Vi betragter verden
Hjernen for lille, nyrerne for små
● Canadiske forskere leder efter en eller anden substans i cigaretter som har gjort at rotteunger er blevet født med for lille hjerne og for små nyrer. Nyrerne vejer 25 procent mindre end normalt, og hjernen 10 procent mindre. Hele legemsvægten er 20 procent under det normale. Dette skete ved at man lod rotteungernes moder indånde cigaretrøg svarende til hvad en kvinde ville indånde hvis hun røg en pakke cigaretter om dagen.
Årets bestseller i Norge
● Det er Bibelen der er bestseller i Norge. Ifølge generalsekretæren for Det Norske Bibelselskab blev der i 1971 uddelt 154.654 bibler i Norge, på rigsmål, nynorsk og samisk. Året før var tallet 152.853.
Flere soltimer — flere hudsygdomme
● Flere og flere danskere er i de senere år rejst på ferie i syden for at nyde solen. Mange har udsat sig selv for så meget sol at de er kommet hjem med en eller anden hudlidelse. En artikel i „Ugeskrift for Læger“ fortæller om en hidtil ukendt art af kløende filipenser der sætter sig på ansigt, hals, bryst og skuldre. Man kaldte oprindelig sygdommen „Mallorca-akne“, men den kan erhverves overalt hvor man udsættes for kraftigt sollys. Denne og andre hudlidelser er direkte blevet sat i forbindelse med det øgede tilbud om ferierejser til syden. Der spiller også noget andet ind, nemlig det at mange kosmetiske artikler og medicinske præparater øger overfølsomheden over for sollys. Det gælder for eksempel aftershavelotion og eau de cologne. Dagbladet Politiken skriver: „En øjeblikkelig gevinst i form af et delvis modepræget sundt solbrændt udseende betales ikke sjældent med en aldret hud eller en hudsygdom.“ — Den 22. februar 1972.
Den russiske kirke anklages
● Den kendte sovjetiske forfatter Aleksándr Solsjenítsyn har i et åbent brev rettet skarpe angreb mod den russisk-ortodokse kirke og dens patriark. Han siger at kirkens sjæl og legeme er ved at blive ødelagt af ateister og at kirkens ledere affinder sig dermed i tavshed. Forfatteren opfordrer patriark Pímen til at tænke lidt mere på den hjord han er sat til at vogte. „Vi er ved at miste de sidste tegn på, at vi er et kristent folk. Burde det ikke være den russiske patriarks største bekymring? Den russiske kirke tager bestyrtet stilling til alt hvad der sker i Det fjerne Østen eller Afrika. Men til de indre onder tager den aldrig stilling.“ — Kristeligt Dagblad, 23. marts 1972.
Kulilte i blodet
● „Hvis De er ikke-ryger, har De et kulilteindhold i blodet på cirka 1/2-1 procent,“ siger læge J. Bertrand de Nully. „Hvis De opholder Dem på gaden, hvor der er mange biler, vil kulilteindholdet stige til cirka 21/2 procent, men hvis De ryger, stiger det helt op til 20 procent. Er det ikke tal til eftertanke? Hvis De holder op med at ryge, falder kulilteprocenten til det normale i løbet af 6-8 timer.“ For spædbørn der opholder sig længe i røgfyldte lokaler kan der opstå symptomer på nikotinforgiftning, og folk der år efter år må arbejde i tæt røg, kan få kredsløbsforstyrrelser.
Tvivl om sjælens udødelighed
● Den lutherske teolog Krister Stendahl, der er dekan for Harvard-universitetets teologiske fakultet, skal ifølge bladet Tribune fra Minneapolis have sagt at traditionen med at „tale om sjælens udødelighed, måske snart er slut“. Han indrømmer at hverken „Det gamle Testamente“ eller „Det nye Testamente“ siger at sjælen skulle være udødelig. Sjælens udødelighed har længe været en af de grundlæggende lutherske læresætninger.
Den katolske kirke ændrer reglerne for omvendte
● Den 17. februar udsendte Vatikanet nye regler for dem der omvender sig til katolicismen. I lande hvor der praktiseres polygami har en omvendt lov til at deltage i den katolske kirkes religiøse liv, selv om han har mere end én kone. Før han bliver døbt må han imidlertid aflægge ed på at han giver afkald på flerkoneriet. Dåb ved nedsænkning vil blive tilladt, selv om det har været kirkens traditionelle praksis at døbe ved bestænkning, og ikke ved nedsænkning. Ifølge Bibelen kan dåb kun ske ved nedsænkning.
Præsteseminarier der forsvinder
● Den katolske kirke har hårdt brug for flere præster, men samtidig er der en stærk nedgang i antallet af præsteseminarier, som jo skal uddanne de præster der er brug for. Bare i den midterste del af USA er 12 ud af 33 præsteseminarier blevet lukket siden 1967. Der er blevet lukket omtrent 45 i hele landet. Tilgangen er faldet med 19 procent siden 1967, men i staterne i det indre af landet var nedgangen på 39,3 procent. En franciskanerpræst har bemærket: „Ikke alene er der færre elever der tilmelder sig seminarierne, men næsten 40 procent af de nye studerende falder fra.“
Beatmusik kan nedsætte hørelsen
● En undersøgelse som to ørelæger i San Francisco har foretaget, har vist at 41 af 43 undersøgte beatmusikere har fået deres hørelse varigt nedsat. Musikernes gennemsnitsalder er 22, og de har været udøvende i ét til seks år. Deres hørelse var tydeligt ringere før en koncert, og meget tydeligt ringere efter koncerten. Dette skyldes tilsyneladende den kraftige lydstyrke der anvendes i beatmusik. Visse eksperter mener at grænsen for hvad der er skadeligt er en lydstyrke på omkring 75 decibel, men beatmusik når ofte op på 140 decibel. Måske går det endda mere ud over tilhørernes hørelse end over musikernes, fordi musikerne selv befinder sig bag ved højttalerne.
Resistens mod antibiotika
● Producenter af foderstoffer har længe benyttet den praksis at tilsætte foderet antibiotika. Det menes at kyllinger, kalve og grise vokser hurtigere når de får antibiotika. Dette har også gjort det muligt at opfede tusinder af kyllinger på et temmelig lille areal og kvæg i overfyldte folde. Men nu er den amerikanske føde- og medicinalvareadministration ved at blive bekymret. Det ser ud til at der i fjerkræ og kvæg er ved at fremkomme bakteriearter som er resistente over for antibiotika. Denne resistens kunne, ifølge føde- og medicinalvareadministrationens inspektør, blive en fare for menneskets sundhed. Hvis disse resistente bakterier skulle inficere et menneske, er der fare for at infektionen ikke ville kunne bekæmpes med antibiotika.
Hvad frimærker kan betyde
● Liechtenstein, der har femten tusind indbyggere, er et fyrstendømme som ligger mellem Østrig og Schweiz. Dér er det ikke skatter og afgifter der er den vigtigste indtægtskilde, men salg af frimærker. I 1970 var fyrstendømmets nationalindkomst på godt 55 millioner francs, og frimærkesalget var med sine 28 procent langt den største post på indtægtssiden. — Berlingske Tidende, 1. april 1972.
Livet i Lille Bælt trues
● Måske er der kun 10 år tilbage for livet i Lille Bælt, siger en rapport som en gruppe på 12 videnskabsmænd har udarbejdet. Det hedder blandt andet: „Hvis der ikke gribes effektivt ind mod industriforureningen i Lille Bælt, vil alt liv være udslettet i bæltet i løbet af få år.“ Forureningen skyldes hovedsagelig forskellige metalforbindelser i vandet. Et medlem af forskergruppen siger: „Der er så store metalforbindelser i visse dele af Lille Bælt, at det ville være rentabelt at udvinde dem.“ — Politiken, 23. april 1972.
Det kinesiske skriftsprog reformeres
● Kinesiske skolebørn er mindst et helt skoleår om bare at lære de skrifttegn de skal bruge. Men nu har det kinesiske Videnskabelige Akademi fået til opgave at modernisere det kinesiske skriftsprog. Man vil søge at gennemføre følgende program: 1) Forenkling af de gamle kinesiske tegn. 2) Nedskæring af antallet af tegn til 2000-3000. 3) Udbredelse af Pekingdialekten over hele Kina. 4) Indførelse af lydskrift med latinske bogstaver. Man vil benytte et transskriberingssystem der kaldes „pinyin“, og med dette system skal kinesiske ord kunne skrives med samme bogstaver som vi bruger i det latinske alfabet. Efter dette system vil formandens navn staves „Mao Ze-dong“. — Politiken, 15. marts 1972.
Chauffør — et farligt job
● Hvert år bliver over 100.000 mennesker dræbt i trafikken verden over. Halvanden million mennesker såres alvorligt, og omkring fire millioner kommer til skade i lettere grad ved bilulykker. Det at være erhvervschauffør er blevet en af de farligste beskæftigelser der findes. En rapport udarbejdet af organisationen ILO peger på nogle af de ting der gør dette job så farligt: Dårlige veje, træthed hos chaufførerne, brug af alkohol og nerveberoligende midler, samt mangel på erfaring og ordentlig køreuddannelse. Det at være lastbilchauffør indebærer et stort ansvar, og ILO opfordrer alle til at følge de internationale standarder, som for eksempel den at ingen bør køre mere end fire timer i træk og sammenlagt ikke over otte timer i døgnet. I de fleste lande overtrædes disse regler.
Ulykker koster dyrt
● De mange trafikulykker der sker verden over koster dyrt. De økonomiske omkostninger ved trafikulykkerne beløber sig hvert år til tre gange så mange penge som industrilandene tilsammen ofrer om året på udviklingsbistand. Dertil kommer naturligvis alle de menneskelige tragedier som ulykkerne betyder.