Vi betragter verden

„Vi er ikke bekymrede“

● De seneste politiske begivenheder i USA har fået The National Observer til at interviewe en del mennesker i forskellige amerikanske byer. Mange var sure og utilfredse med forholdene — men ét ægtepar var ikke. Bladet beretter: „Et ægtepar i San Diego [Californien], der blot præsenterede sig som Joseph og Margaret, afslog at udtale sig om benådningerne, præsidentembedet, eller republikkens fremtid. ’Som missionærer inden for Jehovas vidner,’ sagde Joseph, ’praktiserer vi fuldstændig neutralitet. Vi er neutrale, vi er ikke bekymrede.’ Han hev sin bibel frem og begyndte at blade i den. ’Der er et vers som siger det hele,’ sagde han. Han foreslog den 37. salme (’. . . En liden stund, og den gudløse er ikke mere’), og den 146. salme (’. . . Sæt ikke eders lid til fyrster’).“

„Abort i stedet for antikonception“

● Det samlede antal fremkaldte aborter i Danmark ventedes i 1974 at nå op på mellem 23.000 og 25.000, oplyste Kristeligt Dagblad den 4. oktober. Det er en stigning på godt 100 procent i forhold til tallene før abortlovens vedtagelse. Stigningen har været størst i de større byer. Om grunden til de stigende tal oplyser overlæge Preben Skjødt, der leder den gynækologiske afdeling på Sygehuset i Randers: „Det kan ikke bevises, men jeg har indtryk af, at der er kvinder, som bruger abort i stedet for antikonception. Men det ligger klart, at de kvinder, som flere gange i løbet af en relativ kort periode får foretaget abort, hører til de socialt dårligst stillede i samfundet. Når pengene er knappe, bliver der købt cigaretter og andre nydelsesmidler, før der tænkes på konceptionen.“

Dødsfald ved abortindgreb

● Det anslås statistisk at én ud af hver 3000 kvinder der får fremkaldt abort, vil dø af komplikationer i forbindelse med indgrebet, oplyser overlæge Helge Lysgaard fra gynækologisk afdeling på Roskilde Amtssygehus. Når man regner med henved 25.000 svangerskabsafbrydelser i 1974, kommer antallet af dødsfald antagelig op på 7-8 om året. — Berlingske Tidende, 6. oktober 1974.

Striden ved Concordia

● Som nævnt andetsteds i bladet, er det konservative lutherske præsteseminarium Concordia, der uddanner præster til Missourisynoden (det største lutherske kirkesamfund i USA), blevet ramt af en alvorlig splittelse. I marts 1974 blev splittelsen kommenteret i det norske Fast Grunn med disse ord: „Opgøret ved Concordia-seminariet måtte komme . . . Men der er ingen tvivl om at den strid der nu følger, vil slå dybe revner i kirken. Der er overhængende fare for at synoden bliver splittet.“

Problemerne fortsætter. I begyndelsen af september indledte seminariet sit 136. undervisningsår med kun 190 studerende og 20 heltidsbeskæftigede lærere — langt færre end året før. Concordia var tidligere det største lutherske præsteseminarium i Nordamerika. Nu er det det mindste.

De rigeste lande i verden

● Den internationale økonomiske organisation OECD, der omfatter 23 vestlige lande samt Jugoslavien, har udarbejdet en ny statistik over hvilke lande der er de rigeste i verden. Som udtryk for et lands velstand har man taget dets samlede produktion, både privat og offentlig, og divideret dette tal med det samlede indbyggerantal i landet. I Danmark blev der i 1972 produceret for 132 milliarder kroner. Det giver en produktion pr. indbygger på 26.393 kroner. Med dette tal indtager Danmark en femteplads på listen, efter USA, Sverige, Canada og Schweiz. Til sammenligning kan nævnes at verdens fattigste land, Rwanda i Afrika, vil have en produktion på 360 kroner pr. indbygger i 1974. — Berlingske Tidende, 27. september 1974.

’Rigdommen ikke til at bære uden nervepiller’

● Ifølge Ugeskrift for Læger er danskernes forbrug af angstdæmpende midler steget alarmerende inden for det sidste tiår. Hver dag sælger apotekerne for 400.000 kroner psykepåvirkende og søvnfremmende præparater. En lederartikel i Politiken (3. oktober 1974) kommenterer det med disse ord: „En talsmand for medicinindustrien siger i lægernes ugeskrift, at folk tager nervepiller for at lindre følgerne af utålelige samfundsforhold. Han nævner røg, støj, møg, akkordræs, transportbesvær, familiebøvl, skifteholdsarbejde, børnevrøvl og dårlige bomiljøer. Vi kan, tilføjer han, være glade for at have en medicinindustri, som mildner de samfundsskabte vanskeligheder. Kan vi? Politikernes eventuelle glæde over, at nervemedicinen holder riget i opretstående stilling, hvor det måske ellers ville ligge ned, må være ledsaget af dårlig samvittighed. I det omfang, medicinmandens katalog over plagerne er sandt, røber det politikernes fallit. . . . Skulle det lykkes os at skære overforbruget væk, står den kendsgerning alligevel tilbage, at Danmarks og andre Vestlandes rigdom åbenbart ikke er til at bære uden nervepiller.“

Længere om at lære at læse

● En undersøgelse foretaget i de små skoleklasser i Lyngby-Taarbæk kommune viser at børnene nu har betydeligt sværere ved at komme i gang med at læse end for 5-6 år siden. Det oplyses at de fleste elever opnår mindst lige så gode præstationer som tidligere, selv om det går langsommere i begyndelsen, men en stor gruppe børn løber en risiko for at blive tabere, fordi de ikke selv er i stand til at udnytte de mange undervisningstilbud. De har brug for individuel støtte både i skolen og hjemmet. Det betinger at forældrene ofrer tid på børnene og viser interesse for deres skolearbejde.

Faderens rygning også skadelig

● Det er ofte blevet fremholdt at kvinder som ryger under graviditeten derved kan skade deres ufødte børn. En undersøgelse foretaget af børneklinikken ved Kiels universitet, viser nu at faderens rygevaner også har noget at sige. Undersøgelsen omfattede forældrene til 5183 nyfødte, og der blev konstateret en øget forekomst af dødfødte børn og af børn der døde op til en uge efter fødselen, samt af børn med svære misdannelser, hvis fædrene røg over ti cigaretter om dagen. I de tilfælde hvor ingen af forældrene røg cigaretter, var dødeligheden 3,1 procent. Røg faderen over ti, steg den til 4,8 procent, selv om moderen ikke røg. — Berlingske Tidende, 7. oktober 1974.

Tørke i USA

● Det oplyses at den amerikanske prærie, med noget af verdens bedste hvedejord, er blevet ramt af den værste tørke siden 1933 og 1934.

Dyrearter truet af udryddelse

● En publikation som er udgivet af, World Wildlife Fund i Norge påpeger at ni pattedyrearter og elleve fuglearter i Norge og på Svalbard vil uddø hvis de ikke beskyttes bedre end nu. Ulven er med på listen. Der er højst ti vilde ulve tilbage, og det er for lidt til at sikre artens beståen. Andre truede dyr er jærven, fjeldræven, bjørnen, hvalrossen og grønlandshvalen. Desuden er der 24 arter der karakteriseres som sårbare, 20 arter der er sjældne, og 37 arter der betegnes som usikre. På hele jorden er der mellem 1000 og 1100 truede dyrearter. På en pressekonference hvor ovennævnte publikation blev præsenteret, udtalte naturværnsinspektør Magnar Norderhaug blandt andet: „Det er et sygdomstegn at dyrearter udryddes. Det viser at mennesket er ude på farlige veje. Et eksempel her kan være at da man i 1960erne opdagede at fugle forsvandt, var det samtidig et varsel om at den stigende giftmængde i miljøet kunne betyde en fare for mennesket selv.“

460 millioner sulter

● Hvis der ikke i de kommende år sker en afgørende forbedring i verdens forsyning med fødevarer, vil befolkningerne i det store flertal af udviklingslandene komme til at lide under sult i et hidtil ukendt omfang, oplyser FNs informationskontor. FN-beregninger viser at hvis de nuværende vækstrater for befolkning, fødevareproduktion og -efterspørgsel fortsætter, vil udviklingslandene som helhed i 1985 stå med et underskud på 85 millioner tons korn — hvis høståret bliver normalt. Slår høsten fejl, vil underskuddet nå op på over 100 millioner tons. Ganske vist er landbrugsproduktionen i udviklingslandene i de sidste tyve år steget lige så stærkt som i industrilandene, men denne stigning har ikke været tilstrækkelig, fordi befolkningstilvæksten i udviklingslandene i denne periode har været dobbelt så stor som i industrilandene. Dette ulige forhold mellem befolkningstilvækst og fødevareproduktion har medført at over 460 millioner mennesker i dag lider af permanent hungersnød. Mindst fyrre procent af dem er børn — mennesker der under de rådende vilkår aldrig vil få mulighed for at vokse op til et liv der er værd at leve, hedder det i beretningen.