Hvordan man kan beskytte børn mod ulykker

„PAUL var ni uger gammel da det skete. Jeg havde lige lagt ham på vores seng da jeg kom i tanker om noget jeg skulle gøre i køkkenet. Næppe var jeg nået derud før jeg hørte et bump.

En frygtelig anelse slog ned i mig, men straks efter fortalte hans hyl at han var i live. Da jeg nåede soveværelset lå han på gulvet. Han var rullet hen til sengekanten og faldet ned — noget jeg aldrig havde drømt om at han kunne gøre på den store dobbeltseng. Og han var kun to måneder gammel!

Da jeg undersøgte ham fandt jeg til min lettelse at han ikke havde brækket noget. Kort tid efter syntes han at være helt i orden igen, bortset fra en lille bule på siden af hovedet. Alligevel ringede jeg til lægen og fik at vide at der sikkert ikke var sket noget men at jeg skulle holde øje med om der viste sig nogen tegn på indre kvæstelser. De næste dage føltes som nogle af de længste i mit liv.

Heldigvis fik Paul ingen varige men på grund af faldet. Men jeg gyser stadig når jeg tænker på hvor tragisk det kunne være endt. Og det hele skete så hurtigt! Jeg var ikke væk fra ham i mere end et minut. Nu er jeg klar over at det er alt hvad der skal til for at en alvorlig ulykke kan ske.“

Tildragelser som denne kommer millioner af børn ud for hver dag, og i De forenede Stater alene dør hvert år mere end ti tusind børn på grund af ulykker.a Ja, der dør flere børn ved ulykker end af kræft og lungebetændelse tilsammen. Dog anslår eksperter på dette område at ikke mindre end ni ud af ti ulykker som rammer børn kunne undgås.

Hvornår og hvorfor ulykkerne sker

Ulykker er ikke noget der bare sker. Hver eneste har en årsag. De kan ske hvor som helst og når som helst. Hver gang nogen ikke har været påpasselig nok kan en ulykke ske. Spørgsmålet er: Hvad kan man gøre for at forhindre de fleste af dem?

Det er nyttigt at vide at mange ulykker som rammer børn indtræffer mellem kl. 16 og 20. I dette tidsrum har mødrene almindeligvis travlt med at lave mad, og også andre pligter lægger beslag på deres opmærksomhed. Derfor bliver børnene ikke overvåget så nøje som på andre tidspunkter. I weekenderne er de tidlige morgentimer de farligste. Mange forældre sover længe disse dage, og derfor har børnene måske større frihed til at gå på opdagelse og kommer ofte i vanskeligheder. Forældre som er opmærksomme på dette forhold kan sørge for at deres børn er optaget af noget konstruktivt og ufarligt på disse tidspunkter.

Det er også nyttigt at vide hvorfor de fleste ulykker sker. Mange har spekuleret på hvorfor nogle børn altid går fri mens andre ustandselig kommer i vanskeligheder. Man har fundet ud af at det barn der er overaktivt, rastløst, impulsivt og som føler sig utrygt, er særlig disponeret for ulykker. Derimod er det barn som sjældent rammes af ulykker almindeligvis mere genert, lydigt, og hører ofte til en mere sammentømret familie. Det ser også ud til at de fleste ulykker fremkaldes af ganske „enkle“ dagligdags tildragelser og småproblemer: en mindre sygdom hos et familiemedlem; overtræthed, ængstelse eller åndsfraværelse hos en af forældrene; ængstelse og ophidselse hos et barn eller blot det at et barn er meget sultent. Disse og andre små tilfældigheder er baggrund for mange ulykker.

Når børnene er helt små

Så længe barnet er spædt befinder det sig i hjemmet det meste af tiden, og derfor er det naturligvis dér man især skal være opmærksom på at forebygge ulykker. Senere, når barnet kommer uden for hjemmet, møder det nye farer. Det må tage sig i agt for biler og cykler på gaden, og lære at færdes i trafikken når det begynder at gå i skole. Forældre vil bedst kunne forebygge ulykker hvis de kan forudse de nye farer der dukker op efterhånden som barnet bliver større og udvikler sig.

Først vil vi dog koncentrere os om hvad man kan gøre for at beskytte de helt spæde børn, som er fuldstændig afhængige af de voksne.

FARE FOR AT FALDE NED: Millioner af små børn kommer til skade hvert år ved at falde ned, både inde i huset og udenfor. Ud fra ovennævnte tildragelse forstår man hvor nødvendigt det er at et spædbarn aldrig efterlades uden opsigt på et højt sted hvorfra det kan falde ned. En stor procentdel af alvorlige kvæstelser på spædbørn sker ved at de falder ned fra voksne menneskers senge, og drenge er tilsyneladende mere udsatte end piger. Endog tremmesenge, der ellers betragtes som det sikreste sted for et spædbarn, kan rumme skjulte farer. Er sengesiderne altid slået op så barnet ikke kan falde ud? Er tremmerne overtrukket med gummi så barnet ikke kan slå sig alvorligt på dem, og er afstanden mellem tremmerne sådan at barnets hoved ikke kan komme i klemme?

FARE FOR AT DRUKNE OG FOR AT BLIVE FORBRÆNDT: En moder sikrer sig altid at vandet har den rette temperatur før hun bader sit barn, og når barnet skal have mælk på flaske passer hun også på at den ikke er for varm. Hun ved at det er farligt hvis barnet kommer i berøring med noget der er for varmt. Men samtidig med at man skal passe på at barnet ikke bliver skoldet i badevandet, må man også sikre sig at det ikke kan drukne i det. Mange lader små børn sidde alene i badekarret, selv ganske små børn. Der synes ikke at være nogen gyldig grund til at efterlade et lille barn alene i vandet, uanset hvor kort tid det drejer sig om. Som en moder har sagt: „Ingen telefonopringning er så vigtig at jeg behøver at efterlade barnet blot et øjeblik i badekarret eller noget andet usikkert sted. Hvis det virkelig er noget vigtigt, så ringer de igen.“ For at undgå ulykker af denne art tager mange mødre deres børn på armen hver gang de skal tage telefonen eller gå til døren.

FARE FOR AT BLIVE KVALT OG FOR AT PUTTE SKADELIGE TING I MUNDEN: Man bør omhyggeligt forhindre at spædbarnet kan blive kvalt i sit tøj, i plasticposer eller i puder. Selv en af de første og vigtigste funktioner hos et spædbarn — at synke — kan være farlig. Små genstande som nåle, kugler, knapper og skarpe instrumenter bør altid holdes uden for barnets rækkevidde. Alt legetøj bør være så stort at det ikke kan komme ind i munden. Lige så snart et barn får noget i sine små hænder vil det tage det op til munden, sutte på det og synke det om muligt. Hvem har ikke prøvet at stikke sin finger henimod et lille barn, mærket hvordan det griber om den og straks trækker den hen imod sin mund? Tænk så blot på hvad der kunne ske hvis fingeren var en skadelig genstand.

Når børnene er lidt større

I toårsalderen begynder et barn for alvor at gå på opdagelse og at undersøge alle ting. Det er ikke længere udelukkende begrænset til sin tremmeseng og kravlegård. Nu undersøger det nysgerrigt andre områder af hjemmet, og der skal holdes endnu mere øje med det end før.

Barnet er stadig i fare for at brænde sig og for at falde ned fra høje steder, men faren lurer fra nye kanter. Nu kan barnet række hånden i vejret og trække varme ting ned over sig selv. Det kan klatre op på stole og andre møbler for at læne sig ud ad vinduer eller for at undersøge skabe med porcelæn, medicinskabe og en mængde andre ting. Skadelige produkter må stilles af vejen og låses inde så barnet ikke kan se dem og de små hænder ikke nå dem.

Små nipsgenstande der står til pynt rundt omkring i hjemmet, må nu vurderes anderledes, nemlig som faremomenter, og af hensyn til barnets sikkerhed må nogle ting sikkert flyttes eller fjernes. Det er en vanskelig alder nu hvor barnet ikke længere er fuldstændig hjælpeløst og helt afhængigt af den voksne, men på den anden side ikke gammelt nok til at man rigtig kan ræsonnere med det. På dette alderstrin må man hele tiden være et skridt foran for at afværge ulykker.

Nu da barnet selv kan følge moderen fra værelse til værelse, bliver køkkenet farligere end soveværelset. Selv om det sidder uskyldigt på køkkengulvet og leger med et par gryder, er det dog omgivet af farer. En toårig kender ikke forskel på en ufarlig æske havregryn og en beholder med et vaskemiddel. Selv om pladsen under vasken kan synes at være et godt sted at anbringe stærke vaskemidler, opvaskepulver, pudsecreme, soda og lignende, er det IKKE et godt sted hvis man har små børn. Et barn vil putte næsten alt i munden og synke det, også selv om det lugter eller smager dårligt. Dets medfødte nysgerrighed går ofte af med sejren, fordi det at undersøge det ukendte er en af de måder hvorpå barnet lærer. Forældre som forstår denne naturlige tendens til at eksperimentere, kan afværge ulykker ved at forebygge.

Forbrændinger er en anden form for ulykker som rammer mange børn. Misbrug af ild, især i forbindelse med leg med tændstikker, står øverst på listen over ulykker der rammer de tre- til femårige. Hvem har ikke med rædsel læst beretninger i avisen om små børn der er blevet alvorligt forbrændt eller endog har mistet livet fordi de har leget med tændstikker? Voksne ved hvor farlig og ødelæggende ild kan være. Men for små børn er flammerne bare meget spændende at kigge på, måske så spændende at de vil lege med tændstikker selv om de ved at de ikke må. Det er forældrenes ansvar at gøre børnene klart hvor farlig ild er, og at gøre det på et plan og en måde så de forstår det. Men selv dette er måske ikke nok, og man bør derfor opbevare brandfarlige ting, deriblandt tændstikker, på et sted hvor børnene ikke kan få fat i dem.

Mere end en million børn i De forenede Stater må have lægebehandling hvert år på grund af forgiftningsulykker. Disse ulykker skyldes altid menneskelige fejl. Nogle voksne har ikke været påpasselige nok, og et barn bliver offer. I De forenede Stater findes der over 500 giftkontrolcentre, og de modtager mange nødråb hver dag. I disse centre kan forældre hurtigt ved en telefonopringning få livsvigtige oplysninger om hvad de skal gøre hvis deres børn har indtaget noget gift. De kan få at vide hvilken behandling de skal bruge og hvilken modgift de skal anvende, alt efter hvilken slags gift det drejer sig om.b

Forældre bør gennemtænke hvor mange giftige stoffer de har i deres hjem. Måske tror man at ens hjem er ret ufarligt i den retning. Men man har anslået at der i handelen findes 25.000 produkter som kan forårsage en forgiftning! Det er ikke sikkert at de er angivet som giftige. Af de mange ting der forårsager forgiftninger er aspirin en af de almindeligste, da det angives som årsag til 25 procent af alle dødsfald ved forgiftning. (Tallet er fra U.S.A.) Andre almindelige gifte er insektmidler, blegemidler, vaskemidler og møbelpoliturer. De regnes for ufarlige når det er voksne der anvender dem, men de er så farlige som sprængstof når det er et barn der får fat i dem.

Det at man gør børns medicin sød har skabt et nyt faremoment. Somme tider fortæller man ligefrem børn at medicinen er „slik“. Når barnet vil have mere „slik“, vil det naturligvis lede efter flasken eller glasset. Selv om sådan medicin til børn er svagere end til voksne, kan resultatet være katastrofalt hvis barnet indtager en overdosis.

Naturligvis er der ingen moder som med vilje er skødesløs med gifte. Mange beslutter at rydde ud i medicinskabet eller køkkenskabet, men de bliver ved med at udskyde det. Hvornår gjorde De sidste gang alvor af at smide alle Deres gamle medicinflasker, malerbøtter og rensevæsker ud? Er De tilfreds med blot at kaste det i affaldsspanden? Et lille barn vil ikke betænke sig på at tage noget op af affaldsspanden eller endog af toiletkummen mens man ikke ser det. Medicin og farlige væsker bør skylles ud i kloakken. Dåser og glas bør om muligt ødelægges og fjernes hurtigt og forsvarligt.

Tugt — redskab til at beskytte

Tugt er et stærkt og effektivt redskab hvormed forældre kan beskytte deres børn. Når et barn opdrages til at samle sit legetøj sammen, tager man de første skridt til at beskytte det.

En anden ting vedrørende tugt er det sprog man bruger og den kontakt man har med sine børn. Der er tidspunkter hvor børnene øjeblikkelig må adlyde det man siger til dem, hvis de ikke skal komme galt af sted. Adlyder Deres børn Dem? Må De råbe og skrige før Deres ord bliver fulgt? Måske siger man næsten altid: „Det må du ikke!“ Hvis udtrykket „Det må du ikke“ bruges for ofte, kan det miste sin effektivitet når der virkelig er fare på færde. Når man fortæller sin datter at hun ikke må røre kakkelovnen fordi den er varm og hun vil brænde sig, rører hun den så alligevel? Det skulle ikke være nødvendigt at hun kun kan lære at lade være gennem egen smertelig erfaring. Til tider er fuldstændig lydighed nødvendig selv om et barn ikke til fulde forstår hvorfor.

For at opnå dette søger mange forældre at undgå altid at kommandere, når de lige så godt kan bede barnet om at gøre dette eller hint. Hvis man siger: „Vil du være sød at samle dit legetøj op?“ bliver det ofte hurtigere adlydt end hvis man udsteder en barsk befaling. På den måde kan man gemme en mere bydende udtryksmåde til en virkelig fare truer. For hvis man giver strenge befalinger om alle mulige små dagligdags ting, bliver man måske ikke adlydt når det virkelig gælder.

Når som helst det er nødvendigt at give en befaling, bør den gives roligt men fast. Ens tonefald bør umiskendeligt fortælle at der er FARE på færde, at barnet skal adlyde, og dét med det samme! Så vil det man gør og det man siger blive vist den nødvendige opmærksomhed. Dette kan kræve megen oplæring, måske endog en endefuld af og til, men med tiden vil barnet hurtigere adlyde når man taler bestemt til det for at beskytte det.

Vi har her behandlet nogle få af de ting forældre kan være opmærksomme på når de skal beskytte deres børn. Vi har dog ikke dækket hele spørgsmålet, da vi først og fremmest har beskæftiget os med helt spæde og ganske små børn. Mange ulykker rammer også lidt ældre børn og børn i skolealderen. Dette vil blive behandlet i næste nummer af dette blad.

[Fodnoter]

[Illustration på side 13]

Farlige produkter bør være låst inde så små søgende hænder ikke kan nå dem