Vi betragter verden

Advarsel mod Kirkernes Verdensråd

● I slutningen af maj var en række teologer fra forskellige lande samlet til et stort møde i Vestberlin, hvor de i en erklæring advarede kraftigt imod Kirkernes Verdensråd. „Læs selv Bibelen og se selv den åndelige fare, som truer fra Kirkernes Verdensråd, og få jeres kirker og missionsledere til at rejse sig i kamp mod denne fare,“ erklærede de. Teologerne anklagede Verdensrådet for at lægge for stor vægt på politiske og sociale forhold på bekostning af det bibelske budskab, og sagde at rådet måske banede vej for Antikrist. Den norske professor Carl Fr. Wisløff var hovedtaler ved mødet. — Kristeligt Dagblad, 28. maj 1974.

Kirken i Norge

● Fra Norge oplyser Statistisk Sentralbyrå at antallet af medlemmer af statskirken i 1970 var faldet til 94 procent, sammenlignet med 96,32 ti år tidligere.

Dårligere til at læse

● Nogle læseprøver foretaget blandt danske skolebørn i de mindre klasser tyder på at læsefærdigheden er for nedadgående. Op imod en tredjedel af eleverne i de små klasser henvises til hjælp i en læseklinik. Nedgangen i den almindelige læsefærdighed er stærkest i anden klasse, hvor de svageste grupper omfatter næsten en tredjedel, mens man tidligere kunne regne med 6-7 procent. I tredje klasse er tilstanden noget bedre. Nogle mener at disse resultater skyldes den frie danskundervisning der praktiseres i skolerne, og som giver mange værdifulde tilbud, men rummer den fare at de svage elever simpelt hen ikke kommer med ’når toget kører’. — Politiken, 23. maj 1974.

„Vold og tro“

● Følgende er et uddrag af en lederartikel der under overskriften „Vold og tro“ stod i Berlingske Tidende den 26. maj: „Der var engang, da Danmark over hele verden var kendt som et land, hvor det var trygt at leve. . . . Men sådan er det ikke mere! Nu er ældre mennesker bange for at færdes alene efter mørkets frembrud. . . . Hvad er der galt? Er bølgen af småkriminalitet et fattigdomstegn? Næppe, for velfærdsstaten har jo givet enhver garanti for, at om han ikke kan trives på anden vis, så kan han henvende sig til socialkontorerne. Måske var vi så letsindige at tro, at når alle fik andel i velfærden, så ville kriminaliteten falde. Men sådan gik det bare ikke. Muligvis er det triste træk i dagens Danmark resultatet af, at en ny generation er vokset op, opdraget efter nye principper og med en vis foragt for den ældre generations værdimål. Det konventionelle, dannede og disciplinerede har hæmmet livsudfoldelse. . . . Det lykkedes ikke skole og hjem at få alle unge til at respektere de værdimål, som samfundet har levet på. . . . Måske er det hele dybest set en følge af, at de ældre har opdraget denne generation til et liv uden tro på de kristne værdier. Den rygrad, som troen gav i tidligere tider, kan ikke alle klare sig foruden.“

Rekord i olieforbrug

● Olieblokaderne og produktionsnedskæringerne sidste år forhindrede ikke at strømmen af olie nåede op på rekordhøjder. Forbruget steg 7 procent og produktionen næsten 9 procent i forhold til 1972, oplyser British Petroleum Statistical Review. De forenede Stater alene anvendte næsten en tredjedel af den samlede mængde.

’Ingen undskyldning’ for at anvende fuldblod

● I en meddelelse til hospitaler der modtager blod fra det tyske Røde Kors, hed det for nylig: „I adskillige år er der blevet gjort iagttagelser . . . angående brugen af det såkaldte ’fuldblod’ til terapeutiske formål, som, på grund af de mange bivirkninger der kunne undgås, gør dets videre anvendelse umulig at undskylde. . . . Desværre findes der ingen måde hvorpå man kan undgå en mulig syfilisinfektion når man anvender nyt blod.“ Det tyske Røde Kors siger at ansvaret for uønskede reaktioner „kan placeres hos bloddonortjenesten“, og fortsætter: „Vi vil — som andre bloddonortjenester allerede har besluttet . . . ikke levere mere fuldblod.“

Mangel på kunstgødning

● Der er nu opstået mangel på kunstgødning i verden. Den bedste energikilde til fremstilling af kunstgødning er naturgas; men er der tilstrækkeligt med naturgas til at fremstille kunstgødning af? En lederartikel i New York Times oplyser: „Eksperter her i landet anslår at hele verdens nuværende behov for kvælstofkunstgødning kunne blive dækket, hvis blot en fjerdedel af den naturgas der nu går til spilde i felterne i Den persiske Havbugt, på stedet blev overført til kunstgødningsindustri. Ved De forenede Nationers generalforsamling i sidste uge sagde Saudi-Arabiens olieminister, sheik Yamani, som ganske rigtigt er, at det er ’forkert og samvittighedsløst’ at en så let tilgængelig brændstofforsyning ikke udnyttes fuldt ud.“ Det er et spørgsmål om det nogen sinde vil blive gjort.

Mad eller golfbaner?

● I løbet af året vil amerikanerne gøde deres græsplæner, kirkegårde og golfbaner med en mængde kunstgødning der netop ville være nok til at dække alt hvad de fattige lande i verden mangler af kunstgødning. Præsidenten for det oversøiske udviklingsråd, James P. Grant, sagde for nylig dette til en senatskomité, og han tilføjede at „folk i De forenede Stater skulle vide at når vi spiser som vi gør — og kunstgøder vore græsplæner som vi gør — berører det menneskeliv alle vegne“.

Må hvert land „skøtte sig selv“?

● Generaldirektøren for FNs Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har sagt at „midt på året (1974) vil fødevarereserverne sandsynligvis kun svare til hvad verden bruger af levnedsmidler på tre uger“. En anden talsmand fra FAO tilføjede: „Hvis høsten et eller andet sted slår fejl i stort omfang, kan det betyde at hvert land må skøtte sig selv.“ Men selv om et land er i besiddelse af korn, sker det alligevel somme tider at „hver mand skøtter sig selv“. Bladet Time fortæller at embedsmænd i visse hungerramte lande „har omdirigeret nogle af hjælpeforsyningerne af korn til kommercielle kanaler, for at kornet kan blive solgt med enormt udbytte. Meget . . . får lov at ligge i store dynger på havnekajerne, hvor det bliver bytte for rotter, græshopper og tyve“. FNs generalsekretær Waldheim siger at „regeringerne har fortalt mig at de ikke kan sende det ud til de hårdest ramte områder“ fordi de mangler veje og transportmuligheder.

Et land der lever „fra uge til uge“

● „Vi kæmper bogstavelig talt for at overleve,“ siger premierministeren for de 13 millioner indbyggere i Sri Lanka. De hastigt stigende priser på importerede fødevarer har oversteget indtægterne fra eksport af te og gummi med omkring 12 milliarder kroner, hvorved det bliver sværere og sværere at opnå lån. Nu har Sri Lanka, hvis befolkning er fordoblet på de sidste femogtyve år, stærkt behov for ris og hvede. En økonom siger: „Landet fungerer nu fra uge til uge. . . . Vi tænker ikke længere end til næste uge. Det kan vi ikke.“

Villige til at dele?

● Mange steder i verden har man stillet spørgsmålet om de amerikanske fødevareproducenter vil imødekomme verdens stigende behov. Redaktøren af det amerikanske landbrugstidsskrift Farm Journal, Lane Palmer, har for nylig sagt i en tale til en gruppe amerikanske landbrugsredaktører og kongresmedlemmer at „vore landmænd kan producere alt hvad vi har brug for af føde i dette land. Jeg er fuldt ud klar over at der er hungersnød . . . og at der hersker sult andre steder i verden. Men jeg går ud fra at ingen af os længere ligger under for den illusion at vi kan stille sikkerhed for verdens fødevarebehov.“ Hvorfor ikke? En af grundene er den økonomiske. Sekretæren for forbundet „National Farmers Union“ har ligeud sagt til en senatskomité at „mange landmænd betragter en varig knaphed på fødevarer som et mål der vil passe deres egne interesser godt“.

Hvad affaldet fortæller

● At undersøge hvad folk kasserer, kan være en stor afsløring. Antropologen William Rathje siger: „Hvad man finder imellem affaldet er resultatet af hvad folk har gjort, ikke hvad de tror de har gjort . . . eller ønsker de har gjort.“ Han havde ledet en gruppe lærere og studerende fra University of Arizona i et projekt hvor de undersøgte affaldet fra forskellige befolkningsgrupper i Tucson. En af de ting de fandt ud af ved deres omhyggelige undersøgelse, var at de hvide husstande kasserede mere end mindretalsgrupperne. „Alene ved at begrænse spildet af oksekød kunne en middelklassehusstand spare 100 dollars [cirka 600 kroner] om året,“ siger William Rathje.

Kirker eller boliger?

● Romerske præster langer stadig hårdt ud i deres angreb på hierarkiets traditionelle bånd til de rige og mægtige, på de fattiges bekostning. I en traktat der er udgivet af „lægfolk og præster fra Sankt Leo den Stores Sogn“, hedder det beklagende: „I 25 år har vi nu beskæftiget os med at bygge kirker som ingen ønsker. . . . der er blevet brugt så mange milliarder (lire) at det ville have været nok til at skaffe et hus til alle dem der bor i hytter. . . . Har vi lov at bede til Gud i disse templer der er bygget for ’skøgeløn’? (Mika 1:7)“

Udsigterne for økonomien

● Sytten af de 24 industrilande i den økonomiske sammenslutning OECD ligger nu under for en årlig inflation på over 10 procent. Den gennemsnitlige inflation er 12 procent om året, sammenlignet med blot 3 procent i 1960erne — fire gange så meget! Spalteskribenten Joseph Alsop skriver at „de klogeste og mest forbeholdne folk i økonomiske og finansielle kredse er begyndt at tale håbløst om truslen om at en verdensomspændende økonomisk katastrofe nærmer sig hastigt“. Typisk er følgende kommentar fra direktøren for den tyske forbundsbank, Karl Klasen: „Hvis vi lever med inflationen vil det betyde at vort system med frit initiativ vil dø af inflationen.“