Hvordan kan man beskytte sig?

BORGERNE venter som regel at finde beskyttelse hos politiet. Men mange steder indrømmer politifolk selv at det er meget lidt de kan gøre. Et eksempel fra Chicago er beskrevet af Lewis M. Phelps i The Wall Street Journal. Han og hans nabo havde haft besøg af indbrudstyve, og han beskriver hvordan politiet reagerede:

„Mens en af betjentene var ved at udfylde blanketterne sagde han, næsten henkastet: ’Ser De, man har faktisk ingen politibeskyttelse her i distriktet. Man har ingen politibeskyttelse nogen steder i byen, for vi er ikke rigtige betjente. Vi lader bare som om vi er det.’“

Betjenten forklarede videre: „En nat overrasker vi sikkert tyveknægtene. Så stikker de sikkert af. . . . Jeg vil ikke gøre ret meget for at sætte efter dem. For hvis jeg gør det og jeg fanger dem, vil de sandsynligvis sætte sig til modværge. Så må jeg bruge revolver eller knippel for at overmande dem, for at det ikke skal gå ud over mig selv. Og så bliver jeg sikkert anklaget for brutalitet, selv om den anden slår først. Derfor vil jeg bare lade som om jeg forfølger ham, lige nok til at det ser rigtigt ud. Det er sådan de fleste betjente i byen [Chicago] ser på det.“

Af den grund mente betjenten altså at folk ikke havde nogen virkelig politibeskyttelse. Men han forsvarede straks sin holdning, idet han sagde: „Jeg har kone og børn at tænke på. Hvorfor skulle jeg sætte livet på spil for at få fat i de tyveknægte, når domstolene bare slipper dem løs igen? Jeg har arresteret folk for væbnet røveri. Nogle er blevet arresteret 200 gange, og kendt skyldige snesevis af gange for voldsforbrydelser. Og så får de en betinget dom. Hvorfor skulle jeg risikere at blive skudt for at føre nogen for retten, hvis det er det eneste der sker?“

Hvis det står sådan til der hvor man bor, hvad skal man da gøre? Om man bliver offer for en forbrydelse eller ej, vil for en stor del afhænge af hvad man selv gør for at beskytte sig.

En form for beskyttelse nogle anbefaler

En fast medarbejder ved Detroit-bladet Free Press, Frank Angelo, har givet et forslag videre. Han skriver at han af en kvindelig bekendt har fået at vide at der har været mange indbrud i det kvarter hun bor i. Hun oplyser at ’de betjente der optog rapport var hurtige til at foreslå at den bedste løsning var at hun selv og andre anskaffede sig skydevåben’.

Men er dét et godt råd? Selv om nogle går ind for det, vil de fleste lovhåndhævende myndigheder fraråde det. Der er gode grunde til at man ikke bør bevæbne sig med skydevåben.

For det første er det mange steder forbudt at bære våben uden særlig tilladelse. For det andet er der, hvis man trækker sit våben, fare for at forbryderen får fat i det eller måske selv trækker våben. Mange er blevet dræbt på den måde. Endelig er der sket mange tragiske ulykker med skydevåben. Ifølge U.S.A.s nationale sikkerhedsråd er der hvert år omkring 1300 amerikanere der mister livet ved vådeskud i hjemmet.

Hvis det ikke er løsningen at bære våben, hvad kan man da gøre for at beskytte sig selv?

Mildhed, selvbeherskelse

En kriminalbetjent har sagt at „hvad folk skal frygte mest ved forbrydelser, er noget i dem selv“. Han sigtede til at folk bør udvise selvbeherskelse. Kan det virkelig være en beskyttelse for en?

Ja det kan, for mange gange er det offeret selv der fremprovokerer forbrydelsen. Navnlig de tusinder der hvert år dræbes under skænderier mellem venner eller familiemedlemmer, er til en vis grad selv skyld i deres død. Det er måske ikke dem selv der indleder det skæbnesvangre skænderi, men hvordan ville det være gået hvis offeret havde fulgt det bibelske råd: „Mildt svar stiller vrede,“ eller rådet om at „være mild imod alle“? (Ordsp. 15:1; 2 Tim. 2:24) Uenigheden ville sikkert ikke have fået dødelig udgang.

Det er også klogt at huske disse bibelske råd hvis man af en eller anden grund bliver sat i rette eller overfuset af fremmede. Den første indskydelse kan være at svare igen. Men hvor langt bedre er det ikke at give en undskyldning for det man eventuelt har gjort og som har irriteret eller generet den anden? Mildt svar stiller vrede, hvorimod „sårende ord vækker nag“, som ordsproget videre siger. — Ordsp. 15:1.

Sandheden i dette ordsprog er ofte blevet bekræftet. En ung kvinde i New York kom for eksempel en dag til at støde ind i en ældre kvinde på fortovet. Denne forlangte en undskyldning. Da den unge kvinde nægtede at sige undskyld, opstod der et skænderi, som endte med at den ældre trak en pistol og dræbte den anden. Hvis blot den unge kvinde havde svaret mildt igen og sagt undskyld, ville tragedien aldrig være sket.

Egenskaben selvbeherskelse, som ofte kan beskytte en mod voldelige overgreb, er en frugt af Guds ånd, som kan opnås af alle der følger Bibelens vejledning. (Gal. 5:22, 23) Hvis man ikke for øjeblikket lægger denne egenskab for dagen, kan man opdyrke den, sammen med mildhed. Begge egenskaber har stor betydning hvis man vil undgå vanskeligheder.

Vær opmærksom, forudse vanskelighederne

Bibelen giver også andre forslag til hvad man kan gøre. Overvej for eksempel hvor fornuftigt det er at følge det bibelske princip der siger: „Den kloge ser faren og søger i skjul, tankeløse går videre og bøder.“ — Ordsp. 22:3.

Det er ikke klogt at bagatellisere faren for forbrydelser. Hvis man er nødt til at færdes i et usikkert kvarter, bør man hele tiden være opmærksom. Man bør gå målbevidst, ikke bare slentre omkring og standse op her og der. Man bør hele tiden holde øje med gaden foran sig, og nu og da se sig tilbage. Man bør gå ude langs kantstenen, så langt væk som muligt fra husrækken, hvor en forbryder nemt kan stå på lur i en mørk port eller gadedør.

Det er også klogt at undgå svagt oplyste og sparsomt befærdede gader. Før man går ind i en gade bør man se sig for — og forudse en mulig fare. Ser man en gruppe mistænkeligt udseende personer, skal man ikke gå hen imellem dem. Det er bedre at gå over på det andet fortov, eller gå en helt anden vej. Hvis nogen følger efter en, kan man gå ud på gaden. Er der overhængende fare må man løbe eller råbe om hjælp.

Man skal helst undgå at færdes alene efter mørkets frembrud. Skal man hjem fra et møde, bør man følges med en anden. Når man træder ind i en bygning eller skal med elevator i et farligt kvarter, gør man klogt i at være forsigtig og forudse faren. Gå ikke ind i en elevator sammen med fremmede hvis De nærer den mindste mistanke til dem, og tøv heller ikke med straks at gå ud hvis sådanne fremmede træder ind i elevatoren. Om de bliver fornærmede betyder ikke noget; sikkerheden kommer i første række.

Da tasketyverier er meget almindelige, bør man også her tage sine forholdsregler. Det er klogt at bære tasken under overarmen, med hånden på klappen. Man skal ikke have for mange penge på sig, og heller ikke indbyde til overfald ved at gå med dyrt tøj eller bære smykker hvis man færdes i et område hvor der sker mange forbrydelser. Når man er på indkøb skal man heller ikke åbne pungen på en sådan måde at andre kan se hvor mange penge man har.

Også når man kører bil, må man være vågen for faren. Alle døre i vognen bør være låst, så ingen kan tiltvinge sig adgang når man holder for rødt lys. Vinduerne må være lukkede, eller rullet så langt op at ingen kan få hånden ind. Hvis nogen nærmer sig bilen på en truende måde, skal man sætte i gang så hurtigt som muligt. Når man parkerer, skal man ikke lade værdigenstande ligge fremme i bilen så andre kan se dem, men lægge dem i handskerummet eller bagagerummet.

Hvad nu hvis man, trods alle forholdsregler, alligevel bliver holdt op? Det bedste er at bevare roen og aflevere de værdigenstande der forlanges. Ens liv og førlighed er langt mere værd end materielle ting. Politiet i New York oplyser at over 99 procent af dem der udplyndres, ikke lider nogen overlast hvis blot de lader være med at gøre modstand.

Hvis en kvinde antastes af en mand som har til hensigt at begå en sædelighedsforbrydelse imod hende, er sagen dog en anden. „Gør modstand med alt hvad De har i Dem,“ siger Paul Boesch, som har skrevet bogen Lady Protect Yourself. Tøv ikke. Modsæt Dem lige fra begyndelsen mandens forslag. Hvis han insisterer på at få sin vilje, så SKRIG. Riv Dem løs og løb. Bibelen viser at det er sådan en kvinde bør optræde hvis hun antastes af en sædelighedsforbryder. — 5 Mos. 22:23-27.

Beskyt også Deres børn mod sædelighedsforbrydere. Indskærp dem at de aldrig må indlade sig med fremmede. Lad dem forstå at de ikke skal lade sig beføle eller kærtegne af andre, at det er forkert og kan være farligt for dem.

Beskyttelse af hjemmet

Hjemmet kan i første række beskyttes med pålidelige låse eller hasper på alle døre og vinduer — alle uden undtagelse. Det skal ikke være simple låse der kan åbnes med et spillekort eller en skruetrækker. Derimod anbefales låse der kræver brug af nøgle såvel udefra som indefra. Er låsen til og med dirkefri, vil indbrudstyven ingen vegne komme med sin dirk eller universalnøgle.

Når låsene og hasperne er monteret, skal man også sørge for at bruge dem. Politiet i U.S.A. oplyser at næsten halvdelen af alle indbrud i villaer og lejligheder sker gennem døre eller vinduer som ikke er forsvarligt låsede eller sikrede!

Skal man ud at rejse, skal man ikke reklamere med det. Man skal ikke vise at huset er ubeboet ved at trække gardinerne for overalt, eller ved at lade noget lys brænde dag og nat. Der findes mange slags ure man kan anskaffe sig, som kan indstilles til at tænde og slukke lyset på bestemte tidspunkter, og til at tænde og slukke for radioen eller fjernsynet. Hvis man er bortrejst i længere tid kan man lade en ven komme og se om alt er i orden, slå græsplænen, hente post, og måske endda overnatte i huset eller lejligheden.

Men selv om man træffer alle disse forholdsregler, og flere til, kan det ske at man bliver offer for en forbrydelse. Det må indrømmes at man kun kan beskytte sig i begrænset omfang. Den tid er imidlertid nær da alle vil være virkelig beskyttet mod forbrydelser.

[Illustration på side 12]

Hvis nogen følger efter en, kan man gå ud på gaden. Er faren overhængende, bør man løbe eller råbe om hjælp

[Illustration på side 13]

Bør man slås for at redde sine penge — og måske miste livet?