Vi betragter verden
Dødsårsager i København
● Stadslægen oplyser i sin årsberetning at der i København i 1970 døde 8337 mennesker af de to almindeligste dødsårsager, hjertelidelser og kræft. Motorulykker kostede 151 mennesker livet, og andre ulykker 259. Der var 243 som begik selvmord. To døde af mæslinger og to af vitaminmangel. Seks dødsfald skyldtes syfilis.
Forurening truer Akropolis
● Det oplyses at Athens berømte Akropolis er stærkt truet af industriforureningen. I regnvejr indgår kul- og svovlilte fra byens fabrikker og bilernes udstødningsgas forbindelse med vandet og danner svovlsyre der afsætter sig på de gamle bygninger og ætser sig ind i søjler og statuer. Professor Anastassos Orlando, der har brugt 35 år af sit liv på at restaurere de berømte bygninger, oplyser at forureningen i samme periode har forårsaget større nedbrydning end vejrliget gennem de sidste 2400 år.
Gravides madlyster
● Hvorfor har mange gravide lyst til de mærkeligste spiser i hele deres ni måneder lange ventetid? De spiser kul, ler, tændstiksvovl og andre „specialiteter“, og den nyeste tilføjelse på listen er is i form af frosset vand. Årsagen er jernmangel, fremgår det af en amerikansk rapport. Der er ganske vist ikke jern i de ting som disse kvinder får lyst til at spise under graviditeten, men jernmangelen og anæmien den volder, synes på endnu uforklarlig vis at udløse alle de specielle spiselyster.
Kræver stadig ofre
● Om en 15-årig dreng, Toshihiro, der døde i Nagasaki i oktober sidste år, fortæller Politiken: „Toshihiro begyndte at klage over træthed for to år siden, og da lægerne konstaterede forskellige sygdomme i blodet, lymfen, lever og nyrer, blev han indlagt. Sygdommene tilskrives arveanlæg fra forældrene. Daglige blodtransfusioner og en kunstig nyre kunne ikke redde drengen, der har to yngre brødre. Begge forældrene lever også.“ Den radioaktive stråling efter atombomben der eksploderede over byen i august 1945, kræver stadig sine ofre.
Nye medlemmer i FN
● FNs 26. generalforsamling som åbnede den 21. september, blev indledt med godkendelsen af tre nye stater som medlemmer: Bahrain, Bhutan og Qatar. Samtidig anbefalede Sikkerhedsrådet den lille arabiske ørkenstat Omans ansøgning om optagelse. Med disse nye medlemmer tæller organisationen 131 stater.
Hvalernes sang
● De gigantiske bardehvaler synger. En af de mest stemmebegavede er pukkelhvalen, som har en sang der kaldes forunderlig fængslende og smuk af alle som har hørt den. Sangen varierer i længde fra 7 helt op til 30 minutter og gentages i timevis i tre-fire forårsmåneder. Den er så høj at zoologer kan optage den på bånd, selv efter at den har passeret mange meter vand og bunden af en båd. Endnu ved man ikke om både hanner og hunner synger, og man ved heller ikke om sangen kommer fra gabet eller blæsehullet. Man forestiller sig at den er led i kurmageriet.
Kina i FN
● Ved afstemningen den 26. oktober 1971 besluttede FNs generalforsamling at optage Kommunistkina i verdensorganisationen i stedet for Taiwan, der i 22 år har repræsenteret Kina i FN. Sagen blev vedtaget med 76 stemmer mod 35, mens de øvrige medlemslande undlod at stemme.
Østersø-forurening
● Olieforureningen i Østersøen begrænser sig ikke kun til overfladen, men når helt ned i 112 meters dybde, oplyste en sovjetisk videnskabsmand i september sidste år under en sovjetisk-svensk videnskabelig konference i Stockholm. Til sammenligning kan nævnes at gennemsnitsdybden er 65 meter og det dybeste sted 459 meter.
Stress går ud over arbejdet
● Medical News-Tribune, der udgives i London, viser at et for hårdt pres på arbejdspladsen kan medføre sindslidelser, som igen er skyld i flere sygedage end influenza og forkølelse tilsammen. Stress er nu en af de hurtigstvoksende årsager til at folk forsømmer fra arbejde. Dette problem, som omfatter hver sjette af de ansatte, kostede sidste år over 36 millioner arbejdsdage i England.
Den lutherske kirke mister terræn
● Over hele verden går det stærkt tilbage for de lutherske kirker. Bladet Evening Star, der udgives i Washington, D.C., fortæller at medlemskabet er faldet fra et højdepunkt på cirka 90 millioner til omkring 73 millioner. Alene sidste år mistede kirkerne 1.816.736 medlemmer.
Kirkens indflydelse svinder i Quebec
● Ifølge Toronto-bladet Daily Star for 4. september 1971 hersker der udbredt utilfredshed med den katolske kirke i Quebec i Canada. Bladet fortæller at der i 1961 kun var „2 procent af Quebecs befolkning som ikke vedkendte sig noget religiøst tilhørsforhold. Nu regnes mindre end halvdelen af de fransktalende indbyggere i de større byer for i praksis at være katolikker“. De tre katolske universiteter i Quebec overvejer at bryde den formelle forbindelse med kirken og blive offentlige institutioner uden tilknytning til noget religiøst samfund. Bladet citerer en jesuit der i erkendelse af kirkens dalende indflydelse siger at ’den organiserede religions voksende upopularitet udgør en verdensomfattende krise’.
Katolsk præsteafgang
● I tiden fra 1963 til 1969 er 8287 katolske præster løst fra deres embede. Omkring 3000 andre er fratrådt uden tilladelse. Der regnes med yderligere 20.700 dispensationer for perioden 1970-75, men kun med 15.588 nye præster i samme tidsrum, oplyser Berlingske Tidende, 19. september 1971.
Børn med kønssygdomme
● En 7-årig dreng i staten Iowa i USA er blevet behandlet for gonorré, som han har pådraget sig ved direkte kønslig kontakt. En anden dreng på 11 år og en pige på 12 er ligeledes blevet behandlet for denne kønssygdom. De to drenge oplyste at de var blevet smittet af pigen.
Bloddonorer i Danmark
● I det forløbne år har 232.086 bloddonorer i Danmark givet 327.310 portioner blod. Siden starten i 1932 har Danmarks Frivillige Bloddonorer skaffet i alt 3.078.936 portioner blod.
Spanske præster siger undskyld
● Ved et møde i Spanien mellem præster og biskopper fra alle landets stifter, stemte et flertal af deltagerne for at beklage den katolske kirkes rolle under den spanske borgerkrig. I dette historiske øjeblik sagde en præst: „Den spanske kirke har nu erkendt at den har syndet.“
Værre end DDT
● På grund af de farer der er forbundet med DDT blev dette insektmiddel næsten totalforbudt i 1969. Nu frygter man imidlertid at et andet giftstof, hvis farlighed man først har opdaget i de seneste år, vil give langt større problemer herhjemme. Det drejer sig om PCB eller polyklorbifenyl, der via industrivirksomheders kloakudløb og forbrændingsanstalters skorstene spredes med vand og vind. Ifølge svenske undersøgelser er Øresund og Østersøen rekordforurenet med det. Her i landet har man på Landbohøjskolen netop påvist betydelige koncentrationer i rovfugle som er sidste led i forskellige fødekæder. Og nu vil afdelingen for farmakologi og toksikologi i samarbejde med Bispebjerg Hospital undersøge ophobningen i mennesker. Det oplyses at hidtidige undersøgelser herhjemme giver grund til at tro at de problemer som PCB allerede har givet og vil give i fremtiden, langt overgår dem som DDT og andre klorerede insektmidler har givet anledning til. — Politiken, 10. september 1971.
Religionskrig på Filippinerne
● Et opgør der leder tanken hen på trediveårskrigen, finder for øjeblikket sted på en ø i den sydlige del af Filippinerne, hovedsagelig mellem katolikker og muhamedanere. Alene på fire til seks uger er over fem hundrede mennesker blevet myrdet, hele landsbyer er blevet jævnet med jorden, og det oplyses at mindst 50.000 fra begge religionssamfund er blevet hjemløse. Religionskrigen er blusset op på grund af et politisk spørgsmål. Muhamedanerne kræver øen løsrevet fra Manila, Filippinernes hovedstad.
Bibelen på 1431 sprog
● Fra Haag meddeles det at hele Bibelen eller mindst én af dens bøger nu er oversat til 1431 sprog og dialekter. I det forløbne år er der udkommet otte nye oversættelser på sprog som Bibelen ikke tidligere fandtes på. I den forbindelse kommenterer Kristeligt Dagblad: „De store bibelselskaber synes at ville lægge særlig vægt på lokale dialekter og moderne former for omgangssprog flere steder i verden og skabe, hvad der kaldes ’missionær-oversættelser’ med en formentlig relativ kortvarig levetid.“ — 11. oktober 1971.
En tiende planet?
● Fra Oakdale i den amerikanske stat New York forlyder det at man har opdaget et himmellegeme, og at „det muligvis drejer sig om den tiende planet eller en planetgruppe i solsystemet“. Den tyske avis Frankfurter Allgemeinen Zeitung oplyser: „Henry Courteen, der er professor i astronomi ved Dowling College, oplyste i fredags at han under et ophold i Sydmexico for at betragte solformørkelsen den 7. marts havde fundet ’vigtige beviser’ for at der i solsystemet befinder sig et himmellegeme mellem planeten Merkur og solen. Himmellegemet har ifølge astronomens oplysninger en diameter på under 835 kilometer, og det kredser om solen i gennemsnitlig afstand af 14,4 millioner kilometer. Planeten Merkur, der ellers betragtes som den planet der er nærmest solen, befinder sig 36 millioner kilometer fra solsystemets centrum.“