Bibeltolkning

● I et læserbrev i Kristeligt Dagblad den 31. december 1975 skriver en læser blandt andet: „I et skriftsted er der noget, som kan overbetones og derved give meningen en forkert retning. Jehovas Vidner har flere gange over for mig nævnt Første Korinterbrev 15:19, ’Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle skabninger’, som bevis for, at deres Jehova-Gud går forud for alt andet. En drejning, som ingen kan være tjent med.“

Hertil kan siges at Jehovas Vidners trykte publikationer aldrig har støttet denne fortolkning af skriftstedet. Når man læser skriftstedet i dets sammenhæng forstår man at Paulus har villet understrege ordene „alene i dette liv“; han vil vise at de kristne ikke blot skal tjene med tanke for den nuværende tilværelse, men også skal være opmærksomme på det virkelige liv og det evige livs belønning. Seidelins Oversættelse udtrykker det på denne måde: „Hvis vi har sat vort håb til Kristus bare af hensyn til dette liv, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.“ En lignende forståelse ligger til grund for den formulering man finder i Ny Verden-oversættelsen: „Hvis vi alene i dette liv har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker“ — hvor trykket altså skal lægges på ordene „alene i dette liv“.