Hvilken moralsk kurs anviser religionen?
I DE senere år har der fundet en hel revolution sted i religionens indstilling til moral, dens holdning over for utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet.
Den forenede presbyterianske Kirke i U.S.A. har forelagt en ny „seksuallov“. Tidsskriftet Parade siger at den er „så liberal at den praktisk talt udelukker synd som en hovedfaktor i seksuelle forbindelser“. Blandt de ændringer man går ind for, er „fjernelse af alle forbehold over for ugifte voksne som ønsker at leve sammen [i utugt]“.78
Bladet Time tilføjer: „Rapporten finder at der er ’særlige omstændigheder’ hvor ægteskabsbrud kan retfærdiggøres . . . Den siger også at kirken bør undersøge muligheden for gruppesex og andre sexformer for de ugifte.“79
Den forenede Metodistkirkes komité for Familieliv (U.S.A.) har udsendt en resolution der accepterer kønslig forbindelse mellem ugifte personer.80 Amerikas lutherske kirke ligger inde med en 85-siders brochure, skrevet af enogtyve gejstlige, der fremholder at førægteskabeligt samliv kun er forkert hvis man giver sig af med det af selviske grunde.81
Her i Danmark har en præst skrevet i Vedbæk-Gl. Holte Kirkehilsen:
„Intet er vundet ved at bandlyse al sex til ægteskabet. . . . Det kan være etisk rigtigt — og også kristeligt rigtigt — at de unge plejer samliv før ægteskabet, og det kan være lige så rigtigt, at ægtefæller . . . har sexuelle forbindelser uden for deres ægteskab.“82
Og W. L. Gustin, præst ved Morton metodistkirken i Illinois (U.S.A.), har i en prædiken for flere hundrede mennesker udtalt: „Jeg siger højt og tydeligt at der er fordele ved utroskab.“83
Er der også en tendens hen imod større moralsk „frihed“ inden for den katolske kirke? Time beretter:
„På to planer finder en moderat liberalisering sted. For det første mildner et stigende antal præster deres anvendelse af den traditionelle morallov, ofte begrundet med at folk der har uretmæssige seksuelle forhold kan være så umodne at deres skyld ikke altid er en alvorlig sag.
For det andet udfordrer nogle teologer den ’naturlovs’-lære der ligger bag kirkens moralske målestok. Ifølge naturloven er en handling forkert hvis den er ’imod naturen’, men de nye moralister stiller sig skeptiske til om kirken kan være sikker på hvad ’naturen’ virkelig er.“84
Overrasker alt dette Dem? Det gør det måske, hvis De ikke har fulgt med i hvad der foregår inden for den religiøse verden. Men tro ikke at de anførte meddelelser er isolerede tilfælde. Det er de ikke. Sådanne meddelelser er så talrige at der foreligger en tydelig tendens i holdningen, navnlig blandt de yngre præster.
Hvad med homoseksualitet
Homoseksualitet? De tænker måske at kirkerne bestemt ikke vil acceptere den slags. Men undersøg selv de foreliggende vidnesbyrd.
En gruppe kvækere har formuleret en rapport med titlen „Towards a Quaker View of Sex“. Den siger følgende: „Man bør ikke beklage ’homoseksualitet’ mere end kejthåndethed. . . . En handling som udtrykker sand hengivenhed mellem to mennesker og glæder dem begge, synes vi ikke er syndig.“85
Katolske præster i dominikanerordenen udgiver et teologisk kvartalsblad med titlen „The Thomist“. I et af de seneste numre læser man: „Til tider må man tøvende acceptere homoseksuelle forbindelser som den eneste måde hvorpå nogle mennesker kan finde et tilfredsstillende mål af menneskelighed i deres liv.“86
The Living Church, et ugeblad som udgives af den episkopale kirke, har bragt en artikel af San Francisco-præsten R. W. Cromey, der skriver: „Der er ingen seksuel handling som i sig selv er syndig. . . . Jeg tror også at to mennesker af samme køn kan udtrykke kærlighed og uddybe denne kærlighed ved kønsligt samliv.“87
Time beretter at Den forenede Metodistkirkes komité for Familieliv gik ind for „stiltiende at acceptere kønslige forhold mellem ugifte, homoseksuelle, og dem der lever i andre, ikke nærmere betegnede, former for ’personligt fællesskab’“.88 Den forenede presbyterianske Kirkes foreslåede nye seksuallov anbefaler, som Parade bemærker, „fjernelse af ethvert stigma som får homoseksuelle til at føle at de er i uløselig konflikt med det kristne fællesskab“.89
Der er nu kirker der næsten udelukkende tager sig af homoseksuelle. Hjælpepræsten ved en af dem har udtalt: „Vi er først og fremmest en kristen kirke, og dernæst en homoseksuel kirke.“ Christianity Today beretter: „Trossamfundets moderkirke i Los Angeles har en ungdomsleder der er ordineret af Den forenede presbyterianske Kirke, og hver måned holder den bal for 13- til 20-årige homoseksuelle.“ Årets „selskabelige højdepunkt“ for kirken „var en majfest hvor der kronedes en konge og dronning. En lesbisk kvinde i mandsdragt blev valgt som konge; dronningen var en dreng“ der var klædt som en pige.90
I adskillige lande, for eksempel i Holland og De forenede Stater, er homoseksuelle blevet „viet“ af gejstlige. I Frankrig har en hollandsk præst i en landsdækkende fjernsynsudsendelse indrømmet at han var homoseksuel. Da den franske kardinal Daniélou blev spurgt om dette, sagde han: „Det [er] ganske klart at en homoseksuel fuldt ud har ret til at høre til kirken.“91
I hvor omfattende grad accepteres homoseksuelle i kirkerne? The Christian Century har gengivet denne kommentar af den fremtrædende teolog Norman Pittenger: „Et stadig større antal kristne tænkere ville sige at homoseksualitet ikke i sig selv er noget syndigt.“92
Hvordan forklarer man det?
Hvordan forklarer disse gejstlige deres tilladelse til utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet? De siger at Gud ikke fordømmer sådan noget. For eksempel har provst Harald Sandbæk fra Holmens Kirke i København udtalt: „Enhver maa finde sin moral selv. . . . Hvis man søger i det nye testamente efter morallove, saa leder man forgæves.“93
Teologen Joseph Fletcher har erklæret: „Enhver påstand om at Bibelen kræver at sex udelukkende kommer til udtryk inden for ægteskabet, er kun en slutning. Der er intet der udtrykkeligt forbyder førægteskabelige forhold. . . . Sex er ikke altid forkert uden for ægteskabet, heller ikke for kristne.“94
Den afhandling der blev udarbejdet af kvækergruppen, erklærer: „Det er først og fremmest til ham [apostelen Paulus] at de der ønsker at angribe de homoseksuelle vender sig, for der kan ikke herske nogen tvivl om de synspunkter der findes i hans skrifter (1 Kor. 6, v. 9). Hans meninger kan imidlertid have været personlige, . . . sådan at Sankt Paulus’ synspunkter ikke i sig selv er definitive.“95
Ud fra sådanne udtalelser kunne folk slutte at Guds ord ikke har noget afgørende at sige om disse ting. Og det virker som en direkte opfordring til at praktisere dem. Ganske vist har ikke alle præster antaget det „frie“ moralsyn, men det accepteres af flere og flere. Og de fortsætter som præster der er respekteret i deres kirker.
Nu mener De måske at Deres kirke ikke bifalder disse ting. Men har De spurgt Deres præst hvordan han ser på disse spørgsmål? Ved De hvad andre præster inden for Deres kirke eller trossamfund fremholder? Og hvornår blev der i Deres kirke sidst taget disciplinære forholdsregler imod medlemmer der praktiserede utugt, ægteskabsbrud eller homoseksualitet?
Hvad er sandt?
En interessant prøve kan hjælpe Dem til at afgøre hvor sandheden er at finde. De kan spørge Dem selv: Ville jeg ønske at min hustru havde seksuel omgang med en anden mand? Eller: Ville jeg gå med til at min mand havde seksuel omgang med en anden kvinde?
Har De børn? Ville De så være glad for at Deres søn levede utugtigt eller blev homoseksuel? Ville De være glad for at Deres datter levede utugtigt eller blev lesbisk? Eller er du teenager? Ville du så ønske at din far eller mor havde samliv med andre mennesker i stedet for at være trofaste over for hinanden?
Hvis man svarer nej på sådanne spørgsmål, er ens tankegang vedrørende denne sag ikke langt fra Guds tankegang. Bibelen har meget at sige om dette emne. Den udtrykker sig ganske klart, uden at efterlade nogen plads for tvivl. Og eftersom „hele Skriften er inspireret af Gud“, er det Gud der taler til os hver gang en bibelskribent siger noget om kønsmoral. — 2 Tim. 3:16, 17, New World Translation.
Hvad siger Guds ord om utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet? Her er nogle få udtalelser fra Bibelen: „Fly utugt!“ (1 Kor. 6:18) „Utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme.“ (Hebr. 13:4) „Hverken utugtige . . . eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den., . . . skal arve Guds rige.“ (1 Kor. 6:9, 10) I katolske bibler betegnes homoseksualitet som „Uterlighed“, „Perversitet“, „hvad der ikke sømmer sig“. (Rosenørn-Lehn, Schindler) Ydermere lyder Guds direkte advarsel: „De, der handler således, fortjener døden.“ — Rom. 1:26-32
Er der noget uklart ved dette? Hvordan kan det gå til at præster ikke ved hvad der er sandhed? Det må være fordi de er ligeglade. Men Bibelen advarer: „Far ikke vild!“ (1 Kor. 6:9) Lad derfor ikke hykleriske religiøse ledere der billiger, undskylder eller opmuntrer til umoralitet, tjene som vejledere for Dem.96
De kan være sikker på at sådanne religiøse lederes løgnetale ikke kommer fra Gud. Fra hvem da? Jesus Kristus sagde at Satan er „løgnens fader“. Og han sagde til sin tids løgnagtige religiøse ledere: „I har Djævelen til fader.“ (Joh. 8:44) Det er ikke anderledes i dag.
Når vi undersøger kendsgerningerne kan vi altså tydeligt se at Guds ord taler sandt når det siger at der i verdensreligionen „fandtes blod af . . . alle dem, som blev myrdet på jorden“, at den, som en symbolsk skøge, har et bæger ’fuldt af vederstyggeligheder og sin utugts urenheder’, og at „jordens beboere har beruset sig i hendes utugts vin“! — Åb. 18:24; 17:2, 4.
Hvornår kan præster vie homofile par?
● Dette spørgsmål er også blevet stillet her i Danmark, og flere præster har vist sig villige til at forrette sådanne vielser. Således udtaler pastor Jens Brøndum, København: „Jeg arbejder sammen med en katolsk pater i et rådgivende udvalg for homofile, så jeg ved noget om deres problemer. Ligesom flere andre præster må jeg fortsat understrege, at hvis loven tillader det, bør man kunne vie homofile par. Men ordningen kan ikke træde i kraft, før sagen har borgerlig retsgyldighed. . . . jeg vender mig stærkt mod organisationen ’Unge Kristne’s betegnelse af homofile som frygtelige syndere.“ Den katolske præst Vagn Hansen udtalte i en kronik i Kristeligt Dagblad for 22. december 1970: „Ved at acceptere den homofile, som han er, giver vi ham mulighed for at være sig selv på en ’afslappet’ måde — uden indre spænding. . . . Ensomhedsfølelsen hos de homofile virker hæmmende på en moralsk og religiøs udvikling. Ud fra dette synspunkt må et venskab mellem to homofile betragtes — ikke som et mindre onde, men som en positiv værdi, hvor også det sexuelle har sin plads, rettet mod den anden i en sand ansvarsfølelse.“ — Kristeligt Dagblad, 2. december 1971.