER NGII A SUOBEL
Aike el desuub er a ulebongel el tekingel a Jakob el mora reteai er a rengelekel el sechal.
1. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?
A RENGELEKEL a Jakob a iliuekl er ngii e kerekikl lorrenges er a demerir el lomekngeltengat er tir. Ngua losaod a uleak uchei el suobel, a tekingel a Jakob el mora Ruben, Simeon, Levi, me a Juda a locha chilas a rengrir a rengelekel. Me chelechang e te locha melechedech el kmo ngngera ngmo dmung el mo er tirka el teai el medechel el ngelekel el sechal. Ka me domes el kmo ngngera sebeched el suub er a tekingel a Jakob el mora Sebulun, Isakar, Dan, Gad, Aser, Naftali, Josef, me a Benjamin.a
SEBULUN
2. Mosaod er a klengeltengat er a Sebulun me a rolel e ngtilaut. (Genesis 49:13) (Dirrek el momes er a baks.)
2 Monguiu er a Genesis 49:13. A Jakob a dilu el kmo a ruldidellel a rsechel a Sebulun a mo kiei el kmeed er a daob, el ngar er a mo bedul a diluches er a Beluu er a Nglat. Betok er a 200 el rak er uriul e a kebliil er a Sebulun a ngiluu a chetemir. Ngmlara delongelel a Daob er a Galilea me a Mediteranea. Me a kebliil er a Sebulun a mla er ngii a ungil luchul me ngdmeu a rengrir. Alta te dimlak el kiei er bita er a daob engdi ngmle beot er tir omsaso e omechar a klalo le te mlara delongelel aika el teblo el daob. Tiakid a locha uchul me a Moses ulemlaoch el kmo: “A Sebulun bo lungil er a siobai er ngii el ngar a daob.”—Dut. 33:18.
3. Ngera sebechel ngosukid el mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid?
3 Ngera sebeched el suubii? Ngdi blechoel el ngar ngii a ungil el uchul me ngkirel el dmeu a rengud, e tia diak loltirakl er a basio el dekiei er ngii me a lechub ngblekerdelel a klengar er kid. A bo dolemolem el loba deurreng e ngkirel mo ungilbesul a rengud er aike el ngar ngii er kid. (Psa. 16:6; 24:5) A lebebil ngsebechel di beot er kid el mo ulturk osenged er aike el diak er kid er a bai lulturk osenged er aike el ungil ngar ngii er kid. Me molasem el lomes aike el positive el tekoi er a klengar er kau.—Gal. 6:4.
ISAKAR
4. Mosaod er a klengeltengat er a Isakar me a rolel e ngtilaut. (Genesis 49:14, 15) (Dirrek el momes er a baks.)
4 Monguiu er a Genesis 49:14, 15. A Jakob a chiltengii a Isakar el chad er a ureor loeak a lomekesiu er ngii el mora mesisiich el donkey, el charm el sebechel mengol oberaod el telechull. A Jakob a kmo a Isakar a mo nguu a ungil el beluu. Ngua lullekoi a Jakob, a ruldidellel a rsechel a Isakar a mlo oubeluu er a bekerredechel e ungil a chetemel el beluu el kmeed er a Omoachel Jordan. (Jos. 19:22) Te ulterekokl el mle meringel loureor el mengetmokl er a belurir. Te dirrek el mle meringel loureor lolengeseu er a rebebil. (1 Ki. 4:7, 17) El ua tiang, a kebliil er a Isakar a mle kltmokl el mo teloi a mekemad er a renged, el ua desang er a taem er a Barak el mengeteklel a Israel me a profet el Debora.—Men. 5:15.
5. Ngmekera sebeched el loukerebai er a ruldidellel a rsechel a Isakar, e ngerang?
5 Ngera sebeched el suubii? A Jehovah mengreos a meringel el urered el ngar er a omesiunged el mo er ngii el ua lulengreos a meringel el urerel a kebliil er a Isakar. (Oli. 2:24, NW) Molatk er a rudam el meringel loureor el omekerreu er a ongdibel. (1 Ti. 3:1, NW) Tirka el odam a diak el teloi a mekemad engdi te meringel loureor el protect er a rechedal a Dios er aike el mo tomelleterir er a klereng. (1 Ko. 5:1, 5; Jud. 17-23) Te dirrek el meringel el loureor el prepare e oltobed a cheldecheduch el melisiich er a ongdibel.—1 Ti. 5:17.
DAN
6. Ngera el ngerachel a lengiluu a kebliil er a Dan? (Genesis 49:17, 18) (Dirrek el momes er a baks.)
6 Monguiu er a Genesis 49:17, 18. A Jakob omekesiu er a Dan el mora bersoech el loldechelakl a cheraro el kmal klou er ngii el ua uos er a mekemad. A Dan a mle kengaol el kirir a recherrouel a Israel. Ngar omerollir er a ked el mora Beluu er a Nglat e a kebliil er a Dan ulemekerreu er a renged loeak a “[longkar] er a btil omerael.” (Ule. 10:25) Alta renged el rokir a dimlak leues aike el loruul engdi tia mle klou a ultutelel el ngerachel.
7. Ngera klemerang el tekoi el kirel aike el rokui el ngerachel el dengai er omesiou el mora Jehovah?
7 Ngera sebeched el suubii? Ngmla ta el moruul er a ngerachel el kora mlora kemikr er osengir a rebebil? Ke locha ullengeseu el clean e maintain er a Blil a Ongdibel, mle volunteer er a temel a assembly me a lechub e ng convention, me a lechub nglmuut el ta er a tekoi. A leuaisei e aki kmal chotengau! Lak mobes el kmo a Jehovah mes e mengreos a rokui el tekoi el moruul el kirel. Ngtokubets el kmal dmeu a rengud sel mosiou er ngii le ngsoam lochotii a bliochel el bltkil a rengum el mo er ngii, el diak el omelai el odanges er a rebebil.—Mt. 6:1-4.
GAD
8. Ngera me ngmle beot er a recheraro el mo oldechelakl er a kebliil er a Gad? (Genesis 49:19) (Dirrek el momes er a baks.)
8 Monguiu er a Genesis 49:19. A Jakob ulemlaoch el kmo a remerechorech a mo odelecheklii a Gad. Bekord el 200 el rak er uriul e a kebliil er a Gad a mlo oubeluu er a chutem el ngar er a ongos er a Omoachel Jordan, el oliochel er ngii a mla er bita er a recheraro. Me ngmle sebechel di beot er tir a modechelakl. Me nguaisei engdi kebliil er a Gad a mle sorir el kiei er tiang e le ngmle ungil el kirel a chermir. (Ule. 32:1, 5) Me a rechad er a Gad a mle bekeu a rengrir. Ngaruchei er ngii te uluumerang el kmo a Jehovah mo ngosuterir el korekerengii a chetemir el lebilsterir. E mle betok el rak el loldurokl er a resoldau er tir el mo olengeseu aike el bebil er a kebliil el melai a beluu el ngar ngebard er a Jordan. (Ule. 32:16-19) Te uluumerang el ultuil er a Jehovah el kmo ngmo omekerreu er a rebecherir me a rengelekir sel ledibus a resechelengir. Me a Jehovah ulemekngeltengat er a blekengir, me tir el kilengei el mo olengeseu er a rebebil alta ngdimlak el beot.—Jos. 22:1-4.
9. A lsekum kede oumerang el ulsirs er a Jehovah, e ngera el omelilt a bo doruul?
9 Ngera sebeched el suubii? A bo dolemolem el mesiou er a Jehovah er a chelsel a meringel el blekeradel e ngkired el melemolem el oumerang el ulsirs er ngii. (Psa. 37:3) A rebetok er chelecha el taem ochotii a klaumerang er tir er a Jehovah loeak sel longoit a betok el tekoi er a klengar er tir me bo lsebechir el support a ureor er a Renged el omekedechor, mesiou el ngar er a beluu lousbech a ngeso, me a lechub nglmuut el bebil er a assignment. Te meruul el uaisei e le ngulterekokl a rengrir el kmo a Jehovah blechoel el omekerreu er tir.—Psa. 23:1.
ASER
10. Ngera dimlak loruul er ngii a kebliil er a Aser? (Genesis 49:20) (Dirrek el momes er a baks.)
10 Monguiu er a Genesis 49:20. A Jakob ulemlaoch el kmo a kleblillel a Aser a mo merau e tiakid a dilubech. A chetemel a kleblillel a Aser a kmal mle ungil a dbechel. (Dut. 33:24) Ngdirrek el mle kmeed er a Daob er a Mediteranea me a bdelulachang er a Sidon el kmal merau el beluu a mle uldimukl er a chetemir. Me nguaisei engdi a Aser a dimlak lotebedeterir a rechad er a Kanaan er a beluu. (Men. 1:31, 32) A mekngit el influence er a rechad er a Kanaan me a iltetir a locha uchul me a kebliil er a Aser a mlo diak loba blakerreng el kirel a bliochel el omengull. A Aser a dimlak el du el kmo ngerang er a losiik er a rechad a Barak el mo oldechelakl er a rechad er a Kanaan. Tiakid a uchul me ngdimlak el bo leteloi er a mengasireng el kats er a rechad er a Israel “er bita er a kekerel omoachel er a Megido.” (Men. 5:19-21) Nglocha kmal mlo merur a kebliil er a Aser er a lerengesii a mlukreng el chelitakl er a kats el lulengitakl er ngii a Barak me a Debora el ngii a melekoi el kmo: “A Aser a di mle dengchokl er bita er a daob el diak lokerang.”—Men. 5:17, NW.
11. Ngera uchul me ngkirel mo tabesul osenged el kirel a klalo er tia el beluulechad?
11 Ngera sebeched el suubii? Ngsoad el msang a Jehovah sel kot lungil er kid. A bo doruul er tiang e ngkired lotngeklii osengel a beluulechad el kirel kerruul me a klalo. (Osi. 18:11) Kede mo tkurrebab el sebeched el mo oba tabesul uldasu el kirel a udoud. (Oli. 7:12, NW; Heb. 13:5) Ngdiak el soad el mecherei a skel a klalo er tia el beluulechad me bo luchul e longesang er omesiunged el mora Dios. Ngbai soad el msa Jehovah temed me a klisichel a bedenged er chelechang, e le kede medengei el kmo a ungil e mera el klengar a mengiil er kid er a beches el blekeradel.—Psa. 4:8.
NAFTALI
12. Nglocha milekera tmaut a tekingel a Jakob el mora Naftali? (Genesis 49:21, NW) (Dirrek el momes er a baks.)
12 Monguiu er a Genesis 49:21 (NW).b A “klebokel el tekoi” el losaod er ngii a Jakob a locha melutk er a rolel e a Jesus a milengedecheduch er a loruul er a omesiungel. A Jesus a mle klou el taem a longoit er ngii er a Kapernaum el renged er a Naftali, e rirellii tiang el mo “mats er ngii.” (Mt. 4:13; 9:1, BT; Jn. 7:46) A Isaia ulemlaoch el kmo a Jesus a mo “llomes el dmiich” el mora rechad er a Sebulun me a Naftali. (Isa. 9:1, 2) A Jesus oeak osisecheklel e ng “meral ngiil llomes, el llomes el mer a beluulchad e dmiich el mor a rokui el chad.”—Jn. 1:9.
13. Ngmekera sebeched el make sure el kmo a tekinged odeuir a rengul a Jehovah?
13 Ngera sebeched el suubii? A Jehovah omekerreu a cheldechedechad me a rolel a dongedecheduch. Ngmekera sebeched el mengedecheduch a “klebokel el tekoi” el ngii odeuir a rengul a Jehovah? Kede melekoi a klemerang. (Psa. 15:1, 2) Ngsebeched el meleketek er a rebebil lousbech a tekinged loeak sel demereched el chemat er tir e demeoud el mo melekoi a kngterir me a lechub e dongeremrum el kirir. (Efe. 4:29) E sebeched el rullii a turrekong er kid el lmuut el mo ungil lomuchel a cheldechedechad lobengterir a rechad, e rullii a ungil sioning.
JOSEF
14. Ngmilekera tmaut a ulaoch el kirel a Josef? (Genesis 49:22, 26, NW) (Dirrek el momes er a baks.)
14 Monguiu er a Genesis 49:22, 26 (NW).c A Jakob a ulterekokl el kmal mle proud er a Josef e le Jehovah a “[ileklii] er a re bebil er ngii,” e uluusbech er ngii er a ileakl el rolel. A Jakob ulemekedong er ngii el “tiul a bekerredechel el kerrekar.” A Jakob tia el kerrekar me a Josef a mle tiul. A Josef a mle ketengel a betik er a rengul el bechil er a Rahel. A Jakob ulemlaoch el kmo a Josef a mo nguu a llemeltel a kot el ngalek el diak el Ruben el ketengel a Lea. (Gen. 48:5, 6; 1 Kr. 5:1, 2) Tia el ulaoch a tilaut er a lobii a rengelekel a Josef er a Efraim me a Manase el mo teblo el kebliil er a Israel e mlo er ngii a blingelir er a chutem.—Gen. 49:25; Jos. 14:4.
15. Ngmilekera Josef el kirel a diak el melemalt el omeruul el mlo er ngii?
15 A Jakob a dirrek el dilu el kmo a rulemalech a mlo “meringel el oldechelakl er [a Josef]; toltoir er ngii el olab a belechir.” (Gen. 49:23) Tirka melutk el kirir a rubekul a Josef, el tir a uchul a betok er aike el ringel el blo lechebangel. Me nguaisei engdi a Josef a dimlak bo louketui er a rubekul me a lechub e ng Jehovah. Ngua ledilung a Jakob: “[A belechel] a dimlak lemesim, me a chimal a di millemolem el mesisiich.” (Gen. 49:24, NW) A Josef a mle ultuil er a Jehovah er a chelsel a ringelel, me ngii uluusubes er a rubekul e mle ungil omerellel el mo er tir. (Gen. 47:11, 12) A Josef a milechei a ringel el blo lechebangel me ngmerorem er ngii. (Psa. 105:17-19) Tiakid a uchul me a Jehovah uluusbech er ngii er a klou el rolel.
16. Sel bo dechebangel a ringel, e ngmekera sebechel a kerebil a Josef el ngosukid?
16 Ngera sebeched el suubii? Lak debechei a ringeled me lecheridid er a Jehovah me a lechub e te rudam me a rudos er kid. Lak mobes el kmo a Jehovah locha mo mechei a tekoi me ngmelasem er a klaumerang er kid el training el mei er kid. (Heb. 12:7, BT) Tia el training a sebechel ngosukid el mekeroul e duorem a blekerdeled a Rekristiano, el ua klechubechub me a klausubes. (Heb. 12:11) A Jehovah mo omekngeltengat er kid er a telekengeled el ua lurruul er ngii el mora Josef.
BENJAMIN
17. Ngmilekera tmaut a ulaoch el kirel a Benjamin? (Genesis 49:27) (Dirrek el momes er a baks.)
17 Monguiu er a Genesis 49:27. A Jakob ulemlaoch el kmo a kleblillel a Benjamin a mo ua lbolb el morets loldechelakl. (Men. 20:15, 16; 1 Kr. 12:2) Ngmle “tutau” er a renged er a Israel e ngtilobed er a kebliil er a Benjamin a Saul el kot el king er a Israel. Ngika mle bekeu el oldechelakl er a rechad er a Filistia. (1 Sa. 9:15-17, 21) E mle “kebesengei” e a Kuin Esther me a Prime Minister el Mordekai a ulsebelterir a rechad er a Israel me te dimlak lemokngemed el mo diak er a Renged er a Persia. Tir el terung me te dirrek el di dul mle chedal a kebliil er a Benjamin.—Est. 2:5-7; 8:3; 10:3.
18. Ngmekera sebeched loukerebai er a blakerreng er a kebliil er a Benjamin el support a arrangement er a Jehovah?
18 Ngera sebeched el suubii? A rechad er a Benjamin a ulterekokl el kmal mle proud e le ta er a rechederir a mlo king. Engdi uriul e a Jehovah uliuelii a kleking el mora David er a klebliil er a Juda. Me nguaisei a cherengel a taem e te mlo support er a David. (2 Sa. 3:17-19) Betok el rak er uriul e tirke el bebil er a kebliil a mlo omtok engdi kebliil er a Benjamin a millemolem loba blakerreng el mora Juda me a telutk el king er a Jehovah. (1 Ki. 11:31, 32; 12:19, 21) Kid me bo de dirrek loba blakerreng el support er tirke el bla letetketerir a Jehovah el mo omekrael er a rechedal er chelecha el taem.—1 Th. 5:12, NW.
19. Ngmekera sebeched el ngmai a klungioled er a ulebongel el tekingel a Jakob?
19 A ulebongel el tekingel a Jakob a kmal sebechel ngosukid. Sel dorriter er a rolel e ngtilaut a ulochel e ngsmisichii a klaumerang er kid er aike el bebil er a ulochel a Jehovah el ngar er a Biblia. Me a dirrek sel domes er a rolel e a rengelekel a Jakob a mlukngeltengat e ngngosukid el mo ungil medengei a rolel e ngsebeched el lodeuir a rengul a Jehovah.
CHELITAKL 128 Outekangel el Mo er a Ulebongel
a Uriul er a lomekngeltengat er a Ruben, Simeon, Levi, me a Juda a Jakob el loltirakl er a klou el mora kekerei, e ngdikea lomekngeltengat er a remedechel el ngelekel loltirakl er a blechebechir.
b Genesis 49:21, NW: “A Naftali a mekekerei a bedengel el ngelekel a ska. Ngmengedecheduch a klebokel el tekoi.”
c Genesis 49:22, NW: “A Josef a tiul a bekerredechel el kerrekar, ngbekerredechel el kerrekar el ngar er a bita er a madedok, el rechelel a mla engelakl er a cheuatel.”