Spar på strømmen
EN AF de mange „varer“ som prisen er steget stærkt på, er strømmen. Det kan godt volde problemer, da elektricitet er en af de vigtigste energiformer vi har.
Som situationen er, vil det ofte være uøkonomisk at vælge elektricitet hvis der er andre muligheder. I de fleste tilfælde vil det være billigere at fyre op, varme vand og lave mad ved kul, gas eller olie. Men i nogle situationer kommer man ikke uden om at bruge elektricitet — nemlig til drift af elmotorer og elektriske apparater i øvrigt. Det skal også indrømmes at det ofte er mere renligt og mere bekvemt at bruge elektricitet. I så fald må man vælge mellem det bekvemme og det besparende.
Der er flere grunde til at det er klogt at spare på strømmen. Ikke alene sparer man penge, men man er også med til at begrænse de miljøskader som elektricitetsfremstilling ofte er skyld i. Når man nedskærer sit elforbrug er man desuden med til at mindske risikoen for strømafbrydelse på grund af overbelastning — for eksempel hvis fjernvarmen bliver afbrudt og mange husstande samtidig tænder deres elektriske varmeovne.
Komfur og ovn
Der er gode muligheder for at spare elektricitet i den daglige husholdning. Det gælder selvfølgelig specielt hvis man har elektrisk komfur og/eller elektrisk ovn.
Det er ikke altid nødvendigt at have kogepladen tændt for fuld styrke lige til kaffevandet er kommet i kog. Og skal man tilberede flere forskellige ting, kan planlægning af madlavningen betyde at man udnytter varmen fra de opvarmede kogeplader bedre. Meget varme kan spares hvis man koger med tætsluttende låg. Sørg også for at gryder og kogeplader er plane og rene.
Hvad ovnen angår, så kan mange ting tilberedes samtidig hvis man indretter stegetiden og temperaturen efter det. Hvis ovnen er stor nok kan man med fordel tilberede et helt måltid i den på én gang — steg, kartofler og grøntsager. Man kan også lave mad i store portioner og nedfryse dét man ikke bruger med det samme. Energiforbruget ved at opvarme tingene igen er mindre end ved at tilberede forfra hver gang.
Køleskab og fryser
Spørgsmålet om at vælge mellem det behagelige og det besparende er aktuelt når det gælder anskaffelse af køleskab eller fryser. Et køleskab der ikke skal afrimes lyder måske i første omgang til at være det bedste, men det vil ikke alene være dyrere i anskaffelse, det vil også bruge væsentlig mere elektricitet. Uanset hvilken type man vælger, vil det være klogt at sammenligne de forskellige mærkers energiforbrug.
Man kan spare på strømmen ved at åbne køleskabsdøren mindst muligt, og ved at nøjes med en temperatur på fire til seks grader midt i skabet og ikke have under minus 18 grader i fryseren. Husholdningsrådet har foretaget en undersøgelse som viser at elforbruget i gennemsnit stiger 44 procent hvis temperaturen sættes ned fra minus 18 til minus 25 grader. Da minus 18 grader er tilstrækkeligt til opbevaring af frostvarer, vil det være fornuftigt at kontrollere temperaturen i fryseren og ikke have en lavere temperatur end nødvendigt. Hvis man skal på ferie kan man måske i forvejen bruge alt hvad der er i køleskabet, så man kan slukke for det mens man er bortrejst.
Rengøring sparer også. Køleskabet bør afrimes ofte, og i hvert fald inden islaget i frostboksen bliver mere end en halv centimeter tykt. Bagefter bør det tørres grundigt af inden varerne lægges tilbage. Er der fugtigt vil der nemlig hurtigt igen dannes et tykt rimlag, og så bruger køleskabet for meget strøm. Hver eller hver anden måned bør køleaggregatet bag på skabet støvsuges eller tørres af med en klud fugtet med ammoniak.
Det varme vand
I nogle hjem og i en del sommerhuse bruges elektriske vandvarmere, som har et ret stort elforbrug. Hvordan kan man skære forbruget ned? Først og fremmest ved ikke at opvarme vandet mere end nødvendigt. Det er som regel nok at det er 60-70 grader varmt. Dernæst ved at undgå at bruge varmt vand når lunkent eller endog koldt vand vil være lige så godt — for eksempel når man vasker visse beklædningsgenstande. Og når man skal vælge mellem et karbad og et brusebad er det godt at huske at man normalt kun bruger halvt så meget varmt vand til brusebadet.
Sørg også for at varmtvandshanerne ikke drypper. En enkelt dryppende hane kan i løbet af et år komme til at koste temmelig meget ekstra. Det kan også betale sig at få vandvarmeren efterset af og til for at kontrollere om den virker som den skal.
Man kan endvidere spare varmt vand ved ikke at vaske op under den varme hane, men bruge et fad eller måske selve køkkenvasken. Hvis man har en elektrisk opvaskemaskine kan man spare strøm ved blot at skylle servicet af efter hvert måltid og ikke sætte opvaskemaskinen i gang før den er fyldt, eller blot bruge den én gang om dagen. Samme råd gælder vaskemaskinen. Start den ikke før den er helt fyldt.
Lyset
Ti procent af vort elforbrug går til belysning, og det er et område hvor det er nemt at spare. Man kan for eksempel nøjes med at tænde de lamper der er absolut nødvendige; og alle i familien, også børnene, kan lære at slukke lyset når de forlader et værelse mere end nogle få minutter. (Den samme regel gælder også for radio, fjernsyn og så videre.) Hvor det er muligt, kan man sætte mindre pærer i.
Man kan også overveje at bruge lysstofrør alle de steder det er praktisk. De er fra to til fire gange så effektive og varer fra syv til ti gange så længe som glødelamper. Imidlertid må man huske at det forkorter lysstofrørets levetid at tænde og slukke det for ofte. Så hvis man forlader værelset og snart kommer tilbage igen, gør man klogest i at lade det brænde.
Hvis man følger nogle af de ovennævnte forslag kan man spare en hel del på strømmen — og på pengene. Somme tider må man naturligvis vælge mellem det bekvemme og det besparende. Men i disse tider med prisstigninger og energikrise er det ofte klogest at vælge det besparende.