Vi betragter verden

’Kriminalitet er flettet ind i samfundet’

● I juni 1972 udtalte politikommissær P. Murphy fra New York: „De forenede Staters vældige fremgang er blevet fulgt af en forbløffende række tragiske, bundløse fejlslag. Lovløsheden har været stigende i mange år. Og lad os ikke bedrage os selv, den vil blive ved med at stige. Den der er kriminel af sind vil ikke omvende sig. Kriminelle aktiviteter vil ikke aftage. Lovløshed er flettet ind i selve vort samfunds struktur.“ Den 21. august blev det understreget mere end tydeligt nok at han havde ret; da blev der i New York begået det hidtil højeste antal mord på én dag, nemlig fjorten. Dagen efter blev to bankrøvere hilst af opmuntrende tilråb fra 3000 tilskuere mens de fastholdt gidsler i en bank i Brooklyn.

Oversvømmelse på Filippinerne

● Juli 1972 var Filippinernes mest regnfulde måned siden august 1919. Manila blev hjemsøgt af adskillige tyfoner, der tilsammen gav en nedbør på omkring 160 centimeter. Hele Luzon-området, med over 75.000 hektarer landbrugsjord, blev kraftigt oversvømmet. Nord for Manila gik floder over deres bredder og diger brød sammen, hvorved det centrale sletteland blev omdannet til én stor sø; mod syd blev kystbyerne oversvømmet. Hundreder døde. Tusinder mistede deres hjem og led under sygdom og mangel på fødevarer.

Kraftig solstorm

● I august 1972 blev en af de kraftigste solstorme i flere år registreret. I løbet af en time udløste stormen energi nok til at kunne dække hele USAs kraftbehov i de næste 100 millioner år. Den forårsagede forstyrrelser og afbrud i radioforbindelser over hele jorden og indvirkede også på elektricitetsforsyningen.

Domstol forsvarer afslag til blodtransfusion

● Efter et ulykkestilfælde fik Charles Osborn, en 34-årig mand fra Hughesville i Maryland, USA, at vide at „hans chancer for at overleve uden blodtransfusion var som én til fire“. Ved hans indlæggelse var det blevet pålagt lægerne ved Cafritz Memorial Hospital ikke at bruge blod. I et forsøg på at påtvinge Osborn en transfusion henvendte nogle talsmænd fra hospitalet sig på overretsdommer Sylvia Bacons bopæl. Sammen med dem var medlemmer af Osborns familie, som støttede hans standpunkt. Dommeren afslog at følge hospitalets anmodning. Hospitalet videreførte sagen til appelretten i Washington, D.C.; en anden dommer ved denne domstol, J. Skelly Wright, havde i et tidligere tilfælde beordret at en kvinde skulle have blod. (Vågn op! for 22. juli 1964) Da dommer Bacon blev bedt om at tage sin afgørelse op til ny overvejelse, tog hun selv til hospitalet for at tale med patienten personligt. Hospitalets anmodning blev igen afslået, og appelretten nægtede at omstøde dommer Bacons afgørelse. Washington-bladet Post skrev i et referat: „I Osborns situation ville de fleste patienter være døde, siger dr. Albert Rolle, Osborns læge. ’Men vi kan ikke altid forudse hvad der vil ske,’ siger han. ’Det er forskelligt for hver patient.’“ Lægerne blev forbløffede da patienten blev udskrevet efter en uge.

Aktiviteter i katolske kirker

● Det er ikke bare læresætninger der ændres i den katolske kirke. I kirken St. Francis de Sales i New Orleans, USA, spilles der Dixieland-musik, jazz spirituals, rockmusik og „gamle baptistsalmer“ ved messerne søndag morgen kl. 9.30. Menigheden klapper, vugger, råber og svinger fra side til side. For nylig løftede deltagerne deres knyttede næver til „black power“-hilsen, mens de sang „We Shall Overcome“. I Chicago bliver tyve katolske kirker og skoler en aften om året omdannet til mindre natklubber. Nogle af dem får efter sigende en indtægt på op til 300.000 kroner. Ved den såkaldte „komsammen“ der afholdes i den katolske skole „St. Jude the Apostle“, er der kun adgang for personer over enogtyve. En varietésangerinde indrømmer at nogle af vittighederne er „en lille smule vovede“. „Men,“ siger hun, „hvis folk ikke er utrolig snæversynede vil de antage dette som god underholdning for voksne.“

Miljørapport

● I 1972 afgav den amerikanske præsidents miljøråd en rapport, hvori det blev anslået at prisen for at rense miljøet i løbet af 1970erne ville komme op på godt 2000 milliarder kroner. Samtidig indrømmer eksperter at mennesket ikke har lært ret meget om forureningens sammensatte natur. Enhver mærkbar ændring til det bedre vil stå i stærk kontrast til fortiden. Bladet Science News giver følgende kommentar: „På trods af det sidste tiårs stigende offentlige omtale, politisk ordgyderi, og nogle få års hektisk aktivitet, er miljøets kvalitet ikke blevet ret meget bedre, og i nogle tilfælde endda værre.“

„To liter sød og en kildevand, tak!“

● Man kan nu købe kildevand i papkartoner formedelst 1,30 kroner pr. liter. Vandet er fra en århundredgammel naturkilde, Harilds Kilde, i Fasterholt ved Brande. Der er, ifølge Berlingske Tidende for 22. september 1972, givet indvindingsret for foreløbig 20 millioner liter af dette kildevand pr. år. Det sendes på markedet af Jyllands to største sammenslutninger af konsummælksmejerier. Kildevandet anses for velegnet som kaffe- og tevand, til brug ved tilberedning af læskedrikke og for eksempel sjusser, samt til almindelig madlavning og til babymad. Kildevandet fra Harilds Kilde har en hidtil ukendt renhedsgrad for vand udvundet i Danmark. Der er allerede truffet aftale om eksport til Vesttyskland og Schweiz, og også USA har vist interesse for varen.

Nyt middel mod epilepsianfald

● Fyrre procent af Danmarks 29.000 epilepsilidende, i alt cirka 12.000 mennesker som man hidtil ikke har kunnet hjælpe effektivt, vil nu have større håb. Et schweizisk medicinalvarefirma har fremstillet et nyt behandlingsmiddel der kan gøre de epilepsilidende, også dem man hidtil ikke har kunnet hjælpe, anfaldsfri. Middelet er under gennemprøvning på fire danske hospitaler. — Berlingske Tidende, 23. september 1972.

Affald nedbrydes — men langsomt

● En amerikansk videnskabsmand har regnet ud at meget af det skrald skovsvin smider fra sig, brydes ned — men det tager sin tid. En øldåse af aluminium der i år smides i skovbunden, vil for eksempel være brudt ned til støvkorn af aluminium i år 2472. Plastic af typen PVC er brudt ned til halvdelen efter 85 år. Et stykke PVC vil være 95 procent nedbrudt i år 2312, hvis det begraves i jorden i dag. Efterlades det på overfladen varer det meget længere. En flaske af ganske almindeligt glas der smides i en skov i dag, kan vare i millioner af år. Man har fundet prøver af glasagtige klippestykker der kan være lige så gamle som Jorden selv.

Visse emballagefabrikker, både herhjemme og i udlandet hævder dog at en øldåse skulle kunne nedbrydes på betydelig kortere tid, „i løbet af to til fire år, afhængig af fugtighed i luft eller jord“. En dansk ølfabrikant foreslår at man smelter dåserne om til plader, som så kan bruges til at bygge nye biler af. — Berlingske Tidende, 23. september og Politiken, 20. september 1972.

Stadig sult i verden

● FNs levnedsmiddel- og landbrugsorganisation, FAO, oplyser at mellem 300 og 500 millioner mennesker lider af underernæring. Mellem en fjerdedel og en tredjedel af befolkningen i mange udviklingslande er underernæret hvad angår proteiner og kalorier. Desuden har de fattigere udviklingslande kun øget deres landbrugsproduktion i 1971 med 2 procent. Det mål som FN havde sat, var 4 procent.

Nytårsprædiken og antiprædiken

● I Christiansborg Slotskirke holdt professor, dr. theol. Bent Noack i oktober sidste år en prædiken ved den gudstjeneste der indledte folketingsåret. Han kaldte den „en nytårsprædiken“ fordi den fulgte lige etter folkeafstemningen om Danmarks indtræden i EF. Han sagde blandt andet: „Den kristne menighed byder nytåret velkommen. Dette er Herrens år. Derfor må vi takke.“ Kort efter udsendte en anden præst, Ove Hesselager fra Frihavnskirken i København, en „antiprædiken til majoritetens ledere“, hvori han tog til genmæle mod Bent Noacks prædiken. Han ønsker i øvrigt det sted i kirkebønnen sløjfet hvor der bedes for „al lovlig øvrighed“, som efter hans mening vil indbefatte EF-øvrigheden. (Berlingske Tidende, 6. oktober 1972) Hvad angår kristnes stilling til politiske spørgsmål satte Jesus Kristus et godt eksempel: Han nægtede at lade sig påvirke af sin tids politiske strømninger.

Spansk messebog fordømt

● I Spanien har fem katolske forlag udgivet en ny messebog. Den spanske bispekommission for troslæren har imidlertid fordømt bogen. Den „bringer troen i fare“. — Berlingske Tidende, 22. oktober 1972.

Verden har intet lært

● I august 1972 var det 400 år siden at 10.000 protestanter i Paris blev myrdet på den såkaldte „Bartholomæus-nat“ og i de følgende dage. I den anledning stod følgende kommentar af C. L. Sulzberger at læse i Berlingske Tidende den 25. august: „Verden som helhed [har kun] lært forbløffende lidt af Bartholomæus-massakren eller af det syttende århundredes religionskrige . . . Religion er fortsat en aktuel begrundelse for at slå andre ihjel . . . Under korsfarernes kors, under den sekstakkede Davidsstjerne, under islams halvmåne og sågar under buddhismens fredfyldte bedehjul har beduiner, samaritanere, filistre, romere, tyskere, sudanesere, slaver, tamil khmer-folk og nordirere myrdet hinanden og sig selv. Og indbefatter man, ikke helt med urette, kommunismen blandt de store religioner, . . . bliver listen med ét et godt stykke længere.“