Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g76 8/7 s. 3-22
  • Hvor farligt er det at bruge hash og marihuana?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvor farligt er det at bruge hash og marihuana?
  • Vågn op! – 1976
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Nye synspunkter
  • Hvor stor psykisk skade?
  • Sammenlignet med alkohol
  • Kønshormoner
  • Andre mulige skadevirkinger
  • Jamaica-undersøgelsen
  • En vigtig faktor
  • ’Kan jeg tage skade af hash og marihuana?’
    Vågn op! – 1986
  • Hash og marihuana — Hvordan virker de? Hvorfor er der delte meninger?
    Vågn op! – 1980
  • ’Er hash og marihuana skadeligt?’
    Vågn op! – 1985
  • Overtro om hash og marihuana
    Vågn op! – 1981
Se mere
Vågn op! – 1976
g76 8/7 s. 3-22

Hvor farligt er det at bruge hash og marihuana?

„HASH-BRUG er blevet en del af unge familiers livsmønster,“ fortalte en overskrift i Berlingske Tidende torsdag den 8. april i år. Under overskriften kunne man læse at der hvert år bruges omkring 1,5 tons hash i Danmark, ikke mindst af yngre ægtepar som har børn.

Dette er blot et enkelt udtryk for det store omfang brugen af euforiserende stoffer efterhånden har taget. Millioner af mennesker har prøvet dem — i hvert fald de såkaldt „bløde“ stoffer som hash og marihuana. Det skyldes blandt andet at mange i årevis har regnet de „bløde“ stoffer for at være ganske uskadelige, i modsætning til de „hårde“ stoffer som for eksempel heroin og LSD.

Hvad er egentlig hash og marihuana, disse stoffer som man kalder „bløde“? Det er rusmidler som er udvundet af hampeplanten, der på latin hedder Cannabis sativa. Derfor omtaler man ofte hash og marihuana, sammen med andre produkter fra samme plante, under fællesbetegnelsen „cannabis“.

Marihuana er det svageste af midlerne i denne gruppe. Det består af hakkede blomster og topskud fra hampeplanten. Hash er cirka fem gange så stærkt som marihuana. Det består, foruden af tørrede blomster og blade fra planten, også af plantens harpiks, som er dens kraftigste rusgivende bestanddel. Begge midler kan indtages på forskellige måder, men rygning er sikkert det almindeligste, enten i pibe eller som cigaretter. Her i Europa er det specielt hash, det stærkeste af midlerne, der er blevet udbredt, mens der i Nordamerika ofte er tale om marihuana.

Det er altså disse stoffer der, selv om de i næsten alle lande er forbudte, nu er blevet så udbredte at de, med avisens ord, „er blevet en del af unge familiers livsmønster“, sådan at de ved sammenkomster undertiden deles rundt som om det var bolsjer.

I den senere tid har videnskabsmænd imidlertid fremsat påstande om at de „bløde“ stoffer måske ikke er bløde alligevel. Specielt i U.S.A. har man foretaget undersøgelser af stoffernes virkning, og da det i Amerika specielt er marihuana der bruges, knytter undersøgelserne sig især til dette stof. Men da hash som nævnt er udvundet af samme plante, og endda er cirka fem gange kraftigere end marihuana, må man formode at de resultater forskerne kommer til angående marihuana, må gælde hash i mindst lige så høj grad.

Hvad er det disse videnskabsmænd nu siger? De erklærer at et stof som marihuana kan give hjerneskader der kommer til at virke psykisk hæmmende, at det kan skade cellernes vækst ved at hæmme deres evne til at formere sig, at det kan skade kromosomerne og generne, de livsvigtige celledele som bærer arveanlæggene, svække legemets modstandskraft mod sygdomme, og nedsætte produktionen af mandlige kønshormoner, med forskellige seksuelle problemer til følge.

Der er imidlertid andre forskere som sætter spørgsmålstegn ved disse påstande. De siger at marihuana ikke er farligt. I bladet New Times var der en skribent der ligefrem hævdede: „Måske er det godt for helbredet at ryge [marihuana].“ Han sagde at „det kan vise sig at blive et af fremtidens uudforskede vidundermidler“, og han tilføjede: „Brugt med måde . . . kan det måske være med til at helbrede folk for astma, lette deres migræne, modvirke kræft og give ny livskraft.“ Men det amerikanske ministerium for sundhed, undervisning og velfærd hævder at der ikke er nogen kliniske vidnesbyrd der kan støtte disse flotte påstande.

Hvordan kan der være så store meningsforskelle? Af flere grunde. For det første har forskerne ofte deres egne forudfattede meninger. Den der gerne vil finde bekræftelse for det ene eller det andet synspunkt kan, bevidst eller ubevidst, fortolke undersøgelsesresultaterne sådan at de støtter hans egen opfattelse. En anden faktor er den måde hvorpå forskeren gennemfører sine forsøg. Udført på én måde giver de måske ét resultat, mens de på en anden måde vil vise noget helt andet. Og når man har udført forsøg på dyr, har man nogle gange givet dem så store mængder af giftstoffet fra marihuana at det langt overstiger hvad et menneske, selv en storforbruger af marihuana, kunne nå at indtage i hele sin levetid. Der er altså flere grunde til at man hører om indbyrdes modsigende forskningsresultater.

Imidlertid har der i den senere tid lydt flere og flere udsagn om at cannabisprodukterne, som hash og marihuana, er farlige. En af grundene hertil er at de undersøgelser man nu har udført, ikke har kunnet gennemføres tidligere. Først i de sidste få år har man kunnet isolere giftstoffet i cannabis, nemlig THC (tetrahydrocannabinol), til brug i forsøg. Nu kan hundreder af forskere i hele verden skaffe sig dette stof.

Nye synspunkter

Nogle af dem som nu siger at det er skadeligt at bruge hash og marihuana, mente engang at stofferne var ganske harmløse. Ja, flere af dem har selv brugt stofferne, men har nu ændret synspunkt. Hvorfor? Fordi de, som der har stået i Seattle-bladet Times, mener at der „fra de videnskabelige laboratorier fremkommer flere og flere negative vidnesbyrd om stoffet“.

Dr. David H. Powelson udtalte engang at marihuana var et harmløst stof. Men efter otte års forskning ved University of California trækker han nu med beklagelse dette synspunkt tilbage. Han siger nu at marihuana er „et meget skadeligt stof“.

Dr. Robert Heath fra Tulane Medical School siger: „Da jeg for fire år siden påbegyndte mine studier, troede jeg at marihuana var et forholdsvis uskadeligt stof . . . nu mener jeg at det er meget skadeligt.“ Avisen Oregonian fra Portland tilføjer: „Dr. Heath er ikke den eneste som er ved at skifte mening angående marihuana. Fra videnskabsmænd i laboratorier over hele verden lyder det samme tema: ’I begyndelsen troede jeg ikke at marihuana var farligt, men nu mener jeg at det er en meget stor trussel.’“ Og fra Canada siger Montreal-bladet Star Weekend Magazine:

„Dr. Olav Braenden, som er leder af De forenede Nationers narkotikalaboratorium, har for nylig følt sig foranlediget til at sige: ’Det ser efter min opfattelse ud til at man, efterhånden som der fremkommer flere og flere videnskabelige kendsgerninger om cannabis, bliver mere og mere klar over de mulige farer.’

Her i Canada har et stigende antal eksperter i euforiserende stoffer taget til orde for at mane til forsigtighed, eller for ligefrem at fordømme brugen af cannabis.“

Der er forskere der mener at regelmæssig brug af hash og marihuana, selv i ringe mængder, kan være skadeligt. Detroit-bladet Free Press bemærker: „Medicinske forskere melder om nye opdagelser som tyder på at marihuana — og dens storebroder, [hash] — er absolut farlige både fysisk og psykisk når man indtager dem regelmæssigt, selv om det kun er en eller to gange om ugen.“

Hvor stor psykisk skade?

Er det sandt at brug af hash og marihuana er skadeligt for hjernen, at det hæmmer de psykiske processer, selv på de tidspunkter hvor brugeren ikke umiddelbart er under indflydelse af stofferne? De der er tilhængere af stofferne nægter det, og som støtte for deres standpunkt peger de på forskellige forsøg man har foretaget.

Et forskerhold fra University of Pennsylvania fortæller at de ved en prøve ikke fandt nogen forskel mellem folk der røg marihuana og folk der ikke gjorde det. De opsummerer deres resultater således:

„En hel række af de mest følsomme neuropsykologiske prøver der er til rådighed i dag kunne ikke påvise nogen egentlig forskel mellem personer der bruger moderate mængder af marihuana, og personer der ikke bruger marihuana. Dette svarer til hvad Mendelson og Meyer har fundet ved at anvende lignende prøver i forbindelse med 10 personer der indtog marihuana af og til, og 10 der brugte det i store mængder.“

De der advarer mod hash og marihuana, vil imidlertid sige at mange forsøg hvor man sammenligner tilfældige brugere med ikke-brugere, ikke giver nogen gyldige resultater. De siger at prøven ville være mere rigtig hvis man undersøgte den psykiske tilstand hos en person før han overhovedet begyndte at indtage marihuana, og så undersøgte vedkommende igen efter at han i længere tid havde brugt stoffet. De peger på hvordan det er med tobaksrygning: Først efter længere tids tobaksbrug kan eventuelle skader som lungekræft og andre sygdomme påvises hos rygere.

Hvad angår de mere umiddelbare psykiske virkninger, så har adskillige forsøg hvor man har ladet forsøgspersoner gennemføre forskellige handlinger, vist at jo større koncentration og koordination handlingen kræver, jo ringere vil personens evne til at udføre den almindeligvis være, hvis han eller hun er marihuanapåvirket. Vedkommende tror måske at han klarer sig bedre — ligesom den spirituspåvirkede der har fået adskillige genstande tror at han er i topform til at klare alt hvad han finder på, men naturligvis ikke er det.

Dette har man fået syn for i forbindelse med køretests for bilister. Sådanne prøver har vist at folk under påvirkning af marihuana ikke kan starte eller bremse deres bil så ubesværet som folk der ikke er påvirkede. Til tider har deres reaktionsevne været lige så dårlig som spritbilisters. Koncentrationsevnen svigtede, dømmekraften bedrog dem, og reaktionstiden var længere.

Om marihuanaens psykiske virkninger på længere sigt siger dr. Francis A. Davis, som er redaktør af lægetidsskriftet Private Practice:

„Brugen af det er bedragerisk i begyndelsen. Det giver en indbildt følelse af at man er godt tilpas, så brugeren er ikke klar over det når sindets funktionsevne begynder at blive nedsat.

Ja, marihuana hæmmer ligefrem brugerens evne til selv at bedømme hvor stor en del af sine åndsevner han har mistet.“

Dr. Davis mener at „konstant brug i store mængder resulterer i et mentalt og fysisk forfald som det måske er umuligt at rette op på“. Han siger at så stort et forbrug kan føre til „ren og skær sindssyge“ hos visse personer. Han siger også advarende at „man har observeret psykiske forandringer hos folk der ryger mindre end én [marihuana-]cigaret om ugen“.

Dr. Jared Tinklenberg fra det amerikanske narkotikaråd i Washington, D.C., mener at marihuana griber ind i hukommelsen på den måde at det hæmmer overførelsen af indtryk fra „lageret for korttidsopbevaring“ til „lageret for langtidsopbevaring“. Om det samme siger dr. Hardin Jones, som er professor i medicinsk fysik og fysiologi ved University of Calilornia:

„Et voksende bevismateriale peger nu på at marihuanarygere faktisk har problemer med hukommelsen.

Fra mit eget arbejde, der har som formål at vurdere og restituere cannabisbrugere, har jeg rigeligt med beviser på at de der holder op med at bruge marihuana bliver forbløffede når de oplever at funktioner som de ikke vidste at de havde mistet, vender tilbage.“

Gordon Tomalty, der er inspektør og chef for narkotikapolitiet inden for Canadas Kongelige beredne Politi, har også bemærket nogle psykiske skadevirkninger. Efter i mange år at have arbejdet med marihuanabrugere, siger han:

„Tragedien ligger deri at så mange af vore unge tyr til cannabis som løsning på deres personlige problemer . . .

Men de finder ingen af de løsninger de leder efter, og hvis de har nogen som helst glæde af det, er den kun kort. Det gør dem kun endnu mere rådvilde . . .

Af alle de brugere jeg har mødt i årenes løb, har jeg ikke hørt om en eneste der har haft gavn af det. Jeg tror at det ganske simpelt nedsætter modningsprocessens tempo.“

Sammenlignet med alkohol

Nogle af de forskere der går ind for brugen af marihuana, erkender at stoffet kan påvirke sindet. Og for de flestes vedkommende er det naturligvis grunden til at de bruger det — det frembringer en følelse af velvære eller „eufori“ (deraf udtrykket „euforiserende stof“); man bliver „høj“, som nogle siger. Denne virkning kan være ret kraftig.

Fortalerne for marihuana indvender imidlertid at stoffet ganske vist kan påvirke sindet, men at det ikke er spor farligere end alkohol, idet alkohol jo fremkalder en lignende tilstand. Mange andre hævder dog at der er stor forskel mellem cannabispræparaterne og alkohol.

Det påpeges for eksempel at alkohol ikke forbliver i legemscellerne eller hjernecellerne i længere tid. Det er klart at længere tids overdreven brug af alkohol er skadeligt for legemet og hjernen. Men anvendt med måde vil alkohol dog blive udskilt fra legemet efter nogle timers forløb. Giftstoffet i hash og marihuana bliver derimod ikke udskilt så hurtigt. Det siges at det opsamles på samme måde som DDT, af hvilken grund mange mener at det kan være mere skadeligt end alkohol.

For eksempel erklærede seks læger fra det medicinske og kirurgiske fakultet ved Columbia University i et læserbrev der stod i New York Times:

„Marihuana indeholder giftige stoffer . . . som kun er opløselige i fedt og som opsamles i kropsvæv, også i hjernen, i ugevis og månedsvis, ligesom DDT.

Vævene har kapacitet til at oplagre enorme mængder af disse stoffer — hvilket forklarer hvorfor skadevirkningerne hos vanerygere viser sig så langsomt.

Ingen der bruger disse stoffer mere end en gang om ugen, er stoffri.“

Dr. Andrew Malcolm fra Toronto siger: „Hjernecellerne indeholder særlig meget af dette fedtstof, og derfor er der en særlig høj koncentration af marihuana i disse celler.“ Han siger også: „Nogle vil fortælle os at der ikke er noget i vejen med cannabis, men i betragtning af de vidnesbyrd der er tilgængelige i dag, er det simpelt hen uansvarlig tale.“

Dr. Robert Heath fra Tulane University stempler sammenligningen mellem alkohol og marihuana som „latterlig“. Han erklærer at alkohol har „en midlertidig virkning. Marihuana er kompliceret og har en mere varig virkning“. Han mener derfor at længere tids brug af marihuana „skader hjernen“.

Kønshormoner

Der er også strid om påståede skader på andre felter. For eksempel siger nogle at brug af hash og marihuana har betydet nedsat produktion af mandlige kønshormoner, med deraf følgende problemer for mændenes vedkommende i forbindelse med forplantningen.

Staten New Yorks lægetidsskrift Journal of Medicine fortæller om tre iagttagelser på dette område. Det ene tilfælde drejede sig om tre mænd i alderen fra 23 til 26 år, der var under behandling på grund af manglende evne i forbindelse med forplantningen. Det viste sig at de havde røget store mængder marihuana i længere tid, en af dem i seks år og en anden i to år. Lægerne mente at der var direkte forbindelse mellem deres problemer og marihuanarygningen.

Et andet tilfælde drejede sig om 40 mænd på 18 til 28 år; det førnævnte lægetidsskrift fortæller at 20 af mændene i mindst seks måneder havde brugt marihuana mindst fire dage om ugen, uden at bruge andre stoffer i samme periode; de øvrige 20 mænd havde aldrig prøvet marihuana. Tidsskriftet beretter at produktionen af mandlige hormoner var „betydelig lavere hos marihuanabrugerne“, og at flere af dem havde alvorlige vanskeligheder af den grund. Det hedder i rapporten: „Disse data tyder på at vedvarende, kraftig brug af marihuana kan frembringe ændringer i mandens forplantningsfysiologi.“

I en tredje undersøgelse, der omfattede 27 mænd, forholdt det sig noget anderledes. Journal of Medicine fortæller at man her undersøgte produktionen af kønshormoner hver dag både før, under og efter en periode med 21 dages marihuanabrug. I dette tilfælde bemærkedes der ingen nævneværdige ændringer. De der foretog undersøgelsen konkluderede så at der ikke var nogen forbindelse mellem brugen af marihuana og produktionen af mandlige kønshormoner. Men der var dog en forskel i forhold til de to tidligere nævnte undersøgelser. Hvilken? Den korte tid — tre uger — sammenlignet med de to andre tilfælde hvor man havde iagttaget skadelige resultater efter længere tids marihuanabrug.

Andre mulige skadevirkinger

Med hensyn til påstandene om at cannabisprodukterne nedsætter legemets modstandsdygtighed mod sygdomme og virker skadelige på kromosomerne og generne, er der lige så stor uenighed.

Forbrugerbladet Consumer Reports fortæller om undersøgelser hvor man ikke fandt at der skete nogen skade på cellernes struktur. Hvad angår sygdomme henviser bladet til nogle undersøgelser foretaget på University of California i Los Angeles, hvorfra det lyder: „Der findes hverken kliniske eller epidemiologiske vidnesbyrd som tyder på at konstante marihuanabrugere er mere udsat for . . . [kræft] eller infektioner.“ I dette tilfælde stammede resultaterne fra hudprøver.

Andre forskere er kommet til det modsatte resultat. Dr. Gabriel G. Nahas og hans medarbejdere fra det medicinske og kirurgiske fakultet ved Columbia University i New York har efter komplicerede undersøgelser meddelt at immunitetsreaktionen hos marihuanarygere er hæmmet. Dr. Nahas konkluderer at vanerygere af marihuana ødelægger deres forsvar mod smitte og mod kræft. Han bemærker desuden at store doser af THC har ført til „en nedgang i dannelsen af DNA“, hvilket kunne give abnorme resultater fordi den genetiske kode, som bærer de arvelige træk, kunne give forkerte oplysninger videre. Af denne grund udtalte lægen:

„Virkningen af THC er 10.000 gange stærkere end virkningen af alkohol . . .

Det ser ud til at marihuana er yderst farligt og at man bør fraråde brugen af det. Det er ikke blot en mild, bevidsthedsudvidende plante. Jeg beklager dybt at nogle prøver at gøre det socialt acceptabelt og let tilgængeligt.“

Hvad angår lungeskader er der bredere enighed om at marihuanarøg, ligesom tobaksrøg, kan være skadelig. Videnskabsmænd i Schweiz har fundet ud af at marihuanarøg bidrager til dannelser i lungevævskulturerne der er „ondartede eller på det før-ondartede stadium“. Et forskerhold af schweiziske læger er kommet dertil at marihuanarøg virker ødelæggende på lungevævet hurtigere end cigaretrøg. Og forbrugerbladet Consumer Reports skriver i en artikel, som ellers i det store og hele stiller sig gunstigt til marihuanarygning:

„De vidnesbyrd der hidtil er fremkommet er ganske vist langtfra afgørende, men der er ingen grund til at tvivle på at marihuanarøg, ligesom tobaksrøg og andre former for røg, kan skade lungecellerne hos mennesket. Hvor stor skaden kan være, er stadig et ubesvaret spørgsmål. . . .

For storforbrugere som ryger mange marihuanacigaretter om ugen kan risikoen for lungeskader naturligvis være alvorlig.“

Jamaica-undersøgelsen

De der taler for brugen af hash og marihuana, henviser til en undersøgelse man har foretaget på Jamaica. Mange af de lokale beboere dér har længe røget en form for cannabis der kaldes ganja. Man har derfor ment at kunne drage nogle sikre konklusioner ved at iagttage hvordan det har indvirket på denne befolkning.

En rapport over undersøgelserne fortæller at man ikke har bemærket nogen skadelige virkninger hos disse folk på Jamaica. Den konkluderer: „Oplysningerne viser tydeligt at længere tids brug af marihuana . . . ikke har frembragt nogen påviselige defekter i forstand eller evner . . . Intet i resultaterne vidner om at der er sket hjerneskade.“

Imidlertid er der nogle som tvivler på rigtigheden af konklusionerne i denne undersøgelse. Professor Hardin B. Jones fra University of California siger:

„En undersøgelse af brugen af marihuana (ganja) på Jamaica, som, efter hvad man hævdede, beviste at der ikke var nogen skadelige virkninger, er blevet draget stærkt i tvivl af dr. John A. S. Hall, lederen af den medicinske afdeling ved Kingston Hospital på Jamaica, som mener at udvælgelsen af forsøgspersoner er sket på et fejlagtigt grundlag.

Han fandt ’20 procents impotens . . . hos de mænd der havde røget ganja i fem år eller mere’ og rapporterede at ’karakterændringer hos ganjarygere . . . er almindeligt kendte på Jamaica’. Nogle af symptomerne var sløvhed, virkelighedsflugt og manglende evne eller vilje til vedvarende koncentration.“

Dr. Jones indrømmer at der fremkommer rapporter som tilsyneladende tilbageviser påstandene om at det er farligt at indtage marihuana. Han siger dog: „Disse undersøgelser undlader imidlertid alle at tage hensyn til mindst en af disse faktorer: Virkningerne af marihuana er længe om at akkumuleres, og de grupper af forsøgspersoner man udvælger, vil måske ikke erfare de samme virkninger som forekommer hos de fleste andre brugere. Det aktive stof, THC, forbliver længe i legemet; 40 til 45 procent af det er der stadig efter fire dage; 30 til 35 procent af det er der stadig efter syv dage, og det udskilles kun langsomt derefter. Den vedvarende belastning af hjernen med THC forklarer hvorfor hjernefunktionerne er hæmmede.“

En vigtig faktor

Oplysningerne om de skadelige virkninger af hash og marihuana er endnu ikke fuldstændige. Megen forskning forestår endnu. Men det fremgår allerede tydeligt af de resultater nogle har fundet, at der i det mindste er mulighed for at brugen af disse stoffer er forbundet med alvorlig sundhedsfare.

I betragtning heraf siger dr. Robert L. DuPont, som er leder af De forenede Staters nationale Narkotikainstitut: „Der er grund til bekymring og forsigtighed, at dømme efter resultaterne af undersøgelser af dyr og visse foreløbige undersøgelser i forbindelse med mennesker . . . I øjeblikket skulle man synes at faren for skadelige virkninger burde få nuværende og eventuelle kommende rygere af marihuana til at spørge sig selv om det er risikoen værd.“

Selv i bladet Consumer Reports stod der, en måned efter den førnævnte artikel som forsvarede brugen af marihuana: „Marihuana er sandsynligvis, som ethvert andet stof, skadeligt i det mindste i visse henseender for i hvert fald visse brugere i visse mængder og under visse betingelser.“

Der er imidlertid et andet forhold af endnu større betydning man må tage under overvejelse. Det er hvordan det bliver betragtet af den som har skabt menneskets sind og legeme, og som ved hvad der er bedst for mennesker. I Guds ord, Bibelen, får vi dette råd: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd.“ (2 Kor. 7:1) Det at indsuge røg med vilje — uanset hvilken form for røg det er — er ganske givet en besmittelse af kødet. Man kan derfor ikke fortsætte med at gøre noget sådant og stadig være en sand kristen.

Da man ydermere kan blive beruset eller „høj“ af hash og marihuana, er det klart at brugen af disse stoffer kan åbne ens sind for forkerte opfattelser. Opslagsværket World Book Encyclopedia bemærker: „Marihuana afføder forskellige ændringer i den måde hvorpå brugeren føler og tænker. . . . Marihuana kan også få brugeren til at miste fornemmelsen af tid og rum. Minutter kan forekomme som timer, og genstande der er nær ved, kan forekomme at være langt borte. Stoffet kan nedsætte hukommelsen, dømmekraften og koordinationsevnen. . . . Marihuana kan gøre brugeren mere villig til at acceptere nye tanker uden først at bedømme om de er rigtige eller forkerte.“

Bør en der frygter Gud, udsætte sig selv for sådanne virkninger? Bibelen siger: „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud, for mange falske profeter er draget ud i verden.“ (1 Joh. 4:1) Hvor godt er man i stand til at efterprøve forskellige tanker for at se om de er rigtige eller forkerte, hvis man er under indflydelse af et stof som kan gøre en „mere villig til at acceptere nye tanker uden først at bedømme om de er rigtige eller forkerte“?

Et af Bibelens ordsprog lyder: „Kløgt skal våge over dig, indsigt være din vogter — idet den frier dig fra den ondes vej, fra folk, hvis ord kun er vrange, som går fra de lige stier for at vandre på mørkets veje.“ (Ordsp. 2:11-13) Kan det at blive „høj“ af marihuana eller hash give én større kløgt eller indsigt og hjælpe én til at holde sig fra onde veje og dårlig tale? Næppe.

Uanset hvad forskellige forskere i dag måtte fortælle om virkningen af hash og marihuana på kortere eller længere sigt, vil sande kristne undlade at bruge stofferne. De ved at det ville være en besmittelse af kødet, og at stofferne kan hensætte en i en tilstand der strider imod alt hvad en tjener for Gud må stræbe efter.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del