„Du kan tro der er sket forandringer“
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I PERU
„Men Luisa, vi har da altid fulgtes ad i processionen for Miraklernes Herre! Hvert år i oktober fulgtes vi ad efter billedet så langt som folkemængden tillod os. Og når du har viet Linda til denne helgen burde du i det mindste tage hende med i processionen. Jeg kan ikke forstå hvorfor vi ikke kan følges ad i år. Det er rigtigt som præsten siger — det er farligt for os at læse i Bibelen. Du er ved at miste troen, Luisa.“
„Tværtimod, Maria. Jeg føler at jeg for første gang i mit liv er begyndt virkelig at tro. Hele livet igennem har vi sagt at vi troede på Gud, men samtidig har vi troet at han var ansvarlig for det onde der ramte os. Kan du huske da vi troede at min langvarige sygdom var hans vilje — måske en straf for en eller anden synd? Og senere ulykken med lille Juanito. Vi sagde at Gud tog ham fra dig fordi han ønskede ham op i himmelen. Nej, Maria, Gud ville aldrig volde os ulykke. Den sande tro har lært mig at Gud vil fjerne sygdom og død og genindføre et paradis.“
„Men Luisa, vi tror da alle på Paradiset. Hvad nyt er der ved det?“
„Jo, Maria, jeg har lært at Paradiset ikke er noget vi skal opleve i himmelen, men du og jeg kan glæde os til en retfærdig ny tingenes ordning her på jorden. Og det er ikke en gud der består af tre personer som vil indføre dette, men én Gud, den eneste sande, hvis navn er Jehova.“ — 2 Pet. 3:13; Luk. 23:43, New World Translation.
Forandringer i huset
„Åh Luisa, du er sandelig kommet rigtig på vildspor! Du tror ikke engang på den hellige treenighed længere. Du skulle følges med mig i processionen når de i dag bærer billedet gennem gaderne til hans ære.“
„Har du ikke undret dig over hvorfor hans billede da ikke har tre hoveder! Jeg tror ikke blot at det er umuligt at lave et billede af universets Skaber, jeg har også fjernet al den slags fra mit hjem.“
„Tror du ikke jeg har set det! Først fjernede du krucifikset som hang over døren. Og nu piner det mig at se at du også har fjernet Jesu hellige hjerte — det smukke billede i den forgyldte ramme som din mor gav dig til at hænge over kaminhylden. Jeg burde have vidst hvad der var ved at ske med dig da jeg så at du ikke længere bar dit smykke med Moderen og Barnet. Og det efter alle disse år! Jeg kommer til at sende bud efter præsten, Luisa, så han kan stænke helligt vand over hele huset for at det igen må blive velsignet af Jomfruen.“
„Du kan tro at det kostede mig mange søvnløse nætter at træffe denne afgørelse og skaffe mig af med alt det som jeg troede betød så meget for mig og foretage denne forandring i mit liv. Men jo mere jeg læste om Guds vilje i Bibelen, jo mere indså jeg at jeg førhen havde haft alle disse ting fordi jeg var bange — bange for at blive ramt af ulykker og forbandelser hvis jeg ikke beholdt dem. Det var ikke kærlighed til Gud, men frygt der fik mig til at beholde dem og ære dem. Hvad hjælp har jeg af at have et billede af en mand hængende over min kaminhylde, også selv om jeg har en rød pære til at lyse under hans hjerte dag og nat?“
„Du bliver nødt til at skrifte for præsten hvis du vil opnå tilgivelse for alle disse synder, Luisa. Men jeg tør ikke engang håbe at du stadig har din rosenkrans så du kan foretage den bod han foreskriver dig. Du må bede Jomfruen tilgive dig at du har fjernet hende og hendes søn fra dit liv. Kom nu her så jeg kan hæfte denne medaljon på dig, det er da altid en begyndelse.“
„Nej, Maria. For nogen tid siden lærte jeg at bede til Gud på den rette måde gennem hans Søn. Jeg beder altid om tilgivelse fordi jeg har forfalsket den sande tilbedelse af ham med sådanne ting som medaljoner, mærker, billeder og kors. Kirken indrømmer selv at den har lånt disse ting fra hedenskabet, og jeg ønsker helt at vise Gud at jeg ikke længere tager del i hedenskab. Jesus Kristus sagde at vi skulle tilbede Faderen i ånd og sandhed, og det er det jeg lærer ved at læse i Bibelen.“ — Joh. 4:24.
Menneskegjorte traditioner forlades
„Nå, Luisa, men så lad mig da i det mindste tage Carlitos og Linda med til processionen i eftermiddag. Jeg er da trods alt Lindas gudmoder og har været med til hendes dåb og konfirmation.“
„Jeg håber ikke at jeg sårer dig ved at sige det, Maria, men gudmødre og gudfædre er ikke noget der omtales i Bibelen; det er blot en tradition kirken har indført, så jeg betragter dig ikke som sådan mere. Vi holder meget af dig, Maria, og vi kan hjælpe hinanden, men jeg forstår nu at det er mig og min mand der må varetage børnenes religiøse interesser. Vi har forresten skrevet til undervisningsministeriet. Da Perus forfatning garanterer religionsfrihed, har vi bedt om tilladelse til at vore to børn må blive fritaget for præsternes religionstimer i skolen. Jeg har også selv talt med skoleinspektøren om sagen, og skønt hun ikke kan lide tanken, ved hun nu at Carlos og Linda i religionstimen skal beskæftiges med andet arbejde.“
„Jeg er rystet over at du kan træffe sådan en afgørelse, Luisa. Carlitos skulle til alters for første gang i år og skulle også skrifte sine synder for præsten. Og hvad mere er, han kan ikke rykke op i næste klasse når han ikke har deltaget i religionsundervisningen!“
„Det har jeg også altid troet, Maria, men jeg har fundet ud af at det heldigvis ikke er tilfældet. Loven her i landet gør det muligt for børnene at komme op i næste klasse på grundlag af deres skolekundskaber og ikke på grundlag af bestemte religiøse forudsætninger. Og hvad angår det at gå til alters, Maria, så er det også snart nogen tid siden jeg har gjort det, for jeg har nu fået forståelse af at det ikke er noget Gud forlanger af alle mennesker. I virkeligheden er den ordning han foreskriver i Bibelen meget forskellig fra det religiøse ritual vi er vant til. De første kristne forrettede ikke messe, og jeg vil hellere følge deres eksempel end en tradition der er blevet indført århundreder senere.“
„Nå, jeg må gå nu, ellers kommer jeg for sent til processionen. Jeg ser at du ikke engang har givet Linda hendes violette kjole på her i oktober, selv om du har viet hende til Miraklernes Herre, og det er den måned der specielt er helliget ham.“
Efter at have sagt dette tager Maria afsked; hun gør korsets tegn idet hun træder ud på gaden, og hendes violette skikkelse forsvinder i det fjerne. Luisa bliver tilbage; hun tænker over hvor lykkelig hun er nu da hun ikke længere tror at hun må gøre korsets tegn eller bære bestemte farver for at få Guds beskyttelse. „Mine bønner frembærer alle mine oprigtige ønsker om hans beskyttelse,“ tænker hun og begynder at forberede sig til sit ugentlige bibelstudium.
Forandringer der medfører større frihed
„Marina, der er noget jeg vil fortælle dig før vi begynder vort bibelstudium. Ved du hvilken dag det er i dag?“
„Nej, Luisa, jeg kan ikke komme i tanker om noget særligt.“
„Det er Lindas fødselsdag. Men i stedet for at have en stor fødselsdagsfest som vi plejer, lader vi som om det er en ganske almindelig dag i året, hvad det jo i øvrigt også er. Jeg ønsker ikke mere at blive sat i bås med afgudsdyrkerne, der gjorde noget særligt ud af deres fødselsdag.“ — 1 Mos. 40:20; Matt. 14:6-10.
„Det er dejligt at du har passeret endnu en milepæl på vejen til den sande tilbedelse, Luisa. Hvad mener lille Linda om alt dette?“
„Jo, jeg hørte hende begejstret fortælle sin bedstemoder at Bibelen ingen steder taler om at kristne fejrede fødselsdag. Hun forstår også at Bibelen ikke omtaler datoen for nogen kristnes fødselsdag, ikke engang Jesu egen. Jeg er dog bange for at Lindas små venner og kusiner har svært ved at forstå det; de havde ventet en stor fødselsdagsfest. Så hun har haft travlt med at forklare det hele for dem på sin egen måde; hun er stolt af den nye bibel som hendes far købte til hende for nogen tid siden.“
„En anden ting som er interessant, Luisa, er at også jøderne for århundreder siden betragtede fødselsdagsfester som en form for afgudsdyrkelse. Når man undersøger det nærmere, ærer religionerne i dag så mange forskellige personer og ting at det næsten er utroligt. Selv om deres medlemmer ikke altid ved det, tilbeder de solen, hedenske kærlighedsgudinder, mennesker der lever i dag, og mennesker der længe har været døde og nu er gjort til helgener — ja, selv gamle hedenske konger som Nimrod. Alle disse modtager en ære som egentlig kun tilkommer den sande Gud, Jehova. Man har forklædt denne tilbedelse med forskellige navne, men datoerne og de skikke der er knyttet til dem er hedenske nok. Er du ikke glad for at være blevet befriet for alle disse hedenske traditioner, Luisa?“
„Jo, det kan du tro! Du drømmer ikke om hvor mange sådanne dage til skabningers ære vi har fjernet fra vort liv siden den 25. december sidste år. Næsten hver eneste måned plejede vi at ære en eller anden menneskegjort helgen. Men nu forstår selv mine børn at den eneste højtidelighed Kristus bød sine disciple at fejre, var dagen for hans død, fordi den betød så meget for menneskeheden.“ — 1 Kor. 11:23-26.
„Du er sandelig nået langt, Luisa. Tænk på al den tid du kan bruge til at ære den sande Gud, når du er holdt op med at fejre jul, nytår, fødselsdage, dage hvor man ærer helgener, ærer sine forældre, ærer levende og døde mennesker — alt det er du holdt op med. Men hvordan føles det egentlig at have foretaget alle disse forandringer i sit liv, Luisa?“
Den glæde det har medført
„Læg godt mærke til det jeg nu fortæller dig, Marina, og døm så selv om hvad det har betydet for mig. I stedet for at bede ved hjælp af en rosenkrans og knæle ned foran billeder, statuer og kors, kan jeg nu bede direkte til Jehova Gud gennem Kristus Jesus, uanset hvor jeg befinder mig. Og gennem mit personlige studium af Bibelen lærer jeg hvad jeg kan bede om.
I stedet for at gå til alters og til messe, hvor jeg i årevis har hørt de samme ord gentaget uden at forstå dem, kommer jeg nu til tre bibelske møder om ugen, deltager i dem og lærer endog at holde korte prædikener der hjælper mig til at kunne tale med andre og til at vise sand næstekærlighed.
I stedet for at gå med i processionerne sammen med mange som er ret tvivlsomme kristne, kommer jeg nu til Jehovas folks stævner tre gange om året og glæder mig der over fællesskabet med mennesker der virkelig lever op til de krav der stilles til kristne.
I stedet for at holde en endeløs række religiøse festdage med en mængde skikke som vanærer Gud, vil jeg nu bruge min tid på at forkynde Guds ord for andre.
Og til slut, i stedet for at bruge min tid på at spille bingo og forberede utallige kirkebasarer, koncentrerer jeg mig nu om at være en bedre hustru, idet jeg holder mit hjem rent og gør hvad jeg kan for at min mand og mine børn kan være lykkelige. Jo, du kan tro der er sket forandringer, Marina. Og lyder det ikke som om jeg er glad for det?“
„Jo, det gør det, Luisa. Du har virkelig iført dig en ’ny personlighed’, en personlighed der har Jehova Guds velbehag, og du har udsigt til at leve evigt sammen med tusinder af mennesker som har foretaget de samme lykkelige forandringer.“ — Kol. 3:9, 10, New World Translation.