Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g76 22/4 s. 13-15
  • En rettesnor der virker i praksis

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En rettesnor der virker i praksis
  • Vågn op! – 1976
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Bibelen har bevaret sin praktiske værdi
  • Enkelhed er ønskværdig
  • Kønsmoral
  • Ægteskab og familieliv
  • Dårligt selskab
  • Forretningsmoral
  • Nødvendigt at følge en rettesnor
  • Visdom fra en højere kilde
    Bibelen — Guds ord eller menneskers?
  • Finder De den glæde De søger?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • En bog der er praktisk anvendelig i vor tid
    En bog for alle mennesker
  • Undgå homoseksualitetens snare
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
Se mere
Vågn op! – 1976
g76 22/4 s. 13-15

En rettesnor der virker i praksis

MANGE oprigtige mennesker i dag indrømmer at de har brug for hjælp til at klare deres problemer. En læge og psykiater i Florida har sagt: „En stor del af befolkningen er følelsesmæssigt ude af balance som følge af den moderne livsform. De tror at de kan klare stofmisbrug, kønslig promiskuitet, en presset økonomi, skiftende moralværdier og familielivets sammenbrud. Men de kan ikke magte det.“ Kan Bibelen hjælpe dem?

I anerkendelse af Bibelens praktiske værdi har den amerikanske erhvervsekspert Bernard Baruch engang udtalt: „De ti bud og Bjergprædikenen er stadig vore bedste vejledere.“ Lad os kort betragte nogle af de principper der udtrykkes i den berømte bjergprædiken. Om menneskets fornødenheder siger Jesus dér: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. . . . Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i sin egen slethed.“ Han siger også et andet sted: „Selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ — Matt. 6:31-34; Luk. 12:15.

Her lægges vægt på menneskets normale omhu for de ting — føde, klæder og husly — som det trænger til. I den materialistiske verden, derimod, lægges hovedvægten ofte på, ikke hvad mennesket trænger til, men hvad det har lyst til. Hele det kommercielle system bliver ved med at vække ønsket om ny luksus, så ingen nogen sinde kan være tilfreds med det han har. Vi må derfor indse at tilfredshed ikke opnås af dem der har mange penge, men af dem der har få ønsker. Vi må lære at se tingene i deres rette perspektiv så vi forstår vort virkelige behov og følger en pålidelig rettesnor.

Bibelen har bevaret sin praktiske værdi

Skønt Bibelen er skrevet for århundreder siden har den stadig praktisk værdi for mennesker i dag. Tiden har forandret mangt og meget, men menneskenaturen er uforandret. Mennesker stilles stadig over for de samme problemer som deres forfædre, blot er problemerne blevet større og mere vidtrækkende. Som det bemærkes i The World Book Encyclopedia: „På trods af sine videnskabelige og teknologiske fremskridt har mennesket ikke haft samme held med at klare menneskelige problemer.“ Den eneste pålidelige hjælp til at løse disse problemer findes i Bibelen. „Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig [Jehovas] nåde på sinde!“ — Sl. 107:43.

Enkelhed er ønskværdig

Gud anbefaler enkelhed i livet. „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.“ (Mika 6:8) Når et menneske lever som det bør, som det er skabt til, i overensstemmelse med disse praktiske retningslinjer, kan det opnå en relativt lykkelig tilværelse, selv under det nuværende onde system. Når mennesket går ud over disse enkle rammer for dets tilværelse, kompliceres dets livsform med mange, ret beset uvæsentlige og betydningsløse ting. Det bliver til skade for det.

Når folk stifter gæld for at tilfredsstille deres ønsker om alle mulige overflødige ting, når de deltager i bitter kappestrid om prestige og høj social status, og når de prøver at leve efter moralnormer som krænker samvittigheden — er alt dette med til at skabe et splittet og forvirret samfund med skuffede og ulykkelige mennesker. Nogle begår selvmord. Mange søger hjælp hos læger eller psykiatere, dulmer nerverne med medicin eller følger rådgivning som ofte blot forværrer situationen.

Om der ikke var andre beviser for Bibelens ægthed og praktiske værdi, ville alene dens retfærdige principper og moralske normer kunne godtgøre at den måtte være resultatet af en guddommelig intelligens. Dens praktiske værdi viser sig på alle livets områder. Ingen anden bog giver os et så fornuftigt syn på hvor mennesket og alt andet kommer fra og hvilken hensigt Skaberen har med jorden og mennesket. Hvis Bibelens vejledning blev fulgt ville det have den allergavnligste virkning.

I dag skaber racisme og nationalisme store vanskeligheder. Bibelen støtter ikke sådanne ideologier men fastslår: „[Gud] har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Apg. 17:26) Hvis alle indså dette ville mange alvorlige problemer være løst.

Kønsmoral

Al kønslig omgang uden for ægteskab kalder Bibelen for „utugt“. Den råder til at ’flygte fra utugt’, for „ingen utugtig . . . har nogen arv i Messias’ og Guds rige“. (1 Kor. 6:18; Ef. 5:5) Bibelen siger også at „Ægteskabsbrydere, . . . Homosexuelle, . . . kommer ikke til at arve Guds Rige“. (1 Kor. 6:9, 10, Schindler) Tænk på hvor mange tilfælde af sorg, had og sygdom der kunne have været undgået hvis man havde rettet sig efter Bibelen på dette punkt! — Rom. 1:24-27.

Ægteskab og familieliv

Ægteskabsrådgivningen i Guds ord siger: „Lad hustruerne underordne sig under deres mænd som under Herren.“ „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer.“ „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ — Ef. 5:22, 28; 6:1.

Betydningen af et nært familieforhold kan ikke overbetones. Bibelen ofrer megen plads på råd og vejledning angående forholdet mellem mand og hustru, opdragelse og tugt af børn, og et lykkeligt familieliv. Hvilken praktisk værdi har en sådan rådgivning? Dr. Charles W. Socarides har skrevet en artikel der hedder „Homoseksualitet er en sygdom, ikke en livsform“, og heri henviser han til en bog skrevet af dr. Irving Bieber med titlen „Homoseksualitet: En psykoanalytisk undersøgelse af homoseksuelle mænd“. I en undersøgelse der omfattede 106 homoseksuelle mænd og 100 heteroseksuelle mænd viste det sig at homoseksuelle hyppigt havde en moder som knyttede sig alt for intimt til sønnen og en fader der virkede kold og utilnærmelig.

Dr. Socarides fortsætter: „Det er min opfattelse at homoseksualitet skyldes at en separations- og individualiseringsfase i den tidlige barndom, normalt fuldført i treårsalderen, af stor betydning for kønsidentiteten, ikke fuldføres som den skal. Denne mangel medfører for drenge en svigtende maskulinitet og en tilsvarende forstærkning og fortsættelse af den primært feminine identifikation med moderen. På den måde begynder udviklingen af homoseksualitet.“

Homoseksualitet er blot ét af de mange dårlige resultater der blandt andet kan skyldes at man ikke anerkender den plads ægtemand og hustru, forældre og børn, indbyrdes bør have i familien. Hvordan kan børn få den rette ledelse hvis familien mangler enhed, gensidig tillid, og lykke og tilfredshed? Skilsmissehjem eller hjem hvor man ikke kommunikerer eller har et indbyrdes kærligt forhold, hvor der mangler orden og disciplin, er arnested for alle slags forbrydelser. Kan nogen ærligt sige at det har medført noget som helst godt at ignorere de bibelske anvisninger for familielivet?

Dårligt selskab

Selv om det i mange tilfælde er i familien grunden lægges til visse dårlige tendenser, er der naturligvis også andre faktorer som medvirker til at flere og flere får en fordærvet moral, for eksempel på det kønslige område. At læse pornografisk litteratur er en form for åndeligt fællesskab med dem der har udtænkt sådanne publikationer. Også egentligt samvær med folk der har en lav moral virker fordærvende. (1 Pet. 4:4) Bibelen råder os til at tænke på det der er godt og advarer om at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Kor. 15:33; Fil. 4:8) Vi kan ikke undgå at handle slet hvis vi plejer „venskab“ med dem der handler slet. Bibelen siger rent ud: „Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.“ (Ordsp. 13:20) Er dette ikke gode, fornuftige og praktiske råd?

Forretningsmoral

Med hensyn til handel fremholder Bibelen dette princip: „To slags vægt og to slags mål [en slags til køb og en anden slags til salg], begge dele er [Jehova] en gru.“ Den siger endvidere: „Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe.“ (Ordsp. 20:10; 22:22) Den fordømmer imidlertid også den holdning nogle har, som, fordi de ikke vil arbejde, følger parolen: „Lad de rige betale.“ Det bibelske princip er at man skal være upartisk over for både rige og fattige: „Du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage parti for den store.“ — 3 Mos. 19:15.

Hele Bibelens praktiske vejledning om forholdet mellem mennesker kan sammenfattes i Jesu ord: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem; det er i virkeligheden dét Loven og Profeterne siger.“ (Matt. 7:12) Tænk hvilken virkning det ville have på verden om man fulgte dette princip! Alle mennesker ville kunne leve langt mere lykkeligt.

Nødvendigt at følge en rettesnor

Det er åbenbart de færreste der har fulgt Bibelens råd og vejledning, skønt mange har en bibel og nogle også læser i den. Men dét alene, eller blot det at have en religion, er ikke nok. De bibelske principper må efterleves hvis man vil opnå lykke. Nogle vil måske være skeptiske, men det kan godt lade sig gøre at leve efter Bibelens råd selv under den nuværende fordærvede tingenes orden. Man kan være sikker på at et ærligt forsøg vil forbedre livskvaliteten, sådan som Bibelen siger: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Tim. 4:8) Dette er ikke blot en teori men en kendsgerning, hvilket talrige eksempler fra det virkelige liv meget overbevisende kan bevidne.

[Illustration på side 15]

Ærlighed i forretningslivet giver tilfredse kunder

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del