Tobaksrygningens virkning på helbredet
● Der er nu almindelig enighed blandt lægelige autoriteter om tobaksrygningens skadelige indflydelse på helbredet. I Geriatrics 1971, udsendt af Medical World News, siges der: „Lungefunktionen hos vanemæssige cigaretrygere er i det store og hele nedsat til et niveau der svarer til lungefunktionen hos ikke-rygere som er ti år ældre.“
Nu vil nogle måske sige: „Jeg har røget for længe. Det nytter ikke at holde op.“ Men artiklen i ovennævnte blad siger videre: „Når en person holder op med at ryge kan lungefunktionen i løbet af ét til halvandet år nå op på næsten samme niveau som hos ikke-rygere; dette gælder endog 60-årige. Tydeligvis er de helbredende processer stadig i gang hos ældre mennesker.“
Ønsker De et bedre helbred, måske endog flere år at leve i? Hvis De ryger, er der stadig noget De kan gøre. Hold op med at ryge! Det er anstrengelserne værd.