Vi betragter verden

Støjforurening

● Mange steder i De forenede Stater er der blevet vedtaget forbud mod usædvanlig stærk støj. Man undersøger hvilket støjniveau jetfly, maskiner der bruges udendørs, motorkøretøjer og fabrikker ligger på. Desuden advares folk mod for stærk støj i hjemmet. Støjforurening kan bevirke at blodtrykket stiger, være medvirkende årsag til hjertesygdomme, og forårsage nervepres, anspændthed, stress, mave- og tarmsygdomme, træthed, samt beskadigelse af hørelsen. Autoriteter inden for lægevidenskaben siger at støjende industrielle omgivelser til dels er skyld i at ens hørelse svækkes med alderen. Undersøgelser som man har foretaget af en primitiv afrikansk stamme der lever i støjfri omgivelser, viser at stammens mænd på 75 år hører lige så godt som en 25-årig amerikaner.

Overværelse af messer i USA

● Et stigende antal amerikanske katolikker forsømmer den ugentlige messe. To katolske sociologer rapporterer at 71 procent regelmæssigt overværede messen i 1963. I dag kommer kun 55 procent regelmæssigt. For ti år siden plejede desuden 76 procent af de katolikker der var mellem 20 og 29 år at være til messe flere gange om måneden. Nu kommer kun 46 procent af denne aldersgruppe. Noget der sandsynligvis virker meget nedslående på kirkens ledere er at det antal katolikker der overværer messen en gang om måneden eller mindre, er stigende — fra 21 procent i 1963 til 33 procent i dag.

Kristenhedens uvidenhed om Bibelen

● Dr. Harrell F. Beck, professor ved Boston University School of Theology, beklager mangelen på bibelkundskab i kirkerne i dag. Han siger at „sognets uvidenhed om Bibelen og teologien er den største enkelte hindring i den kristne præstegerning i vor tid“. Men Beck påstår også selv at Bibelen ikke har meget at byde på i retning af konkrete svar på vor tids problemer. Han siger at præster må være uddannet „til at udlægge hvilken betydning Guds rige har for det politiske liv“.

FN er ’umoralsk’

● Den russiske forfatter Aleksándr Solsjenítsyn har i sin ’Nobel-tale’ fordømt De forenede Nationer som en umoralsk organisation der er vokset op i en umoralsk verden. ’Den burde ikke kaldes De forenede Nationer fordi man i FN ligestiller frit valgte regeringer med regeringer som er kommet til magten ved anvendelse af magt. Med egoistisk partiskhed bekymrer FN sig om visse folks frihed, men ignorerer andres. Ved opportunistiske afstemninger afvises en nærmere undersøgelse af enkelte klager — stønnen, skrig og bønner fra enkelte små almindelige mennesker — alt for ubetydelige insekter i en sådan stor organisation.’ — Politiken, 25. august 1972.

Øen Patmos fredes

● Den græske ø Patmos er nu blevet fredet som „historisk mindesmærke“. Det græske kulturministerium siger at det er sket „på grund af øens overordentlig store naturskønhed og dens historiske minder“. Den er 15 kilometer lang og 9 kilometer bred og ligger omkring 50 kilometer sydvest for det tyrkiske Lilleasien. Det var her apostelen Johannes modtog „Åbenbaringen“. — Kristeligt Dagblad, 20. december 1972.

Kirkesammenslutning i England

● Efter at have forhandlet i næsten ti år har to kirkesamfund i England sluttet sig sammen. Det er Den kongregationalistiske kirke i England og Wales og Den presbyterianske kirke i England. Deres navn er nu Den forenede reformerte kirke i England og Wales. Uoverensstemmelserne imellem de to kirker drejede sig først og fremmest om deres forskellige organisationsformer. — Kristeligt Dagblad, 17.-18. november 1972.

Våbenhandel

● I Frankrig er 280.000 mennesker beskæftiget med at fremstille og sælge våben. Men Frankrig er dog kun nummer tre på listen over verdens største våbenfabrikanter og -eksportører. Nummer et er USA, som siden 1945 siges at have solgt eller foræret våben til en værdi af 370 milliarder kroner til andre lande. Nummer to på listen er Sovjet, og nummer fire er Storbritannien. I dag er mindst 29 udviklingslande forsynet med militære overlydsfly og raketvåben. — Morgenposten, 12. november 1972.

Hvor er hyrderne?

● En dansk Præst, I. A. Nielsen fra Vilslev, har sendt et åbent brev til Danmarks biskopper hvori han angriber visse love, deriblandt ’abortloven’, som ’et forræderi mod kristendommen’. Om abortloven siger I. A. Nielsen blandt andet at den er et grusomt forræderi mod kvinden. „Man påstår, at man vil skaffe kvinden frihed. Det er ikke frihed til at føde barnet, ikke frihed til at pleje og passe sit eget barn under gode og trygge forhold, nej det er frihed til at ombringe sit eget barn og frihed til at fortsætte et liv, hvor kvinden er reduceret til at være et billigt legetøj for samvittighedsløse mandfolk.“ Om det danske samfund i øvrigt siger præsten: „At gudløshedens plager er over os i stort tal, må være vanskeligt at benægte: Der stjæles, der bedrages, der røves, der øves hærværk, der hores, der indtages narkotika, der drikkes umådeholdent, der myrdes osv. . . . Men vi må spørge, hvor er så de hyrder, der vil gå i kamp for at værne og værge de svage?“ — Kristeligt Dagblad, 20. november 1972.

2 billioner kroner

● I en tid hvor der tales om fred, bruges der stadig 2 billioner kroner om året til våben. Det svarer til 10 procent af jordens samlede bruttonationalprodukt. Procentvis bruger u-landene flere penge på militær. Lande som for eksempel Nordvietnam, Cambodia, Israel og Ægypten bruger helt op til 25 procent af deres nationalprodukt til militære formål, og 93 u-lande bruger 40 procent mere dertil end de ofrer på alle former for uddannelse. Af de 56 krige der er blevet ført siden 1945, er de 54 blevet udkæmpet på u-landenes jord. — Morgenposten, 12. november 1972.

Knurhår som radarapparat

● Havbiologen dr. Thomas C. Poulter har fundet ud af at søløver kan „høre“ gennem deres knurhår ved hjælp af en slags radarsystem der er yderst forfinet. Tilsyneladende udsender de nogle næsten uhørlige klikkelyde der kastes tilbage som ekko fra enhver genstand der befinder sig inden for 8 meters afstand. Søløvens lange, følsomme og yderst bevægelige knurhår opfanger disse svage ekkoer. Forbløffende nok er søløven på denne måde i stand til at kende forskel på et stykke hestekød, som den nægter at spise, og en sild, som den holder meget af.

Kirker for homoseksuelle

● I større byer i De forenede Stater findes der specielle religiøse sammenslutninger for homoseksuelle, der ofte går under navnet Metropolitan Community Church. En af disse kirkers præster, Troy D. Perry, der sidste år besøgte Europa sammen med en gruppe andre homoseksuelle amerikanere, har selv ladet sig „kirkeligt vie“ til en anden mand. Foran en af deres kirker står der på en tavle blandt andet følgende: „Vor præst har grundlagt denne kirke, fordi han ikke tror at de homoseksuelle har noget at frygte af Gud.“ (Kristeligt Dagblad, 17. november 1972) Guds ord, Bibelen, siger dog klart at ’de der øver unaturlig utugt, ikke skal arve Guds rige’. Bibelen fortæller også at det er muligt at lade sig „aftvætte“ og iføre sig en ny personlighed. — 1 Kor. 6:9-11; Ef. 4:22-24.

Gonorré-undersøgelse

● På gynækologisk afdeling ved Københavns Amts sygehus i Gentofte blev alle indlagte kvinder i alderen op til 40 år i en periode i 1971 undersøgt for gonorré. Sygdommen blev konstateret hos 2,8 procent af de 759 patienter. Men blandt de 15-19-årige unge piger var tallet helt oppe på 15 procent. Der blev konstateret gonorré hos en hel del kvinder som var indlagt for at få afbrudt svangerskab. I denne sidste gruppe var det hele 20 procent af de 15-19-årige der havde kønssygdom. Læge Erik Gregersen siger i Ugeskrift for Læger: „Det stigende antal gonorrétilfælde udgør et voksende problem.“ — Berlingske Tidende, 23. oktober 1972.

Lutherske kirker

● De lutherske kirker har rundt om i verden 73,5 millioner medlemmer. Det er 267.000 flere end i 1971, men det er stadig færre end i 1970, hvor der var 75,1 millioner medlemmer. Der har været tilbagegang for de lutherske kirker i Tyskland, USA, Sydafrika og Indien, men tilgang i flere afrikanske lande, og en ganske lille tilgang i Asien som helhed. — Kristeligt Dagblad, 12. december 1972.

Har ikke lyst til at holde op

● I december sidste år afsagde Københavns Byret den hidtil strengeste dom over en kvinde, anklaget i en narkotikasag. Det var en 24-årig kvinde der blev idømt fem års fængsel for handel med morfinbase. Hun havde selv været narkoman siden sit 17. år. Efter domsafsigelsen sagde retsformanden: „Retten idømmer Dem denne straf i håb om at kunne redde Deres liv.“ Hun svarede: „Nej, om så De gav mig 10 år, så holder jeg aldrig op . . . jeg har ikke lyst til at holde op.“ — Berlingske Tidende, 20. december 1972.