Prøver De at undgå „vokseværk“?
VÆKST er den mest grundlæggende funktion i alle organiske legemer. Det er et meget interessant felt. Vidste De for eksempel at vækst almindeligvis ikke sker ved at de enkelte celler bliver større? Vækst foregår ved at der dannes flere celler. Elefantens og musens celler er næsten lige store, elefanten har bare mange flere af dem!
Et andet interessant punkt: Det ser ud til at landdyrenes legemsvækst er underlagt en lov om ensartet vækst. Uanset hvor gunstige omgivelserne er eller hvor meget føde der er til rådighed, vokser dyrene kun til en vis størrelse.
Den menneskelige vækst foregår ikke altid med samme fart. Lige før pubertetsalderen og i begyndelsen af denne vokser drenge og piger pludselig meget hurtigere, sædvanligvis to til tre gange så hurtigt som tidligere.
Før i tiden var mødre tilbøjelige til at kalde alle smerter i forbindelse med denne opvækst for „vokseværk“. Smerter som skyldes vækst føles oftest i benene. De kan ikke undgås og man kan ikke gøre ret meget ved dem.
Der er også andre former for vækst end den fysiske. Der er intellektuel, følelsesmæssig og åndelig vækst til modenhed. En lov om ensartet vækst gælder ikke her. I det meste af livet kan man, i hvert fald til en vis grad, blive ved at vokse på alle tre områder — intellektuelt, følelsesmæssigt og åndeligt. Væksten afhænger af miljøet, og endnu mere af ens egne bestræbelser. Denne form for vækst kan også være forbundet med „vokseværk“. Man bør ikke prøve at undgå disse smerter, for det kan kun gøres på bekostning af selve væksten.
Et menneske kan for eksempel være genert, frygtsomt, uudviklet, indadvendt og lide af mindreværdskomplekser. Alt dette er tegn på følelsesmæssig umodenhed, skønt førsteårsagen måske skal søges i generne eller i visse kirtler. For at vedkommende kan vokse til følelsesmæssig modenhed, må han gøre en bevidst anstrengelse og være forberedt på en hel del „vokseværk“. Han må ikke være bange for at begå fejl mens han lærer eller for at blive afvist når han tager initiativet til at kontakte andre. Når man er villig til at gennemgå „vokseværket“, vil man lidt efter lidt blive følelsesmæssigt moden og være i stand til at give og modtage glæder i selskab med andre.
Det samme gælder intellektuel eller mental vækst. Den er ikke let, som W. H. Armstrong viser i sin bog Study Is Hard Work (Studium er hårdt arbejde). Det er en af grundene til at drenge gerne vil skulke fra skole. For at vokse mentalt må man være villig til at tugte sig selv, være koncentreret og opmærksom, anstrenge sig for at få nøjagtig kundskab og lære at tænke. Hvis man prøver at undgå den slags „vokseværk“, vil man ikke vokse ret meget intellektuelt.
Især åndelig vækst er forbundet med „vokseværk“. Jesus ’lærte lydighed af det han led’. (Hebr. 5:8, 9) Da han underviste sine disciple fandt han det gentagne gange nødvendigt at irettesætte dem. Dette medførte et vist mål af ubehag eller smerte, men det var nødvendigt for dem at gennemgå dette hvis de skulle vokse til modenhed som Jesu disciple. — Matt. 16:23; 20:20-28; Luk. 9:54, 55; 24:25-27.
Det samme gør sig gældende i dag. Den der begynder at studere Bibelen med et af Jehovas vidner, er ofte genstand for spot og modstand fra sine slægtninge og venner. Han kan ikke undgå dette „vokseværk“ hvis han ønsker at blive ved at vokse åndeligt. Ved at fortsætte med at gøre det han ved er det rette og mest forstandige, uden at bryde sig om hvad andre måtte mene, sige eller gøre, vil han vokse til åndelig modenhed. — Sl. 118:6.
De som fortsætter med at studere Bibelen med vidnerne, bliver måske klar over at de må foretage store forandringer i deres liv for at opfylde Guds krav angående moral. At følge bibelske principper kræver måske at man må foretage nogle smertefulde ændringer. Men dette „vokseværk“ kan heller ikke undgås hvis man vil fortsætte med at vokse åndeligt. — 1 Kor. 6:9-11.
Så er der oplæringen til den kristne tjeneste, hvilket indbefatter at man må holde elevforedrag og modtage offentlig vejledning. Selv om vejledningen bliver givet venligt er det ikke altid let for en der er følsom at tage imod den, men det er nødvendigt hvis han eller hun skal vokse åndeligt. Det samme gør sig gældende når man skal lære at tage del i den offentlige forkyndelse ved at tilbyde bibelsk litteratur til folk på gaden eller fra hus til hus. Alt dette giver „vokseværk“, idet man må vænne sig til at blive udsat for spot og smækkede døre. Disse ubehageligheder kan ikke undgås hvis man vil vokse til åndelig modenhed. Ligesom i tilfældet med Jesu disciple kan det til tider være nødvendigt at man får en irettesættelse. — Det er ikke behageligt, og gør måske ondt. Hvis man vil gøre fremskridt, vokse åndeligt, må man imidlertid være villig til at modtage den og hverken ringeagte eller søge at undgå den. (Hebr. 12:4-11) Det kan også være at man har fejlet og må indrømme det eller give en undskyldning. Dette er heller ikke let, men man må ikke prøve at undgå det hvis man vil fortsætte med at gøre fremskridt til åndelig modenhed.
Hvad kan hjælpe en til at udholde „vokseværk“? At man holder fast ved de bibelske principper. Ydmyghed er af stor værdi, for dét som ofte får os til at vige tilbage for „vokseværk“ er stolthed eller forfængelighed. Kærlighed til Jehova Gud og et ønske om at behage ham vil også hjælpe en. En sådan kærlighed vil gøre at man ikke tager sig selv for højtideligt, hvilket ellers ofte er årsag til at man prøver at undgå „vokseværk“. Når vi ved hvad der er det rigtigste og klogeste at gøre i enhver situation, da vil uselvisk, principbetonet kærlighed hjælpe os til at gøre det, uden hensyn til det „vokseværk“ der måtte følge med. Det er som apostelen Paulus fortæller os: „Kærligheden . . . tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ Ja, en sådan kærlighed vil hjælpe os til at udholde det „vokseværk“ som følger med vækst til modenhed, hvad enten det er intellektuel, følelsesmæssig eller åndelig modenhed. — 1 Kor. 13:4-7.