Hvorfor forringes livets kvalitet?

HVIS De hører tale om forbedring af „livets kvalitet“ — hvad tænker De da på? Tænker De på et smukt hjem, en flot bil, et godt betalt arbejde og masser af fritid? Dette vil mange forestille sig, som modsætning til dårlige boligforhold, fattigdom og sult.

Mange har arbejdet hårdt for at skaffe sig sådanne ting, og flere end på noget andet tidspunkt i historien har fået dem. Men er „livets kvalitet“ så virkelig blevet forbedret?

Et af svarene kommer fra det velstående Vesttyskland. Det siges at folk dér „tjener flere penge end de nogen sinde før har gjort“. Men en journalist fra Bonn rapporterer: „Folk er dybt urolige og irriterede, de er bekymrede for fremtiden . . . de længes efter stabilitet og tryghed i en tid hvor der ikke er ret meget af nogen af delene.“

Fra den anden side af Atlanterhavet siger Arthur Schlesinger jun., der har vundet Pulitzerprisen, at Amerika „pludselig er blevet klar over at livets kvalitet i virkeligheden har været for nedadgående i nogen tid; der er blevet farligere på gaderne; post- og telegrafbesørgelsen er ringere; . . . service i hjemmet er snart en saga blot: elektrikere og blikkenslagere er en profession der er ved at forsvinde. Det er næsten som om den amerikanske drøm er fanget i en nedadgående spiral hvorfra der i øjeblikket ikke er nogen synlig udvej.“

Hvad skyldes paradokset?

Hvad er grunden til at dette tilsyneladende paradoks eksisterer? Hvorfor forringes livets kvalitet samtidig med at flere og flere får det bedre rent materielt?

Fordi livskvalitet ikke er det samme som materiel velstand. Ironisk nok er det nogle af de samme kræfter som har givet industrilandene overflod, der er skyld i at livskvaliteten er ved at blive ødelagt. Den britiske historiker Arnold J. Toynbee har for nylig sagt at industrisamfundene har fulgt en filosofi der siger at „den selviske stræben efter at sørge for sine private interesser vil medføre maksimale fordele for samfundet“. Mange har nydt materielle fordele. Men selv om man har mange materielle ting og rigeligt med fritid, hvor stor glæde, kan man da have af livet hvis de mennesker man omgås er selviske og ikke interesserer sig spor for andre?

I jaget efter materielle besiddelser og fornøjelser træder man „de menneskelige værdier“ under fode og erstatter dem med rent pengebestemte normer. Nu begynder det at gå op for folk at selv et liv i overflod kan have meget ringe kvalitet når man er omgivet af mennesker man ikke sætter pris på, af forbrydelser og sygdom, og opholder sig i et forurenet miljø. Det er som Jesus Kristus sagde for nitten hundrede år siden: „Selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ — Luk. 12:15.

Hvoraf fremgår livets virkelige kvalitet?

Når vi arbejder, spiser, slapper af og så videre, er vi sammen med mennesker. Tag for eksempel Deres familie. Hvor stor en plads har familien i Deres liv? Glæder De Dem til at være sammen med den? Eller foretrækker De fjernsynet? Er atmosfæren i hjemmet rolig og behagelig? Eller er der tit skænderier og højrøstet tale? Eller er der bitter og indædt tavshed? For mange familiers vedkommende fremgår svaret deraf at to ud af fem ægteskaber (i U.S.A.) ender med skilsmisse.

Er De virkelig glad for at være sammen med andre og lære dem at kende? Eller er De på vagt, idet De forventer at blive behandlet hårdt og uhøfligt af fremmede og kun at modtage overfladisk venlighed fra Deres venner? I en leder i bladet Newsweek beklager Marya Mannes at „det endelig er lykkedes for menneskeheden at opnå et samfund helt uden ynde“. Hun siger: „Hos flere og flere voksne er det de engang havde i form af gode manerer efterhånden blevet slidt helt bort af dagliglivets pres; menneskemængderne, støjen, den massive brutalitet såvel i virkeligheden som på filmslærredet og på tryk . . . har kvalt [de gode manerer], som er samfundets smøremiddel.“

Hvordan forholder det sig med Deres arbejde? Er arbejdet, som jo fylder en tredjedel af ens liv, noget De ser frem til hver dag? Eller er De omgivet af smudsig tale, beklagelser, pornografi, alkoholisme, uærlighed og ligegyldighed på arbejdspladsen? Statistikken viser at produktiviteten blandt ansatte i U.S.A. i første kvartal af 1974 faldt mere end nogen sinde. Uærlighed på arbejdspladsen vokser med 15 procent om året. Ansatte stjæler nu halvfjerds gange så meget på arbejdspladsen som forbrydere gør i deres „arbejde“!

Fra firmaernes side sættes det samme eksempel. „Aldrig før har repressalier, bestikkelse og interessekonflikter været så dominerende en faktor inden for . . . forretningslivet,“ siger lederen af et kendt internationalt konsulentfirma for virksomhedsledelse. Det er blevet almindeligt at firmaer slækker på kvaliteten for at hæve udbyttet. Sjældent ydes den ekstra service som kendetegnede godt og ærligt håndværk for år tilbage. Sådanne tjenester er ikke „rentable“.

Frygten for forbrydelser sniger sig ind på flere og flere af livets områder. Den får indflydelse på hvilke og hvor mange forsikringer vi tegner, hvor og hvornår vi har lyst til at gå tur, om vi vover at færdes alene, og så videre. Fra New Zealand rapporterer politidirektøren i Auckland at den drastiske øgning af kriminaliteten alene er „i stand til at ødelægge vores livsform“. Og prognoser af de uhyggeligt stigende drabstal fra U.S.A. viser at børn der fødes i 1974 har større risiko for at blive myrdet end en amerikansk soldat havde for at dø i kamp under anden verdenskrig!

Efterhånden som forbrydelser og vold bliver mere almindeligt, „aftager den enkeltes evne til at lade sig chokere af korruption eller overtrædelser,“ skriver Norman Cousins. Mange prøver at isolere sig fra realiteterne og leve for sig selv så godt det nu kan lade sig gøre. Andre håber at problemerne på en eller anden måde vil forsvinde. Men vil de det?

Kan forringelsen ændres til en forbedring?

Sandheden er at de unge i vor tid ligefrem forberedes til at føre forringelsen videre! Læg mærke til hvad en highschool-lærer fra Texas har skrevet i bladet The National Observer: „De [lærere] der har ansvaret for vore unges sind og personlighed er selv produkter af det samme system som har avlet forretningsmanden der snyder, husmoderen der stjæler i butikker, arbejderen der ’fusker’, og embedsmanden der ustraffet skraber lidt til sig ved siden af.“ Med denne form for ledelse, hvordan kan det da forventes at de unge af i dag skal kunne skabe en bedre verden af i morgen? Mange af dem gør oprør mod tingenes nuværende tilstand. Men tyder det på at disse unge oprørere er opfyldt af ægte omsorg for andres person og ejendom?

Engang troede man at politiske eller tekniske løsninger kunne skaffe os ud af ethvert problem. Men nu er tilliden til regeringer og andre institutioner også ved at smuldre. I en nyhedskommentar i New York Times hedder det:

„Det er tydeligt at ledere overalt har mistet autoritet og troværdighed. . . . Regeringer af alle slags, i alle mulige lande, er i vanskeligheder fordi de ikke vækker folks tillid til ledernes evne til at løse de problemer som bekymrer folket mest.“ 15. maj 1974.

Nej, de har ingen løsninger. Hvad så med kirkerne? Hvis De er tilsluttet en kirke, hvad har De da selv erfaret? Vises der ægte omsorg medlemmerne indbyrdes? Er standarden hvad angår kønsmoral blandt kirkens medlemmer højere end den er blandt dem udenfor? Hvis De gør forretninger med nogen der tilhører denne kirke, kan De da være sikker på at De bliver behandlet ærligt? Efter i atten år at have beskæftiget sig med kriminalitetsspørgsmål for det amerikanske senat, siger senator John L. McClellan: „Efter min bedømmelse kræver nogle kirker i dag ikke længere en virkelig høj standard for integritet og moral.“ Religionen er en del af det samfund som er på vej ned ad bakke. Det er værd at bemærke at folk i „de sidste dage“ for denne tingenes ordning ifølge forudsigelser i Bibelen skulle være „lystens venner snarere end Guds venner“. „De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft,“ siger Bibelen. — 2 Tim. 3:1, 4, 5.

Men det er ikke alene situationen inden for kirkerne som stemmer med Bibelens beskrivelse af „de sidste dage“. Vi vil opfordre Dem til i Deres egen bibel at læse Andet Timoteusbrev, kapitel 3, versene 1 til 5, og lægge mærke til beskrivelsen af den forringelse af livets kvalitet som De selv har været vidne til. Ifølge forudsigelsen skulle dette markere „de sidste dage“. Ikke de sidste dage for menneskeheden som et hele eller for jorden, men de sidste dage for den nuværende uretfærdige tingenes ordning og for alle som foretrækker den livsform denne ordning tilbyder. Gud vil selv lade dette ske, og hans ord forudsiger at ødelæggelsen vil blive jordomspændende. Men vil dette forbedre livets kvalitet?

Det må det gøre hvis der skal ske nogen virkelig forbedring. Det er tydeligt i dag at det ikke er alle der bekymrer sig om livets kvalitet for andres vedkommende. Det er ikke alle der er villige til at opgive selvisk stræben. Derfor bliver det først når Gud skrider ind for at fjerne de onde, dem der ikke elsker Gud og deres næste, dem der i selviskhed kun tænker på deres egne interesser — først da vil de der længes efter retfærdighed blive fri for dem som ødelægger livets kvalitet for andre. (Ordsp. 2:21, 22; Sl. 37:32-34) Gud lover også at han, når det er sket, vil bidrage meget til at livets kvalitet kan blive forbedret, idet han vil befri menneskeslægten for trældom under sygdom og død og velsigne menneskenes arbejde. — Åb. 21:3, 4; Sl. 67:7, 8.

Hvordan livets kvalitet kan forbedres i dag

Allerede nu er der meget man kan gøre for at forbedre kvaliteten af sit liv. Millioner af mennesker gør det allerede nu, på områder som de har indflydelse på: i forholdet til deres familie og andre, ved gode vaner og manerer, i moralske anliggender, tale og sprog, ved renlighed og på andre vigtige områder. De erkender at materielle ting har en vis værdi, når blot man bevarer dem på deres rette plads. (Præd. 7:12; 1 Tim. 6:7-10) Hvem er det der foretager sådanne forandringer? Hør hvordan en journalist beskriver dem:

„Jehovas vidner er meget, meget kultiverede mennesker. Høflighed er deres livsform. Det er orden, renlighed og ærbarhed også. Det lagde man tydeligt mærke til ved deres stævne. . . .

Man føler det næsten som om man var i paradis, så afslappet, fredfyldt og ophøjet er atmosfæren. . . .

Og først og fremmest er der ingen diskriminering. Folk af alle racer nyder fællesskabet. Her er der ingen der har skjulte motiver eller er forbeholdne.

Man kan afgjort lære meget af Jehovas vidners opførsel. Når man betragter dem skulle man tro at Amerika var blevet forvandlet.“ — Journal de Montréal (Quebec), 27. juli 1973.

Det er ikke Amerika der er blevet forvandlet — nej, det er disse kristne. Det der har forvandlet dem, kan forvandle enhver anden som ønsker at forbedre kvaliteten af sit liv. Bibelen forklarer hvordan: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind.“ — Rom. 12:2.

Personligt studium og anvendelse af Bibelens principper kan ’forvandle ens sind’ og motivere en til helt at ændre sin personlighed. Det kan ændre den selviske holdning som ødelægger livet for en. Bibelen giver dette råd: „Ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys.“ — Kol. 3:5-10, New World Translation.

Nøjagtig kundskab fra Bibelen hjælper desuden folk til at anlægge et realistisk syn på ting de ikke har nogen indflydelse på: forurening, forbrydelser, vold, andres opførsel, og så videre. I stedet for at blive nedslåede glæder de sig over at vide at dette er et vidnesbyrd om at de „ugudelige mennesker“ snart vil blive fjernet. Da vil Guds rige indføre de retfærdige forhold vi længes efter. — 2 Pet. 3:1-7, 13; Es. 65:17, 20-22; Luk. 21:28-31.

At være vidende om dette giver de kristne et helt igennem positivt livssyn. Bladet Sunday Times Advertiser fra Trenton i New Jersey skriver undrende: „I en tvivlens og usikkerhedens tid er Jehovas vidner meget sikre. Igennem halvtredsernes ligegyldighed, tressernes kaos og den desillusion som allerede ledsager de blomstrende halvfjerdsere, har de til stadighed være meget sikre, og de har udbredt . . . en livsform som bygger på en ord-for-ord-efterlevelse af Bibelen.“ — 7. april 1974.

Gud har altså allerede sat den proces i gang hvorved forringelsen af menneskelivets kvalitet kan ændres til en forbedring. Allerede nu gennemfører han en sådan forbedring for dem der ønsker at leve på hans „ny jord“. Londonbladet Sunday Telegraph har tilsyneladende bemærket dette, for det skriver angående 50.000 Jehovas vidner der var forsamlet til stævne på Twickenham stadion:

„Her finder man visselig intet af den dysterhed der traditionelt forbindes med folk som erklærer at ’enden er nær’. Enden er måske nok nær. Men i mellemtiden ser det ud til at alle har det rart på en sober, retskaffen, gudfrygtig, men alligevel munter facon. . . .

Hvis den nuværende verdensorden virkelig er ved at bryde sammen, ser det i hvert fald ud til at Jehovas vidner på Twickenham er velforberedte til at organisere den nye.“ — 5. august 1973.

Også De kan forbedre kvaliteten af Deres liv. De vil finde at Bibelens principper virker, også i dag hvor alt andet tilsyneladende er slået fejl. Tag imod Jehovas vidners tilbud om et gratis studium af Bibelen, så De kan erfare glæden ved livets sande værdier.