Vi betragter verden

Præstemangel i den norske kirke

● Sidste efterår mødtes de norske biskopper for at drøfte forskellige emner, og på et efterfølgende pressemøde blev præstemangelen i den norske kirke berørt. Der blev oplyst at situationen for øjeblikket er temmelig prekær, og at den fortsat vil være det flere år frem i tiden. En række embeder står ledige. Biskop Lønning antydede at det i hele landet drejer sig om cirka 150. Bispemødet vedtog et forslag om at man skal ordinere lægfolk og teologiske studerende til at tage sig af forskellige kirkelige handlinger.

Hvor mange tandlæger?

● I 1969 var der omkring en halv million tandlæger i 130 lande og områder, ifølge de seneste oplysninger fra verdenssundhedsorganisationen. Tandlægerne er imidlertid ikke ligeligt fordelt. Omkring halvdelen af de nævnte lande og områder har kun én tandlæge til over 20.000 indbyggere. Otte lande og områder har en million eller flere indbyggere for hver tandlæge. I 1970 var der i Danmark 2011 tandlæger; det vil sige én til 2455 indbyggere.

Vand under havbunden

● Ifølge Svensk Sjøfartstidning er sovjetiske forskere gået i gang med at undersøge tre store vandforekomster under havbunden i Østersøen. Disse underjordiske søer ligger i tre forskellige dybder. Den øverste består hovedsagelig af ferskvand som bliver tilført den af store underjordiske floder. Tilstrømningen beregnes til cirka én million kubikmeter i døgnet.

Fejlslagen narkotika-politik

● Fra ekspertside indrømmes det at Danmarks narkotika-politik har slået fejl. Antallet af stofbrugere som ikke vil kunne overleve i særlig lang tid, er i markant stigning. Mens de euforiserende stoffer for eksempel i 1969 krævede 13 dødsofre, var tallet i de første ti måneder af 1973 oppe på 54, og antallet ventes at ville stige betydeligt. Kriminaliteten i forbindelse med stofmisbrug er så alvorlig som aldrig før. Både antallet og graden af de kriminelle handlinger er blevet alvorligere. — Berlingske Tidende, 21. februar 1974.

Læs langsomt

● Der findes mange systemer til hurtiglæsning. Men nu oplyser en amerikansk psykolog at man samtidig med at øge sin læsehastighed nedsætter forståelsen af teksten. Studenter som deltog i et forsøg øgede deres læsehastighed med 221 procent, men samtidig faldt deres forståelse af det læste fra 66,1 til 40,6 procent. Kun fem af de 62 studenter der deltog i eksperimentet, fik mere ud af den tekst de læste. Skal man have fuldt udbytte af en tekst, må man altså gå grundigere til værks.

Nyt sukker

● Det oplyses at en ny slags sukker kommer i handelen. Det er det finske Socker Aktiebolaget der har udviklet en teknik til at udskille frugtsukker i store mængder fra almindeligt sukker, som består af både frugtsukker og druesukker. Det nye sukker skal være bedre for tænderne, da det giver dårligere næring til tandbakterier, idet det ikke danner så meget belægning som almindeligt sukker. Der fremføres også andre fordele, blandt andet at frugtsukker fremhæver aromaen ved en række fødevarer og er „virksomt for dem der ønsker at slanke sig“. Endvidere oplyses det at diabetikere kan spise det i en vis mængde. — Kristeligt Dagblad, 19. april 1974.

Erosion i Nigeria

● I Nigeria har jorderosionen antaget et „skræmmende omfang“, ifølge den lokale avis Daily Times. Der er opstået store erosionskløfter, heriblandt en som siges at være over 120 meter dyb og at dække omkring to og en halv kvadratkilometer. Det anslås at der årligt bortvaskes 15 millioner tons jord. Med jorderosionen går der naturligvis også andre værdier tabt, både værdifulde træer som skulle bruges til tømmer, og afgrøder til føde for landets voksende befolkning. Hvad er årsagen til problemet? Avisen skriver: „Det skyldes til dels den intensive opdyrkning. Landets oprindelige tropiske vegetation er blevet så radikalt indskrænket at der nu kun er meget små isolerede højskove tilbage.“

Oversvømmelse i Brasilien

● I april blev det i dagspressen oplyst at over 300.000 mennesker var blevet hjemløse og mere end 4000 havde mistet livet under de værste oversvømmelser i Brasiliens historie. I alt ti brasilianske delstater blev ramt af flodbølger og anden form for oversvømmelse. Senator Kondor Reis, der i helikopter overfløj de ramte områder, udtalte bagefter: „Det er den frygteligste tragedie i Brasiliens historie: Tabene vil blive forfærdelige. Det er massegrave man ser fra luften.“ — Berlingske Tidende, 3. april 1974.

Verdens dyreste gade

● Grundpriserne på Bahnhofstasse i Zürich i Schweiz er nu oppe på næsten 65.000 kroner pr. kvadratmeter. Det er dobbelt så meget som man må betale på Fifth Avenue i New York. Gaden er i sig selv temmelig almindelig. Den består hovedsagelig af forretninger, nogle stormagasiner og et par hoteller. Alligevel har den tiltrukket eliten blandt verdens forretningsvirksomheder, som er ivrige efter at komme til, selv til den pris.

„Voldskriminalitet må bekæmpes her og nu“

● Under denne overskrift har politimester Bengt Flagstad fra Horsens skrevet en tankevækkende artikel i Jyllands-Posten for 13. januar 1974. Bengt Flagstad skriver blandt andet: „Det må desværre betragtes som en kendsgerning, at der, set på længere sigt, er en ubehagelig stærk stigning i antallet af røverier, vold og hærværk m.m. I løbet af ti år er de pågældende arter af forbrydelser steget fra 4714 registrerede tilfælde i 1962 til 8116 i 1972. De nævnte tal er fra politiets anmeldelsesstatistik. Ud over de registrerede forbrydelser må man regne med et stort antal ikke anmeldte forbrydelser, navnlig på volds- og hærværksområdet.“ Politimester Flagstad oplyser videre at ikke mindst antallet af røverier er steget ganske betydeligt i løbet af de nævnte ti år, nemlig fra 168 til 690. En del af disse røverier er bankrøverier, der for cirka ti år siden var næsten ukendte i Danmark. „Forsætlig beskadigelse og ødelæggelse af værdier har i de senere år taget et meget kraftigt opsving. Tinglige værdier ødelægges ved voldelige handlinger som ingensinde før. Disse ganske formålsløse ødelæggelser er vanskelige at forstå.“ Hvad er årsagen til denne voldskriminalitet? Bengt Flagstad skriver blandt andet: „De væsentligste årsager skal snarest søges hos det enkelte menneske. Det er meget farligt at forflygtige det enkelte menneskes ansvar for sine egne handlinger.“

Dette er endnu et eksempel på at Bibelens ord om „de sidste dage“ opfyldes i vor tid, nemlig at menneskene ville blive „umådeholdne, rå, fjender af det gode“. — 2 Tim. 3:1-5.

Stat og kirke i Norge

● Der har i de seneste år i Norge været debat om forholdet mellem stat og kirke. Under et besøg i Danmark i begyndelsen af året blev professor, dr. theol. Carl Fr. Wisløff fra Oslo spurgt om sit syn på sagen. Professor Wisløff udtalte at han ikke var nogen varm fortaler for en fri folkekirke, idet han var bange for at en fri folkekirke ville medføre problemer om hvem der skulle styre den. Han frygtede for at forskellige fraktioner ville kæmpe om magten. På spørgsmålet om man ikke kunne rette sig efter „Det ny Testamente“ i kirkespørgsmålet, svarede han: „Jeg kunne måske gå ind på den tankegang, hvis jeg turde tro på fuld åndelig enhed i den kirke, som ville blive dannet, men det tør jeg ikke. Dertil er den teologiske situation for broget og den åndelige situation for indviklet. Vores største vanskeligheder kommer ikke fra statsmagten, og det er ikke den, der har opfundet den bibelkritiske teologi. Det har teologerne. Og disse vanskeligheder ville vi slæbe med ind i en folkekirke, der gjorde sig fri af staten. . . . Det er jo ikke forholdet til staten, der er vor største nød og vanskelighed, men vor egen åndelige svaghed. Det er den vildfarende teologi, der er alt for meget af.“ — Kristeligt Dagblad, 7. marts 1974.

Katolsk kritik

● En landsdækkende katolsk avis i USA, The Voice, skrev for nylig i en forsideartikel: „Enhver som stadig tvivler på at pave Paul VI støtter den marxistiske socialisme må gå med skyklapper. Store og små kommunister af alle slags flokkes med kedsommelig regelmæssighed til Vatikanet for at komme i audiens hos paven.“ Vatikanet må stadig svare på vedholdende kritik fra katolske præster. I sin sidste årstale til fasteprædikanterne i Rom opfordrede pave Paul VI igen præsterne til ikke at rette „bidende“ kritik mod deres egen kirke.

Kul til olie

● Det sydafrikanske kul- og gaskompagni åbnede i 1955 et kulværk som menes at være det eneste i verden der med økonomisk udbytte omdanner kul til olie. Sidste år fremstillede det olie, gas og kemikalier for 295 millioner dollars, og gjorde det med fortjeneste. Hvordan foregår det? Kul knuses til fint pulver og blandes under tryk med damp og ilt. Råkul og omdannet kul dækker nu 80 procent af Sydafrikas energibehov. Teknikere fra olieforbrugende lande studerer nu systemet med interesse.

Guld- og sølvfeber

● For tre år siden kunne amerikanske sølvmønter med en pålydende værdi af 1000 dollars købes i USA for omkring 1200 dollars. Nu koster de omkring fire gange så meget. I samme periode er gamle tyvedollarmønter af guld steget fra 70 dollars til over 375 dollars. En mønthandler udtaler: „Jeg har aldrig set noget lignende. . . . I sidste uge har det været helt vanvittigt — folk køber og køber hæmningsløst og ubesindigt.“ Hvorfor? „Det er manglende tiltro til regeringerne — både hos den enkelte og kollektivt — der ligger til grund for guldfeberen,“ bemærker en lederskribent i New York Times.