Hvad er den egentlige årsag til problemerne?

NÅR du betragter forholdene i dag, hvilke tanker gør du dig da vedrørende årsagen til menneskehedens problemer?

Du har sandsynligvis lagt mærke til at mange af problemerne skyldes omstændigheder som vi simpelt hen er bundet af. Selv om nogle kunne ønske sig tingene anderledes, er der ikke noget at gøre. Vi må alle arbejde inden for rammerne af den nuværende ordning.

Tag for eksempel landmanden i de såkaldt udviklede lande. For at klare sig er han nødt til at benytte moderne metoder, og det koster mange penge. Uden en betragtelig fortjeneste kan han ikke klare de store udgifter til maskineri, brændstof og kunstgødning. Hvis efterspørgselen efter hans produkter falder, eller han lider svære tab på grund af andre vanskeligheder, kan det betyde at han ikke har råd til de ting han skal bruge for at fortsætte driften. Arbejder han med lånte penge, kan han miste alt.

Og hvor meget kan landmanden personligt gøre for at lindre lidelserne for jordens sultende millioner? I hans eget land ligger der måske tonsvis af kød i frysehusene. Der er måske ingen købere til hans slagtefærdige svin og kvæg. Landmanden ønsker måske oprigtigt at de sultne kunne få gavn af de ting han har. Men for at kunne fortsætte driften af sit landbrug må han have penge for sine dyr. Har han råd til at forære dem væk?

Det er heller ikke så ligetil at få kødet ud til de sultne. De der tager sig af slagtning, konservering og transport skal betales for det. De skal jo også leve. Og selv om kød der er tilovers på hjemmemarkedet blev skænket til hungerramte områder, transporteret gratis dertil og foræret til de nødstedte, er det ikke sikkert at det ville løse de sultnes problemer. Hvorfor ikke? Det kunne stride mod deres religiøse opfattelse at spise kød fra visse dyr, eller kød i det hele taget.

Industrien er også fastlåset i et system som bygger på at der skal tjenes penge. Produktion er forbundet med store udgifter til både maskineri, brændstof, lønninger, råstoffer og vedligeholdelse. For at kunne konkurrere på verdensmarkedet må fabrikkerne holde priserne så langt nede som muligt. I nogle tilfælde har de ikke råd til at ofre store summer på noget som ikke er direkte nødvendigt for at opnå en fortjeneste — for eksempel rensningsanlæg som kunne mindske forureningen. Visse store firmaer ville hellere lukke nogle af deres fabrikker end ofre millioner på at bringe dem i harmoni med antiforureningsbestemmelserne.

De der bor i industriområderne ville gerne se en ende på røgen, larmen og snavset. Men forretningsfolkene spørger: ’Hvad nu hvis fabrikkerne måtte lukke? Så ville man nok få bremset forureningen, men arbejdsløshed ville ødelægge samfundets økonomi.’ Så selv om man kender farerne, får storstilet forurening lov at fortsætte.

Der kunne anføres mange andre eksempler, og de peger alle i samme retning: Vi der lever i dag, erfarer resultatet af de fejltagelser som enkeltpersoner, organisationer og nationer har begået gennem århundreder. De problemer som den nuværende ordning har skabt, er globale og truer selve vor eksistens. Ved den tyvende Verdenskonference mod Atom- og Brintbomber udtalte dr. George Wald den 2. august 1974: „Menneskelivet trues nu som aldrig før, ikke af én men af mange farer, som hver for sig er i stand til at tilintetgøre os men som alle er forbundet med hinanden og rammer os samlet.“

Der er tydeligvis behov for at hele den nuværende ordning forandres fuldstændig. Men en sådan forandring vil kræve vældige ofre. Til hvem kan man overlade at afgøre hvad der skal ofres til menneskehedens bedste? Hvem har tilstrækkelig visdom til at føre tingene igennem på en sådan måde at alle får hvad de har behov for? I betragtning af stammefejder, nationalisme og racehad, hvilken garanti har vi da for at de der skal træffe afgørelserne ikke vil søge at opnå fordele for sig selv, deres slægtninge, venner, stammefrænder, landsmænd eller racefæller?

Og selv om man havde sikkerhed for at alle ville få en fair behandling, hvor mange ville da være parate til at tjene mindre, spise mere beskedent og give afkald på en vis luksus for at mennesker andre steder på jorden kunne reddes fra sultedøden? Hvor mange ville være tilfredse med mindre, glade for at tjene deres medmennesker på denne måde? Og hvad med dem der fik gavn af sådanne ofre? Ville de virkelig værdsætte det? Hvor mange ville mon ikke grådigt søge at få mere end deres part, på bekostning af andre?

Det system der findes nu, er ikke opstået af sig selv. Der står mennesker bag. Viser det ikke at der er en alvorlig brist ved menneskeheden?

En grundlæggende årsag — den menneskelige ufuldkommenhed

Selv om vi måske ikke ønsker det, siger og gør vi gang på gang noget der sårer eller skader andre. Igen og igen kommer vi til kort og lever ikke op til det vi gerne ville. Vi rammer så at sige ved siden af målet. De gamle hebræere og grækere betegnede en sådan kommen til kort med et ord som netop betød dette, „at ramme ved siden af“ målet. På mange nutidssprog kalder man det „at synde“.

Der er intet menneske som ikke kommer til kort. Vi er alle behæftet med nedarvede svagheder og ufuldkommenheder. Hvordan er det gået til? Trods mange års forskning kan videnskabsmændene ikke forklare det. Endog den legemlige svaghed der kommer til udtryk i alderdomsprocessen er en gåde for dem. I 1974-udgaven af The Encyclopædia Britannica siges der: „De grundlæggende biologiske årsager til at vi ældes, er stadig ukendte.“

Der findes imidlertid en gammel kilde som afslører oprindelsen til menneskets ufuldkommenhed, både i moralsk og legemlig henseende. Millioner af tænkende mænd og kvinder er kommet til det resultat at denne kilde, Bibelen, giver en tilfredsstillende forklaring. Den siger: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Rom. 5:12.

Ja, menneskeslægtens stamfader, Adam, ’ramte ved siden af målet’, det mål at være fuldkommen lydig mod Gud. Da han havde mistet sin fuldkommenhed kunne han kun sætte ufuldkomne børn i verden. Det er som en skarpsindig mand i fortiden udtrykte det: „Kunne der komme en ren af en uren! Nej, end ikke én!“ — Job 14:4.

Den nedarvede ufuldkommenhed forklarer dog ikke fuldt ud alle de problemer menneskeheden står over for. Er selv ufuldkomne mænd og kvinder ikke i stand til at vise ægte omsorg og interesse for andre? Har mange ikke været villige til at ofre livet for at komme deres medmennesker til hjælp? Hører vi ikke igen og igen at der rettes bekymrede appeller til både regering og folk om at forlade en kurs der kan føre alle ud i katastrofen? Og alligevel ser det ud som om verden er fast besluttet på at følge en vanvittig kurs. Hvad er grunden?

Indflydelse fra en usynlig, mægtig åndeverden

Kunne det tænkes at der findes overmenneskelige kræfter som øver en stærk indflydelse på verden? Mange har draget den slutning. Angående nazitidens rædsler skriver Arnold Weber at det var som om „visse kræfter pludselig dukkede op af jorden . . . en kollektiv overmenneskelig kraft“. I New York Times Magazine for 4. februar 1973 skrev Andrew M. Greeley at de grusomheder der er blevet begået i vore dage slet ikke står i forhold til menneskets onde tilbøjeligheder:

„Det ondes omfang og styrke står ikke i forhold til de involverede menneskers ondskab. Mange mordere er mennesker med en jævnt god indstilling, som ikke har ondt men godt i sinde. . . . Onde handlinger udspringer langt oftere af fejltagelser, fejlbedømmelser, begrænsninger og uvidenhed end af ond hensigt.“

Men hvem er skyld i at ufuldkomne mennesker ledes til at begå voldshandlinger som tilsyneladende rækker langt videre end deres egne tilbøjeligheder i den retning? Nogle fornemmer nok at der findes en eller anden overmenneskelig kraft, men de kan ikke sige hvem denne kraft er. Bibelen viser imidlertid ikke alene hvem den er, men også hvordan og hvornår den begyndte at øve indflydelse på menneskene.

Ifølge Bibelen fandtes der fornuftbegavede åndeskabninger endog før jorden blev til. (Job 38:6, 7) En af disse åndeskabninger satte sig op imod Gud og søgte at tilrive sig herredømmet over de første mennesker og dermed over hele menneskeheden. For at opnå dette bagvaskede han Gud. (1 Mos. 3:1-6) Det er grunden til at Bibelen senere omtaler denne skabning som Satan eller „Modstander“, og som Djævelen eller „Bagvaskeren“. På foranledning af denne forræder gjorde ikke alene de første mennesker, men også åndeskabninger, oprør imod Gud. (1 Pet. 3:19, 20; Jud. 6) De ulydige åndeskabninger blev siden kaldt „dæmoner“. — Jak. 2:19.

Fra Bibelen erfarer vi at Satan og hans dæmoner er ophav til en ond „ånd“ eller fremherskende indstilling som nu præger den verden eller de mennesker som vælger at ignorere Guds lov. (Ef. 2:2; 1 Joh. 5:19) Hvor stærk en sådan ånd kan være, fremgår af det der sker under pøbeloptøjer. De enkelte mennesker i en pøbelsværm behøver ikke at være grusomme og ondskabsfulde. De mener måske endda om sig selv at de er ganske fredelige borgere, og de virker måske også sådan på overfladen. Men når først ’pøbelånden’ griber dem, går de amok og opfører sig som vanvittige, idet de øver hærværk og endda overfalder og dræber deres medmennesker. Mange føler sig senere dybt skamfulde og kan næppe tro at de har været med til at gøre sådanne ting.

I betragtning af de frygtelige grusomheder mennesker kan begå mod hinanden, er det da ikke rimeligt at acceptere Bibelens forklaring — om at ondsindede åndeskabninger udnytter de syndige tilbøjeligheder hos ufuldkomne mennesker som ignorerer Guds lov? Hvilken anden forklaring kan der være på de rædsler der er begået såvel i fortiden som her i det tyvende århundrede?

Man mangler et godt forhold til Gud

Den menneskelige ufuldkommenhed og Satan og hans dæmoners indflydelse gør sig gældende fordi mennesket i sin tid mistede sit gode forhold til Gud, Skaberen. Det fremgår af følgende: Når som helst Guds love i Bibelen ignoreres, vokser problemerne. Bibelen indeholder for eksempel forbud mod kønslig umoralitet. (1 Kor. 6:9, 10) Og hvad sker der når disse forbud tilsidesættes? Kønssygdommene griber om sig, og der bliver et stigende antal uønskede svangerskaber, opløste hjem, separationer og skilsmisser.

Uden Guds ledelse tumler menneskeheden som et hele rundt i mørke. Selv de der forsøger at gøre Guds vilje er hæmmet af det nuværende system og deres egen ufuldkommenhed.

Det vi mennesker virkelig har brug for, er en foranstaltning hvorved vi kan komme i fuldstændig harmoni med vores Skaber. Vi trænger til at blive befriet for såvel nedarvet svaghed og ufuldkommenhed som de smertelige følger heraf — sygdom, alderdom og død. Ingen enkeltperson, ingen organisation, ingen nation kan gøre dette for os. Vil det sige at situationen er håbløs for os? Eller har vi en mulighed for at slippe af med alle vore alvorlige problemer?

[Illustration på side 4]

En landmand vil måske gerne hjælpe de sultne, men han har ikke råd til at forære sine afgrøder væk

[Illustration på side 5]

Under det nuværende økonomiske system findes der ikke nogen nem løsning på forureningsproblemet

[Illustration på side 6]

Det ser ud til at mennesker altid „rammer ved siden af“ og ikke lever op til det de gerne ville. Hvad er grunden?

[Illustration på side 7]

Påvirket af ånden i en pøbelsværm går folk amok. Hvilken ånd er skyld i de umenneskeligheder der er begået i dette århundrede?