De lader det åndelige komme først
NABOERNE rystede uforstående på hovedet! De fattede ikke hvorfor det unge Jehovas vidne som var færdig med high school havde sagt nej til at gå på college. Da de hørte at han i stedet ville være heltidsforkynder og undervise folk i kristendom, hviskede de: „Han er ikke rigtig klog.“ Sådan reagerer mange, også når de hører at et voksent Jehovas vidne har afslået et tilbud om avancement i et firma eller har opgivet en ansvarsfuld og tidslugende stilling for at få mere tid til det åndelige.
Hvorfor sætter Jehovas vidner det åndelige over alt det denne verden kan tilbyde? Fordi åndelighed sætter dem i stand til nu at leve på en måde der behager Gud, og befæster deres håb om at overleve når Gud i nær fremtid udsletter den nuværende onde verdensordning. De ved at det at bygge en tilværelse op om denne dødsdømte gamle ordning, kan sammenlignes med at male skorstenen på et synkende skib. Det fornuftigste og nyttigste man kan gøre i den korte tid der er tilbage, er at opdyrke sin åndelighed ved at lade det åndelige komme først. — Zef. 2:2, 3.
Beteltjenesten — en åndelig skat
Glimrende eksempler på at Jehovas vidner lader det åndelige komme før alt andet, finder vi i betelfamilien i Brooklyn. Denne „familie“ består af over tusind vidner som bor og arbejder på Vagttårnets hovedkontor og trykkeri i Brooklyn, New York. Hvert medlem af betelfamilien får kost, logi, en beskeden godtgørelse til indkøb af tøj, samt 14 dollars (105 kroner) om måneden til personlige fornødenheder. De bygninger de bor i kaldes „Betel“, hvilket betyder „Guds hus“. Det er et passende navn, for det forkyndelsesarbejde Jehovas vidner udfører på hele jorden og som retter opmærksomheden mod Jehova Gud og hans ord Bibelen, ledes herfra. Som man kunne forvente fremmer det åndeligheden at bo og arbejde på Betel.
For at koncentrere evnerne og kræfterne om det åndelige har de forskellige medlemmer af denne store familie, før de kom på Betel, sagt nej til mange tilbud som i verdens øjne er fristende. Et eksempel er en ung mand som havde naturlære og biologi som hovedfag i high school. Han fik tilbudt en støtte på 10.000 dollars (75.000 kroner) så han kunne læse biokemi på college. En beslutning måtte træffes. Han fortæller selv: „Jeg indså at der ikke kunne være nogen mellemvej. Enten ville jeg helt hellige mig det videnskabelige, eller tjene Jehova Gud helhjertet.“
Senere talte han med nogle venner som fortalte meget begejstret om Betel. Denne drøftelse hjalp ham til at forstå at han dér kunne yde sit bedste i tjenesten for Gud. Det har han nu gjort i otte lykkelige år, og Jehova Gud har rigt velsignet ham for det.
En dygtig ung kvinde som har en god sangstemme virker også på Betel. Hendes fader tilbød hende en collegeuddannelse eller at betale hvad det ville koste hende at gøre karriere. Han sagde også at hvis hun begyndte i heltidsforkyndelsen skulle hun ikke forvente så meget som en cent fra ham. Hendes sanglærer opfordrede hende til at udnytte sit „gudgivne talent“. Dette unge vidne valgte imidlertid at bruge sin tid i tjenesten for Gud, og hun ansøgte om at komme på Betel.
Da hun blev medlem af betelfamilien fik hun til at begynde med den opgave at virke som husassistent. Hvordan fremmede dette arbejde hendes åndelighed? Jo, hun vidste at det arbejde hun havde fået tildelt — at holde nogle af værelserne — i høj grad ville bidrage til at de ordets tjenere som boede dér kunne befinde sig godt. Hendes indsats satte dem i stand til at varetage deres opgaver uden at behøve at bruge tid på disse ting, og de kunne således vise deres arbejde, for eksempel at trykke eller indbinde bibler, bøger og blade, fuld opmærksomhed. Nu arbejder hun i den afdeling der sørger for at abonnenterne på bladene Vagttårnet og Vågn op! får deres blade. Hun siger: „Jeg synes Betel er det bedste sted at være på denne side af Harmagedon, og at man har mere ud af arbejdet her end af nogen anden virksomhed.“
En ung mand havde mulighed for at komme på college. Hans fader tilbød at betale hans undervisning i seks år og købe alle de lærebøger han ville få brug for i den tid. Den unge mand kunne læse hvilket fag han ville, og faderen lovede ham at han ikke behøvede at tage deltidsjob for at klare udgifterne. Da faderen gav dette tilbud brugte den unge mand sin ferie i heltidsforkyndelsen som et af Jehovas vidner. Efter en uges overvejelse besluttede han at han i stedet for at gå på college ville arbejde på at blive fast heltidsforkynder, med det mål en dag at komme på Betel.
Nu er denne unge forkynder på Betel og har til opgave at præge titler på bindene til forskellige bibler og bøger som udgives af Vagttårnets selskab. Han udtaler selv: „Jeg er glad for at jeg traf den beslutning jeg traf, for jeg er lykkeligere her; jeg har fred i sindet; jeg har gode omgangsfæller og min åndelighed er vokset kolossalt.“
Et medlem af betelfamilien fortæller at hun har ønsket at komme på Betel siden hun var tolv år gammel. Lige siden hun var syv år har hun hvert år brugt en del af sin sommerferie i heltidsforkyndelsen. Selv om hun var en af de ti bedste i den sidste klasse i skolen og fik tilbudt en college-uddannelse, blev hun heltidsforkynder og tjener nu med glæde der hvor hun ønskede.
De opgiver gode stillinger
Flere medlemmer af betelfamilien havde engang en god stilling i verden. En var maskinmester på et stort dieseldrevet lakseskib som landede 200 tons fisk om dagen. I denne stilling fik han en virkelig god løn. Han beretter:
„Dengang var jeg hverken døbt eller særlig interesseret i Bibelens sandheder, som min moder havde forsøgt at indpode i mig da jeg var yngre. Men så overværede jeg et stævne og hørte Vagttårnets præsident, J. F. Rutherford, holde foredrag om heltidstjenesten. På stedet fandt jeg ud af at jeg burde bruge al min tid i forkyndelsen, og jeg blev døbt ved dette stævne. Da én spøgende spurgte om jeg ville være heltidsforkynder sammen med ham, svarede jeg ja. Jeg opgav mit arbejde og tog ud for at forkynde.
To måneder senere besøgte jeg en ven som talte om beteltjenesten. Vi talte sammen fra kl. 21.30 til kl. 4 næste morgen. Han omtalte maskinerne på trykkeriet, og jeg tænkte ved mig selv at jeg hellere ville køre maskiner for Jehova end i verden. Før jeg gik i seng den morgen indsendte jeg min ansøgning om beteltjeneste. Fire måneder senere blev der sendt bud efter mig.“ Efter tredive års beteltjeneste siger han nu: „Betel bliver bedre og bedre for hvert år. Det er en skat som hele tiden vokser i værdi.“ I dag er han leder af trykkeriet.
En anden som arbejder på Betel fører tilsyn med trykkeriets indkøbsafdeling. Engang var han metallurg på et stålværk. Da han havde fundet sandheden i Guds ord ville han og hans hustru gerne begynde i heltidstjenesten sammen. Fortryder han at han er kommet på Betel og har ladet det verden tilbyder, bag sig? Han svarer:
„Betel er højdepunktet, den største forret. Min hustru og jeg vil gerne blive her, og vi kan ikke forestille os noget bedre sted at være indtil vi afslutter vor jordiske løbebane.“ De har været i heltidstjenesten sammen i over seksogtyve år, hvilket vidner om deres værdsættelse.
Andre medlemmer af betelfamilien har opgivet en god forretning som de havde oparbejdet. Nogle har solgt deres hus for at komme på Betel. De ved at alt det denne verden tilbyder kun er midlertidigt, at det vil ’forgå’. De er klar over at ’rigdom ikke hjælper på Guds vredes dag’. Eftersom retfærd „redder fra døden“ søger de klogt at opdyrke denne egenskab. (1 Joh. 2:15-17; Ordsp. 11:4) For dem er beteltjenesten den ideelle måde at gøre dette på.
Ambitioner viger for åndelighed
Blandt betelfamiliens medlemmer findes også nogle som engang gerne ville gøre karriere på et eller andet område. Men da de lærte Guds hensigter at kende opgav de deres ambitioner for at gøre hans vilje. Et eksempel: På et kontor på Betel arbejder et ungt kinesisk Jehovas vidne. Engang læste han til læge. I sit andet studieår hørte han om Bibelens sandhedsbudskab og begyndte at undersøge det. Ti måneder senere blev han døbt. Han opgav sit ønske om at blive læge, og seks måneder efter sin dåb begyndte han i heltidsforkyndelsen. Han føler at han ikke kan tjene Jehova mere helhjertet på nogen anden måde end han gør på Betel.
I betelfamilien findes der også to unge mænd som engang havde det brændende ønske at blive koncertpianister. De øvede sig på deres instrument i mange timer for at fuldkommengøre deres kunst, men da de fik kendskab til det sandhedsbudskab der findes i Bibelen, opgav de deres ambitioner. De holdt op med at stræbe efter at komme til at spille i forskellige symfoniorkestre og rejse rundt til forskellige byer og give koncerter for at skabe sig et navn. I stedet for at søge berømmelse i den nuværende tingenes ordning søger de nu ydmygt at ophøje Guds navn, Jehova. De glæder sig over det arbejde de har fået tildelt på Betel.
Ja, i denne enestående familie af indviede ordets tjenere findes der medlemmer som enten har været eller har været på vej til at blive kunstnere, ingeniører, videnskabsmænd, officerer, mannequiner, skønhedseksperter, og så videre. De kunne være kommet langt inden for deres specielle område, men nu er de på Betel og bruger al deres tid og energi i tjenesten for Jehova. Hvor må Jehova glæde sig i sit hjerte når han ser denne uselviske hengivenhed for hans sag!
Ved at lade det åndelige komme først og ved at bruge deres evner i tjenesten for Gud, tragter disse mennesker efter at opnå evigt liv i hans kommende nye ordning. Der vil de opnå den allerstørste lykke ved at bruge ethvert talent de har til Guds ære og til glæde for deres medtjenere. I sandhed noget det er værd at hige efter!
Livet på Betel fremmer åndeligheden
Betel giver sine medlemmer de bedste muligheder for at gøre fuld brug af tiden i Jehovas arbejde. Det fremgår af det antal timer de arbejder hver dag. Den normale arbejdsuge på Betel er på seksogfyrre timer og halvtreds minutter. Det bliver over 187 timer om måneden. Og dette omfatter ikke de mange timer de bruger i forkyndelsen.
Betelfamiliens medlemmer bruger kærligt deres fritid til at besøge folk og læse Bibelen sammen med dem, med familier, enlige, teenagere, forældreløse, ældre mennesker, ja enhver som er interesseret i at tjene Gud. De finder at det er et tilfredsstillende og glædebringende arbejde at undervise andre i Guds ord. Den afveksling dette giver er gavnlig. På hvilken bedre måde kunne de værne om den åndelighed som de sætter så højt?
Programmet på Betel er også fastlagt med det formål at bevare medlemmernes åndelige sundhed. Hver morgen bruger familien cirka tyve minutter til at drøfte et skriftsted fra Bibelen. Dette er virkelig opbyggende. Desuden samles familien mandag aften til en times bibelstudium ved hjælp af bladet Vagttårnet, hvorefter man holder den teokratiske skole, et talerkursus hvor man samtidig gennemgår Bibelen. Dette program giver betelfamilien en dynamisk åndelig energi. Hvert år bruger de i alt over 200 timer til fælles studium. Det svarer til over halvtreds firetimers studiemøder! Desuden bruger de tid til privat studium og til at overvære møder i den lokale menighed.
Lige fra man begynder på Betel drages der omsorg for ens åndelighed. Man bliver indmeldt i forskolen, et seksmåneders kursus hvor man skal læse hele Bibelen igennem. Visse afsnit studeres grundigt. Desuden får man betimelige bibelske foredrag at høre. Dette intensive kursus giver i sandhed det nye betelfamiliemedlem en god start i „Guds hus“.
Det ville kræve meget mere plads at fortælle om alle de fordele der er ved at være på Betel. Medlemmerne af denne lykkelige familie har opgivet verdslig stræben og søger Guds rige først. Man får utrolig meget ud af at virke på Betel, goder som ikke kan gøres op i kroner og ører, hvis man fremfor alt er villig til et give sig helhjertet i Jehovas tjeneste. Den indre glæde og fred man opnår er langt mere værd end alverdens gods og guld. Hvilken grænseløs lykke og tilfredshed det giver at tjene Gud og opfylde hensigten med at man er på jorden!
Åndeligheden er den skat som bringer sand glæde i dag og fører til evigt liv. Hvor klogt at værne om det åndelige og lade det komme først i livet, uanset hvad det måtte koste!