Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g72 8/8 s. 22-23
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1972
  • Underoverskrifter
  • Verdens største atomknuser
  • Prædikener „på dåse“
  • Verdens tredjestørste diamant
  • Langhårede risikerer fængsel
  • Operation med oplagret blod
  • Hjemløse børn
  • Alvorligt præstetab i England
  • Plasticforurening
  • Op og ned for Shanghai
  • Ingen grund til at feste
  • Canadierne går ind for dødsstraf
  • Utroskab og løgn forsvares
  • Ingen moralsk rettesnor
  • Biskop udnævner djævleuddriver
  • Farligt at beskæftige sig med det okkulte
  • Stofmisbruget fortsætter
Vågn op! – 1972
g72 8/8 s. 22-23

Vi betragter verden

Verdens største atomknuser

● En atomknuser der hævdes at være verdens største, og som er placeret i nærheden at Chicago i USA, blev for nylig sat i gang. Dens hovedring er omkring seks og en halv kilometer lang og ligger seks meter under jordens overflade. Dette anlæg, der har kostet 1.750.000.000 kroner, er indrettet til at kunne accellerere protoner til en hastighed der er så høj at de vil frembringe 200 milliarder elektronvolt når de rammer deres mål. Dette anlæg menes at være næsten tre gange så kraftigt som noget andet der fungerer for tiden. Desuden mener man at anlæggets kapacitet kan udvides til en energi på 500 milliarder elektronvolt. Den kraftigste accellerator næst efter denne ligger i nærheden af Moskva, og den skal efter sigende kunne frembringe 76 milliarder elektronvolt. Disse anlæg bruges i forskningen af atomets grundlæggende struktur.

Prædikener „på dåse“

● Ifølge en artikel i det amerikanske blad Wall Street Journal er der omkring 12 firmaer i USA som beskæftiger sig med at skrive prædikener og sælge dem til præster. Et af firmaerne forlanger 175 kroner for tooghalvtreds „milde“ prædikener, og de aftages hver uge af 5500 abonnenter. Firmaet ejes af en katolsk sagfører. Et andet firma ejes af en tidligere sportsjournalist. Han forlanger omkring 14 kroner stykket for sine prædikener. En præst der ikke har fantasi eller energi nok til at skrive sine egne prædikener kan altså købe dem „på dåse“.

Verdens tredjestørste diamant

● Den 14. februar 1972 blev den tredjestørste diamant verden nogen sinde har set, fundet i Yengema i Sierra Leone. Den kom til at hedde „Sierra Leones stjerne“, og den er omtrent så stor som et hønseæg. Den vejer 968,8 karat, eller næsten et kvart kilo. Diamanten har en usædvanlig smuk farve.

Langhårede risikerer fængsel

● Byrådet i en forstad til Manila på Filippinerne mener at langt hår hos mænd almindeligvis forbindes med stofmisbrug. Derfor har det foreslået en vedtægt om at enhver mandlig indbygger med langt hår skal kunne sættes i fængsel.

Operation med oplagret blod

● Der udvikles stadig nye metoder til brug ved kirurgiske indgreb. Tidsskriftet The Journal of the American Medical Association beskrev i udgaven for den 15. november 1971 en ny teknik der anvendes ved operationer på åbent hjerte. På et tidligt tidspunkt i operationen bliver en stor del af patientens blod overført til en plasticpose. Selv om posen stadig er forbundet med patienten ved hjælp af en slange, cirkulerer det overførte og oplagrede blod ikke længere i patientens kredsløb. Blodet erstattes med et plasmaerstatningsmiddel, som fortynder det blod der er tilbage i årerne, og som gradvis går tabt i løbet af operationen. Henimod slutningen af operationen bliver posen med det oplagrede blod løftet, og blodet overføres igen til patienten. New York Times fortalte den 9. november 1971 om en lignende metode, hvorved så meget som to liter af patientens blod fjernes og oplagres nogle dage før en operation. Under operationen overføres patientens eget blod til ham igen, hvorved man undgår faren for at få overført blod der er uforligeligt eller bærer en sygdom. Kristne bør lægge mærke til disse ting, fordi de nævnte fremgangsmåder strider imod Guds ord. Bibelen viser at blod ikke må tages ud af legemet, oplagres og senere bruges igen.

Hjemløse børn

● Ifølge tal fra FN vil 70 ud af hver 100 børn der fødes i Latinamerika enten dø som spæde eller komme til at leve i yderste fattigdom. Tusinder af børn bliver forladt hvert år. Det siges at der i hovedstaden i et sydamerikansk land er 6000 hjemløse børn som under deres opvækst lever af forbrydelser og endda myrder for pengenes skyld. Det er tydeligt at menneskeheden trænger hårdt til Guds nye orden.

Alvorligt præstetab i England

● Den engelske Kirke mister sine præster så hurtigt at situationen nu kaldes kritisk. Afgangen af præster er omkring dobbelt så stor som tilgangen. Sidste år blev kun 392 nye ordineret; det er det laveste tal i 22 år og mere end 100 færre end for fem år siden.

Plasticforurening

● Videnskabsmænd der har foretaget undersøgelser i Sargassohavet, et stort område af Atlanterhavet, har fundet at der flyder utallige stumper af plastic rundt i området. De findes spredt over flere tusind kvadratkilometer, med en tæthed på omkring 3500 stumper pr. kvadratkilometer. Man kan finde alt lige fra knapper og plasticsmykker til cigarholdere og kanylespidsbeskyttere. I Long Island Sound (nord og vest for byen New York) har man fundet plasticforurening i form af små kugler. Plasticen ophober sig fordi den ikke kan nedbrydes af bakterier.

Op og ned for Shanghai

● Fra 1921 til 1965 er den kinesiske by Shanghai sunket over to meter visse steder. Det skyldes at man har pumpet vand op af de over et tusind brønde der i forrige århundrede blev boret til industriel udnyttelse. Man standser nu byen i at synke ved at pumpe vand under højtryk ned i mange brønde samtidig. Dette får grundvandet til at stige, og det har også fået visse dele af byen til ligefrem at hæve sig. Byen står nu en lille smule højere end den gjorde for nogle få år siden. Når man standser denne „indsprøjtning“ af vand, synker jordoverfladen igen, idet fabrikker jo stadig henter vand op af brøndene, men nye tilførsler af vand får overfladen til atter at stige. Det vand der pumpes ned i brøndene hentes fra floder og bække der løber igennem byen.

Ingen grund til at feste

● I marts havde den internationale nedrustningskonference i Genève ti års jubilæum, men ifølge den svenske delegerede, nedrustningsminister Alva Myrdal, var der ingen grund til at holde fest i den anledning. I en bitter tale betegnede hun resultatet af ti års forhandlinger som „praktisk taget lig nul“. Desuden sagde hun: „I betragtning af at rustningsudgifterne i verden er blevet mere end tidoblet, ser jeg mig ikke i stand til at markere denne dag på en festlig måde.“ — Politiken, 15. marts 1972.

Canadierne går ind for dødsstraf

● I et rundspørge i Canada sagde næsten to tredjedele af de adspurgte at de gerne så dødsstraffen for mord genindført. Dødsstraffen har været suspenderet i en periode der ender senere på året. De fleste mener at der har været en stigning i mord siden denne periode begyndte, og at dødsstraffen er vigtig som afskrækkende faktor.

Utroskab og løgn forsvares

● En unitarisk præst fra Chicago har sammen med en læge fremsat den påstand at mange ægteskaber bliver bedre når den ene part eller de begge begår ægteskabsbrud. De indrømmer at denne opfattelse „strider mod den udbredte mening at det ideelle ægteskab altid er det seksuelt monogame, hvor ægtefæller er fuldstændig ærlige over for hinanden“. Når denne præst hverken fordømmer løgn, bedrag eller utroskab står han således direkte i opposition til Gud.

Ingen moralsk rettesnor

● Den anglikanske domprovst i Perth i Australien har sagt at ’kirken ikke har ret til at påtvinge samfundet nogen bestemt moral’. Han udtalte blandt andet: „Moral er det som samfundet finder acceptabelt, og hvad der er acceptabelt varierer fra generation til generation og fra sted til sted.“ Som så mange andre præster ignorerer han fuldstændig den moral som Gud finder acceptabel.

Biskop udnævner djævleuddriver

● Biskoppen i den engelske by Peterborough, Cyril Eastaugh, har besluttet at udnævne en officiel „djævleuddriver“. Han har fortalt at det vil blive en præst med et grundigt kendskab til hekseritualerne. Han skal kunne hidkaldes til engelske kirkesogne som føler at hekseriet er ved at gå for vidt. Ifølge Politiken for den 30. april skal biskoppen have sagt: „Åbenbaringerne af onde kræfter er alt for hyppige til at kunne afvises som vrøvl. At lege med sort magi er farligt, åndeligt og somme tider fysisk.“

Farligt at beskæftige sig med det okkulte

● Mellem 40 og 50 procent af sindssygepatienterne på hospitaler i Californien er indlagt fordi de har fusket med det okkulte, hævder psykologen dr. Kurt Koch. Rådgivere fra San Diegos institut for Ungdomsaktivitet har også bemærket at der er flere og flere tilfælde af sindsuligevægt blandt dem der beskæftiger sig med spiritisme.

Stofmisbruget fortsætter

● På trods af alle de begrundede indvendinger der rejses mod stofmisbrug, fortsætter misbruget ved de amerikanske universiteter. Ifølge en rapport er antallet af dem der har prøvet LSD eller andre hallucinogener steget i løbet af de fire år siden 1967 fra 1 procent til 18 procent. Nu er der ti gange så mange som før der prøver marihuana. Der er også noteret store stigninger i brugen af amfetaminer og barbiturater.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del