Kan dette kaldes frihed?
ØNSKER De frihed? Det gør De uden tvivl. Ethvert normalt menneske ønsker frihed.
Frihed er noget der virker tiltrækkende på os. Det vil sige frihed til at nyde livet fuldt ud.
Findes der virkelig frihed i verden? Mange mennesker vil sige at der findes en hel del lande i verden hvor indbyggerne har frihed. Særlig i den vestlige verden er der lande hvor folkets rettigheder er beskyttet ved lov.
Frihed i hjemmet og på gaderne?
Hvis De bor i et af de lande man plejer at regne for frie, da spørg Dem selv: Kan jeg frit gå hen ad en hvilken som helst gade sent om aftenen? Kan jeg gå en tur i en park efter mørkets frembrud? Kan jeg gå hjemmefra uden at lukke og låse døre og vinduer?
Selv i de mest demokratiske lande er store dele af befolkningen bange for at færdes på gaden når det er mørkt. De undgår helst parkerne om aftenen, deres huse er forsynet med låse på døre og vinduer, og deres forretninger er lige så godt beskyttet. Kan dét kaldes frihed?
I bladet Look for den 18. november 1969 gav en journalist en god beskrivelse af den nuværende situation. Han skrev: „Frygt har fået en dominerende indflydelse på befolkningens liv. Mange mennesker har fortalt mig at de er mere bange nu end de var for nogle få år siden. Folk fra mindre byer undgår helst at besøge storbyerne. Kvinder er bange for at gå ud om aftenen. Om natten bliver mange industrikvarterer til uhyggelige områder som er skarpt bevogtede — med hunde, projektører og alarmapparater på vagt mod indtrængende. Man sætter låse på flere døre i sit hus. Den åbne modtagelse fremmede fik før i tiden er ved at forsvinde. Man indretter sig på at overfald er noget enhver kan blive udsat for.“
Selv i forstæder og mindre byer føler folk sig tit utrygge i deres eget hjem på grund af stigningen i forbrydelser og vold. En beboer i en tilsyneladende fredelig forstad har udtalt: „Jeg er rædselslagen i mit eget hus.“
Selv i såkaldt „frie“ lande lever store dele af befolkningen næsten som i belejringstilstand. Hvor frie er egentlig de mennesker der lever under sådanne forhold?
Frihed i skolen?
I hele verden hjemsøges universiteter, gymnasier, ja selv realskoler, af uroligheder. De studerende der gerne vil gennemføre deres uddannelse bliver somme tider forhindret i dette, på grund af oprør og spektakler. I Japan og mange andre steder er nogle skoler blevet lukket i længere tid på grund af protester og optøjer.
I New York blev en skole invaderet midt i en undervisningstime af en gruppe på omkring tyve unge. De bandt to lærere til hver sin stol og lukkede munden på dem med klæbebånd. Så holdt de lange politiske propagandataler for eleverne. I et andet tilfælde blev en gruppe demonstranter budt indenfor i en skole for at man kunne drøfte deres klager. Mens debatten stod på, gik flere af de unge ind i klasseværelserne og sagde at børnene skulle gå hjem. Der kan nævnes mange andre tilfælde hvor lærere er blevet overfaldet, elever truet og undervisningstimer afbrudt. Det siges at lærerne i en enkelt by er blevet så bange at tre ud af fire nu bærer skydevåben i timerne!
Mange af de studenter der protesterer føler uden tvivl virkelig afsky for de frygtelige tilstande i verden. De harmes over al den uretfærdighed, fordom, fattigdom og krig de ser. Men der er også andre studenter der harmes over disse ting uden at de dog griber til voldsomheder. De vil helst fortsætte deres uddannelse. Så hvis det resulterer i vold, hærværk og afbrudte undervisningstimer når nogle studenter prøver at gennemføre deres krav, er dette da ikke et indgreb i andre studenters frihed? Kan man kalde det frihed når lærere er så bange at de siger op?
Økonomisk frihed?
I mange tilfælde begrænser den økonomiske situation menneskers frihed i dag. I de fleste lande stiger priserne konstant. Men lønningerne følger ikke altid efter. Der findes et stort antal mennesker, især ældre, hvis indkomst stiger meget lidt eller slet ikke. De får måske folkepension eller en anden form for pensionsydelse. I mange tilfælde er en sådan pension forsvindende ringe i betragtning af hvad føde, klæder og husly koster i dag.
I denne forbindelse udtaler bladet Look: „Folk der har en lille, fast indkomst er fortvivlede, og de er bange for at en strøm af værdiløse pengesedler vil gøre dem ludfattige. Nogle kvindelige forbrugere er gået amok over de tårnhøje priser på købmandsvarer og kød.“ Kan dette kaldes frihed?
Man kan også stille dette spørgsmål: Er enhver fri til at vælge det arbejde han helst vil have? Hvor mange mennesker kender De som er virkelig tilfredse med deres arbejde? Er det ikke sådan at folk ofte tager det arbejde de kan få, eller det de får den højeste løn for, og ikke det de virkelig kunne tænke sig? Selv de der er uddannet i et fag kan måske ikke benytte det på grund af fagforenings- eller arbejdsgiverpolitik. Er dét frihed?
Det er endda et spørgsmål om man kan få lov til at indånde frisk luft. I U.S.A. forurenes luften hvert år af omkring 150 millioner tons skadelige stoffer, for det meste i form af livsfarlige luftarter. Nogle store industriforetagender fortsætter med at forurene luften, selv når der er love som forbyder det. De betaler bare en bøde, der som regel ikke er ret stor, og så fortsætter de med forureningen. Er det ikke et overgreb på folks frihed når deres sundhed bringes i fare?
Frihed ved sportskampe?
Da baseball-holdet „New York Mets“ vandt i en divisionskamp, jublede deres fans. Men hvad skete der så? Bladet New York Times bragte denne rapport: „Sportspladsen på Shea stadion lignede månens koparrede overflade. Men der var ikke noget amerikansk flag at se, for det var blevet stjålet. Alt det der ikke blev trampet ned, blev taget med af de hærgende fans.“
Sportspladsens overinspektør kunne knap tro det han så. „Aldrig har jeg set en bane i den grad ødelagt,“ sagde han. Mængden havde revet græstørvene på 300 til 500 meter af sportspladsen op og taget dem med som „souvenirs“. Pladsen var overstrøet med papir og dåser.
Betyder frihed at man har ret til at bemægtige sig andres ejendom og ødelægge den? Hvis Deres nabo rev Deres græsplæne op, overmalede murene på Deres hus, knuste ruderne og stjal Deres møbler, ville De da mene det var noget han skulle have lov til i frihedens navn? Eller ville De betragte det som en forbrydelse?
Lovbegrænset frihed er gavnlig
Sand frihed betyder ikke at der ingen love skal være. Man kan kun nyde virkelig frihed inden for en lovs sikre rammer.
Universets storslåede harmoni bevares af de naturlove som Gud har fastsat. Disse naturlove virker til menneskets bedste. Føler De for eksempel at tyngdeloven undertrykker Dem? Den forhindrer at De flyver væk fra jorden og møder en sikker død. Den sætter Dem i stand til at gå omkring uden den stadige anstrengelse der skulle til hvis De var vægtløs.
Men hvad ville der ske hvis De med vilje ignorerede tyngdeloven og sprang ud fra et højt hus? De ville falde ned og enten miste livet eller blive alvorligt kvæstet. Man kan ikke ustraffet ignorere naturlovene. Men man høster gavn af dem når man holder sig inden for deres rammer.
Hvis universet ikke blev styret af naturlove, ville der råde anarki i hele skaberværket. Alt menneskeliv ville snart være forsvundet. Tænk på hvor taknemmelige vi bør være for disse pålidelige naturlove! Takket være dem ved vi at solen står op hver dag. Jorden vil fortsætte i sit rette kredsløb, med den rette hældning og rotation. Lovene for vækst vil være de samme, så at planter og træer altid kan forsyne os med føde.
Mennesket vil aldrig kunne frigøre sig fra disse naturlove. Man kan enten nyde friheden inden for deres grænser, eller ignorere dem til skade for sig selv.
Love for menneskets adfærd
Kan man forestille sig at Gud ville fastsætte naturlove uden at give regler for menneskenes indbyrdes forhold og adfærd? Bestemt ikke.
Skaberens love for menneskeheden er blevet nedskrevet og bevaret for at vi kan finde den bedste måde at ordne vore forhold på. (2 Tim. 3:16, 17) Bibelen siger om disse love: „[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, [Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, [Jehovas] forskrifter er rette, glæder hjertet.“ — Sl. 19:8, 9.
Men blev mennesket ikke skabt med en fri vilje? Jo, den frie vilje er en vidunderlig gave fra Gud. Vi må imidlertid gøre brug af denne frihed inden for de rette grænser — de grænser som Gud har fastsat. Og det var Guds hensigt at denne frihed skulle være relativ, ikke fuldstændig.
Det er i høj grad nødvendigt at menneskets frihed begrænses på rette måde. Hvorfor? For at vi ikke skal sætte vor egen frihed over styr eller komme til at fratage andre deres frihed. Når et menneske virkelig adlyder Guds love, vil det således komme til at nyde den højeste form for frihed der findes.
Frihed under Guds love
Der findes i dag hundredtusinder af mennesker over hele jorden der nyder en sådan frihed. Hvem er det? Det er Jehovas vidner.
Hvordan kan man sige at de nyder den højeste form for frihed? Fordi lydighed mod Guds love medfører fjernelsen af alt det der undertrykker andre og som endda berøver en selv friheden. Hos dem findes der derfor ikke krig, had, racefordom, udbytning, uretfærdighed, forbrydelser og religiøs overtro. Dette virker vidunderligt befriende. Kendskab til Guds love resulterer i virkelig frihed; det er som Jesus sagde: „Sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:32, 40.
Er lydighed mod Guds love det samme som undertrykkelse, fordi friheden derved begrænses? Nej, lige så lidt som tyngdeloven virker begrænsende på ens frihed. Jehovas vidner føler sandelig ikke at Guds retfærdige love hindrer dem i at nyde livet. For samtidig med at Guds love sætter de rette grænser for menneskets frihed, giver de et stort spillerum inden for hvilket den enkelte kan nyde sin frie vilje. At foretage sig noget der skader en selv eller andre, er imidlertid ikke frihed i Guds øjne. Det er en forbrydelse.
Sand frihed indføres snart
De der adlyder Guds love véd at de har pligt til også at adlyde lovene i de lande de bor i. (Matt. 22:21) Den kristne er altså ikke bemyndiget til at tage sagen i sin egen hånd når han ser noget uretfærdigt. Friheden giver ham ikke lov til at ødelægge, gøre andre fortræd, dræbe, eller anstifte optøjer. Guds lov erklærer: „En Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt.“ — 2 Tim. 2:24.
Det betyder ikke at kristne er ligegyldige over for de mange uretfærdigheder der vækker berettiget harme hos mange mennesker i dag. At adlyde Guds love betyder i virkeligheden at hade disse uretfærdigheder, for Bibelen siger: „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ (Sl. 97:10) Når menneskers love ikke stemmer overens med Guds lov, siger regelen fra Guds ord: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 5:29.
Men hvis man er interesseret i det der er rigtigt, bør man da ikke prøve at rette forkerte forhold? Jo, man kan gøre det der er muligt inden for rammerne af Guds og menneskers love. Men én ting må alle retsindige mennesker tage i betragtning: Gud har ikke i sinde at ændre eller at redde den nuværende tingenes ordning! Den er sunket så dybt i korruption, uretfærdighed og lovløshed at Guds hensigt, som han tydeligt har givet udtryk for, er at ødelægge den, ligesom man ville gøre med et saneringsmodent hus. Han vil erstatte den med en retfærdig ny tingenes ordning under hans himmelske regering ved Jesus Kristus. — Dan. 2:44.
Nej, Gud vil ikke prøve at redde dette fordærvede system med alt dets ondskab og blodskyld. Han vil fjerne det fuldstændig. Det er derfor forgæves at mennesker prøver at ændre tingenes tilstand ved hjælp af vold. Det vil ikke lykkes for dem. Bibelen advarer om at forholdene tværtimod vil blive værre og værre, indtil Gud sætter en stopper for det ved at udslette de onde. — 2 Tim. 3:1-5, 13; Sl. 37:9, 10.
Selv de der adlyder Guds love nu, nyder ikke fuldstændig frihed. Hvorfor ikke? Fordi de, ligesom alle andre mennesker, er underlagt syndens og dødens lov, som vi har arvet fra vore første forældre. (Rom. 5:12) De bliver stadig væk syge, ældes og dør.
I dag kan gudfrygtige mennesker imidlertid se frem til at blive udfriet, ikke alene fra denne onde ordning, men også fra sygdom, alderdomssvækkelse og død! Denne frihed vil menneskeheden komme til at opleve under Kristi tusindårsrige, som nu er meget nær. Der vil blive stor jubel i den nye orden, hvor Gud vil „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“. — Åb. 21:4.
I Guds nye orden vil man i fuld udstrækning kunne nyde frihed inden for rammerne af Guds love. Salmisten forudsagde det med disse ord: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:11.
[Illustration på side 5]
Kan man færdes frit om natten?