Vi betragter verden

Jehovas vidner i Afrika viser vejen

● Jehovas vidners arbejde er forbudt i flere afrikanske lande. Bryan Wilson fra Oxford-universitetet siger at det måske er fordi nogle af de afrikanske ledere betragter dem som ’et mål der er let at ramme’. Men hvad koster det disse lande? I et nummer af bladet New Society skriver Wilson: „Måske koster forbudene imidlertid . . . mere end det ser ud til. Jehovas vidner . . . har haft enestående resultater med at få deres tilhængere til at følge høje normer for moralsk styrke og selvdisciplin. De indskærper værdier som flittigt arbejde, præcision, ædruelighed og selvrespekt. Det familieforhold deres medlemmer opnår er af en beskaffenhed som er højst usædvanlig i Østafrika. Deres undervisnings- og indlæringsteknik er yderst effektiv både hvad angår moral og lære . . . De afrikanske politikere plejer at fordømme stammevæsenet i faste talemåder. Paradoksalt nok er det måske lykkedes bedre for Jehovas vidner end for nogen anden gruppe hurtigt at fjerne stammediskrimination blandt deres egne.“

Et spørgsmål til ministeren

● „Hvilke foranstaltninger agter ministeren at træffe, for at borgerne — herunder ikke mindst kvinder og ældre mennesker — kan færdes i aftentimerne i de større byer uden risiko for voldsforbrydelser?“ Dette spørgsmål stillede folketingsmand Lennart Larson fra Odense til justitsministeren i september. Står det da så slemt til? Det mener folketingsmanden; han siger: „I visse kvarterer i de større byer kan ældre mennesker og kvinder faktisk i dag ikke færdes efter mørkets frembrud, og også i visse landdistrikter og sommerhusområder er kriminaliteten steget voldsomt.“ Men hvordan harmonerer det med de statistikker der viser at antallet af volds- og sædelighedsforbrydelser er gået ned? Lennart Larson giver følgende begrundelse: „Sagen er, at tyverier stadig anmeldes af hensyn til forsikringsdækningen, mens folk er holdt op med at melde volds- og sædelighedsforbrydelser.“ — Kristeligt Dagblad, 19. september 1973.

Er FN den rette leder?

● FNs generalsekretær, Kurt Waldheim, siger i indledningen til sin årlige rapport over organisationens arbejde at på grund af menneskehedens presserende problemer „har behovet for verdenssamarbejde aldrig været stærkere“. Han beskylder imidlertid nogle af medlemslandene for at være uvillige til at samarbejde om problemerne. Ifølge Waldheim ønsker de ikke at FN skal være ret meget andet end „et forum hvor de kan fremme deres egen nationale politik“.

En advarsel der ikke er blevet fulgt

● For fire år siden sagde FNs daværende generalsekretær, U Thant, at nationerne måske havde ti år tilbage til at løse deres problemer i. Nu spørger redaktør N. Cousins fra bladet World: Er forholdene blevet bedre? Han gør opmærksom på at militærudgifterne jorden over er steget med 20 procent, og at militær er „menneskets største beskæftigelse“. Befolkningstallene stiger, men arealet af fødeproducerende jord mindskes. Forureningen af luften og vandet fortsætter. Redaktøren siger: „Verdenslederne har i det store og hele ikke taget U Thants advarsel alvorligt. Hvis ikke de næste fire år viser større fremskridt end de forløbne fire år, kan det være at Romklubbens ildevarslende forudsigelser [om at mennesket vil udslette sig selv] går i opfyldelse før beregnet.“

Morder på otte år

● En otteårig pige er ved en domstol i Glasgow blevet dømt til indespærring i 18 måneder; hun havde erklæret sig skyldig i at have stukket en 11-årig pige ned med en kniv. Dommen er afsagt efter skotsk lov, idet engelsk straffelov ikke tillader at et barn under ti år dømmes for en forbrydelse. Det er endnu ikke afgjort hvor den otteårige pige skal tilbringe de 18 måneder. — Berlingske Tidende, 20. september 1973.