Kunsten at forudsige vejret
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I HONDURAS
De hører sikkert vejrmeldingen i radioen ret ofte. Næsten alt hvad vi foretager os er påvirket af vejret. Har De nogen sinde tænkt over hvordan det er muligt at forudsige noget så foranderligt som vejret?
Man kunne også spørge: Hvorfor tager meteorologerne så ofte fejl? For at kunne sætte sig ind i meteorologernes problemer må man have et vist kendskab til vejrets natur og dets årsager.
Jordens atmosfære strækker sig hundreder af kilometer ud i rummet, men i denne forbindelse vil vi kun beskæftige os med det nederste lag, der kun er godt en halv snes kilometer tykt, den såkaldte troposfære. Dette lag består af omkring fem tusind billioner tons luft, og det er bevægelserne i dette lag der bestemmer vejret. Der er tre faktorer der er af afgørende betydning her, nemlig temperatur, lufttryk og fugtighedsgrad.
Temperaturen
Den grundlæggende faktor i alt vejrlig er at solen ikke opvarmer alle dele af atmosfæren lige meget. Grunden er at atmosfæren i sig selv er gennemsigtig og derfor ikke optager ret megen energi fra sollyset. Når solens stråler rammer jorden, kastes de tilbage eller absorberes i forskellig grad. Vand kaster for eksempel en stor del af lyset tilbage, mens landjorden, især den mørke jord, „beholder“ eller absorberer mere. En overflade der absorberer meget lys, bliver opvarmet, men det gør den der kaster lyset tilbage ikke.
I øvrigt opvarmes områderne ved ækvator mest, fordi solens stråler her falder næsten lodret. I polaregnene rammer strålerne jorden i en mere spids vinkel, og derved spredes varmeenergien i et ’bundt’ solstråler over et større område. Sneen som dækker polarområderne kaster også størstedelen af lyset tilbage. Temperaturen ved polerne er derfor lav. De temperaturforskelle som opstår ved denne proces, der kaldes insolation, sætter den årsagskæde i gang som frembringer forskellene i vejret.
Lufttrykket
En anden vigtig faktor er forskellene i luftens tryk. Da varm luft har mindre vægtfylde end kølig luft, vil den varme luft stige til vejrs. Ved denne bevægelse opstår der forskelligt lufttryk på forskellige steder.
Et barometer, der jo måler atmosfærens tryk, vil vise at lufttrykket er lavt hvor varm luft stiger til vejrs og fortrænger den køligere og mere koncentrerede luft. De steder hvor kold luft synker mod jorden vil barometerstanden være høj. Disse forskelle i lufttrykket ved jordoverfladen frembringer vinde som blæser fra steder med højt lufttryk til steder med lavt lufttryk. Det er det samme der sker når man åbner for en oppustet ballon. Luften inde i ballonen er under tryk, og derfor farer den ud hvor trykket er mindre. Jo større forskel i trykket, jo hurtigere strømmer luften ud. Noget lignende gælder for vindforholdene på jorden.
Den varme luft omkring ækvator stiger til vejrs og bevæger sig mod polerne, mens den kolde luft bevæger sig langs jorden mod ækvator. Jordens rotation afbøjer denne strøm i henholdsvis østlig og vestlig retning, afhængigt af højden og breddegraden.
Disse luftmasser der bevæger sig i forskellig retning fremkalder kraftige forstyrrelser i atmosfæren, hvor to hovedstrømme møder hinanden. Strømningerne påvirkes også af landenes topografi, kontinenternes uregelmæssige kystlinjer, bjergene, sletterne, ørkenerne og skovene.
Fugtighedsgraden
Når luftmasserne bevæger sig hen over jordens overflade optager de vanddamp, hovedsagelig fra havene, men også fra fugtig agerjord. Da varm luft gerne har en større fugtighedsgrad, vil de luftmasser der bevæger sig hen mod et lavtryk indeholde mere vanddamp; og da vanddamp har mindre vægtfylde end tør luft, gør den luften i lavtryksområdet endnu lettere.
hvad sker der når den fugtige luft stiger til vejrs? Trykket mindskes, luften udvider sig og afkøles. Når temperaturen falder til det punkt hvor luften mættes, begynder vanddampen at fortætte sig til små bitte dråber eller iskrystaller, som samler sig i skyer. Disse skyer kan afgive regn eller sne, og luften der således har afgivet sin væde, synker ned mod jorden i højtryksområder og bringer klart vejr.
Vejrkort
Meteorologerne undersøger forskellene i luftens temperatur, tryk og fugtighedsgrad. På hver eneste vejrstation har man instrumenter hvormed man måler disse faktorer. Meteorologerne studerer også vindens retning og hastighed, skyernes natur, sigtbarheden, om det regner eller sner, og i bekræftende fald i hvor store mængder.
Disse data sammenholdes og sammenlignes med målinger fra andre vejrstationer. For at lette disse sammenligninger foretages målingerne på bestemte tidspunkter efter Greenwich-tid (GMT) på alle vejrstationer.
Når man aflæser barometeret må man huske at luftens tryk i stadigt vejr aftager jo højere man kommer op i atmosfæren. I virkeligheden er barometerstanden 350 meter over jordoverfladen lavere end den ville blive ved en vejrforandring nede ved jorden. Derfor justeres målingerne fra alle vejrstationer således at de har et fælles grundlag, nemlig barometerstanden ved havets overflade.
Ved hjælp af detaljerede oplysninger fra vejrstationer spredt over et stort område udarbejder meteorologerne en oversigt i et særligt „sprog“ som er udarbejdet af The World Meteorological Organization. På dette sprog betjener man sig af tal i stedet for ord, og derved kan skibe ude på havet og vejrstationer i forskellige lande udveksle oplysninger uden at man behøver at oversætte dem. Man laver også vejrkort hvorpå man forbinder forskellige steder med samme lufttryk ved hjælp af uregelmæssige kurver, der kaldes isobarer. Nogle af disse kurver danner kreds om bestemte områder og viser derved at området er et højtryks- eller lavtryksområde. Dette giver meteorologen et godt billede af vejret på et bestemt tidspunkt.
Vejrmeldingen
Men at fastslå hvordan vejret er på et bestemt tidspunkt er ét; at fortælle hvordan vejret bliver i morgen eller flere dage frem i tiden er noget andet. Dette kræver at man undersøger en række vejrkort som dækker en længere tidsperiode. Da hvert vejrkort er et ’fotografi’ af vejret på et givet tidspunkt, vil en serie vejrkort der ligger i kronologisk orden give meteorologen et levende billede af de atmosfæriske forskydninger, og idet han mærker sig de seneste ændringer i højtryks- og lavtryksområderne kan han med nogen sikkerhed fastslå hvor de vil befinde sig den følgende dag. På denne måde danner han sig et overblik over hvilke ændringer der vil ske inden for den nærmeste fremtid.
Men hvordan går det da til at meteorologerne med deres videnskabelige baggrund og deres fintfølende instrumenter så ofte tager fejl? Hvorfor har de ikke kunnet forudsige ødelæggende storme der har forårsaget tab af menneskeliv og skade på ejendom?
Man må forstå at meteorologen kun kan fastslå hvad der sker i øjeblikket og derefter fortælle os hvad han mener vil følge efter. Han kan ikke kontrollere vejret. Vi kan ifølge sagens natur ikke forvente at hans forudsigelser er hundrede procent nøjagtige. Det forudsiges måske at der vil komme regnbyger i et bestemt område. Men regnbyger er gerne et lokalt fænomen; et sted regner det måske kraftigt, men få kilometer derfra falder der ikke en dråbe.
Der er også andre faktorer der ikke kan forudsiges. Ligesom havstrømme varierer med dybden, er der også i atmosfærens lag forskellige vinde og luftmasser der påvirker hinanden. Vejrkort over de højere luftlag er ikke så detaljerede, og det er derfor vanskeligt at forudse hvordan disse atmosfæriske forhold vil påvirke vejret.
Når en meteorolog skal forudsige hvordan vejret bliver må han stille sig selv forskellige spørgsmål: Vil dette lavtrykscenter bevæge sig med samme hastighed i morgen? Vil det bøje af eller sagtne farten? Er der noget der taler for at forstyrrelsen vil aftage eller helt forsvinde? Vil lavtrykket nærme sig et stationært højtryk, og hvilke virkninger vil det da få? Hvilket af de to vil være stærkest?
Meteorologi er ikke blot gætteri, det er en kunst der kræver dygtighed og detaljeret kundskab. Meteorologen kan være en virkelig hjælp for os når vi skal planlægge vores gøremål, men han kan ikke garantere at vejret bliver som han siger. Og nu ved De hvorfor. Der er mange faktorer der spiller ind når man skal forudsige vejret.