Kravet om lov og orden — hvad kan det føre til?

„VI BEVÆGER os kraftigt mod højre og måske mod vor egen form for fascisme.“

„Det er de små rettigheder der først bliver taget fra os. Og som altid prøver man at retfærdiggøre dette med hensynet til ’nationens sikkerhed’.“

„For mindre end en menneskealder siden vakte det vrede og foragt når man hørte om telefonaflytninger, skjulte mikrofoner og hemmelige angivere . . . Det hørte en politistat til . . . Den slags ting sker her og nu.“

Fascisme? Rettigheder der tages fra os? Politistat? Hvilket lands aviser er de tre ovennævnte citater taget fra? Fra Tyskland efter Hitlers magtovertagelse? Fra et land der har gennemgået en kommunistisk revolution?

Mange vil måske blive overraskede over at høre at citaterne stammer fra aviser i Amerika.a De beskriver den situation der nu er ved at udvikle sig i De forenede Stater.

Men hvordan kan ansvarsbevidste mennesker komme med den slags udtalelser om et land hvor friheden har været sat i højsædet i næsten to århundreder?

Sammenbrud af lov og orden

Alle eksperter i De forenede Stater er enige om at lov og orden er begyndt at bryde sammen i de seneste år.

Sandsynligheden for at en amerikaner bliver offer for en forbrydelse er nu langt større end for ti år siden — over dobbelt så stor. I 1960erne steg antallet af forbrydelser elleve gange hurtigere end befolkningstallet.

Politiet har haft svært ved at holde stand mod denne bølge af lovløshed. Dette kan ses af følgende statistik: I 1960 blev 31 af hver 100 forbrydelser opklaret; men i 1968 blev kun 21 af 100 opklaret. Borgerne kan med god grund føle at deres personlige sikkerhed er blevet betydeligt mindre. I en undersøgelse mente 71 procent af de adspurgte at lovløshed var tidens største problem.

Desuden kan nævnes at handelen med euforiserende stoffer vokser år for år. Det sker stadig hyppigere at radikale elementer skaber terror ved at lade bomber eksplodere; i løbet af kun tre måneder af 1970 blev huse i over et dusin byer i U.S.A. således ramt af bombeeksplosioner. Studenteruroligheder og optøjer er dagligdags foreteelser i hele landet. Demonstrationer der kan føre til voldshandlinger ses stadig oftere.

Flere og flere mennesker kræver nu at der skal gøres noget for at bekæmpe den stigende lovløshed og uorden. Nogle regeringsembedsmænd mener nu at der må tages hårdere midler i anvendelse. Men hvilke midler?

Nogle forslag

De fleste er enige om at der må tages visse forholdsregler for at dæmme op for denne bølge af lovløshed. Hvilke midler har man da foreslået?

Foreløbig har et af de lovgivende kamre i kongressen i Washington vedtaget en lov der vil give politiet ret til at skaffe sig adgang til ethvert menneskes hjem uden varsel. Man mener at denne metode vil være effektiv i tilfælde hvor en person er mistænkt for at være i besiddelse af narkotiske stoffer, da vedkommende måske ville få tid til at fjerne sporene medmindre indgrebet skete uden varsel.

Det amerikanske senats juridiske udvalg har godkendt et lovforslag der vil gøre det til en forbrydelse at holde „en ophidsende tale“. Man mener i øjeblikket at dette vil kunne bringe de yderliggående grupper til tavshed der taler for vold eller ophidser til optøjer.

Der foreligger også et lovforslag om at inddrage nogle af de grundlovssikrede rettigheder der beskytter mistænkte og anklagede personer. Efter dette forslag skal folk der mistænkes for at have begået forbrydelser, kunne sættes i „sikkerhedsforvaring“ i et tidsrum uden retsbehandling eller mulighed for kaution. Et underudvalg i Repræsentanternes Hus har faktisk allerede godkendt et forslag der vil give dommere i forbundshovedstaden Washington ret til at give personer der af dem mistænkes for at være farlige forbrydere op til tres dages fængsel uden retsbehandling.

Angående yderligere forholdsregler der er taget, skriver bladet New York Post: „Postvæsenet er igen begyndt at åbne forsendelser der ikke bør åbnes. En kaptajn i hæren har indledt retssag i Washington for at få hæren til at holde op med at foretage uberettigede ’rutineundersøgelser’. Elektronisk beluring . . . aflytning af folks privatliv — er taget til i foruroligende grad.“

Bladet U.S. News & World Report skriver: „Regeringskontorernes tiltagende ophobning af detaljerede oplysninger om borgernes private forhold fører os hen imod et system hvor myndighederne kan overvåge hver eneste amerikaners gøren og laden livet igennem. Samtidig med at myndighederne, både på forbundsplan, statsplan og kommunalt plan, indsamler en umådelig mængde personlige oplysninger om enkeltpersoner, kan man ved hjælp af datacentraler med EDB-anlæg afsløre næsten ethvert menneskes hemmeligheder ved blot at trykke på en knap.“

Nogle hilser disse forslag og indgreb velkommen. Ifølge en undersøgelse der for nylig er foretaget ville flertallet af amerikanere for at få lov og orden indført være villige til at give afkald på mindst syv af de grundlæggende borgerrettigheder i den amerikanske Bill of Rights. New Yorks borgmester, John Lindsay, har sagt at de fleste mennesker nu anlægger det syn „at lovløsheden vil standse hvis vi fjerner Bill of Rights, at vi vil opnå enhed hvis vi undertrykker splittelser, at racestridighederne vil standse hvis vi tilsidesætter racelighed, og at protesterne vil forstumme hvis vi skræmmer dem der rapporterer om det“.

Men hvad kan alle disse forholdsregler føre til? Vil de virkelig hjælpe til at dæmme op for de forbrydelser der bekymrer de fleste mennesker?

Hvad kan det føre til?

Hvad kan blive resultatet hvis man, som foreslået, giver politiet ret til at bryde ind i folks hjem uden varsel? I dag kan disse beføjelser ganske rigtigt bruges mod narkomaner og narkotikahandlere.

Men i New York Times for 1. februar 1970 spørger lederskribenten Tom Wicker: „Hvor længe vil det vare før resultatet bliver at agenter uden varsel skaffer sig adgang til politiske udbryderes huse og under henvisning til denne lov hævder at enhver anden fremgangsmåde ville have resulteret i at traktater, dokumenter og lignende nødvendigt bevismateriale var blevet tilintetgjort?“

Hvordan forholder det sig med lovforslaget om at gøre „ophidsende taler“ ulovlige? Den 27. april 1970 skrev Harriet Van Horne i New York Post at denne lov ville have gjort den tale ulovlig som frihedshelten Patrick Henry gav som forsvar for Amerikas frihed. Hun tilføjede: „En sådan lov kunne måske for en tid lukke munden på en Rap Brown eller en Jerry Rubin. Men den ville også frembringe en generation af lydige små fascister, der hilser flaget ved massemøder og sladrer om deres forældre.“

Hvis forslaget om „sikkerhedsforvaring“ bliver vedtaget, kan det nu bruges mod personer der er kendt som farlige forbrydere. Men hvem kan garantere at det vil standse her? Med tiden kunne det måske blive til at en der var uenig med en embedsmand eller med regeringspartiet kunne blive anset for at være „en farlig forbryder“ der søgte at omstyrte regeringen. Han kunne således blive fængslet uden kaution eller hurtig retssag. Selv mennesker med forskellige religiøse opfattelser kunne blive fængslet, som det sker i dag i diktaturlande. En sådan lov kunne uden tvivl føre til at mange uskyldige kom i fængsel i månedsvis.

Det er ikke så mærkeligt at mange frihedselskende mennesker er urolige. Borgmester Lindsay har sagt at den amerikanske regerings nyeste lovforslag „udgør den betydeligste trussel som vor egen regering har rejst mod friheden i en hel menneskealder“.

Richard Ottinger, repræsentant for staten New York i Repræsentanternes Hus, rettede følgende anklage mod medlemmer af den amerikanske regering: „Ved at spille på frygt og fordom er [de] begyndt at gennemtvinge forholdsregler der vil feje vore mest elementære grundlovssikrede rettigheder til side, uden at standse kriminalitetens udbredelse i vort samfund.“

New York Times skriver: „Tænk på nogle af de metoder der nu anses for at være nødvendige for at gennemtvinge at lovene overholdes — man aflytter telefoner, bryder ind i folks hjem uden at banke på, man begrænser den ret anklagede ved en retssag har til at få oplyst kilderne til anklagerens bevismateriale. Hvad vil og hvad kan disse metoder gøre for at nedskære antallet af forbrydelser i gaderne, hvilket med rette er det amerikanerne mest af alt er foruroligede over? Hvordan kan man ved at aflytte en telefon forhindre voldtægt og overfald?“

Hvis sådanne forholdsregler ikke forhindrer forbrydelser, hvad kan der da ske i stedet? Det hedder videre i ovennævnte leder: „Det kan føre til et krav om at politiet benytter endnu skrappere metoder . . . at titusinder af mistænkte holdes indespærret uden retssag og at højesteret bliver ignoreret hvis den finder at det strider mod grundloven at holde nogen i sikkerhedsforvaring.“

I udgaven for den 26. april gav New York Times en nøgtern beskrivelse af situationen:

„Hver morgen sværger millioner af skolebørn landet over deres troskab til en udelelig nation med frihed og retfærdighed for alle. Når Amerikas fundamentale principper for frihed undergraves, begynder dette daglige ritual at miste enhver mening. . . .

Fra de allerhøjeste regeringskredse kæmper man mod nonkonformister og anderledes tænkende ved at appellere til forskellige grupper i samfundet, føre interessepolitik, komme med hårde og splittende udtalelser og først og fremmest ved hjælp af administrativ undertrykkelse og love og lovforslag der betegner store tilbageskridt. . . .

Alt mens man taler om at opretholde lov og orden, er vi med en epidemi af elektroniske aflytningsapparater ved at nærme os en tilstand af regeringsstyret lovløshed og moralsk uorden.

At foreslå at sætte Bill of Rights midlertidigt ud af kraft i en tid med uoverensstemmelse og vrede, er det samme som at gøre grundloven til et kraft- og værdiløst stykke papir.

I tider med harmoni behøver rettighederne ingen beskyttelse. Det er i dage med tvivl at de upopulære mindretals rettigheder må holdes i hævd, hvis de manges friheder fortsat skal være sikre.“

Kunne det ske?

Mange mennesker finder det svært at tro at denne tendens skulle få lov at fortsætte i De forenede Stater indtil de grundlæggende rettigheder var forsvundet. Men dette er sket før i mange lande jorden over.

For Tyskland var årene mellem 1918 og 1933 for eksempel meget vanskelige tider. Der var megen lovløshed og udbredte uroligheder. Desuden begyndte en hård tid da den økonomiske depression satte ind over hele jorden i 1929. Det tyske folk kom dertil hvor det var villigt til at lade en diktator genoprette og bevare lov og orden.

Men ved at lade Adolf Hitler få magten opnåede det præcis det modsatte. I bogen Det tredje Riges storhed og fald skriver William Shirer om Hitlers regime: „[Det] fremkaldte . . . på denne jord et vulkansk udbrud, som var voldsommere og mere ødelæggende end noget hidtil oplevet . . . over de besejrede folk praktiserede [denne nation] et rædselsregimente, der i sit metodiske slagteri af menneskeliv og menneskeånd overtrumfede alle tidligere perioders grusomme undertrykkelser.“

Ifølge Los Angeles Times for den 13. marts 1970 skrev Shirer om den nuværende situation i De forenede Stater: „Hitler fik aldrig over 39 procent af stemmerne ved frie valg, men nu tror jeg at det amerikanske folk ville stemme for næsten hvad som helst for at holde såkaldte fredsdemonstranter og studenterne og de sorte nede. . . . Hvis vort velfærdssamfund blev til et knaphedsamfund, så tror jeg at folket ville støtte en meget højreorienteret regering og et samfund hvis frihed ville være stærkt begrænset.“

Ja, det kan ske. Mange der har fingeren på pulsen i De forenede Stater advarer om at denne proces måske allerede er begyndt.

[Fodnote]

[Illustration på side 6]

Ifølge et lovforslag i U.S.A. skal politiet have ret til uden varsel at bryde ind i et hus

[Illustration på side 6]

Et senatsudvalg anbefaler en lov der gør det til en forbrydelse at holde „en ophidsende tale“

[Illustration på side 7]

Man har foreslået at holde mistænkte i „sikkerhedsforvaring“