Vi betragter verden

Stigende tobakssalg

● Det meddeles at cigaretsalget i USA steg 3,8 procent fra 1971 til 1972, til trods for at alle cigaretpakker og cigaretannoncer i over et år har båret følgende tekst: „Advarsel: Generallægen har konstateret at cigaretrygning er farlig for helbredet.“ — Berlingske Tidende, 19. februar 1974.

Kompromis med kommunisterne

● I februar blev den ungarske primas, kardinal József Mindszenty, mod sin vilje afsat fra sin stilling af pave Paul VI. De fleste iagttagere anser dette for at være endnu et led i pavens bejlen til de kommunistiske lande for at opnå indrømmelser for kirken. Den ungarske regering tillader nu paven at lade ledige embeder i kirken besætte, men forbeholder sig dog ret til at nedlægge veto mod de kandidater der udpeges. Da kardinal Mindszenty erklærede at han nægtede at trække sig tilbage, skrev han: „Indsættelsen af ’fredspræster’ i vigtige kirkelige embeder svækker præsters og de troendes tillid til kirkens øverste ledelse.“

Vulkansk opvarmning

● Den glødende lava der sidste år begravede dele af byen Heimaey på Vestmannaøerne, bruges nu til opvarmning af boliger. Videnskabsmænd udtaler at der er varme nok i lavaen til at opvarme alle huse på øen i tyve år. Vand som pumpes gennem spiralrør der er begravet i lavaen, er 83 grader varmt når det når frem til det første hus.

Undervisningens frugter

● Oplysning og undervisning, hører man undertiden, vil løse menneskenes problemer. Men hvad har den verdslige undervisning medført? Rolf A. Weil, der er leder af Roosevelt University i Chicago, siger: „Vi ser de samme ødelæggende kræfter — nationalistisk magtpolitik og religiøse og etniske fordomme — som har plaget menneskeheden hele vejen op gennem historien. . . . gennem hele historien har formel undervisning som regel gjort mennesker dygtigere og mere kompetente, kun lejlighedsvis gjort dem fornuftigere, men så godt som aldrig gjort dem bedre, set ud fra etiske eller religiøse normer.“ Hvorfor er dette tilfældet? Fordi mennesker sjældent ledes af et oprigtigt ønske om at kende Guds vilje og gøre den.

Fattige lande må imødese katastrofe

● Verdensbanken har undersøgt 39 fattigere landes behov for olie. Det viser sig at de højere priser sluger mere end al den hjælp disse lande vil få fra udlandet i år. Lagrene af kunstgødning, der fremstilles ved hjælp af olie, er små, og priserne stiger voldsomt. Samtidig vil udgifterne til import af fødevarer til disse sultne lande næsten firdobles i løbet af dette høstår. For amerikanerne kan oliemangelen, som en højtstående embedsmand i USA har sagt, betyde at de „måske bliver nødt til at tage bussen i stedet for at køre selv. . . . I Asien, Afrika og Latinamerika betyder den en katastrofe“.

Hungerramt kontinent

● Sulten fortsætter på den indiske halvø. Både Indien og Bangladesh har haft rekordhøst, men alligevel hjemsøges Indien stadig af hungeroptøjer. Rapporterne tyder på at disse optøjer hovedsagelig opstår fordi landmændene ikke ønsker at sælge deres produkter til regeringen til videresalg med statsstøtte i særlige forretninger. Landmændene afsætter deres produkter hvor de kan få højere priser. Bangladesh, hvis befolkningstæthed øges stærkt og nu er oppe på omkring 500 indbyggere pr. kvadratkilometer, sammenlignet med Indiens 164, er nødt til at importere fødevarer. Pakistan lider stadig under sidste års ødelæggende oversvømmelser.

Indiens rigdomme

● Indiens fødevareproblemer peger på at det er et fattigt land; hver indbygger tjener gennemsnitlig cirka 500 kroner om året. Men målt efter andre normer hører Indien til de mere velstående lande. Det hører med til de store industrilande, med det tiendestørste nationalprodukt i verden. Kun De forenede Stater og Sovjetunionen uddanner flere videnskabsmænd end Indien. Og landet har mange uudnyttede naturrigdomme. Det har for eksempel større jern- og zinkforekomster end Nordamerika.

Mere fødevaremangel i vente?

● Flere og flere eksperter tilslutter sig det synspunkt der kommer til udtryk i Boston-bladet Sunday Globe: „Verden . . . vakler betænkeligt på randen af en kronisk fødevaremangel.“ Hvad er grunden til deres bekymring? E. M. Martin, der er særlig rådgiver for USAs udenrigsminister Henry Kissinger, siger: „Verden har vovet sig ud på en meget tynd is hvad forsyningen af levnedsmidler angår. Hvis bare et eller to af de større lande får en dårlig høst, enten på grund af vejret, mangel på gødningsmidler eller af andre årsager, står vi alle i en kritisk situation fordi lagrene er så små.“

UNICEFs børn

● FN-organisationen UNICEF beskæftiger sig med børns uddannelse og sundhedstilstand. Hvilken fremtid forudser organisationen for de børn der for øjeblikket fødes i verdens et hundrede „udviklingslande“? Af tolv børn, siger UNICEF, vil to dø af en af de mange børnesygdomme eller af proteinmangel. Af de ti overlevende vil kun fem komme i skole; de øvrige fem vil forblive analfabeter. Af de fem der kommer i skole, vil de tre gå ud af skolen før tiden og en dag komme til at lide sult og underernæring, måske med mentale og fysiske skader til følge. Af de oprindelige tolv vil kun to fuldføre den elementære skolegang, ifølge UNICEFs beregninger.

Et dilemma for evolutionisterne

● I april fortalte Vågn op! at antropologen Richard Leakey havde gjort nogle fund i nærheden af Rudolfsøen i Kenya som skabte forvirring blandt udviklingslærens tilhængere. Nu er usikkerheden blevet endnu større. Mindre end 300 kilometer nord for Leakeys udgravninger ligger Omo-dalen, hvor en anden evolutionist ved navn C. Howell har gjort en række fund. Begge steder findes der fossiler af svin. Evolutionisterne har begge steder dateret de aflejringer hvori fossilerne findes. Lag som er dateret til samme tidsperiode, skulle også indeholde samme slags svinefossiler. Men Leakey fortæller: „Vore svin siger os ét, og svinene fra Omo-dalen siger os noget andet.“ Efter hvad der oplyses mener han at forskellen skyldes ’forhistoriske miljøforskelle’ — en antagelse som umuligt kan bevises.

Forbud mod Bibelen

● En præst i England har „forbudt“ brugen af „Det gamle Testamente“ i sin kirke. Det er tanken at verdslig kristen litteratur skal træde i stedet for de uønskede dele af Bibelen. Hvorfor dette forbud? Præsten siger: „Det er den skrækkelige historie om israelitterne der invaderer Palæstina og af deres frastødende krigsgud får ordre til at nedslagte uskyldige mennesker.“ Han er også imod „den jødiske traditions oprørende og uhistoriske påskesaga“. Finder han mon Jesus Kristus lige så „oprørende og uhistorisk“? Jesus ikke alene holdt den jødiske påske, men han omtales også i „Det nye Testamente“ som „vort påskelam“. — 1 Kor. 5:7.

Katolsk præstemangel — hvorfor?

● Det tog Bill O’Shea fra Chicago tolv år at blive katolsk præst. I alt 367 drenge begyndte sammen med ham på drengeseminariet i 1955. Kun 109 af dem gik videre til præsteseminariet i 1960. Og der var ikke flere end 49 der endelig blev ordineret i 1967. Siden har næsten halvdelen, nemlig 24, heriblandt Bill O’Shea, forladt præstestanden. „Spildprocenten er næsten utrolig,“ siger han, „i sammenligning med forholdene for hundrede år siden.“ Hvad er grunden til den høje frafaldsprocent? Først og fremmest, siger han, at præsteseminarierne hører fortiden til. De forbereder ikke de unge til at klare livets virkelige problemer.

Betydningsfulde satellitter

● Der er brugt milliarder af dollars på at sende forskellige former for satellitter og sonder ud i rummet — nogle i kredsløb om jorden, andre til månen og andre igen længere bort. Hvad er den vigtigste opdagelse man har gjort? Lederen af NASA, James C. Fletcher, svarer: „Det viser sig at det stationære kredsløb er det vigtigste vi endnu har opdaget i vor rumforskning.“ Stationære satellitter kredser 35.700 kilometer over ækvator. Det giver dem nøjagtig samme omdrejningshastighed som jorden, med det resultat at de tilsyneladende forbliver i samme position over jorden. De er værdifulde som kommunikationssatellitter, der modtager budskaber fra én del af jorden og sender dem videre til en anden del af jorden.

Frem med cyklerne

● Benzinmangelen ændrer transportformerne. I Vesttyskland var salget af cykler i november 1973 steget med 61 procent i forhold til samme måned i 1972. Hollands største cykelfabrik oplyser at salget i de sidste tre måneder af 1973 steg med 70 procent over samme periode i 1972.

Ødelæggende turisme

● Alperne er et typisk eksempel på områder hvor „turismen har udviklet sig i en sådan grad at den økologiske ligevægt er i stor fare for at blive helt ødelagt“, siger et panel af eksperter som af UNESCO har fået til opgave at undersøge menneskets forhold til Alpernes økosystem. De der forsøger at få turister til at besøge Alperne, er ved at ødelægge disse bjerge. De bygger skisportssteder og genskaber alle de plager som turisterne søger at flygte fra: dårlig luft, højhusbyggeri, dårlige hygiejniske forhold og tæt trafikerede motorveje. De rydder bjergsiderne for træer for at lave løjper — og skaber „gode“ muligheder for sneskred. Skredfarlige områder som landsbyboerne før i tiden omhyggeligt undgik, bliver nu bebygget. Bønderne, der i kraft af deres beskæftigelse værner om miljøet, bliver fordrevet fra bjergene. Panelet anbefaler at man indleder en forskning for at finde måder hvorpå man kan genskabe miljøet i de ødelagte områder — og bedre måder at bruge områderne på i fremtiden.