Vi betragter verden

Den fattige mands synspunkt

● Folk i den vestlige verden er tilbøjelige til at mene at befolkningsproblemet i de fattige lande må løses ved at disse landes indbyggere holder op med at få så mange børn. Men de fattige lande har også deres mening om denne sag. Bladet New Internationalist fra London forklarede for nylig: „Mange fattige mennesker vil gerne have mange børn . . . Børn er nødvendige som beskyttelse . . . Alt i alt har hele ’befolkningsproblemet’ været plaget af den næsten underbevidste antagelse at fattige mennesker har mange børn fordi de ikke ved bedre . . . Det vigtigste man har lært i de sidste ti år, er at fattige mennesker ikke er dumme.“

Kirken vil have mere

● „Selvfølgelig er vi ude efter penge, og vi vil også bede om flere,“ siger overhovedet for den største protestantiske kirkeorganisation i Canada. Han hævder at pengene skal bruges til at hjælpe „en nødlidende og sulten verden“. Referatet i Toronto-bladet Star nævnte ikke noget om åndelig hjælp, men det gengav følgende ord af kirkelederen: „Selvfølgelig går vi ind i politik, for vi kan ikke hver for sig hæve os til Gud.“ Men har kirkernes politiske indblanding nogen sinde hævet nogen til Gud, alene eller i fællesskab?

„Jehovas vidner er dygtigere“

● Under overskriften „Både kommunisterne og Jehovas vidner er dygtigere“ bragte den norske avis Vårt Land for 15. august sidste år en artikel der blandt andet kom ind på kommunisternes og Jehovas vidners spredning af trykte skrifter. Det de ifølge avisartiklen var dygtigere til, var at sprede trykte skrifter billigt. Artiklen citerede forskellige udtalelser fra en international ungdomskonference som blev holdt i Norge. Lederen af en svensk gruppe som går ind for at sprede religiøse skrifter, sagde blandt andet at „der er mange grunde til at grupper som Jehovas vidner kan trykke billigere bøger end vi. De tror på det trykte ord. De trykker store oplag, og de subsidierer publikationerne med deres missionsmidler. . . . Mens Jehovas vidner bruger millioner på at trykke og sprede bøger og blade, brugte de svenske frikirker på ti måneder 130 millioner kroner til sand og cement. Vi bruger for mange penge til at gøre vore kirker smukke“.

En fordel ved inflationen

● „De stigende sukkerpriser er det bedste vi længe har set,“ siger en ernæringsekspert der underviser ved Columbia University i New York. Hun siger at „der er ikke noget biologisk behov for sukker på bordet“ og anbefaler i stedet naturligt søde fødemidler. „Sukker er ikke andet end kalorier,“ bemærker en anden ekspert, „det indeholder ingen proteiner, ingen vitaminer.“ Det oplyses at amerikanerne i de sidste 50 år hver har spist gennemsnitlig 45 kilo sukker om året.

Vatikanet tog afstand

● Da FNs Verdensbefolkningskonference med delegerede fra 141 lande vedtog sin „internationale aktionsplan“ i Bukarest i august 1974, var det kun Vatikanets delegation der tog afstand fra planen — med den begrundelse at der var visse tanker i dokumentet, blandt andet om familieplanlægning, som man af principielle grunde ikke kunne godtage. Men „adskillige iagttagere og delegerede . . . udtalte at Vatikanets afstandtagen fra planen kun ville få ringe virkning,“ heddet det i en meddelelse fra Associated Press. „Vatikanet bliver mere og mere irrelevant,“ erklærede en amerikansk befolkningsekspert som overværede konferencen. „Flere og flere katolikker bruger [midler til fødselskontrol] . . . Vatikanet taler ikke på mange katolikkers vegne.“

Nye medlemmer af FN

● Ved åbningen af Generalforsamlingens 29. samling den 17. september sidste år blev tre lande optaget som nye medlemmer af FN. Det drejer sig om Bangladesh, Grenada og Guinea-Bissau. Det skete uden afstemning og efter anbefaling af Sikkerhedsrådet. Verdensorganisationen tæller dermed 138 medlemslande.

Herpesvirus og svangerskab

● I de senere år er man blevet mere opmærksom på farerne ved herpesvirus-infektion, som er en slags kønssygdom. Ifølge en artikel i Medical Aspects of Human Sexuality udgør sygdommen især en trussel for gravide kvinder. I mange tilfælde kan sygdommen vende tilbage uden at røbe tydelige symptomer. Derved kan den nemt overføres til barnet når det fødes. Med hvilke konsekvenser? Artiklen oplyser: „En herpesvirus-infektion hos den nyfødte . . . kan forventes at medføre en dødelighedsprocent på 75 til 90 . . . Af de nyfødte som overlever vil rundt regnet 60 til 80 procent få en eller anden form for neurologisk skade.“

Fødevarer som våben

● Da araberne brugte olien som våben, rystede det verden. En britisk analyse af fødevaresituationen peger nu på at der kan være et andet våben som måske bliver taget i brug på verdensskuepladsen. Analysen, der bærer titlen „Vi taber terræn“, advarer om at England allerede nu kan imødese en større fremtidig fare på grund af fødevaremangel end på grund af de højere oliepriser. „Fra nu af vil fødevarerne blive hovedfaktoren i verdensforholdene,“ hævdes det i rapporten. „Fødevarer vil blive et politisk våben, og i en mangelsituation vil mange lande deriblandt England, sikkert stå forsvarsløse.“

Nye messe-regler

● Med henvisning til „ændrede forhold i det moderne samfund“ har pave Paul VI indført nye regler for afholdelsen af messer, baseret på penge. Som så mange firmaer opgiver kirken urentable metoder til gunst for metoder som giver bedre. Vatikanet forklarer at pligten til at læse daglige messer til gengæld for testamentariske gaver og bidrag ikke længere er så stærk, idet „indtægterne“ fra sådanne kilder „er blevet ubetydelige på grund af den stadige devaluering“. På den anden side kan betalende kunder nu forvente at få en messe læst til tiden, i stedet for at præsten udsætter den.

En sygdom?

● Psykiatere er ofte tilbøjelige til at betegne alkoholisme og usocial personlighed som en genetisk betinget mental sygdom, og ikke som en last der kunne undgås, i lighed med for eksempel rygning. En læge der har overværet et røgtilsløret psykiatrisk symposium om dette emne, drager imidlertid en anden slutning i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA. Han spurgte de rygende psykiatere om „nikotinafhængighed ikke også [var] en mental sygdom, og om de der ikke ryger mon ikke ville betragte det som en usocial handling at fylde et værelse med tobaksrøg“. Han slutter: „Jeg vil vove at påstå at denne inkonsekvens kaster mere lys over . . . hvad psykiaterne virkelig mener med ’mental sygdom’ end det bedrag og de tåbeligheder de nu serverer som opdagelser vedrørende de genetiske årsager til og kemiske midler mod denne ’sygdom’.“ — 2. september 1974, s. 1326.

Hvordan vi er blevet til

● „Vi er her fordi vi er her,“ skriver en redaktør ved Science News, i et forsøg på at forklare en teori om livets opståen. Selv om han afviser tanken om en Skaber idet en sådan forklaring virker ham for letkøbt, indrømmer han at selv et begrænset studium af universet åbenbarer „ganske særlige egenskaber uden hvilke vi ikke kunne eksistere“. Disse egenskaber, siger han, „er ved at give dem der studerer kosmisk evolution, et tilfælde“. Uden det nøjagtige indbyrdes forhold der er, „ville de molekyler som livet er afhængigt af, ikke dannes“. En „fremtrædende fysiker“ har bedrøvet måttet indrømme at ’Gud har skabt dette nøjagtige indbyrdes forhold for at vi kunne tilbede ham’. — 24. og 31. august 1974.

Øjne i nakken?

● Tidligere præsidentrådgiver Richard Gardner, der er professor i jura ved Columbia University i New York, opfordrer til at FN overdrages mere magt. Idet han henviste til behovet for et verdensomfattende samarbejde på grund af fødevare-, energi- og miljøkriserne, sagde han: „Nu da vi står med ryggen mod muren, kan det være vi kan læse skriften på væggen.“

Kriminalitet i Indien

● „Kriminaliteten i Indien stiger hurtigere end befolkningstallet,“ oplyser en artikel i Bombay-bladet Free Press Journal. I løbet at tiåret fra 1960 til 1970 voksede befolkningen med 27,4 procent, men kriminaliteten med 56,6 procent. I samme periode steg ungdomskriminaliteten med næsten 135 procent. Artiklen siger: „Gaderne i de indiske storbyer er blevet lige så dødsensfarlige for fredelige borgere som gaderne i New York.“

Atomtrussel?

● For øjeblikket er der 19 lande som har atomkraftværker, med i alt 149 reaktorer. Kunne disse mon bruges til fremstilling af atomvåben? Før det brugte brændsel fra sådanne kraftværker kan bruges til våben, må det radioaktive affald adskilles fra plutonium’et — og det er en vanskelig og kostbar proces. Men det er værd at bemærke at ti af de pågældende lande har nægtet at underskrive eller ratificere aftaler om at begrænse spredningen af atomvåben. Og der er nu yderligere 23 lande som har planer om eller er ved at opføre atomkraftværker.

Mere sultne end nogen sinde

● Hvordan går det med at dække verdens behov for fødevarer, i sammenligning med situationen i tidligere årtier og århundreder? René Dumont, der er professor i landbrugsvidenskab ved det nationale agronomi-institut i Paris, kommer med et svar i et nummer af The Courier: „Verden er blevet vanvittig . . . Selv om det er vanskeligt at vurdere det nøjagtigt, synes det mere end sandsynligt at de fattige lande som gennemsnit taget, er lige så underernærede som de var før den anden verdenskrig. . . . De fattigere klasser i Indien, Bangladesh og de fleste områder i Andesbjergene er dårligere ernæret end de var i det attende århundrede . . . Hvis eksperterne ikke er i stand til at udarbejde et samordnet program for at begrænse befolkningstilvæksten, må vi vente en række katastrofer hvis nøjagtige forløb ingen kan forudsige på nuværende tidspunkt.“