Vi betragter verden
Tale om „fred“
● Fra den 30. juli til den 1. august sidste år afholdtes der i Helsingfors et møde for verdensledere, et møde hvis lige ikke havde været set i 110 år. Det var Den europæiske konference om Sikkerhed og Samarbejde, som sluttede med ratifikationen af en principerklæring der skal være vejledende for deltagerlandene. Den sovjetiske partileder Leoníd Brésjnev blev på åbningsdagen spurgt om konferencen ville yde noget væsentligt bidrag til verdensfreden, og han svarede: „Jeg ønsker at der skal herske fred og ro i Europa. Jeg ønsker at alle nationer skal leve i fred og ikke blande sig i hinandens forhold.“ Da han igen blev spurgt om han mente at freden ville blive nået ved hjælp af den aftale der var udsigt til, svarede han: „Ja, det tror jeg.“ USA’s præsident, Gerald Ford, sagde også at han mente at „freden i verden i det store og hele“ vil blive fremmet af aftalen. Ved mødet sagde Brésjnev angående konferencens resultater: „Der er hverken sejrherrer eller besejrede . . . Det er et fremskridt for alle som sætter pris på at der er fred og sikkerhed på vores klode.“
Berusede elefanter
● Fra Tanzania meldes det at elefanter har gjort sig til gode med frugter som var gået i gæring, hvorefter de har fået bersærkergang. Skovbetjente har set vilde elefanter trompetere med snablerne, brøle, rive træer op og jagte efter mindre dyr.
Rumskibe som affald
● Rumeventyret Apollo-Sojus, hvori indgik mandskab og udstyr både fra USA og Sovjetunionen, bragte en fase af rumæraen til afslutning. Med dette sammenkoblingsprojekt var det amerikanske Apollo-program slut. Men ifølge det amerikanske tidsskrift U.S. News & World Report er der nu „raketter og rumskibe til en værdi af næsten en milliard dollars som bliver stuvet af vejen, og officielle talsmænd siger at det er usandsynligt at noget af det nogen sinde vil komme op at flyve“.
Anvendt matematik
● En uddannelseskommission i USA har for kort tid siden foretaget en undersøgelse der viste at de fleste indbyggere i De forenede Stater ikke var i stand til at regne rigtigt i forskellige overslag og beregninger af lettere art som man kan komme ud for i dagliglivet. Blandt dem der var med i undersøgelsen var det for eksempel mindre end halvdelen af de 17-årige og de voksne der kunne regne sig frem til at vælge den mest økonomiske af flere forskellige pakninger som indeholdt ris. Kun 1 procent af de 17-årige og 16 procent af de voksne kunne føre et korrekt regnskab i et checkhæfte. Eftersom mange ikke kan regne ud hvilke varer der er billigst, betaler de altså mere for varer og tjenesteydelser end de behøver. Hvad er årsagen til problemet? Undersøgelseslederen, Roy Forbes, hævder: „Åbenbart er der alt for mange elever som ikke kan se forbindelsen mellem matematikundervisningen i skolen og anvendelsen af matematik i hverdagen.“
Over 2000 år gammel
● Arkæologer har for nylig fundet et yderst velbevaret menneskelegeme i den gamle by Chinancheng i det centrale Kina. Det er liget af en mand, nedsænket i en rød væske inden i tre kister („kinesisk æske“-system), som menes at være blevet begravet i året 167 f.v.t. I den samme dybe grav fandt man over 500 genstande, deriblandt redskaber, tøj og sko. Legemet, hvis højde er 1,63 meter og hvis vægt er godt 52 kilogram, er så velbevaret at leddene er bevægelige og huden stadig er elastisk.
En million kunne leve af det
● Nogle forskere ved de hygiejniske institutter på Århus og Odense universiteter har undersøgt gennemsnitsdanskernes kost og bekræftet at vi spiser alt for meget fedt og sukker. Desuden køber vi omkring 20 procent mere mad end vi har brug for, og det vil sige at en million mennesker kunne leve af det vi kasserer i Danmark. Vi burde spise mindre fedt og sukker og i stedet spise brød og kartofler, mindre animalsk føde og flere grøntsager. To ledende forskere fra Århus og Odense mener at Sundhedsstyrelsen og politikerne må søge at forbedre befolkningens kostvaner, så man på den måde kan forebygge hjertekarsygdomme. Halvtreds procent af alle danske mænd der dør mellem 35 og 55 år, dør af hjertesygdomme. En del af disse kunne reddes ved korrekte kostvaner, siger forskerne. — Berlingske Tidende, 9. september 1975.
Om at fange vilde dyr
● En metode som sydamerikanske indianere i mange år har benyttet, er nu ved at blive taget i brug af veterinærer og andre som indfanger vilde dyr. Det drejer sig om pusterør. Ved hjælp af et pusterør som er indtil to meter langt kan man bedøve et dyr med en lille sprøjte, som kan afsendes over en afstand på 12 til 25 meter, fortalte en tysk veterinær for nylig på en kongres i England. Man har før brugt geværer til at affyre bedøvende ampuller, men det er både bekosteligt og risikabelt. En trænet operatør kan nu affyre en sprøjte og pacificere et vildt dyr uden at slå det ihjel. Den tyske veterinær kunne desværre ikke demonstrere pusterøret på kongressen, da de engelske myndigheder havde nægtet ham tilladelse til at indføre det. — Berlingske Tidende, 27. oktober 1975.
Genbrug af papir
● En arbejdsgruppe under miljøministeriet har udarbejdet en rapport til miljøminister Helge Nielsen om øget genanvendelse af papir. Ifølge arbejdsgruppens forslag kunne Danmark hvert år spare mere end 100 millioner kroner i valuta ved at genbruge kasseret papir (returpapir) til aviser. Det vil kræve en stor investering, men samtidig give beskæftigelse til en hel del mennesker. Det oplyses at der i de kommende fem år vil blive indsamlet mere returpapir herhjemme end dansk industri kan anvende i den eksisterende produktion. — Kristeligt Dagblad, 23. oktober 1975.
Passiv rygning
● Ugeskrift for Læger bragte den 28. juli 1975 en omtale af den tredje verdenskonference om rygning og helbred, som blev afholdt i juni sidste år. Det blev trukket frem at „cigaretrygning i industrilandene betegnes som den største enkelte årsag til oversygelighed og overdødelighed for lunge- og anden kræft, hjerteanfald og emfysem for såvel mænd som kvinder“. Begrebet „passiv rygning“ blev også omtalt. Udtrykket sigter til at ikke-rygere som tvinges til at opholde sig i tilrøgede lokaler, udsættes for sundhedsfare. Bladet skrev: „Kulilteindholdet i tilrøgede rum varierer ofte fra 20-80 ppm (parts per million). Det overstiger med andre ord, hvad der er tilladt på en arbejdsplads. Det er velkendt, at tobaksrøgen ofte giver den ikke-rygende person ubehag. Ophold i tilrøgede rum kan fremkalde astmatilfælde, hovedpine, øjenirritation, gener for næsen, hoste, og samtidig forekommer der en forøgelse af kuliltehæmoglobinet. Som tidligere nævnt, kan man i dag fremkalde kræft på forsøgsdyr ved at udsætte dem for passiv rygning, og man kan således ikke udelukke, at noget tilsvarende kan gøre sig gældende for mennesker. Man må derfor se på passiv rygning som et langt alvorligere problem, end man tidligere har gjort.“
Selvmordsforsøg sætter andre i livsfare
● I USA er der hvert år omkring 12.500 uskyldige mennesker som kommer til skade eller mister livet fordi andre prøver at begå selvmord, fortæller lægen H. Resnik fra Det nationale mentalhygiejniske Institut. Nogle prøver for eksempel at begå selvmord ved at lade en bilmotor gå i en lukket garage, så de kan indånde kulilten fra udstødningsgassen; men den samme kulilte kan skade eller ligefrem dræbe mennesker i tilstødende lejligheder. Folk der springer ud fra et højt hus kan være årsag til at fodgængere nedenfor mister livet eller kommer slemt til skade ved at blive ramt. Nogle bliver årsag til ulykker ved at de med vilje kører ind i modgående trafik med deres bil. I tilgift til dette er der naturligvis den følelsesmæssige skade som rammer de pårørende, især børn.
Vindkraft
● I De forenede Stater siges der at være 175.000 gammeldags vindmøller tilbage i landdistrikterne, og omkring halvdelen af dem kan stadig bruges. Efterhånden som energipriserne er steget, er man begyndt at få øje på vindmøllerne igen som en mulig alternativ kraftkilde. Vindmøller til el-kraft er allerede sat i produktion. Der foretages eksperimenter med kæmpestore vindmøller som måske kan bruges til industrielle formål.
„Hellige“ rotter
● Et tempel i Deshnouk i den indiske delstat Rajasthan er viet til dyrkelse af rotten. Det meddeles at de „hellige“ små gnavere i templet fodres med korn til en værdi af 20 millioner kroner om året. Hvis en pilgrim uheldigvis skulle komme til at træde på en „hellig“ rotte så den døde, må han bøde for det. Bøden består i at han skal give en guldfigur af det døde dyr til templet og prisen er omkring 2700 kroner. Den indiske videnskabsmand Narendra Sharma siger, med tanke på alt det korn der givet til rotterne i Deshnouk: „Er det ikke temmelig ironisk? Store rotter går omkring med maven fuld af alle mulige rare sager, i en stat som året rundt er ramt af fattigdom og hvor mennesker ikke engang kan regne med at få to regulære måltider om dagen.“
Højeste underskud i 30 år
● I det finansår der sluttede den 30. juni 1975 havde De forenede Stater det største underskud man havde haft i tredive år, nemlig 44,2 milliarder dollars. I de forudgående tolv måneder havde forbundsregeringen fået 280,9 milliarder dollars ind i skatter og afgifter, men brugt 325,1 milliarder dollars. I seksten af de sidste atten finansår har der været underskud på statsregnskabet, og i 1975 var underskuddet det største siden krigsåret 1945.