Vi betragter verden

Sex for skolebørn

● Berlinerne er blevet rystet over at erfare at nogle forskere der er tilknyttet byens universitet har opfordret skolebørn i alderen fra 8 til 14 år til at klæde sig af og udføre forskellige samlejehandlinger. Dette blev opdaget i begyndelsen af april, og mange forældre blev chokerede fordi man aldrig havde bedt om deres tilladelse; de fleste vidste endda ikke at deres børn deltog i sådanne timer. Forskerne har erklæret at deres hensigt var „at frigøre arbejderklassens børn fra den undertrykkende virkning af opdragelsen i hjemmet ved at afsløre social udnyttelse og seksuelle hæmninger.“ I stedet for at befri børnene for skyld- og isolationskomplekser har man ødelagt dem ved at fordærve deres opfattelse af kønslivet.

Nyt i skolerne

● Når det nye skoleår begynder midt i august skal knap 78.000 nye elever begynde at gå i skole. Der er gennemført forskellige ændringer der vil berøre skoleelever; for eksempel skal eleverne ikke gå i skole om lørdagen. Undervisningen i et fremmedsprog vil nu begynde i 5. klasse i stedet for i 6. klasse som før. Endnu en nyordning er at der til alle skoler skal være knyttet et „skolenævn“, valgt på delvis politisk basis blandt forældre til børn på den pågældende skole. Et eller to medlemmer af nævnet skal udpeges af kommunalbestyrelsen. Nævnets opgave vil hovedsagelig være at formidle kontakt mellem forældre og skole, at overvåge at børnene følger undervisningen og at udtale sig når nye lærere skal ansættes. Skolenævnet har desuden den endelige afgørelse i tvivlsspørgsmål angående et barns oprykning til næste klasse. Den 26. maj afholdt 13 københavnske kommuneskoler valg til skolenævnene. Valget blev betegnet som en „total fiasko“, idet kun en brøkdel af forældrene stemte. Ved en enkelt skole var der 30 valgtilforordnede til at modtage de i alt 61 stemmer der blev afgivet.

Heyerdahls anden Atlanterhavsfærd

● Den 17. maj sejlede papyrusbåden „Ra II“ ud af havnen i den marokkanske by Safi, med kurs mod Amerika. Om bord var den norske opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl og hans besætning på syv mand. Den nye papyrusbåd var bygget af fire aymara-indianere fra Sydamerika. Fartøjet var ikke konstrueret helt på samme måde som „Ra I“; blandt andet var der tilføjet en line fra agterstavnen til dækket. Denne line skulle forhindre bølger i at slå ind over skibet bagfra. Rejsen var beregnet til at vare 10 uger. Heyerdahl ønskede med sin Atlanterhavsfærd at vise at oldtidens Middelhavsfolk kan have nået Amerika i papyrusfartøjer.

Uvidenhed om kønssygdomme

● Fra 1968 til 1969 steg antallet af kønssygdomme i Danmark med 33 procent. Mange læger frygter en eksplosionsagtig stigning i den kommende tid, for stigningen er allerede indtruffet i Sverige. I 1968 var der 10.300 registrerede tilfælde af gonorré, og i 1969 var der 13.200. Det er karakteristisk at der foregik et jævnt fald i antallet af gonorré-tilfælde indtil 1966. På det tidspunkt satte stigningen ind. Det er samme år som P-pillen blev frigivet til forebyggende formål. Overlæge Niels Hjorth siger i et interview: „Der er en kolossal uvidenhed om kønssygdomme. . . . Det er slående så ofte en patient ikke kan forstå, at han har fået en gonorré. Han eller hun tror, at det var noget, der eksisterede i gamle dage, og som man slet ikke behøver at tage sig i agt for i dag. . . . Men selvfølgelig skal man vide besked, og naturligvis skal man, hvis man bliver smittet, søge læge.“ — Politiken, 3. og 5. maj 1970.

Popmusik

● Hvorfor er popmusik så larmende? I bogen Popmusik, der er udgivet på svensk, siger forfatteren Håkan Sandblad: „Lydstyrken og den voldsomme ’sound’ er beregnet på at man skal koble tænkeevnen fra og i stedet gå helt og fuldt op i musikken og rytmen.“ „Koble tænkeevnen fra“? Kan man overhovedet komme nærmere til hjernevask end dette? Og hvad er det tilhørerne skal gå op i? Sandblad siger: „For det meste er pop i stor udstrækning et spørgsmål om sex, hvad enten dette bliver sagt direkte eller er underforstået. . . . I visse velkendte poptekster kan man finde beskrivelser af alle faser i et seksuelt forhold.“ Minder dette ikke om den seksuelt betonede kana’anæiske religion? En amerikansk popgruppe har for eksempel et navn som man ofte kan finde på væggen på offentlige toiletter. Radiostationerne nægter at spille de plader denne popgruppe har indspillet. Sandblad siger at hvis denne popgruppe ikke talte engelsk, „ville man sikkert ikke lade den spille i svensk TV“. Der er al god grund til at være på vagt over for popsange og poptekster, selv om man ikke forstår dem.

Danmark har fået et „Kristeligt Folkeparti“

● Partiet blev stiftet den 13. april ved et møde i nærheden af Århus. Arbejdsmødets 27 deltagere siger blandt andet i en erklæring: „’Bibelen er vor kulturs grundskrift’ . . . Når dette ikke længere er en forudsætning for vor lovgivning, står man magtesløs i kampen mod kulturnihilismen og det moralske skred, som særlig er kommet til udtryk gennem massemedierne, radio og TV. På den baggrund . . . er vi gået ind for dannelsen af et Kristeligt Folkeparti.“ En af partiets initiativtagere, en præst fra Vordingborgegnen, siger at partiet først og fremmest vil være interesseret i etiske spørgsmål. Om udenrigspolitik siger han: „Jeg venter, at vi også går ind for NATO. Det bliver ikke et pacifistisk parti.“ Det er imidlertid ikke alle præster der støtter ideen om kristendommens eget parti. Præsten Søren Krarup har kaldt tanken „hedenskab“. En anden præst, Svend Aage Nielsen, siger om partiets navn: „Om det i tidens løb vil fortjene et kristeligt navn, må man hellere lade Vorherre og vælgerne om at afgøre.“

Indblanding i politik

● Vatikanet blev i marts beskyldt for at blande sig i italiensk politik. Det var tre fremtrædende jesuitiske lærde der fremkom med beskyldningerne. De tre præster holdt på at kirkens voldsomme modstand mod et lovforslag om at tillade skilsmisse var en overtrædelse af princippet om religiøs frihed som det blev formuleret ved det andet vatikanske økumeniske koncil. „Takket være dette koncil,“ sagde den unge præst Paolo Tufari, „er retten til religiøs frihed nu en del af den katolske doktrin. Det er derfor klart at kirken ikke kan forlange af nogen stat at den skal gennemtvinge en lov for at få borgerne, katolikker eller ikke-katolikker, til at overholde en af kirkens læresætninger.“ Imidlertid ser det ud til at kirken stadig søger at sabotere det italienske lovforslag om skilsmisse.

Skilsmisse i Argentina

● I 1888 blev der vedtaget en lov som i realiteten tillod skilsmisse, men forbød de fraskilte parter at gifte sig igen. Man anslår at der i dag er omkring 300.000 mennesker i Argentina som ikke kan gifte sig på grund af denne lov. Mange omgår loven ved at gifte sig i udlandet, som regel i Mexico, Bolivia eller Uruguay, eller ved simpelt hen at bo sammen uden at være gift. I de senere år er familiens indflydelse som institution aftaget betydeligt. Børnene forlader sjældent hjemmet for at bo alene før familien tvinger dem til at gifte sig, ofte mens de er ganske unge. Dette øger tilsyneladende risikoen for at ægteskabet en dag bryder sammen. Ifølge en officiel opgørelse går tre ud af ti ægteskaber i Argentina i stykker. I Buenos Aires blev der sidste år indgået 15.234 ægteskaber, mens ikke færre end 8736 anmodede om skilsmisse.

Langsomt jordskælv

● Et jordskælv kommer som regel uventet og uden forvarsel. Men i Italien er et såkaldt langsomt jordskælv ved at ryste en hel havneby, Pozzuoli, ud i Napolibugten. Nye vulkanske spalter åbnede sig i begyndelsen af marts, og fra en glødende, underjordisk lavasø steg svovldampe op gennem disse nye spalter. Dette var, ifølge nogle videnskabsmænd, et tegn på øget seismisk virksomhed. Man har planlagt en storstilet evakuering for at få byens 70.000 indbyggere ud af farezonen.

Lovligt diktatur i Amerika?

● Den amerikanske journalist og historiker William L. Shirer sagde for nylig i et interview: „Vi bliver måske den første nation der får et fascistisk styre ved demokratiske valg, hvilket hverken skete i Tyskland eller Italien i sin tid.“ Han hentydede til De forenede Stater. Videre sagde han: „Hitler fik aldrig over 39 procent af stemmerne ved frie valg, men nu tror jeg at det amerikanske folk ville stemme for næsten hvad som helst for at holde de såkaldte fredsdemonstranter og studenterne og de sorte nede.“ „Hvis vort velfærdssamfund blev til et knaphedssamfund,“ sagde Shirer, „så tror jeg at folket ville støtte en meget højreorienteret regering og et samfund hvis frihed ville være stærkt begrænset. . . . Det ville være en slags folkevalgt diktatur.“ Forfatteren sagde at det havde undret ham at tyskerne dengang gav afkald på en fri grundlov, der kunne sammenlignes med den amerikanske Bill of Rights, for til gengæld at få Hitlers løfter om lov og orden. „Nu undrer det mig at en forfærdelig masse gennemsnitsamerikanere . . . gerne ville give afkald på en stor del af garantierne i Bill of Rights til gengæld for et løfte om lov og orden.“