Vi betragter verden
Dystre perspektiver
● „Ingen kan i dag fatte, hvad de næste 30 år vil bringe,“ siger den britiske forfatter Robin Clarke, tidligere chefredaktør for Science Journal, i en analyse af teknologien og videnskaben i FNs 2. udviklingsårti, som løber fra 1970 til 1980. „Har vi ikke overbygget kløften mellem rige og fattige i slutningen af 80erne, tegner der sig et uhyggeligt perspektiv foran os. Vi kan forvente at se hungersnød i en skala vi aldrig nogen sinde har oplevet. Vi vil se fattigdom i et omfang som vi aldrig har kunnet forestille os. Og vi kan forvente krige meget hyppigere end på noget tidligere tidspunkt i historien, efterfulgt af ødelæggelser og afsavn og med drab på millioner af mennesker til følge.“ Bibelen taler derimod om en fredelig og lykkelig fremtid som følge af Guds indgriben, hvor ulighederne og de der skaber dem, vil blive fjernet.
En søndagsprædiken
● „Læserbrevkasserne ville strømme over med kritik, hvis nogen tog alvorligt, hvad folkekirkens prædikanter forkynder i radioens og TVs søndagsgudstjenester,“ skriver forfatteren Alf Hjorth-Moritzen i et læserbrev til Politiken. „Søndag den 19. [december 1971] blev højmessen transmitteret fra Mørkhøj Kirke. Prædikanten, sognepræst N. H. Gadegaard, kom ind på krigen i Pakistan og spurgte, hvordan disse grusomheder og lidelser kunne finde sted, når vi har en almægtig og alkærlig Gud. . . . Pastor Gadegaards svar var, at Guds almagt er begrænset: ’Gud vil det gode,’ forsikrede han, ’men fordi menneskene ikke altid vil det, kan Gud ikke føre det igennem.’ Fem minutter senere bad præsten til den ’almægtige Gud’ og messede til ’Gud, den almægtige’! En almagt, der er begrænset, hvad er det? Det er, hvad man på godt dansk kalder vrøvl.“
Hvad præsten fremholdt er dog ikke noget Bibelen lærer. Den fremholder klart at Guds rige inden længe vil gøre ende på ondskaben. — Dan. 2:44; Sl. 37:9-11.
„Ubehagelige fakta“ i ny bog
● I sin nyeste publikation, som bærer titlen Brännpunkter, ringer den svenske professor Georg Borgström endnu en gang med alarmklokken og betoner at det nu er så godt som utænkeligt at vi kan undgå en verdenskrise. Hvis vi bliver ved med at „vende det døve øre til ubehagelige fakta“ og fortsætter med at snylte på u-landene, skriver han, kan civilisationen ikke bestå. Den stadige „plyndring“ af de såkaldt fattige lande øger uafbrudt farerne, mener han.
Bliver månen beboet?
● Raketeksperten Wernher von Braun har i en amerikansk fjernsynsudsendelse udtalt: „Jeg er overbevist om at mennesket vil tage bopæl på Månen og Mars samt oprette faste forskningsinstitutter og måske industrianlæg på disse planeter. Det første barn vil blive født på Månen inden år 2000 og derpå blive sendt til Jorden for at få en universitetsuddannelse.“ Man kommer uvilkårligt til at tænke på ordene i Salme 115:16: „Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskens børn.“
Kvindelige præster i den anglikanske kirke
● To kvindelige teologer tilhørende den anglikanske kirke i den britiske kronkoloni Hongkong blev den 28. november 1971 ordineret af den anglikanske biskop. Det er første gang man inden for den anglikanske kirke har ordineret kvinder til præster.
Naturlige ressourcer
● Videnskabsmænd anslår at tre undersøiske bassiner, 2000 meter under Det røde Hav, indeholder guld, sølv, zink og kobber til en værdi af 16,1 milliarder kroner. De har til hensigt at udnytte disse ressourcer. Og de mener at en ny fremtid venter Sahara hvis det lykkes at udnytte et 800.000 kvadratmeter stort vandbassin skjult langt under sandet med et anslået indhold på 30 millioner kubikmeter vand.
Månens temperatur
● Fra et 1,5 meter dybt hul som Apollo 15-astronauterne har boret i månens overflade, er der kommet overraskende nyheder til jorden. Fra de instrumenter der er anbragt i hullet er der blevet sendt oplysninger til jorden ved hjælp af radiobølger, og disse oplysninger viser at der foregår en uventet høj varmeudstrømning fra månen. Det betyder at teorierne om månens tilblivelse må ændres, siger videnskabsmændene.