Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g72 22/12 s. 19
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1972
  • Underoverskrifter
  • Sukker
  • Færre lader deres børn døbe
  • Lægfolk mere troende end deres præster
  • Narkotikahandel
  • ’Bibelen det bedste opslagsværk’
  • Schweiz åbnes for jesuitter
Vågn op! – 1972
g72 22/12 s. 19

Vi betragter verden

Sukker

● En artikel der stod at læse i New York Times fortalte at sukker ’ikke gør noget positivt for den der spiser det, bortset fra at det smager godt og giver energi’. Artiklen citerer dr. George Briggs, der er formand for afdelingen for ernæringsvidenskab ved University of California, for følgende udtalelse: „Jeg spekulerer somme tider på om grunden til at det hele tiden fremhæves at sukker indeholder energi, blot er at det ikke indeholder noget som helst andet.“ Han mente at alle ville have det bedre hvis det årlige sukkerforbrug kun var på 5 eller 10 procent af føden, i stedet for 20 procent.

Færre lader deres børn døbe

● For København og omegn er der nu udarbejdet en kirkestatistik over de sidste 15 år. Det viser sig at i 1970 blev kun 83 procent af alle børn døbt. I selve København er tallet under 80 procent, og i enkelte sogne er dåbsprocenten endda betydeligt lavere. Udmeldelserne af folkekirken ligger meget højere end i årene før 1964, men det drejer sig stadig om mindre end en tredjedel procent om året. — Aarhus Stiftstidende, den 10. september 1972.

Lægfolk mere troende end deres præster

● Det norske tidsskrift Fast Grunn har offentliggjort en statistik fra fire store lutherske kirkesamfund i USA. For to af retningerne (Lutheran Church in America og American Lutheran Church) var tendensen ganske tydeligt denne: Lægfolket var mere bibeltroende end præsterne. Fra den første af de nævnte kirker kan følgende tal nævnes: Tyve procent lægfolk og ti procent præster tror at Bibelen er Guds ord og at alt hvad den siger er sandt. Bibelens beretning om syndefaldet er der kun 17 procent af præsterne der tror på, men 48 procent af lægfolkene. På spørgsmålet om hvorvidt en lutheraner kan acceptere muligheden af en udvikling fra dyr til menneske, svarede 54 procent af lægfolkene, men kun 22 procent af præsterne, nej.

Narkotikahandel

● Ifølge New York Times fortæller en rapport fra det amerikanske efterretningsvæsen (CIA) at der ikke er stort håb om at få bugt med den narkotikasmugling der foregår ad luft- og søvejen i Sydøstasien. Der blev anført den grund at „det fundamentale problem, og det problem der ulykkeligvis ser ud til at være mindst chance for at få en snarlig løsning på, er den korruption, det maskepi og den ligegyldighed der findes visse steder i visse regeringer . . . og som afskærer de regeringer, inden for hvis grænser handelen foregår, fra at skride mere effektivt ind“. Korruption og begær er frugter af menneskers styre som ofte forekommer, hvilket tydeligt viser at menneskeheden har brug for Guds styre.

’Bibelen det bedste opslagsværk’

● Flere og flere arkæologer og andre videnskabsmænd der udfører forskningsarbejde i mellemøsten, lader Bibelen dokumentere deres fund, fortæller Vancouver-bladet Sun. Dr. G. Douglas Young, der er præsident for Det amerikanske Institut for undersøgelser i Det hellige Land, med hjemsted i Jerusalem, siger: „For ikke så længe siden var det moderne at sige at Bibelen er fuld af unøjagtigheder. Men i dag betragter vi den som en autentisk oplysningskilde.“ Han siger at Bibelen er „en yderst pålidelig“ historisk kilde, og at udgravningerne ofte støtter Bibelen. Dr. Young erindrer sig at han, dengang han begyndte at arbejde ved ruinerne af det gamle Hazor, spurgte ekspeditionslederen hvilke opslagsværker han skulle tage med. Han fik at vide: „Bibelen er det bedste opslagsværk vi har.“

Schweiz åbnes for jesuitter

● Den schweiziske grundlov har hidtil indeholdt forbud mod at jesuitter opholder sig i Schweiz og mod at der oprettes nye katolske klostre i landet. Bestemmelserne er fra 1848 og blev indført fordi man dengang mente at jesuitterne havde spillet en væsentlig rolle i et oprør i 1847. Loven lagde især vægt på at ordenen ikke måtte eje jord i Schweiz, og at jesuitter ikke måtte forestå gudstjeneste. Imidlertid bliver disse forbud nu antagelig fjernet, idet parlamentets overhus med 37 stemmer for og ingen imod har vedtaget at ophæve dem. Forslaget skal til folkeafstemning når det har været behandlet i underhuset. — Kristeligt Dagblad, 21. juli 1972.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del