Vi betragter verden
Ingen blodpropper
● Man vil tilsyneladende kunne lære en hel del om sygdomme ved at foretage medicinsk forskning i de arktiske egne, mener professor, dr. Bent Harvald, som i juni fik overrakt 45.000 kroner til forskning. Han fortæller for eksempel at ingen ren eskimo nogen sinde har haft en blodprop i hjertet, og at de nordligst boende skandinaver og finner har den højeste blodprocent i verden. Professoren kunne også fortælle at grønlændere og lapper nu er begyndt at opnå en større gennemsnitshøjde, idet legemshøjden stiger med næsten 1 centimeter om året. — Berlingske Tidende, 9. juni 1976.
Rekordstor meteorsten
● Den 8. marts i år eksploderede en meteorit højt oppe over Kirinprovinsen i Kina og sendte over hundrede sten ned mod jorden. Et af stykkerne siges at veje 1766 kilogram. Det menes at være den største meteorit man nogen sinde har set falde, skønt det ikke er den største man har fundet.
Hårdtarbejdende hustruer
● Bladet Industry Week omtaler to undersøgelser som viser at husmødre med udearbejde almindeligvis er overbebyrdede fordi deres mænd ikke hjælper dem ret meget med pligterne i hjemmet. Ifølge den ene af undersøgelserne, som er foretaget af Den internationale Arbejdsorganisation (ILO), har mange udearbejdende husmødre en arbejdsuge på 70 til 80 timer, når man tager arbejdet i hjemmet med i betragtning. En anden undersøgelse, som er foretaget af Stanford Research Institute, godtgør at mændene kun hjælper „med at gøre ting som de selv vælger at gøre, og kun i en meget lille brøkdel af det samlede antal timer det tager at holde huset“.
Store lån
● Sidste år stillede Den internationale Valutafond cirka 29 milliarder kroner til rådighed for lande som har vanskeligheder med deres betalingsbalance på grund af oliepriserne. Af det samlede beløb lånte Italien 20 procent og Storbritannien cirka 25 procent. De to lande var dermed de største låntagere.
Kaviar-surrogat
● Nyhedsbureauet UPI meddeler at sovjetiske videnskabsmænd nu er parate til at „sende kunstig kaviar ud på markedet, til erstatning for æggene fra den forureningstruede stør“. Efter flere års forsøg er det nu lykkedes på Det sovjetiske Videnskabsakademi at fremstille denne nye „kaviar“. UPI fortæller at hovedindholdet, ifølge den sovjetiske avis Moskovskaja Právda, er mælkealbumin, kasein, fiskefedt og -olie, vand og salt. En russisk videnskabsmand tog en smagsprøve af forsøgsproduktet og erklærede efter sigende derpå: „Det smager rædsomt.“ Men siden da er den færdigudviklede kunstige kaviar blevet solgt i forretninger i Moskva, og det siges at den „generelt har fået en gunstig modtagelse“.
Større intelligens med alderen
● Den idé at et menneskes intelligens falder med alderen er en myte, siger en dansk forsker, psykologen Erik Lambrechtsen. Det forholder sig tværtimod sådan at vi langt op i årene bliver klogere og klogere. Politiken skriver: „Resultaterne af de pålidelige undersøgelser viser, at færdigheder, der har at gøre med omtanke, information og ordforråd, forbedres helt op til 60-65 års alderen, mens de handleprægede færdigheder kulminerer, når man er 30-40 år, for derefter at falde svagt, navnlig hvis de skal udføres under pres.“ — 21. juni 1976.
„Høgeøjne“
● Når man taler om „høgeøjne“ tænker man på et syn der er skarpt og nøjagtigt og ikke går glip af noget. Men er det rigtigt at høgen har gode øjne? Tre forskere fra Vanderbilt University har for nylig fundet ud af at spurvehøgens syn faktisk er langt bedre end menneskets. Ved hjælp af to oplyste prøveruder, hvoraf den ene havde blanke felter og den anden havde lodrette streger, prøvede de spurvehøgens øjne. Når fuglen fløj hen mod den rude der havde streger, blev den belønnet med noget at spise. Efterhånden indsatte man ruder med smallere og smallere streger, indtil de til sidst var så tynde at de ikke kunne ses af det menneskelige øje. På denne måde fandt forskerne ud af at spurvehøgens øjne ved dagslys er 2,6 gange skarpere end menneskets. Science News siger det på den måde at fuglens evne til at se „svarer til at kunne læse bogstaverne på en prøvetavle på 100 meters afstand eller et vejskilt trekvart kilometer borte“.
Større risiko ved operationer
● Når cigaretrygere gennemgår en operation har de langt større risiko for at blive ramt af tilstødende lungekomplikationer end tilfældet er med ikke-rygere, siger dr. Alan Pierce, en lungespecialist ved Southwestern Medical School i Dallas. Lungerne kan klappe sammen, og der kan optræde infektioner som for eksempel fører til lungebetændelse. Dr. James Patterson fra Portland erklærer: „Folk er ikke klar over hvor skadeligt rygning er for dem, hvor stor en stigning i hjerte-karsygdomme og lungesygdomme det har medført. De er ikke klar over at de, når de bliver ældre, vil være forhindret i at foretage sig mange ting som de havde planlagt at gøre.“
Børn og fjernsyn
● Anita Werner fra det norske presseforskningsinstitut har fastslået at børn i den vestlige verden ofrer lige så lang tid på massemedierne (fjernsyn og radio) som på skolegangen, ferier og fridage medregnet. Hun har også påvist en sammenhæng mellem de øgede voldstendenser i de vestlige samfund og antallet af voldsfilm i fjernsynet. Hvorvidt voldsfilmenes virkning er kortvarig eller langvarig er forskerne imidlertid stærkt uenige om. — Kristeligt Dagblad, 16. juni 1976.
Pilgrimsmedaljer tilovers
● Ved slutningen af „det hellige år“ 1975 havde Vatikanet cirka en million „pilgrimsmedaljer“ tilovers, meddeles det. Ifølge National Catholic Reporter ’havde de kostet omkring tre kroner stykket, men i dag sælges de for 30 kroner stykket af et italiensk firma som på sit brevpapir hævder at være autoriseret af Centralkomiteen for det hellige År’. Centralkomiteens præsident, kardinal Maximilian de Furstenberg, indrømmede i slutningen af november: „Vi har ikke solgt så mange af medaljerne som vi kunne ønske.“
Tilbagegang for schweizerurene
● Sidste år kom næsten 40 procent af alle tidsmålere der blev fremstillet i hele verden, fra urmagere i Schweiz. Produktionen var på 79 millioner ure, men der var alligevel en eksportnedgang på 22 procent i forhold til året før. I en periode på 18 måneder har over 16.000 schweiziske urmagere mistet deres arbejde. Det svarer til 21 procent af alle de ansatte i urindustrien. Den verdensomspændende økonomiske nedgang og schweizerfrancens stigning på valutamarkedet (som har betydet at prisen på schweizerure, for eksempel målt i dollars, er steget 70 procent siden 1971) er medvirkende årsager til nedgangen. „Men,“ siger bladet Time, „det værste ved udviklingen er en markedsmæssig brøler: de schweiziske urmagere har ikke forstået de salgsmuligheder der ligger i elektroniske digitalure.“ Den schweiziske urindustri skynder sig nu at fremme produktionen af digitalure.
Vildoksen
● Den sidste vildokse blev, efter hvad man mente, dræbt i 1919, for kødets skyld. Der var da kun nogle få vildokser tilbage i zoologiske haver. Men i dag lever der 1650 eksemplarer af racen i Bialowieza-skoven, som strækker sig hen over den polsk-sovjetiske grænse. I 1921 blev denne skov gjort til nationalpark — Polens første — og i 1923 begyndte en polsk professor at indsamle vildokser fra forskellige zoologiske haver. Kun sytten af disse dyr, der er beslægtede med de amerikanske bisonokser, overlevede den anden verdenskrig. Derefter begyndte man igen at fremme avlen af dem, med det resultat at der altså nu er 1650 af dem som strejfer omkring i skoven.
Olie-uafhængighed?
● Da den arabiske olieblokade begyndte efter krigen i Mellemøsten i 1973, blev der i USA fremsat forslag om at man skulle prøve at blive mere uafhængig af import af olie. Der er imidlertid sket det modsatte. Den amerikanske olieproduktion er dalet i de seneste år; i marts i år skete det for første gang at De forenede Stater i en uge importerede mere olie end landet selv producerede. I stedet for at øge sin uafhængighed af olie fra andre lande, er USA altså mere afhængig af olie udefra end nogen sinde før.
Kærligheden slår gnister
● Hvert forår gør de koreanske skader sig klar til parringstiden ved at bygge deres reder, ofte af ståltrådsstumper og forskellige andre stykker metalaffald. Når fuglene placerer deres reder på elmaster med stærkstrømsledninger, som det for eksempel sker i det sydlige Japan, resulterer det i massevis af kortslutninger. Elektricitetsværket i Kyushu har endnu ikke haft held til at få alle de nygifte fugle til at bygge rede et andet sted.
Udvandring og indvandring
● Bladet Parade fortæller at der i årene fra 1820 til 1974 var 46.712.725 der indvandrede i De forenede Stater. Langt de fleste af dem kom fra Europa. Europæerne udgjorde 35.888.309, svarende til 76,8 procent af det samlede antal.
Insektdræbende midler mindre effektive
● Det nationale videnskabernes Akademi i USA fortæller at den kemiske kontrol med skadelige insekter bliver mindre og mindre effektiv. En talsmand fortæller at udviklingen nu er blevet alarmerende. For eksempel har mange insekter efterhånden en indbygget modstandskraft mod midlerne. Dertil kommer at den udbredte brug af kemikalier også dræber skadedyrenes naturlige fjender. Akademiet anbefaler at man gør mere for at udvikle „en ny generation af insektdræbende kemikalier“, at man går mere ind for vekseldrift så insekternes livscyklus bliver afbrudt, og at man anvender biologiske våben som virus og mikrober og andre insektfjender.